|
East-X-Net's e-Magasin om Østeuropa - 10 årlige udgivelser - Februar 2005 - Nr. 73 |
|
| |||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteter Søgning
Brugergruppe Øst
Magasinet | ||||||||||||||||||||||||||||||||
Indhold:
2.
Opinion 4.
Tilmelding
Modtag
Øst Magasinet med mail Modtag
en månedlig e-mail med Gasstriden mellem Ukraine og Rusland løst – på kort
sigt i hvert fald Det russiske gasselskab Gazprom har igen lukket op for
gasleverancerne til Ukraine. Det sker, fordi de to lande er nået til en
prisaftale, der i hvert fald lige her og nu har betydet en løsning på
striden. Rusland er gået væk fra sit krav om en firedobling af den pris,
som Ukraine betaler. I stedet er det blevet til kun en fordobling. Hvor
Ukraine før betalte 50 dollars pr. 1.000 kubikmeter, skal Ukraine nu betale
95 dollars. Ukraine betaler til en underleverandør, der køber gassen fra
Gazprom for 230 dollars. Det kan lade sig gøre, fordi underleverandøren
samtidig køber billig gas fra Turkmenistan, som også bliver solgt videre
til Ukraine for 95 dollars pr. 1.000 kubikmeter. Den dyre russiske gas
bliver altså ”blandet” med den billige centralasiatiske. Analytikere
vurderer, at aftalen påfører Ukraine en ekstraudgift på 1,5 mia. dollars
om året. De 500 mio. dollars får Ukraine dog ind igen, fordi Gazprom er
gået med til at forhøje den transitafgift, som selskabet betaler for at
få transporteret gas via ukrainsk territorium til Vesteuropa. Det er dog
tvivlsomt om aftalen vil holde på længere sigt. Flere analytikere
vurderer, at det kun er et spørgsmål om tid før centralasiatiske lande
som Turkmenistan også vil begynde at kræve en højere pris for
gasleverancerne.
Læs
mere...tilmeld her!
Ruslands og Ukraines præsidenter er enige om at mødes Ruslands præsident Putin og Ukraines præsident Jusjenko
er blevet enige om at mødes i den nærmeste fremtid. De to parter skal
diskutere transport af gas via Ukraine samt etablering af flere
gasrørledninger, så gastransitten via ukrainsk territorium bliver større.
Læs
mere...tilmeld her!
Svær start på Ruslands G8-formandskab Den 1. januar overtog præsident Putin formandsposten i
G8, klubben af verdens rigeste lande plus Rusland. Der var på forhånd lagt
op til, at Rusland som formand ville lægge vægt på temaet ”energiforsyningssikkerhed”.
Men samme dag som Rusland overtog formandsposten, valgte Ruslands
statskontrollerede gasselskab Gazprom at lukke for gasforsyningerne til
Ukraine, hvilket ramte store dele af Europa. USA’s udenrigsminister
Condoleezza Rice var ikke sen til at betegne hændelsen som politisk og
sagde, at det stillede spørgsmålstegn ved Ruslands formandskab for G8 og
Ruslands rolle i den globale økonomi. Fra EU var der lignende reaktioner.
Men de fleste er åbenbart enige om, at Ruslands rolle som en vigtig
leverandør af olie og gas, gør landet til en uundgåelig partner. Derfor
fortsætter Rusland i G8.
Læs
mere...tilmeld her!
Mere atomkraft i Ukraine Ukraine overvejer at øge landets produktion af atomkraft
som følge af gasstriden med Rusland. I forvejen bliver halvdelen af landets
behov for energi dækket via atomkraft. Nu overvejer Ukraine at øge
kapaciteten ved at bygge flere atomkraftværker. Med i overvejelserne er
udbredelsen af alternative energikilder så som vindenergi og solkraft.
Målet for Ukraines regering er under alle omstændigheder at sprede
energiforsyningen ud på flere forskellige energikilder.
Rusland arbejder for kompromis mellem Iran og EU/USA Iran bekendtgjorde for nylig, at landet på trods af alle
advarsler vil genoptage sit atomprogram. Den iranske ledelse siger, at
atomprogrammet kun har fredelige formål, men USA og EU frygter, at Iran i
virkeligheden er i gang med at berige uran til brug for udviklingen af
atomvåben. Rusland arbejder imidlertid for at få vedtaget et kompromis,
der vil kunne tilfredsstille begge parter. Kompromiset går ud på, at Iran
skal fortsætte med at berige uran – men på russisk territorium. Dermed
vil det internationale samfund have bedre muligheder for at kontrollere det
iranske atomprogram. Irans atomprogram er i øvrigt blevet til på baggrund
af teknisk bistand fra Rusland.
