Fremtiden ser fornuftig ud i Polen

Af Mogens Justesen - August 1998

Polen har på mange måder klaret overgangen til demokrati og markedsøkonomi i fin stil. Landet har nydt stor respekt i Vesten og er Østeuropas magnet for udenlandske investeringer. Medlemskab af både Nato og EU i begge organisations første udvidelses runde er aftalt. Ikke så ringe endda.

Der kan sættes tal på den polske fremgang: BNP steg sidste år med 6,9%, industriproduktionenen med 8%. Udlandet havde ved årsskiftet investeret ialt 20,6 mia. USD. Det er rekord for Østeruopa.

Inflationen er fra 1992 til 1997 faldet fra 42% til 13,2 %. Arbejdsløsheden var ved udgangen af 1997 10,5%, et fald på 3% fra året før.

Den polske økonomis præsentable stand i dag har sin rod helt tilbage i den barske pakke, som den daværende finansminsiter efter kommunisternes fald strikkede sammen og lagde navn til. Og pakkens fader, hvor er han i dag. Jo, Leszek Balcerowicz sidder såmænd i den nye regering som finansmisnister, forstås. Ringen er sluttet.

DUKS MED PROBLEMMER

Nok er Polen Østeuropas duks, men det betyder ikke, at overgangen til markedsøkonomi har været uden de problemer, som er typiske for regionen:

Udbredt organiseret kriminalitet. Ineffektiv skatteinddrivelse og derved stigende underskud på statsbudgettet. Det har medført, at man også i Polen kender til "det russiske syndrom": at det offentlige har svært ved at betale sin ansatte. Mangeltfuldt socialvæsen. Langsommelig privatisering af store tunge og dårligt fungerende statsvirksomheder. Lønstigningerne, som er større end produktivitetsfremgangen. Lønnen steg sidste år 6% hurtigere end produktiviteten. Og rækker det ikke, så låner man til forbrug.

Det har medført et voksende underskud i udenrigshandlen. I 1997 var underskuddet 12,5 mia USD. Det afbødes dog i nogen grad af de store udenlandske investeringer, som strømmer til Polen.

DET ER FORGÆNGERENS SKYLD

Det er altsammen forgangerens skyld, som den nuværende Centrum-højre regering straks gav den forrige skylden for. Forgængeren havde ikke udnyttet de gunstige vækstsrater til at få gennemført de nødvendige strukturændringer. Men det vil der blive taget fat på nu, lød det i premierminister Buzeks tiltrædelsestale. Politi og retsvæsen skal styrkes i kampen mod den organiserede kriminalitet. Skattesystemet skal effektiviseres, der skal lægges mere vægt på moral og på familien som kerne enhed.

I dag står private virksomheder for 65% af BNP, men det skulle gerne være steget til 80% inden år 2000. Og endelig skal landbrugsstrukturen ændres. Det polske landbrug formåede i den kommunistiske periode, i modsætning til, hvad der skete i den øvrige Østblok, at undgå kollektivisering. Det betød så også, at brugene forblev meget små. I dag har de ca. 2,1 mio. polske landbrug en gennemsnitlig størrelse på 7 hektar( mod 16 Hektar i EU). Det er for småt i den interantionale konkurrence - et problem for et land, der er i første række, når EU skal optage nye medlemmer.

Oppositionen fandt programerklæringerne noget luftige, og efterlyste konkrete meldinger om hvordan regeringen vil nå mållene. Foreløbig er de godt 7 måneder, som regeringen har siddet, blevet brugt mere til interne rivninger end reformer.

FREMTIDEN SER FORNUFTIG UD

I sin seneste årsrapport vurderer OECD, at den polske økonomi generelt er stabil og rustet til de kommende år. For 1998 regnes med en vækst på 5,3%. Den største fare ses i forbrugsstigningen, som kan komme til at belaste betalingsbalancen yderligere. Derudover ligger de største udfordringer i at få ryddet op efter oversvømmelserne sidste sommer, få reformeret pensionssystemet, sat mere gang i privatiseringen og få nedbragt arbejdsløsheden yderligere.

IMF er enig i, at efterspørgslen må tøjles og anbefaler derfor, at det høje renteniveau fastholdes. Det ligger omkring 25%. Betalingsbalance underskuddet, der sidste år var på 3,5-4% af BNP, vil formentligt vokse i år, men vurderes ikke at komme i nærheden af de kritiske 6-8% af BNP. Det mener til gengæld andre eksperter, at der godt kan være en risiko for.