Magten i Rusland.

Af Allan Loumann Lissau - Maj 1998

Magten i Rusland er fordelt mellem overhuset, dumaen og præsidenten.

Ruslands lovgivende forsamling er opdelt i 2 dele:

1) Overhuset
2) Parlamentet Dumaen

De 2 forsamlinger mødes separet, men holder også fælles møder.

Den nuværende struktur blev sammensat efter at Boris Jeltzin opløste parlamentet i 1993. En ny forfatning fastlagde herefter reglerne for lovgivning.

Overhuset har 178 medlemmer, 2 fra hver af Ruslands 89 regioner. Et af disse 2 medlemmer er den lokalt valgte repræsentant. Den anden er leder af den lokale lovgivende forsamling, valgt af lokale folkevalgte.

Overhuset er den svage del af den lovgivende magt, men har stadig en del autoritet ifølge 1993 forfatningen. Medlemerne har vetoret i forbindelse med grænse ændringer i forbundet, anmodning om undtagelses tilstand fra præsidenten, samt udsendelse af tropper til steder udenfor Rusland. De udnævner desuden dommere og hovedstats anklagere.

De fleste føderale love som vedtages i Dumaen kan sendes direkte til præsidenten, dog ikke alle. Visse love skal godkendes af både overhuset og Dumaen. Dette inkluderer stats budgetter og skatter, grænse regler, samt ratificering af internationale traktater.

Overhuset har desuden en vetoret overfor nye love vedtaget i Dumaen. Det kræver, at overhusets gør indsigelse senest 14 dage efter Dumaen vedtagelse. Man skal herefter finde et kompromis. Såfremt overhuset intet foretager sig, da sendes loven videre til præsidenten.

Dumaen har 450 medlemmer, som vælges på 2 måder. Den første en parti-liste, hvor 225 pladser fordeles mellem partier over en 5 % spærregrænse. De øvrige 225 pladser fordeles efter personlige stemmetal. Medlemmerne sidder i 4 år, og må ikke have andet arbejde i perioden.

Dumaen har hovedansvaret for vedtagelse af federale love. Ligeledes skal de godkende præsidentens valgt af minister præsident. Dumaen kan ved flertal afvise 3 gange, men herefter har præsident ret til at udskrive nyvalg til Dumaen.

Dumaens 450 medlemmer opdelt på partier er iøjeblikket (1998) følgende:

1) Kommunist partiet (138 pladser )
2) Hvor hjem er Rusland ( 65 pladser )
3) Det liberale demokrtiske parti ( 51 pladser )
4) Yabloko ( 45 pladser )
5) Russiske regioner ( 45 pladser )
6) Folkets magt ( 39 pladser )
7) Landsbrugs partiet (35 pladser )
8) Uafhængige kandidater ( 32 pladser )

Denne sammensætning udgør en kraftig opposition mod regeringen under Præsident Boris Jeltzin.

Selve præsident embedet indehaves for 4 år. Kandidaten skal have mindst 50 % af stemmerne. Derved kommer valget til at forgå i 2 dele. Først mellem et større antal kandidater, derefter mellem de 2 førende kandidater.

Ifølge 1993 forfatningen opnåede præsidenten store magt beføjelser. Præsidenten har total kontrol forsvaret og sikkerheds tjenesterne. Han har desuden fuld kontrol med udenrigspolitiken. Han kan desuden forelægge love og har desuden veto ret. Et veto kan dog nedstemmes med 2/3 flertal i parlamentet.