East-X-Net's e-Magasin om Østeuropa - 12 årlige udgivelser - April 2001 - Nr.21

         

 

 

 


MENU

Aktiviteter
VidenPortal
Erhverv
Info Center
Job Center

Øst Magasinet
Arkivet

Bruger info

Reklame info
Bruger info
Copyright


Kontakt
Kommentar

Søgning
East-X-Net




  

Makedonien under angreb 

Albanske oprørere gik den 16. marts ind over grænsen fra Kosovo og besatte Lace, et forbjerg til Makedoniens næststørste by Tetovo. Fra bjerget var muligt at beskyde selve byen. Rimeligt hurtigt fik den Makadonske regering indsat special styrker til bekæmpelse af oprørene. I de første dage forblev de Makadonske styrker i Tetovo området og beskød albaneres stillinger i bjergene. Efter at have fået tilført kampvogne og mandskabsvogne gik man over til tættere beskydning, samtidigt med at man sendte tropper op i bjergene for fordrive oprørene.
De vestlige lande ser naturligvis på denne udvikling med stor uro. Man frygter en 5. balkankrig. KFOR har 40.000 mand i Kosovo, men det er yderst svært at afskære oprørene vejen til Makedonien i de bjergrige områder. Det er nu besluttet at øge patruljering og kontrol i grænseområderne for derved at afskære forsyninger til oprørene. Den heftige beskydning i grænseområder har som forventet udløst en flygtningstrøm i begge retninger, mod Kosovo og længere ind i Makedonen. Talene varierer fra 10.000 til 30.000 flygninge, men belært af tidligere erfaringer vedrørende den slags tal, så skal de tages med absolut forbehold. De albanske oprørere anfører, at de ønsker forhandlinger med den Makedonske regering om større selvbestemmelse i regionen. Det angives, at det albanske mindretal behandles dårligt og diskrimineres. Dette angives som årsag for angrebet. Men mere sandsynligt er det at oprørene ønsker et storalbansk rige, og at denne aktion er en del af en længerevarende strategi, som skal mobilisere albanere i både Makedonien og det sydlige Serbien. 
 

Kosovo krisen skærpet 

NATO vil nu tillade den Jugoslaviske hær at rykke ind i den afmilitariserede zone mellem Serbien og Kosovo. Zonen benyttes i udstrakt grad som base for albanske oprørere, som ønsker at tilslutte det sydlige Serbien til Kosovo.
Hans Hækkerup håber dog på trods af den politisk spændte situation at kunne gennemføre et valg i Kosovo i år. Han udtaler, at særligt problemer i den afmilitariserede zone udgør et seriøst problem for stabiliteten. Der har samtidigt været rygter om amerikansk tilbagetrækning fra Balkan, men det afvises af den amerikanske udenrigsminister Colin Powel.

Fortsat uro i Ukraine

Ukraines præsident Kutsma er fortsat trængt efter en række politiske skandaler, som har rystet Ukraine. Oppositionen har gennem længere tid demonstret mod Kutjma og forlangt hans afgang. Da han for nylig foretog en årlig kransenedlægning til ære for en nationalhelt udviklede det sig til et regulært slagsmål mellem politi og demonstranter i Kiev. Ukraine har været plaget af politisk krise siden oppositionen sidste år anklagede Kutjma for drabet på en journalist.

Stasi sager strander

Justitsminister Frank Jensen valgte sidste år at frafalde en spionage sigtelsen mod en dansk EU embedsmand pga. forældelse. Siden er der ikke sket meget i sagerne om strafforfølgelse af tidligere Stasi spioner. Sagerne er tilsyneladende ofte forældede. Man forespurgte oprindeligt det tyske efterretningsvæsnet om 50 personer, som var mistænkt for spionage. Der er endnu ikke faldet dom i en sag. Man har dog indenfor 10 års forældelesesfristen valgt at sigte en 42 tolder fra Nykøbing Falster for spionage.     

Diplomatkrig

Det amerikansk russiske forhold ramte et nulpunkt, da USA i marts valgte at udvise 50 russiske diplomater, heraf 4 omgående og 46 indenfor et kortere tidsrum. Rusland har svaret igen med udvisning af et tilsvarende antal amerikanske diplomater. USA valgte dette skridt provokeret af en større spion sag. Robert Hannsen blev for kort tid siden arresteret af FBI. Han var kontraspionage medarbejder hos FBI og arbejde desuden som spion for den russiske efterretningstjeneste i 15 år. Hannsen havde kontakter blandt russiske ambasadefunktionærer. Det var frygtet, at udvisningerne ville eskalere, men det ser ud til at situationen er stabiliseret. 

