Milocevics vigtige valg.

Af Allan Loumann Lissau d. 23 dec. 1997

Så fandt man endelig en ny præsident til Serbien. Milocevic tog et vigtigt stik hjem. Ingen tvivl om at han har haft travl de sidste måneder med at udtænke de rette strategier. En hurtig udskiftning af kandidat, kontrol med nyhedsmedier, og måske en lille hjælpende hånd ved valgurnerne tog sejren hjem. Og i alles interesse. Ingen ønskede nationalisten Seseil til magten.

Dette valg var vigtigt for Milocevic. Ingen tvivl om det. Som føderal præsident har han brug for en loyal mand som serbisk præsident. Dette er altafgørende for hans politiske magt i fremtiden.

Valgproceduren til præsidenvalg i Serbien består af 2 valg. Efter 1. Valg stiller de to kandidater med flest stemmer op til et valg nr.2. Her vælges den endelige præsident. Der skal desuden være en valg pct. på mere end 50% for at valget er gyldigt. Og netop denne sidste regel har haft en vigtig betydning ved dette valg. Man måtte igennem 2 valgrunder med aflysniger før man endelig fik valgt en præsident.

Ved den 1. valgrunde i 1997 var de vigtigste kandidater den tidligere forbundspræsident Lilic, ultra-nationalisten Sesejl og opptionspolitikeren Vuk Draskovik. Her blev Vuk Draskovic nr 3, og måtte udgå ved 2. valg i Oktober. Sesejl, som er yderst nationalistisk; er hverken Miloceviks eller Oppotionens livret. Men han fik mange stemmer og begyndte pludselig at ligne en fremtidig præsident for Serbien. Dette medførte at Draskovik opfordrede hans vælgere til ganske enkelt ikke at stemme ved 2. valg. Det havde en stor del af oppositionen faktisk allerede gjort ved første valg. Dette betød at 2 valg blev annuleret i Oktober 1997 pågrund at en for lav stemme deltagelse - under 50%.

Sesejls mulige sejr fik nu oppotionen og Miloceviks socialistparti til at samarbejde om et fælles mål, at holde Sesejl ikke kom til magten. Et omvalg var nødvendigt. Den Serbiske valg kommission annoncerede 7 kandidater som stiller op til præsident valget d. 7 Dec.1997.

De vigtigste 3 kandidater var udenrigsminister Milan Milutinovic fra Milocevic´s Socialist parti, Vojislav Seselj fra Serbiens Radikale Parti, samt Vuk Draskovic fra Det Serbiske Fornyelses Parti. Socialisterne valgte en ny spids kandidat Milan Mulatinovic i stedet for Lilic. Mulatinovic Mulatinovic er nuværende udenrigsminister.

Valget af Mulatinovic er en interesant dispotion fra Milocevics side. Lilic var af den gamle loyale garde. Han symboliserede i høj grad det bestående system. Karisma har han aldrig rigtig haft, og ombytning skulle vise sig at være vigtig. Mulatinovic har da også siden sidst valg fået meget omtale i de kontrollerede medier. Hans udenrigsrejser, og møder har været grundigt beskrevet. Altsammen for at give ham et image af en velorienteret politiker med forståelse for udenrigpolitik. Dette er et emne som intereserer serberne. Man ønsker en opblødning i forholdet til udlandet; flere investeringer, turister og udenlandske virksomheder.

Meningsmålinger gav dog Seseil gode muligheder. Ligeledes Draskovic stillede op igen. Men hans chancer var fra starten anset for små. De øvrige opstillede udgjorde ligeledes oppositions politikere. Men samarbejde er fortsat et problem for oppositionen. Oppotionsvælgerne spreder sig ud over mange små partier og mister derved indflydelse. Netop denne faktor har Milocevic kunne udnytte til egen fordel utallige gange.

Første valgrunde fandt sted den 7. Dec. Milan Mulatinovic fik 43,7 % af stemmerne ved første runde af det serbiske præsidentvalg.Ultra-nationalisten Seseil fik 32,2 % og de to gik nu videre til næste runde. Vuk Draskovic måtte endnu engang se sig hensat 3 pladsen, og dermed ude efter første runde. Stemmepct. var ved denne første runde 52.75 % af 7,2 mio stemmeberettigede vælgere. Dette var kun 2.75 % over de nødvendige 50 %, som forudsættes for at valget kan godkendes ifølge forfatningen. En yderst snæver margin, men nok til en godkendelse.

Valget forløb relativt roligt. Der var dog demostrationer i Beograds gader. De studerende markede deres utilfredshed med de opstillede kandidater, som de alle anser for at være udemokratiske. OECD's udsendte medarbejdere kritiserede ligeledes de serbiske myndigheder for at forhindre politiske partier i at få adgang til radio og tv. Dette gælder særligt det landsdækkende stats TV og radio, som er kontrolleret af Milocevic. Der er muligt at benytte radiostationer for oppositionen, men de har en meget lille rækkevidde.

Sidste runde fandt sted den 21. Dec. 1997. Igen oplevede man en yderst betænkelig valgdeltagelse. Valget blev godkendt med 50.53 % af af Den Serbiske Valgkommision. Næsten utroligt, men sandt.

Milan Mulatinovic vandt med 58,6 %, mens den Seseil fik 38,14 %. Seseils radikale parti indgav straks en klage over valgsvindel. At der har fundet valgsvindel sted hersker ser egentlig ikke nogen tvivl om. Men internationale beklager har der ikke været nogen af. Indstilningen er klar; hellere Mulatinovic, end den uberegnelige Seseil. Overholdelse af indgående aftaler har første priortitet. Seseils mening om Dayton aftalen er kendt; han anerkender den ikke. Med Milocevic's mand ved roret er situationen mere rolig. Og ingen er intereseret i flere problemer end højst nødvendigt i dette område.