Indhold:

1. Artikler
Terrorangreb i Moskva
Danske Landbrugsdage i Ungarn
Forbedrede rammevilkår i Baltikum
Anklager mod olieselskabet Jukos
Attraktive miljøprojekter i Estland
Dandy har problemer på det russiske marked
Tjernobylbørn på ferie i Danmark
Russer køber engelsk fodboldklub
Plavsic skal i svensk fængsel
Markedskommentar: Rusland
Nye visumregler i Rusland
Øst Magasinet indfører brugerbetaling

2. Opinion
En slagkraftig og barrierefri Østersøregion
af Dansk industri

3. Næste udgivelse

1. Artikler

Terrorangreb i Moskva
af Redaktør Allan Loumann Lissau, Øst Magasinet

Moskva blev endnu engang ramt af et terrorangreb d. 5. juli. Angrebet ramte en Rockfestival i Moskvas udkant pg medførte tabet af 16 unge mennesker, mens omkring 30 blev alvorligt såret. Terrorhandling blev gennemført af kvindelige tjetjenenste terrorister, som med et kvarters mellemrum udløste selvmordbomber. Dette angreb er det værste siden besættelsen af et teater i Moskva i oktober med 130 dødsfald. Rusland afviser fortsat enhver forhandling med de de tjetjenske separatister. I anledning af terrorangrebet i Moskva har udenrigsminister Per Stig Møller sendt sin russiske kollega et brev, hvori der udtrykkes skarp fordømmelse af det afskyelige og meningsløse angreb. Udenrigsminister Per Stig Møller udtrykker dyb medfølelse med ofrene for aktionen, deres familier og hele det russiske folk, der må leve med den frygt, som terroren har skabt.

Tjernobylbørn på ferie i Danmark
af Redaktør Allan Loumann Lissau, Øst Magasinet

Ifølge Jyllands Posten ankom 15 børn i juli til et ferie ophold i Hundested. Børne kommer alle Krasnaja Gora, tæt på Tjernobyl. Børnene lever alle under dårlige forhold, og opholdet er ment som et pusterum. Opholdet arrangeres af fagforeninger i Frederiksborg Amt, som siden 1996 har inviteret børn til Danmark. (super initiativ, red).

Russer køber engelsk fodboldklub
af Redaktør Allan Loumann Lissau, Øst Magasinet

Den russiske forretningsmand Roman Abramovich har købt den engelske fodboldklub Chelsea til pris på næsten  £60 million ($100 million). Abramovich er hovedaktionær i det russiske olieselskab Sibneft, og sidder i underhuset i det russiske parlament. Tabene i fodboldkluben Chelsea er næsten fordoblet i de første 6 månedet af 2003 pga. stigende spiller omkostninger. Klubben har derfor søgt efter efter investorer for at skaffe kapital til drift og udvidelsesplaner.

Plavsic skal i svensk fængsel
af Redaktør Allan Loumann Lissau, Øst Magasinet

Biljana Plavsic, den tidligere bosnisk-serbiske præsident, der er dømt for krigsforbrydelser, skal afsone sin dom i et svensk fængsel. Sverige har accepteret en anmodning fra FN's Krigsforbryderdomstol om at stille faciliteter til rådighed. Biljana Plavsic blev tidligere i år idømt 11 års fængsel for krigsforbrydelser i det tidligere Jugoslavien. 

Markedskommentar: Rusland
af Danske Analyse - Offentliggjort den 30 juni 2003.

