Danmarks Østersønetværk

Huset Mandag Morgen
Oktober 1998

Danmarks Østersønetværk er et initiativ lanceret af Huset Mandag Morgens tænketank, Strategisk Forum. Formålet er at skabe en genvej til de nye markeder i Polen, Baltikum og Rusland.

Danmarks velfærd afhænger i stigende grad af evnen til at få del i Østersølandenes vækst. Selvom markedspotentialet er hastigt voksende, forholder flertallet af danske virksomheder sig fortsat afventende. Trekantområdet Danmark er nu blandt deltagerne i Baltic2005-netværket, med Erhvervschef Erik Andersen, Fredericia Erhvervsråd, og formand for exportudvalget i Danske Erhvervschefers Fællesråd.

Nedenstående indeholder en beskrivelse af Danmarks Østersønetværk, eksempler på de strategiske udfordringer som netværket skal beskæftige sig med, samt en præsentation af netværkets styregruppe, ledet af Uffe Ellemann-Jensen.

Erik Andersen håber, at virksomheder med interesse for export til området vil deltage i netværket. Danmarks Østersønetværk er for private og offentlige aktører, der har en fælles interesse i Danmarks nye nærområder i Østersøregionen. Netværket skal opbygges i løbet af efteråret 1998 og bestå af repræsentanter fra erhvervslivet, undervisningssektoren, interesseorganisationer, amter og kommuner.

Danmarks væsentligste strategiske udfordringer i Østersøregionen er fokus for debatten i Danmarks Østersønetværk. Det skal gøre det muligt at højne ambitionsniveauet for den danske indsats. Følgende er eksempler på problemstillinger, der vil blive diskuteret: Hvordan øger dansk erhvervsliv sine markedsandele i Østersølandene? Den danske eksport til Østersølandene er kraftigt stigende, men markedspotentialet stiger langt hurtigere.

I et område med næsten 200 millioner indbyggere, der oplever en stigende købekraft, kan selv en mindre stigning i markedsandele gøre forskellen for et lille land som Danmark. Mindst 6 millioner polakker har allerede en købekraft, der svarer til danskernes. Der skal erobres markedsandele nu, inden konkurrencen bliver for hård og prisen for markedsadgang for høj.

Hvad kræver det at forbedre markedsandelene inden for f.eks. fødevare-, bygge- og miljøindustrien?
Hvilke brancher får de største muligheder i løbet af de kommende 5 år?
Hvordan klarer udvalgte danske brancher sig i øjeblikket på Østersømarkederne sammenlignet med andre virksomheder fra andre lande? Hvad er markedspotentialet for danske serviceindustrier? Hvordan kan flere små og mellemstore danske virksomheder få adgang til Østersømarkederne? Hvilken rolle kan den offentlige sektor spille i forhold til at udvikle rammebetingelserne i regionen? Hvordan kan overførsel af dansk viden i form af teknologi og uddannelser skabe eksportmuligheder? I hvilket omfang kan danske erfaringer fra Polen overføres til Rusland? Hvilke konsekvenser får Estland og Polens EU-medlemsskab for udvalgte danske brancher? Hvad betyder det for mulighederne i de lande der ikke optages i første omgang? Hvordan oprettes en livslinje til Østersølandenes kompetencemarkeder?

Elektronikindustriens planlagte import af softwareingeniører fra Letland et et eksempel på, at Østersølandene ikke kun er interessant for lavteknologiske og arbejdsintensive industrier. Samtidig er der fortsat brug for en massiv uddannelsesstøtte fra vestlige lande. Danmark skal målrette sin uddannelsesindsats og forbedre erhvervslivets adgang til ny viden og kompetencer på nærmarkederne. Hvilken rolle kan danske undervisningsinstitutioner og offentlige organisationer spille i forhold til at identificere og skabe kompetencemiljøer i Østersølandene? Hvilke erhvervskompetencer har Danmark størst interesse i at udvikle?
Hvordan kan det sikres, at danske virksomheder høster fordelene af den danske uddannelsesindsats i Østersølandene? Hvor stor er risikoen for at målrettet brain-drain fra Østersølandene kan lægge en dæmper på regionens udvikling? Hvilken rolle kan IT spille i forhold til fjernarbejde og kompetenceudvikling? Hvordan får vi indflydelse på regionens udvikling indenfor fjernarbejde og virtuelle undervisningsmiljøer? Hvordan fastholder Danmark en central position i regionale netværk? Danmark er blandt de EU-lande, som har haft størst politisk betydning for Østersølandene.

I disse år rykker Europas vækstcentrum og dynamik østpå, Sverige og Finland er EU-medlemmer og udviklingen i Østersølandene bliver mere markedsdrevet. Det medfører at nye regionale fora og netværk opstår, beslutningsprocesserne spredes og bliver stadig mere komplekse. Danmark skal være til stede i enhver forbindelse hvor Østersøregionens udvikling er på dagsordenen. Hvordan fastholder og udbygger Danmark sin centrale placering i regionens fysiske infrastruktur? • Hvilken betydning har den virtuelle infrastruktur og hvilke muligheder har Danmark for at opnå en central placering? • Hvordan kan EU medlemsskabet udnyttes i fremtiden for at for at styrke Danmarks position i Østersøregionen? • Kan Danmark positionere sig som Østersøregionens repræsentant i andre internationale og regionale netværk?

Bag Danmarks Østersønetværk står Strategisk Forum, Huset Mandag Morgens tænketank, og en styregruppe, der repræsenterer de forskellige grupper i netværket: Strategisk Forum opbygger og administerer Danmarks Østersønetværk. Som oplæg til de forskellige Baltic Briefings udarbejdes korte inspirationsnotater. Desuden skal Strategisk Forum oprette den elektroniske vidensbase og tilsvarende diskusssionsforum. Styregruppen har bla. til formål at yde rådgivning i forbindelse med at fastlægge temaer.

Uffe Ellemann-Jensen står i spidsen for styregruppen. Blandt de øvrige deltagere er Sven Riskær, direktør for IØ-fonden, Sven Caspersen, rektor for Aalborg Universitet, og Kurt Bligaard Pedersen, direktør i Københavns Kommune. Østersøregionens økonomiske vækst, dens politiske og økonomiske stabilitet, kom-petenceniveau og infrastuktur griber tæt ind i hinanden.

Vi håber, at denne introduktion har vakt din interesse for at deltage i Danmarks nye Østersønetværk, Danmarks Østersønetværk. Erik Andersen er gerne til rådighed med yderligere oplysninger og tilmelding til Danmarks Østersønetværk kan ske direkte til projektkoordinator Tina H. Riis, Huset Mandag Morgen - tel: 33 93 93 23 Danmarks Østersønetværk er det første forum, der samler en bred kreds af danske beslutningstagere til en fælles diskussion af de centrale strategiske problemstillinger i Østersøregionen. Samspillet mellem forskellige parter skal bringe ny vitalitet til den danske indsats i Østersøområdet og højne ambitionsniveauet.