Læs
mere...tilmeld her!
Fem lande i Centralasien og Kaukasus mest succesfulde
med at udbrede økonomisk frihed Det står ganske godt til med udbredelsen af økonomisk
frihed i Centralasien og Kaukasus. Det konkluderer en rapport fra den
amerikanske Wall Street Journal og Heritage Fund. Ud af de ni lande som i
2005 havde mest fremgang med udbredelsen af økonomisk frihed, var de fem
lande at finde i den centralasiatiske/kaukasiske region. Det er 157 lande,
der er blevet sammenlignet på emner som handelspolitik, regeringens
indblanding i økonomien, pengepolitik, kapitalbevægelser, udenlandske
investeringer og ejendomsrettigheder. De mest succesfulde lande er bl.a.
Kazakhstan, Georgien, Armenien, Turkmenistan og Tajikistan. Ratingen bliver
dog stadig anført af Hong Kong, Singapore, Irland og Luxembourg. Danmark
ligger i øvrigt nr. 8 på listen lige efter Estland.
Læs
mere...tilmeld her!
Polens præsident fyrer finansministeren Polens præsident Lech Kaczynski har fyret regeringens
finansminister Teresa Lubinska, kun få dage efter, at skatteministeren
havde trukket sig. Dermed er der sat spørgsmålstegn ved regeringens
levedygtighed. Mindretalsregeringen, der bliver ledet af ministerpræsident
Kazimierz Marcinkiewicz, tiltrådte i november. Regeringen har flere vigtige
opgaver foran sig, bl.a. en vigtig afstemning om statsbudgettet i
parlamentet. Oppositionen har ikke været sen til at gribe chancen og kalder
ministerrokaderne et bevis på regeringens svaghed.
Læs
mere...tilmeld her!
Danske Bank: 2006 bliver et godt år for polsk økonomi Efter en nedgang i den økonomiske vækst i 2005, er
væksten nu for alvor på vej op i fart, vurderer Danske Bank i en analyse
af Polens økonomi. Væksten vil muligvis komme helt op over 5 % samtidig
med, at inflationen holder sig nede på 1-2 %. Det er den indenlandske
efterspørgsel, der først og fremmest vil drive væksten frem.
Investeringerne begyndte at vokse i anden halvdel af 2005, og vil
sandsynligvis vokse 10 % år til år i første kvartal. Selv om den polske
rente er relativt høj, er det ikke udelukket, at der vil komme
renteforhøjelser i løbet af året. I takt med, at den økonomiske vækst
tager til, bliver det mere og mere sandsynligt, at den polske nationalbank
vil sætte renten op. Den største udfordring for Polens økonomi er den
politiske situation. Det er bestemt ikke udelukket, at mindretalsregeringen
mister sin parlamentariske støtte, så præsidenten bliver nødt til at
udskrive nyvalg i løbet af året. Danske Bank vurderer dog, at selv det
ikke vil ødelægge opsvinget i polsk økonomi.
Polen stopper byggeriet af Via Baltica-vejen Polen har besluttet at stoppe byggeriet af Via
Baltica-vejen, som skulle forbinde de baltiske lande og Polen. Litauens
regering er bekymret over beslutningen, fordi vejen efter Litauens
opfattelse er en absolut nødvendighed. Polens beslutning skyldes bl.a., at
byggeriet ikke overholder kravene til miljøbeskyttelse.