Rusland lukker for kød

Rusland har besluttet et midlertidigt stop for import af køb fra EU. Det rammer landmændene og kødindustrien hårdt, da Rusland idag er blandt de største aftagere af europæisk kød eksport. Sidste år aftog Rusland 400.000 tons af den samlede EU eksport på 1,5 mio. tons kød. For Danmarks vedkommende udgør eksporten en værdi af ca. 1,4 mia. kr. sidste år fordelt på 868 mio. svinekød, 132 mio. oksekød. Dertil kommer den danske fiske eksport på ca. 200-250 mio. om året.
Rusland er imidlertid afhængig af kød import, så det forventes ikke at forbuddet opretholdes længe. Rusland er idag den største aftager af dansk kød uden for EU. Den russiske egenproduktion af køb har være kraftigt faldende de sidste 10 år, fra 10,1 mio. ton i 1990 til 4,4 mio. i år 2000. Denne kraftige reduktion skyldes at mange landmænd opgav produktion pga. manglende indtægter. Derved opstod et enormt marked for kød til konkurrencedygtige priser. Rusland importerer p.t. en trediedel af det samlede nationale forbrug af kød. Det russiske forbud gælder foreløbig i 21 dage. 

Gorbatjov blev 70 år 

Så blev Sovjetunionens sidste præsident 70 år. Det blev fejret med en gallakoncert. Han må betegnes som en yderst aktiv mand. Han har oprettet et nyt socialdemokratisk parti, deltager i miljøarbejde og eftertragtet foredragsholder. Som en fødselsdagsgave kan nævnes, at hans popularitet faktisk er stigende i Rusland. Det er ingen hemmelighed, at hans popularitet har været ekstrem lav, i modsætning til i Vesten, hvor han fortløbende har været yderst populær. 

Putin: Status over situation

Ruslands Præsident Putin har netop afholdt sin årlige tale om statens tilstand. Talen indholdt et sammendrag af de problemer, som Rusland står overfor. Det største er stadig den russiske økonomi, som på trods af forbedrede indtægter og god vækst, stadig må betegnes som svag. Der mangler stadig vigtige reformer, så som en skattereform og initiativer til skabelse af øgede investeringer fra udlandet. Disse reformer skal ifølge Putin genemføres i den kommende tid. 
Tjetjenien udgør stadig et stort problem. Krigen er officielt afsluttet, men det forhindrer ikke daglige tabsmeldinger fra regionen, som dagligt udsættes for terrorangreb. Krigen har været dyr og har belastet den russiske økonomi. Der er dog ingen umiddelbar let vej ud af denne konflikt. Rusland har reduceret troppemænderne og kontrollen i området, men derved også åbnet op for oprørenes aktiviteter.
Putin har desuden en omfattende ændring af de regionale magtstrukturer på vej. Der oprettes nu syv hovedregiover, og herved øges centralmagtens og præsidentens magt ude i regionerne. 

Milocevic fængslet

Jugoslavien tidligere præsident Milocevic blev arresteret i slutningen af marts, anklaget for økonomiske forbrydelser, samt mord på politiske modstandere. Han blev indledningsvis fænglet for 30 dage. Der har længe verseret rygter om en snarlig arrestation af Milocevic. Og alligevel kommer den noget overraskende. Jugoslavien har længe været under et massivt pres for at foretage sig noget i denne sag. Landet er økonomisk hård preset og mangler desperat hjælp. Arrestationen af Milocevic er uden tvivl en udløber af dette. USA havde truet med at tilbageholde en økonomisk hjælpepakke, såfremt man ikke indgik i et samarbejde med Krigsforbryderdomstolen i Haag. Efter arrestationen blev pengene frigivet. Der er desuden brug for at vise Europa, særlig England, som har kørt en hård linie overfor Jugoslavien, at man er interesseret i samarbejde. Men årsagen til arrestation skal også findes internt. Ved at fjerne Milocevic fjernede man ikke statsapparatet. Det er en længere proces. Det har været nødvendigt at markere hårdt overfor de gamle støtter. Arrestationen symboliserer derfor for alvor nye tider. Sagen mod Milocevic bliver interessant. Han beskyldes for økonomisk berigelse, ikke så meget af ham selv, han har altid levet relativt beskedent, men i højere grad hans familie og støtter. Et vigtigt spørgsmål er desuden om anklagemyndigheden kan løfte bevisbyrden vedrørende de politiske mord. 
Bliver Milocevic udleveret til Haag? Sandsynligvis ikke, intet taler umiddelbart for det. Præsident Kustunica vil ikke deltage i en udlevering uden en forfatningsændring. Den kommer ikke foreløbig. Og set med hans øjne vil en retsag i Haag desuden blive en ubehagelig rippen op i gamle sår, som vil stille Jugoslaven i et meget dårligt lys.

Øget kamp mod østkriminelle

Dansk politi skærper nu kampen mod kriminelle fra Østeuropa.
Politiet oplyser, at der i stigende grad sendes personer til Danmark under dække af at være asylansøgere. De kommer med regulære "ordrebøger" med lister over ting, som skal stjæles. De sender herefter varene hjem. En anden gruppe er "bilturisterne", typisk fra Polen eller Baltikum, som kommer hertil på tyve togter. Dertil kommer et problem med prostituerede på turne rundt i Danmark ofte organiseret af danske hjælpere. Politiet bebuder en forøget indsats overfor disse kriminelle med øget brug af IT, samt en øget patruljering og grænsekontrol.