Økonomisk aktivitet
Den økonomiske vækst i Rusland i det forgange år har været pæn. BNP voksede med 4,3% i forhold til 2001. BNP-væksten i 2002 var lige under trendvækst, men set i lyset af den internationale afmatning var det pæne vækstrater. Mens resten af verdenen lå i dvale sørgede den indenlandske efterspørgsel, hovedsageligt drevet af privatforbruget, der voksede med 8,5%, for at holde væksten oppe i Rusland. Vi forventer, at væksten i 2003 vil blive højere end i 2002, da privatforbruget ventes at holde sig oppe, mens investeringerne ventes at stige. Vores forventninger understøttes af tal for 1.kvartals BNP-vækst, der viste at økonomien voksede med 6,8% i forhold til 1.kvartal 2002.
Det har i høj grad været den russiske forbruger, der har holdt hånden under væksten. Igennem en lang periode har privatforbruget opereret med årlige vækstrater på mellem 8% og 11%. Det skyldes i høj grad, at reallønsvæksten længe har ligget over 20% om året, på trods af høj inflation. Reallønsvæksten har dog været aftagende igennem den seneste periode og holder sig nu kun lige oppe på tocifrede tal. Det betyder, at vi venter en mere moderat, men stadig pæn, udvikling i privatforbruget i den kommende tid.
Den mere moderate privatforbrugsvækst betyder ikke, at BNP-væksten bliver lavere, blot at vækstsammensætningen bliver anderledes. Vi venter, at investeringerne, efter at have ligget underdrejet i det forgangne år, vil bidrage mere til væksten. Vores forventninger om øgede investeringer bygger i første omgang på det store rentefald, som Rusland har oplevet i den seneste periode, men også det høje aktivitetsniveau, der naturligt afføder et behov for øgede investeringer, samt det generelle behov i Rusland for investeringer i produktionsanlæg. Den høje oliepris i starten af året, der blev skabt af krigen i Irak, har betydet, at Rusland har fået en stor indstrømning af kapital. Da kapitalmarkedet i Rusland er meget lidt udviklet, har centralbanken ikke haft mulighed for at opsuge indstrømningen af kapital. Det betyder at der for øjeblikket er meget likviditet til rådighed på kapitalmarkedet, hvilket er medvirkende til at drive renterne ned.
Pengemængdevæksten er, som en naturlig følge af den store indstrømning og det mangelfulde kapitalmarked, også skudt godt i vejret i de første måneder af 2003. Det giver normalt et opadgående pres på inflationen, der dog indtil videre ikke har reageret særligt kraftigt på likviditetsforøgelsen, men det er formentlig bare et spørgsmål om tid. Vi venter, at den øgede pengemængdevækst vil gøre det meget svært for centralbanken at opnå målsætningen om en inflation på 10-12% ved årets afslutning.

Økonomisk politik
Dagsordenen i russisk politik er præget af valgstemning. I december afholdes valg til Dumaen (underhuset) og til marts skal vælgerne til stemmeurnerne igen for at vælge præsident. Mens præsidentvalget ligner en ren formalitet for Putin, så er der mere usikkerhed forbundet med valget til Dumaen.
Kommunistpartiet har i den seneste tid opnået fremgang i meningsmålingerne på bekostning af Putin.s støtter, der ikke fremstår som et homogent parti. Mangel på fælles ideologi og med ønsket om at nyde godt af Putin's popularitet som et af de få samlingspunkter har betydet tilbagegang for Putin.s støtter. Til trods for fremgangen til kommunisterne tyder flere tegn på sejr til de Putin-tro kræfter. For det første klarer kommunisterne sig traditionelt altid dårlige end meningsmålingerne, og for det andet har Kreml endnu ikke kørt de store valgkanoner i stilling. Selvom de fleste reformer er sat på .stand by. til efter valgene, er der blevet introduceret et par ideer til ændringer. Der er bl.a. blevet fremsat forslagom at virksomheder, der eksporterer skal holde mindre af deres indtægter i rubler end før, hvilket skulle kunne mindske pengemængdevæksten og dermed reducere inflationspresset. Det kan ses som første skridtpå vej mod en liberalisering af kapitalmarkedet.
Regeringen har i maj godkendt at de private olieselskaber selv investerer i olieledninger fra Sibirien til Murmansk i nord. Valget af Murmansk hænger sammen med den kortere afstand til USA, samt at havnen kan bruges til at tanke olie hele året. Disse investeringer er led i en større plan om en udbygning og forbedring af distributionsnettet, som Ruslands olieindustri har hårdt brug for i forsøget på at øge indtjeningen.
Det virker som om, at Putin allerede begynder at planlægge tiden efter præsidentembedet er udløbet. Lovgivningsmæssigt kan præsidenter kun genvælges en gang, hvilket vil sige at Putin nærmer sig sin sidste periode som præsident. Derfor kan man under Putin.s næste valgperiode imødese lovforslag, der flytter magt fra præsidenten til premierministeren, som meget vel kan blive Putin.s rolle efter hans anden præsidentperiode.
På udenrigsfronten er der stilstand. Efter tidligere at have gjort fremskridt i forhandlingerne om optagelse i WTO bliver der for tiden danset om den varme grød. Der er uenighed om flere punkter, hvor af de vigtigste omhandler indenlandske energipriser samt støtte til landbruget. 