Læs
mere...tilmeld her! Putins New
Year Address to the Nation In a few minutes we shall greet the New Year 2006. These moments always bring together the people of our huge country because now each of us recalls the past, thinks about the future and, of course, hopes for the best. When evaluating the events of 2005 we think first and foremost about how we, our family and friends spent this past year. And the destiny of the whole country basically takes shape from each of our lives. We can say with confidence that as a whole 2005 was a positive year in practically all areas. It has convincingly proven that we are capable of a great deal. Certainly we still have plenty of problems and we know that we alone can resolve them. We have ambitious and very important plans in economy and social sphere. We shall strengthen Russia's defences and protect the interests of our citizens in the widest sense of the word. And we shall do this. New Year is one of our most favourite holidays. It is a loving and, despite the winter weather, genuinely warm holiday. It unites us around our most important values—love of children, parents, friends and relatives, our home and our country. A lot of joyful festive days lie ahead of us. Ny fødevareportal i Ungarn Ambassaden i Budapest ønsker at skabe mere interesse om danskproducerede fødevarer i Ungarn. Derfor har ambassaden åbnet en ny ungarsksproget fødevareportal på Internettet, hvor ungarske importører og indkøbere kan få oplysninger om danske fødevarer og den danske fødevareindustri. På portalen kan de ungarske brugere finde generelle oplysninger om Danmark, det danske køkken og dansk fødevareindustri. Derudover får brugerne via portalen adgang til danske madopskrifter og information om dansk kvalitet, innovation, fødevaresikkerhed, kontrol samt danske skikke og traditioner. Danske virksomheder som Danish Crown, Tican og Tomarco er allerede med på portalen. De bruger portalen som en slags forberedelse til, at de skal deltage på Centraleuropas vigtigste fødevaremesse ”Foodapest”, der foregår fra d. 21.-24. november i Budapest.. Virksomheder, der er interesserede i at være med på portalen kan kontakte Danmarks Ambassade i Budapest. Læs mere...tilmeld her! Kvinder fra øst kommer til DK Tusinder af kvinder er i de sidste 5 år blevet gift med danske mænd på trods af en restiktiv udlændigepolitik. Ifølge Jyllands Posten så er antallet af kvinder i Danmark fra de tidligere sovjetlande er blevet mere end fordoblet på fem år, så der i dag ifølge Danmarks Statistik bor små 5.000 her. »Der er en tendens til, at det bliver accepteret i flere kredse at finde sin kone i Rusland. Det er dog specielt udbredt blandt selvstændige erhvervsdrivende,« udtaler mandeforsker Thomas Gitz-Johansen fra RUC til JP. Han udarbejder pt. en undersøgelse af området. Thomas Gitz-Johansen mener, at de østeuropæiske kvinder har værdier, der er gået af mode blandt danske kvinder. »Mændene søger efter kvinder, der er mere orienteret mod hjemmet og husmoderrollen end danske kvinder er.« udtaler Thomas Gitz-Johansen afsluttende til JP. Læs mere...tilmeld her! Russiske importafgiftes fjernes For at fremme importen af varegrupper - som for eksempel hightechprodukter - har den russiske minister for økonomisk udvikling og handel German Gref bebudet, at Rusland fra februar 2006 midlertidigt vil fjerne importafgifterne på en lang række hightechvarer i en ni måneders periode. Hensigten med det midlertidige tiltag er at gøre det nemmere for russiske firmaer at modernisere og udvikle sig i et højere tempo, end det er muligt i dag. De varegrupper, som er omfattet af importafgiftslettelsen produceres nemlig ikke i Rusland. Den russiske regering håber dermed på, at russiske firmaer ved at få lettere adgang til højteknologiske produkter i en periode, bliver bedre rustet til at konkurrere med udenlandske firmaer. Fjernelsen af importafgifterne kommer til at omfatte 630 af 1.200 varekategorier inden for udstyr. Den russiske minister lagde vægt på, at især olie- og gasindustrien vil få gavn af tiltaget. Olie- og gasindustrien er den bærende kraft bag Ruslands store økonomiske vækst, men har samtidig svært ved at følge med den hurtige udvikling på grund af forældet og nedslidt produktionsudstyr. Læs mere...tilmeld her! Ny biotek inkubator i Polen Danske bioteknologivirksomheder har mulighed for at leje sig ind i ny polsk inkubator, som bliver indviet i 2008. Tæt på Krakow vil der inden længe blive bygget en stor bioteknologisk park og inkubator. Det er Jagiellonski Universitetet i Krakow, der står bag byggeriet. Firmaer inden for bioteknologi og medicinalfirmaer har mulighed for at leje sig ind. I parken vil der være supermoderne lokaler og laboratorier til leje. Jagiellonski Universitetet får blandt andet hjælp til investeringen fra EU og flere polske kreditinstitutioner. Investeringen er planlagt til at være på 10 millioner Euro. Læs mere...tilmeld her!