10 års jubilæum med hjælp til Østeuropa. 

Miljøministeriet afhold d. 5. april i forbindelse med 10 året for Danmarks Øststøtte politik en konference i Landstingsalen på Christiansborg. Konferencen blev afholdt under ledelse af direktøren for Miljøstyrelsen Steen Gade. Konferencens formidlede information om den hidtidige indsats, samt introduktion af en ny strategi for Danmarks hjælp til de Østeuropæiske lande. Danmark har de sidste 10 år gennemført 1200 miljøprojekter i Østeuropa med et samlet tilskud på 3 mia. kr. Projekterne er dog blevet medfinansieret af modtagerlandene med 9 mia. kr. Dansk miljø hjælp vil i de kommende år koncentrere sig om kommende EU medlemmer, så som Baltikum, Polen, men også vestlige dele af Rusland. Der vil imidlertid også blivet givet hjælp til andre andre tidligere SNG lande. Det er centralt punkt i strategien, at der ikke skal opbygges et nyt jerntæppe mellem et udvidet EU og de tidligere Sovjet stater. 
Hjælp til Tjekkiet stoppes nu, da det vurderes, at de nu kan klare deres miljøproblemer selv. Der vil i fremtiden som udgangspunkt blive udviklet separate strategier for hvert modtagerland, så hjælpen bliver mere gennemskuelig og organiseret.

Lykketoft i Moskva 

Udenrigsminister Mogens Lykketoft var i den forløbne måned på officielt besøg i Rusland. Her mødes han med den russiske udenrigsminister Ivanov. Dette møde er det første dansk-russiske ministermøde i halvandet år. 
Kort referat: Ivanov klargjorde særlig Ruslands modstand mod brug af Thulebasen til raketforsvaret, samt fastholdelse af ABM traktaten. Ivanov udtrykte desuden modstand mod udvidelsen af NATO mod øst. Mogen Lykketoft udtrykte til gengæld det danske syn på Tjetjenien. Han udtrykke forståelse for problemerne med terrorisme, men at menneskerettighederne blev brudt i processen til skade for civilbefolkningen. Ivanov lovede, som svar at skabe bedre forhold for danske hjælpeorganisationer i Tjetjenien.

Mir's endeligt

Så fik Mir endelig fred! Mir vil blive husket for de mange problemer, som opstod i dens sidste leveår, men den vil også blive husket som et vigtigt og uundværligt skridt på vejen mod den nye store internationale rumstation. De russiske rumforskere havde lovet os en perfekt nedstyrtning i Stillehavet og det fik vi. Nedstyrtningen blev fulgt med stor interesse i hele verden. Særligt over Fijiøerne havde man en god udsigt til de brændende rester. Hovedparten brændte op i atmosfæren, og resten endte i det østlige stillehav ca. 3000 km fra New Zealand.
Mir blev opsendt d. 20. feb. 1986 fra Baikanur Kosmodrom.  
I løbet af Mir's 15 årige levetid har 104 kosmonauter og astronauter besøgt Mir. Heraf udlændinge fra 11 forskellige lande. Den nåede at tilbagelægge 86.330 ture rundt om jorden.
Russerne havde for en sikkerheds skyld forsikret nedstyrtningen med en 200 mill. dollars forsikringspolice, men alt gik som bekendt godt. 

East-X-Net brugerundersøgelse

East-X-Net har gennemført en brugerundersøgelse via vores nyhedsgruppe. Vi takker for de mange besvarelser. Resultatet har været spændende læsning for os. Og vil medføre forandringer. Vi har stillet vore brugere 12 spørgsmål med vedrørende brugen af vores hjemmeside. Spørgsmål vedr. design, navigation, og nytteværdi. Se resultatet af undersøgelse, samt vores kommentarer. East-X-Net Brugerundersøgelse.


Sponsor

Projekt Øst hjælper børnehjem i Skt. Peterborg området. Foreningen har ca. 1000 medlemmer, og udfører et stort humanitært arbejde for børn. 

Nyhedsmail

Såfremt du ønsker en mail tilsendt i forbindelse med nye udgivelser af Øst Magasinet og andre aktiviteter, så udfyld tilmelding. Denne service er gratis.
Tilmeld dig her!

Næste udgave af Øst Magasinet udkommer d. 01. maj 2001. Indlæg, pressemeddelelser og kommentarer kan sendes til redaktionen.
 

East-X-Net
Bookstore

Bookstore 
indeholder bog
tilbud fra 
amazon.com
Besøg
East Bookstore


 

 

     

 

   
     

 

   
   

 © East Export Network 1997. All rights reserved. 
Copyright and Trademarks
. Fortrolighedspolitik. 
Rapporter problemer til East-X-Net.  
Skærmopløsning: 800x600. Udvikling: Loumann.dk

 
Print this page.