Hviderusland: En hvid plet på landkortet
Af: Eksportrådet - Den Danske Ambassade i Rusland. 

På trods af sine 10 millioner indbyggere og sin strategiske beliggende næsten midt i Europa er Hviderusland nærmest en hvid plet på landkortet. Dette skyldes primært den fastlåste politiske situation samt den omstændighed, at landet kun delvist har formået at omstille sig til markedsøkonomiens vilkår og blive en integreret del af den internationale arbejdsdeling. Og de to faktorer er indbyrdes forbundne. Selv om der i Hviderusland er blevet talt meget om økonomiske reformer, så er det overskueligt, hvad der er sket af omstillinger. Den belarussiske økonomi er fremdeles i det store og hele en kommandoøkonomi med et meget begrænset råderum for den private sektor. Produktionen i de mange ineffektive statsvirksomheder holdes kunstigt i gang via billige, polititisk dikterede lån fra statsbankerne.

Udenrigshandelen er for to tredjedeles vedkommende koncentreret på SNG-landene (især Rusland), og den er stadig i et vist omfang baseret på varebytte. Da barter (varebytte, red.) imidlertid forlængst er gået af mode i SNG-landene, bliver det sværere og sværere for hviderussiske virksomheder at klare sig på disse markeder i konkurrence med vestlige udbydere.

På energisiden er Hviderusland stærkt afhængig af leverancer af gas og olie fra Rusland. Disse leverancer foregår til priser, der ligger væsentligt under verdensmarkedsniveauet, men Hviderusland har desuagtet svært ved at klare dets betalingsforpligelser, og det er vurderingen, at Hviderusland efterhånden har opbygget en betydelig gæld til Rusland.

Moderat økonomisk vækst
Efter den økonomiske nedtur i kølvandet på krisen i Rusland i 1998 kom der igen gang i økonomien i 1999 og 2000 med vækstrater på henholdsvis 3 og 6%. Der foreligger endnu ingen officielle angivelser af BNP-væksten i 2001, men den anslås at have ligget på et sted mellem 3 og 5%.

Tallene skal imidlertid tages med store forbehold, idet der mange steder produceres mere eller mindre usælgelige varer til lager. Da statens store budgetunderskud i vid udstrækning har været finansieret gennem en ret ukontrolleret pengeudstedelse, har Hviderusland i mange år lidt under en høj inflation. Inflationsraten har i en lang periode ligget på ca. 5% pr. måned, men i januar 2002 måltes en inflationsstigning på 6,1%, hvilket formentlig må tilskrives beslutningen før præsidentvalget sidste år om at forhøje det gennemsnitlige lønniveau fra ca. USD 50 til USD 100 pr. måned.

Den almindelige befolkning overlever ved at have flere jobs, ved at sælge de relativt billigere hviderussiske varer i Polen, ved køkkenhaveproduktion af grøntsager, ved boligudlejning samt gennem almindeligt sammenhold på familie- og vennebasis. Selv inklusive den sorte og den grå økonomi er den almindelige hviderussers købekraft imidlertid meget lav, og der er derfor naturlige grænser for, hvad han har råd til at købe og dermed også for konsumentgodemarkedets størrelse.

Investeringsklimaet
Der er meget, der taler for Hviderusland som investeringsland. Foruden den centrale geografiske placering og den gode transportinfrastruktur, skal især fremhæves den dygtige, stabile og meget motiverede arbejdskraft samt det relativt lave omkostningsniveau (månedslønen for veluddannede medarbejdere ligger typisk fra USD 100 til 150). Dertil kommer den toldfrie adgang til det store russiske marked takket vaere toldunionen mellem Hviderusland og Rusland. På negativsiden kommer man imidlertid ikke uden om at nævne det tunge bureaukrati, regeringens mere eller mindre arbitrære pris og avancekontrol, de uattraktive skattevilkår, valutaproblemerne samt de mange ændringer af reglerne via pludselige dekreter og instruktioner.
Det er med andre ord den politiske usikkerhed, der er den største forhindring for øget udenlandsk interesse for Hviderusland som investeringsland. Antallet af udenlandske investorer er da også relativt beskedent, og der er kun få af de store multinationale virksomheder på listen (den eneste danske produktionsinvestering i Hviderusland er foretaget af Mærsk Medical, der er ganske tilfreds med selskabets aktiviteter i Hviderusland).

En nylig højprofileret konflikt mellem den store russiske (men delvist danskejede) bryggerigruppe Baltika, der mente at have indgået en investeringsaftale om at overtage kontrollen over et belarussiske bryggeri, og som derfor var begyndt at foretage investeringer i dette, og den hviderussiske præsident, som lige pludselig ikke ville tillade udenlandsk majoritetskontrol af dette bryggeri, vil ikke just bidrage til at øge tilliden til det belarussiske investeringklima.

Kommercielle muligheder
Afsætningsmulighederne er begrænset af befolkningens allerede omtalte lave købekraft. Man ser derfor meget få danske varer på hylderne i butikkerne i Minsk. Men dermed være ikke sagt, at der ikke også er uudnyttede muligheder på dette felt, ligesom der er behov for maskiner og input til den del af industrien, der er i stand til at producere konkurrencedygtige varer til verdensmarkedet.

Det er imidlertid på outsourcingområdet, at Hviderusland har meget stærke trumfer på hånden. Arbejdskraften er som nævnt både god, billig og pålidelig, og man kan mange steder finde ledig produktionskapacitet, som umiddelbart kan nyttiggøres til gavn og glæde for både den udenlandske ordregiver og ens belarussiske samarbejdspartner. Der foregår allerede en masse på tekstilområdet, men der er også muligheder på mange andre felter. Så står man med udflagningsmoden løntung produktion, så er Hviderusland bestemt værd at kigge nærmere på.

Danmark og Hviderusland
På trods af den manglende opmærksomhed omkring Hviderusland har den danske eksport til landet i en årrække ligget nogenlunde konstant på omkring DKK 250 mio., hvilket gør Hviderusland til det tredjevigtigste danske marked i SNG efter Rusland og Ukraine. Som følge af det økonomiske tilbageslag i 1998 faldt eksporten i 1998 og 1999 til henholdsvis DKK 205 mio. og DKK 157 mio.

I 2000 nåede eksporten op på hele DKK 351 mio. på grund af nogle store kornhandler. De vigtigste danske eksportvarer er korn- og foderstoffer, beklædningsgenstande, animalske og vegetabilske råmaterialer, tekstiler, kemiske produkter samt maskiner.

Danske tøjproducenter får lavet en hel del syarbejde i Hviderusland. Den belarussiske import af tekstiler og beklædningsgenstande fra Danmark modsvares således af en ret betydelig eksport til Danmark af færdige beklædningsgenstande. Denne tekstileksport udgjorde således godt en tredjedel af den belarussiske eksport til Danmark i 2000. Derudover var de vigtigste belarussiske eksportprodukter til Danmark tekniske og videnskabelige instrumenter, møbler samt træ- og korkvarer. I alt beløb den hviderussiske eksport til Danmark sig til DKK 150 mio. i 2000.