East-X-Net / Øst Magasinet påtager sig ikke
ansvar for artiklernes nøjagtighed og fuldkommenhed eller for nogen skader
eller tab opstået som følge af dispositioner foretaget på baggrund af
artiklernes informationer og vurderinger.
DR1 Dokumentaren: Svineriget i Øst af Allan Loumann Lissau, Øst Magasinet Ifølge DR1 producerer danske landmænd i udlandet med metoder, som dansk landbrug har lovet at holde sig fra på grund af sundhedsrisiko for forbrugerne. Produktionen sker på store farme i Østeuropa, som er etableret med økonomisk støtte fra Investeringsfonden for Østeuropa. DR Dokumentar afslørede at Poldanor i Polen har i årevis brugt antibiotiske vækstfremmere til smågrise - og herefter at have solgt kød til Danmark. Dette afslørerede DR1 i programmet "Svineriget i Øst", som DR sendte onsdag den 8. februar 2006. "Jeg er meget rystet. Og jeg synes, det viser at moralen hos de danske landmænd,
der vælger at involvere sig i de her projekter, er meget flosset. Det er
dobbeltmoral af værste skuffe" udtalte Socialdemokratiets miljøordfører,
Pernille Blach Hansen til DR1. Hun tilføjer til DR1, "Det må være et absolut krav, at IØ-fonden nu får stillet kriterier op,
så der ikke kommer flere sager af den karakter. For de er ikke til at leve med." Ifølge DR1 så benyttede danske landmænd frem til 2000 store mængder antibiotiske vækstfremmere i foderet til svin. Det skete, ifølge DR dokumentarer, for at undgå diarré hos smågrisene. Men denne metode betød problemer med resistente bakterier. Lægerne fik sværere ved at behandle patienter for en lang række sygdomme. Danske landbrug har efterfølgende siden 2000 ikke benyttet væksfremmedere i foder til svin. "Hvis man bruger den type medicin i landbruget er det at spille roulette med patienternes sikkerhed" udtalte Hans Jørgen Kolmos, professor og specialist i infektioner på Odense Universitetshospital til DR1. Ifølge DR1 så har den danske IØ-fond under Udenrigsministeriet
givet over 300
millioner kroner i støtte til danske landbrugsprojekter i Østeuropa; herunder
i Polen. Østarbejdere lever på chefens
nåde Syv ud af ti landmænd, der ansætter østeuropæere, er uden overenskomster eller medlemskab af arbejdsgiverforening. 1.147 østeuropæiske landarbejdere er dermed helt uden beskyttelse eller kontrol af deres rettigheder. Det fremgår af den første kortlægning af samtlige arbejdstilladelser siden EU-udvidelsen. Fagbevægelsen kender til talrige eksempler på udnyttelse, og landbrugets arbejdsgivere mener, der er tale om et hul i lovgivningen. PÅ HERRENS MARK De officielle papirer er i orden, men der er absolut ingen sikkerhed for, at arbejdsgiveren lever op til de aftalte løn- og arbejdsvilkår. Der er heller ingen kontrol, og hvis den ansatte vil protestere, kender han ikke sine rettigheder eller ved, hvor han kan få hjælp. Sådan er virkeligheden for hver fjerde østeuropæiske arbejder i Danmark. Den konklusion tegner både fagforbundet 3F og Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A) på baggrund af den første detaljerede kortlægning af det østeuropæiske arbejdsmarked i Danmark. Undersøgelsen bygger på Ugebrevet A4’s aktindsigt i samtlige arbejds- og opholdstilladelser til arbejdere fra de tidligere østlande i perioden fra EU-udvidelsen den 1. maj 2004 og frem til den 1. august sidste år. I alt 5.286 tilladelser. En ud af fire østeuropæere er blevet ansat hos arbejdsgivere, der har valgt at stå uden for det organiserede arbejdsmarked. Det betyder, at de hverken har overenskomst eller kontakt med fagbevægelse og arbejdsgiverforeninger. Dermed er der ingen, der har mulighed, ret eller pligt til at kontrollere, om arbejdsgiverne overholder de ansættelseskontrakter, som tilladelserne er baseret på. Ifølge 3F betyder det, at østarbejderne ofte bliver udnyttet, underbetalt og snydt for rettigheder som