Risikofaktorer
Den høje pengemængdevækst og deraf afledte inflationspres risikerer at lægge pres på rublen. En eksplosiv stigning i pengemængden kan ikke undgå at påvirke inflationen, medmindre pengeomsætningshastigheden reduceres tilsvarende, hvilket virker mindre realistisk. Det øgede inflationspres gør at den seneste tids styrkelse af rublen virker mindre holdbart, og på et tidspunkt må enten rublen svækkes eller også må inflationspresset tage af.
Et andet risikomoment for en økonomi som Ruslands er udviklingen i olieprisen. I det sidste halve år har Rusland nydt godt af en høj oliepris, som de fleste venter vil blive lavere i den kommende periode. Spørgsmålet er hvor lav olieprisen bliver. Vi venter, at olieprisen vil stabilisere sig omkring 23-24 dollar/tønde i den kommende periode, men selv med markant lavere oliepris vil Rusland stadig kunne tjene penge på udvinding af olie på grund af de lave produktionsomkostninger. Men hvis olieprisen falder til niveauer under 18-20 dollar/tønde kan det tænkes at mindske lysten til at investere i oliesektoren, hvilket vil påvirke væksten negativt. Konflikten i Tjetenien udgør hele tiden en latent trussel mod stabilitet i Rusland. De færreste tror på, at konflikten er blevet løst, selvom befolkningen med et overvældende flertal stemte for det løsningsforslag, som Rusland fremsatte tidligere i år. Det er svært at forestille sig, at oprørene respekterer et forslag som på ingen måder giver dem nogle indrømmelser. 

Nye visumregler i Rusland
af Advokatfirmaet Bech-Bruun Dragsted International A/S

Nye regler fastlægger udformningen af russiske visa, der udstedes til udlændinge, i relation til udstedelse af visa, forlængelse af gyldighedsperiode, genudstedelse og annullering. De nye regler indeholder oversigter over de regeringsinstanser, der er ansvarlige for udstedelse af visa samt de dokumenter, der skal fremlægges:
· Invitation (ved turistvisum er det tilstrækkeligt med en såkaldt "tourist voucher" og en bekræftelse på modtagelse af et rejsebureau)
· Gyldigt pas eller anden identifikation godkendt af de russiske myndigheder
· Udfyldt visumansøgning med et foto (3x4 cm sort/hvid eller farve)
· Gyldig sygesikring (forsikring), der gælder i Rusland
· HIV test (udstedt maksimum 3 måneder forud for ansøgningstidspunktet).
Reglerne gælder for alle kategorier af visa, som herefter omfatter: Diplomatvisa, embedsmandsvisa, almindelige visa, transitvisa samt visa til personer med midlertidig opholdstilladelse. Almindelige visa kan yderligere opdeles i følgende kategorier: Private visa, forretningsvisa, turistvisa, arbejdsvisa, humanitære visa samt visa til flygtninge.

Øst Magasinet indfører brugerbetaling
af Øst Magasinet

Øst Magasinet på nettet vil fortsat være en gratis service for private brugere af  East-X-Net / Øst Magasinet. Men der er nu indført en brugerbetaling for virksomheder, som månedligt modtager Øst Magasinet med mail. Prisen bliver kr. 100,00 incl. moms om året pr. virksomhed. Beslutningen om indførsel af brugerbetaling har være længe undervejs og forsøgt undgået, men omkostningsstigninger i forbindelse med udgivelsen tvinger Øst Magasinet til denne foranstatning. Nuværende modtagere af vil i de kommende måneder modtage mails med opfording til virksomheder om at lade sig registrere som betalende abonnenter. Redaktøren Allan Loumann Lissau udtaler "Vi håber på at vores loyale nyhedsgruppe vil bakke os op vedrørende denne brugerbetaling. Vi vil fortsat bestræbe os på at levere et solidt og godt Øst Magasinet,  som kan holde dig informeret om udviklingen i Østeruropa." - Registering.

