LEBED - Russisk præsident år 2000 ?

af Allan Loumann Lissau d. 20.12.1997

Det russiske valg finder sted i år 2000, men allerede nu diskuteres hvem der bliver Jeltzins afløser på posten som den russiske føderations præsident. Der er flere oplagte emner, og et af dem er Alexander Lebed. Han stiller op med sit nydannede republikanske parti. Hans chancer, 2 år før, betragtes som ganske gode.

Han blev Søndag d. 17. maj valgt som guvernør i Krasnoyarsk Regionen. I anden runde vandt Lebed med 57 % af de afgivne stemmer over den forhenværende guvernør Valery Zubov. Krasnoyarsk er en af Ruslands rigeste region på råstoffer. Men her som alle andre steder er der store sociale problemer. Dem har han lovet at rette op på. Denne guvernør post er uden tvivl et glimrende afsæt og læreplads til præsident valget i år 2000. Og han vil blive fulgt nøje. Både fra udlandet og fra Rusland. Det er derfor yderst vigtig,t at han får skabt nogle resultater i de kommende år i Krasnoyarsk Ledeb er en frygtet mand i de etablerede kredse i Moskva. Man har da også forsøgt at genere ham under guvernør valgkampen. Dog uden effekt.

Chancen for at Jeltzin genopstiller må betragtes som små. Ifølge forfatningen kan han ikke genopstille. Der har dog været en del diskussion om der i Jeltzins tilfælde kunne dispenseres. Denne diskussion bliver dog sandsynligvis kun teoretisk, som følge af hans helbred.

Dette er en oplagt chance for Lebed, som hermed for fjernet den værste rival. Mange russere har tidligere haft svært ved at se et alternativ til Jeltzin. Men Jeltzin er ikke længere en populær politiker. Mange er skuffede, over hvad mange ser som et nyt korrupt system.

Lebed har ikke noget rigtigt politisk program. Han står for lov, orden og kamp mod korruption.
I et land, hvor mafia huserer er det et budskab, som mange russere gerne vil høre. Dette kan lyde underligt, men Jeltzin har benyttet sig af samme teknik med gode resultater. I rusland kan man vindevalg kampe ved udelukkende at kritisere det etablere system. Det har Lebed gjort. Særligt befolkningen i landområderne har stor sympati for Lebed.

Men at Lebed har mange fjender i den nuværende regering og statsadministrationen er der ingen tvivl om. De frygter, at han vil tage deres privileger fra dem. og vil gøre alt for at ligge ham hindringer i vejen.

Her følger en beskrivelse af denne yderst karismatiske mand, og hans politisk baggrund:

Aleksander Lebed blev født d. 20 April1950 i Rostov Regionen i sydvestlige Rusland. Hans far var mekaniker på en af de lokale fabrikker. Hans mor var telegrafist og lever stadig i Novocherkask i Rostov regionen. Det var meningen, at Lebeds skulle følge sin far og arbejde på fabrikken. Det gjorde han et par år som ung mand. Men som 19 årig blev han optaget på faldskærm-skolen i Ryazan.

Med 21 år blev han gift med Ina, som han havde mødt på fabrikken. Samtidigt var den russiske hær blevet involveret i en ubehagelig krig i Afganistan. I 1981 blev Lebed sendt til dertil som bataljons-chef. For indsatsen blev han dekoreret med ordenen Røde Stjerne.

Efter hjemkomsten blev han sendt til Frunze Militær Akademi. Skolen er en eliteskole for de bedste talenter. Han klarede han sig med 1 karakter. Han blev da også herefter udnævnt til næst-kommanderede ved faldskærmsregiment Vitetebs i Ryazan.

I 1988 blev Lebed, som general-løjtnant, udnævnt til øverstbefalende for faldskærmstropperne i Tula, ca 200 km syd for Moskva. Et Sovjetunionen i opløsning betød, at mange minoriteter forsøgte sig med løsrivning. Lebed deltog derfor i operationer i forbindelse med konflikten i Baku mellem Armenierne og Azerbeijanerne i begyndelsen af 1989. Nu fulgte forskellige udstationeringer i andre urolige egne af et Sovjetunionen i opbrud. I Tblisi i April 1989. Igen uroligheder i Baku og andre azerbaijanske byer i 1990. Som tak for god indsats blev han efter hjemkomsten udnævt til chef for den luftbårne division i Tula.

I denne funktion blev han anmodet om at angribe det hvide hus i Moskva med hans styrker under kupforsøget i 1991. Kuppet var organiseret af konservative kræfter. De ønskede, at stoppe republik-kernes løsrivning, samt en tilbagevenden til gamle tilstande. Han afslog, at yde denne hjælp og holdt hans tropper tilbage. Derimod hjælp han med at organisere sikkerheden omkring det hvide hus. Kupmagerne opgav herefter pga.manglende tilslutning.

Lebeds loyalitet blev belønnet. Han blev nu udnævnt til næstkommanderende for Ruslands fald-skærmstropper. I denne funktion fik han ansvaret for militær træning og uddannelse. Året efter, i 1992, blev han chef for 14. Armegruppe. Nu var han på toppen af hans militære karriere.

