RUSLAND KLEMT ØKONOMISK

Af Allan Loumann Lissau Sørensen d. 27.02.98.

De kraftige prisfald på råolie er et stort problem for den i forvejen hårdt trykkede russiske økonomi. Ruslands største eksport vare er olie, og er verdens største producenter. Af Ruslands daglige produktion på ca. 2 ½ mill. tønder råolie eksporteres 4/5 dele. Olien føres via rørledninger til udskibningsterminaler ved Østersøen og Sortehavet. Hertil kommer den betydningsfulde naturgas, som leveres til vesten. Disse interesser varetages af virksomheden Gazprom, som er verdens største på sit felt med samlede årlige levering på ca. 3,7 mia. tønder olie. Nærmest konkurrent er Royal Dutch Shell med 1,3 mia. tønder olie.

Med olieprisernes fald rammes den russiske national økonomi på et ømt punkt. Der er hårdt brug for kapital til at holde skuden kørende. Godt nok havde Rusland som følge af eksporten et overskud på udenrigshandlen på 20 mia. dollars sidste år. Og dem er der brug til at forrente de store gældsforpligtelser. Men med prisfaldet er valutaindtægterne og reserverne faldet drastisk. Derved får Rusland problemer med sine gældsforpligtelser. Men ikke kun disse indtægter udgør et problem. Den russiske skatte opkrævning udgør sandsynligvis det største problem. Central regeringens skatte indtægter dækker ganske enkelt ikke statens omkostninger. Det betyder, at indtægterne kontant er for små til at betale lønninger, pensioner m.v. Skattesystemet må betegnes som uigennemskueligt og uretfærdigt. Det omfatter 4000 love og dekreter, og omfatter 200 forskellige skatter, både lokale og føderale. Regeringens jagt på nye indtægtsmuligheder har været yderst kreativ.

Skatte unddragelsen er enorm og udøves af alle, således også Gazprom som skylder store beløb til skattevæsnet. Kun en trediedel af de firmaer, som var registeret i 1996 betalte deres skat til tiden. Men et nyt skatte system er på vej. Det skal være mere retfærdigt og gennemskueligt. Regeringen har bebudet, at de 200 skatter skal reduceres til 30. Dette skal skabe et nemmere system at administre og kontrollere. Også de store skatteydere, som energimonopolerne, skal lære at registrere deres indtæger og betale skat. En storstillet kampagne via TV er igang for at overbevise russerne om det fornuftige i at betale skat. Og det russiske skattepoliti tager hårdt fat.

De officielle statistiske tal er fortsat upålidelige. Dette skyldes fortsat et enormt sort marked, samt kraftigt udbredt byttehandel. Undergrundsøkonomien vurderes til at udgøre ca. 40-50 % af den samlede erhvervsaktivitet i Rusland.

Nogen succes har der dog været. Det er lykkes at få nedbragt den skyhøje inflation til et rimeligt niveau. Lige nu omkring 11-12 %. Et stort anlagt penge ombytning har fundet sted. Den tog dog blot et par nuller af de store sedler, og må mere betegnes som et psykologisk træk fra regeringens side.

IMF har tidligere bl.a. givet mia. krediter til Rusland med kravet om solide skatte reformer og mindre budgetunderskud. Der forhandles nu i foråret 1998 om et nyt lån på 70 mia.kr. Men det går langsomt med forandringerne. Den nye finanslov som er på vej vil indeholde de af IMF ønskede nedskæringer. Det vil dog give Jeltsin store problemer i den kommunistisk dominerede Duma, som skal godkende finansloven.