pensionsindbetalinger, overarbejdspenge og lønstigninger: »Vi har en klar fornemmelse af, at tingene ikke er, som de bør være. Det er vores indtryk, at der nogle gange er tale om to sæt arbejdsaftaler. Den, der er blevet godkendt, da arbejdstilladelsen skulle gives, og en anden, som gælder ude på arbejdsstedet, og hvor der ikke gives overarbejdspenge, pension og feriepenge, og hvor man måske bliver fyret efter få sygedage,« siger forhandlingssekretær Morten Fischer-Nielsen fra Den Grønne Gruppe i 3F. Værst i landbruget Det er netop på det såkaldte grønne område, der omfatter landbrug, skovbrug, gartnerier, plantager og minkfarme, at det står værst til. Mere end halvdelen af samtlige østarbejdere, der er kommet til Danmark siden EU-udvidelsen, har fundet job i den branche. Ifølge den gennemgang af samtlige arbejdstilladelser, som Ugebrevet A4 har gennemført, er hele syv ud af ti arbejdsgivere på det grønne område uden overenskomster eller kontakt til det organiserede arbejdsmarked. Derfor har 1.147 østeuropæere i den undersøgte periode været helt på egen hånd, mens de har arbejdet i Danmark. Morten Fischer-Nielsen slår fast, at ansættelsesforholdene som udgangspunkt følger de gældende vilkår på det danske arbejdsmarked, og at kontrakterne er blevet godkendt i de regionale arbejdsmarkedsråd, hvor både lønmodtagerorganisationer og arbejdsgiverorganisationer er repræsenteret. Men fordi arbejdsgiverne ikke er organiseret, kan arbejdsmarkedets parter ikke følge op på ansættelsesforholdet. Og det er ifølge 3F et særligt stort problem for udlændingene. »En dansker ved nogenlunde, hvordan rettighederne er, men det gør en udlænding uden sprogkundskaber og baggrundsviden om det danske arbejdsmarked ikke. Derfor er det kun i de meget grelle sager, at vi hører noget,« siger forhandlingssekretær Morten Fischer-Nielsen, der mener, at kun overenskomster kan sikre en bedre sikkerhed for mange udenlandske landarbejdere: »Hvis arbejdsgiveren har en overenskomst, ville vi have ret til at kontrollere forholdene løbende, mens arbejdsforholdet står på. Men retten til kontrol forsvinder, når der ikke er overenskomst. Derfor er der slet ingen kontrol, og østeuropæerne hos de uorganiserede arbejdsgivere er helt på egen hånd.« I arbejdsgiverorganisationen GLS-A mener direktør Johnny Ulff Larsen også, at de mange østeuropæiske arbejdere, der søger til det danske landbrug, er dårligt stillet hos de uorganiserede arbejdsgivere. »Når arbejdstilladelsen først er givet, er der ingen, der følger op og kontrollerer, at arbejdsgiveren følger reglerne. Jeg kender ikke et eneste tilfælde, hvor der efterfølgende har været kontrol. I regelsættet om østarbejdernes ophold i Danmark er det her et hul,« siger Johnny Ulff Larsen. Østeuropæerne er glade Mistroen fra de to organisationer preller dog helt af på landmand Henrik Pind Hansen fra Karrebæksminde, der er en af de uorganiserede arbejdsgivere uden overenskomst, som ansætter østeuropæiske arbejdere. Ifølge A4’s kortlægning af området har han i den undersøgte periode haft 61 polakker ansat til bærplukning og er dermed en af de største aftagere af østeuropæisk arbejdskraft i Danmark. »Det er da rigtigt nok, at hvis en arbejdsgiver ville udnytte dem, så var der ingen anden kontrol end lønmodtagernes egen. Men jeg kører efter de samme regler, som hvis vi havde haft en overenskomst. Det er ikke for at udnytte nogen, at jeg ikke har meldt mig ind i en arbejdsgiverforening. Du kan kalde det sjusk, og jeg vil også gøre det nu,« siger Henrik Pind Hansen, der forsikrer om, at alle hans ansatte er tilfredse: »Det er folk, som kommer herop, fordi de kan lide at arbejde og have det sjovt. Så bor de i en teltlejr og tjener samtidig en skilling. Jeg har brug for dem, og de kan lide at være her. Så alle er glade,« lyder det fra Henrik