Jeltzin sendte kort efter general Lebed med 14. Armegruppe til Moldova, nærmere bestemt Transniestra republikken. Her skulle gøres en ende på uroligheder og borgerkrig. Kort efter ankomsten gav Lebed ordre til at sætte Moldovas hær under kraftig artilleri-beskydning. Og så var det faktisk slut med den borgerkrig.

Han tilbragte 3 år i dette område, hvor han som militær øversbefalende sørgede for ro og orden. Han blev en populær mand, og en garant for fred i området. I juni 1995 blev han af Jetzin bedt om at tage sin afsked fra hæren. Han var ved at være lige magtfuld nok i området, og for åbenmundet efter Jetzins mening. Da Lebeds afløser kom til lufthavnen lagde flere hundrede kvinder sig på landingsbanen for at forhindre en ny øverstbefalende i at ankomme. Men Lebed måtte give efter, tog sin afsked, og tog hjem til Moskva. Efter hjemkomsten stillede han op som kandidat til statsdumaen, og blev valgt som delegeret for Tula.

Partiet Kongressen af Russiske Samfund (KRO) bad Lebed om at opstille som præsident kandidat i december 1995. Han blev i april 1996 godkendt som kandidat efter at have leveret en underskrevet liste med 1.9 mio. underskrifter.

Ved præsident valgets første runde i 1996 fik Aleksander Lebed ca. 15 % af stemmerne. Dette efter Jetsin og kommunisternes Sjuganov. Som nummer 3 var han ude efter 1 runde. De to vindere går videre til anden runde. Jeltzin havde imidlertid brug for Lebeds 15 % af stemmerne. Han havde brug for en modvægt mod den nationalistiske Sjirinovskij.

Jeltzin udnævnte Lebed til sikkerhedsrådgiver. Derved opnåede Jeltzin Lebeds støtte i sidste runde af valg kampen. Ved anden runde, i juni 1996, blev Jeltzin valgt til 2 præsidentperiode.

I dec 1994 havde Tjettjenien erklæret sig uafhængigt. Jeltzin havde sat militæret ind. Og det gik meget skidt. Hærens moral var dårlig. Lebed havde fra starten været en kraftig modstander af militær indgriben. Nu blev Lebed sendt til Tetjeninen for at få stoppet krigen så hurtigt så muligt. Han forhandlede med oprørslederen Aslan Maskhadov. De blev i løbet af relativ kort tid enige en fredsplan for området. Begivenhederne blev fulgt i hele verden og Lebed fik nu for alvor en verdens-kendt omdømme som en fredskaber. Hans popularitet steg ligeledes kraftigt i Rusland, hvor krigen mildt sagt var yderst upopulær.

Efter hjemkomsten i 1996 blev Lebed hårdt kritiseret for fredsplanen. Man mente, at hæren var blevet udmyget med planen, at der var givet for mange indrømmelser. 2 uger efter sin hjemkomst blev han afskedet som sikkerhedsrådgiver af Jeltzin pga. samarbejdsvanskeligheder. Sandheden var nærmere at Ledeb i Jetzins øjne havde udtjent sin rolle. Han havde fået afslutte den upopulære krig i Tjetenien, og blev nu syndebuk for de indrømmelser, som var blevet givet. Samtidig var Ledeb ved at være lige populær nok.

Alexander Lebed oprettede sit eget parti; Det Republikanske Parti i marts 1997. Partiet har egentligt intet fast program, men argumenterer hårdt for lov og orden. Og netop dette tiltaler mange russere, som oplever den kraftigt tiltagende korruption. Da regeringen kontroller medierne i Moskva agiterer Ledeb hovedsageligt i provinserne. Her har han mange støtter blandt arbejderne og soldater. De ser Ledeb, som manden der med styrke kan rydde op i det russiske rod. Sørge for at løningerne falder til tiden. Sørge for man kan gå ude om aftenen uden at være bange for overfald.

Politisk set blev hans fyring som sikkerhedsrådgiver en fordel. Lebed står i mange russernes og omverdenens erindring som manden der kan skabe fred. En politiker, som ikke har politiske skandaler på sine skuldre.

Lebed har været rejsemæssig meget aktiv det sidste år. Formålet er at søge internatonal støtte, samt moderere visse mere ekstreme ytringer, som er kommet tidligere. Ledeb stiller sig nu positiv over for en NATO udvidelse. Sålænge det ikke er helt op til Rusland grænser.

Han deltog, i starten af 1997, som privat person ved Clintons indsættelse til 2 præsidentperiode. Desuden har han foretaget rejser til Frankrig og Tyskland.

Han har været travlt beskæftiget med at opbygge hans nye parti. Det skal være klar til valgkampen i år 2000. Den nye guvernør post giver han nu for alvor et politisk afsæt for hans politiske ambitioner.

En vurdering af hvilke personer som vil blive vigtige ved det kommende præsident valg er naturligvis svær. Men alligevel; Lebed vil stille op.Tidligere minister præsident Viktor Tjernomyrdin stiller op. Andre mulige kandidater er Boris Nemtsof, som er ganske populær. Desuden forventes at Moskva borgmester Luzhkov muligvis at ville stille op, og han må ligeledes anses for en troværdig kandidat.

En vurdering af Lebeds vinder chancer er ligeledes nærmest umuligt. Men chancerne må¨betegnes som ganske gode.