Pind Hansen. Årsagen til, at netop landbrugsområdet er blevet den helt store aftager af østeuropæisk arbejdskraft, er ifølge landbruget selv, at det er svært at skaffe dansk arbejdskraft. Især til de kortvarige sæsonbetonede opgaver er det umuligt at tiltrække danskere, har forklaringen ofte lydt. Ifølge kortlægningen af de mange arbejds- og opholdstilladelser er det dog langt fra udelukkende kortvarige ansættelser, der er tale om. I gennemsnit ansættes østarbejderne i landbruget i knap 200 dage, og på landets allerstørste arbejdsplads for østeuropæere, salatproducenten Axel Månsson A/S i Brande, der i den undersøgte periode har haft 150 østeuropæere ansat, er udlændingene i gennemsnit ansat i 217 dage. Og hele 44 procent er ansat i længere tid end 250 dage, svarende til mere end otte måneders arbejde. Trods de lange ansættelsesforhold fastholder direktør Axel Månsson dog, at det er umuligt at finde egnet dansk arbejdskraft. »Vi står for 70-80 procent af den danske produktion af iceberg-salat, og når vi starter produktionen op, er det som at åbne en fabrik, der skal køre for fuld damp fra første dag. Derfor skal vi have en stabil arbejdskraft, og den har vi hidtil ikke kunnet finde i Danmark,« siger Axel Månsson, der er medlem af en arbejdsgiverforening. Udlændinge er billigere Han fortæller, at han tidligere i samarbejde med blandt andre 3F og det regionale arbejdsmarkedsråd har deltaget i et orienteringsmøde for 70 ledige danskere. Men ifølge Axel Månsson mundede det ud i, at kun to danskere reelt kunne ansættes. Hans forklaring på de relativt langvarige arbejdstilladelser til østeuropæere i hans virksomhed er, at man hellere søger lidt for lange end for korte arbejdstilladelser. Forhandlingssekretær Morten Fischer-Nielsen fra 3F tror også, at der er en tendens til, at virksomhederne søger lidt længere arbejdstilladelser, end de har brug for. Men han mener også, at A4’s undersøgelse dokumenterer, at mange af jobbene, der nu besættes af østeu-ropæere, er så langvarige, at der er tale om helt almindelige job, som sagtens kunne have været besat af ledige danskere. »Hvis en dansk landmand år efter år ansætter dansk arbejdskraft i otte måneder, er det sandsynligt, at de samme mennesker vil vende tilbage hvert år. Det betyder, at deres løn årligt vil stige på grund af anciennitetsbestemmelserne i overenskomsten. Men når det er udlændinge, er det sandsynligt, at der kommer nye nye mennesker hvert år. Alene af den grund er det billigere med udlændinge, selv om man i øvrigt overholder overenskomsten,« siger Morten Fischer-Nielsen. Flere af de landbrug, som A4 har talt med, oplyser dog, at deres østeuropæiske arbejdere kommer igen år efter år. East-X-Net / Øst Magasinet påtager sig ikke ansvar for artiklernes nøjagtighed og fuldkommenhed eller for nogen skader eller tab opstået som følge af dispositioner foretaget på baggrund af artiklernes informationer og vurderinger. Artiklerne er udtryk for forfatterens / journalistens personlige holdning.Læs User Policy.
Næste udgave af Øst Magasinet udkommer d. 10. Marts 2006. Øst Magasinet udkommer 10 gange årligt med udgivelsesdato d. 10 i måneden. Undtaget er januar og juli måned. Indlæg, pressemeddelelser og kommentarer kan sendes til redaktionen.
Modtag
en månedlig e-mail med Øst Magasinet. Se sidste udgave i Arkivet.
Der er 10 årlige udgivelser.
Læs mere om East-X-Net's målsætninger: Mål. Se tidligere udgivelser i Arkivet. Nyhedsbrevet er ejet, udviklet og udgives af East-X-Net. Læs evt. Bruger information, Fortrolighedserklæring, Copyright & Trademarks og User Policy.
Øst Magasinet's nyhedsgruppe, som modtager
Øst Magasinet har p.t. ca. 900+ medlemmer.
All rights reserved © 2006 East-X-Net / Øst Magasinet. |
| ||||||||||||||||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Print this page. |