2. Opinion

En slagkraftig og barrierefri Østersøregion
Af Dansk Industri

2002 var et festår for EU's udvidelsesproces. "Wonderful Copenhagen" er med rette blevet et slogan, der står tilbage, efter at det lykkedes at afslutte optagelsesforhandlingerne med otte central- og østeuropæiske lande. 2003 er opfølgningens år: Hvor langt er de nye og gamle medlemsstater kommet i deres udvidelsesforberedelser?

Hvor langt er landene kommet i bestræbelserne på at indfri ambitionen om, at der ikke længere skal være forskel på at gøre forretning i Tallinn eller Tammerfors - eller Skt. Petersborg og Stockholm? Betyder EU's udvidelse og Ruslands WTO-forhandlinger, at regionen i dag - ikke mindst i forhold til DI's sidste undersøgelse for tre år siden - er tæt på at være på plads, og at det store handels- og investeringspotentiale kan indfries? Er der overhovedet stadig barrierer for handel og investeringer i Estland, Letland, Litauen, Polen og Rusland? Disse spørgsmål har DI søgt besvaret gennem interviews med 45 repræsentativt udvalgte medlemsvirksomheder.

1. Den store mur revet ned
Ifølge et stort flertal af de interviewede virksomheder er barriererne for erhvervsaktivitet i løbet af de seneste tre år blevet reduceret betydeligt i Estland, Letland, Litauen og Polen. Færrest udestående problemer findes i Estland. EU-optagelsesprocessen har dermed fungeret som et effektivt værktøj til at fjerne barrierer i disse lande.
Om end der er sprængt en del murbrokker væk i Rusland siden 2000, og Rusland er kommet langt i forhold til udgangspunktet i 1992, er barriererne langt større i Rusland end i de øvrige lande. En forklaring på dette er, at Rusland ikke er en del af EU's udvidelsesproces. Frem for at overtage eksisterende EU-lovgivning har Rusland skullet vedtage en separat, ny lovgivning. Samtidig er det en klar indikation på, at Partnerskabs- og Samarbejdsaftalen indgået mellem EU og Rusland i 1997 ikke har virket efter hensigten. Af aftalen fremgår det bl.a., at Rusland vil tilpasse sig EU's lovgivning, hvilket ikke er sket.
Samlet set peger over 60 pct. af virksomhederne på, at det i løbet af de sidste tre år er blevet lettere at drive virksomhed i eller eksportere til de østlige østersølande. Kun ca. 5 pct. mener, at det er blevet vanskeligere. Over 90 pct. af virksomhederne er tilfredse med deres samhandels- og samarbejdspartnere, der betegnes som professionelle og troværdige. At virksomhederne ser store fordele ved at operere i Østersøregionen understreges blot af, at samtlige 45 virksomheder forventer at øge deres aktiviteter i landene inden for de næste tre år.

2. men der er stadig murbrokker tilbage
På trods af disse fremskridt er målet om en barrierefri region ikke nået. Selvom EU's - og i en vis udstrækning WTO's - optagelsesproces har været et effektivt værktøj til at rydde murbrokker af vejen, er der stadig betydelige brokker tilbage. De største barrierer for erhvervslivet befinder sig stadig inden for det område, der under én hat kan betegnes "god embedsførelse", dvs. love og regler og offentlig administration. Med andre ord: Det kniber stadig med at få de rammebetingelser på plads, der er så afgørende for velfungerende markedsøkonomier, ikke mindst for virksomhedernes evne til at drive virksomhed.
Mere specifikt peger godt og vel 50 pct. af de interviewede virksomheder på, at de fortsat støder på uhensigtsmæssige love og regler. Fx er skattesystemerne på mange måder uhensigtsmæssige i mange af landene. Samtidig er det en udpræget mangel, at lovgiverne i vid udstrækning ikke lader lovene supplere af "hjælpeværktøjer" såsom lovbemærkninger og vejledninger, som er meget vigtige for embedsmænds, virksomheders, advokaters mv. mulighed for at fortolke lovene - eller med andre ord at få en uddybende forklaring på, hvordan lovgiverne har tænkt, at lovene skal fungere i praksis. Knap 70 pct. af de adspurgte virksomheder peger på, at de stadig har betydelige problemer med myndighederne i Østersøregionen. Toldbehandlingen er fx fortsat langsommelig, skatteinspektionerne er nidkære og vilkårlige, og embedsmænds forsøg på at presse virksomhederne til at betale bestikkelse er for udbredt. Helt overordnet er der således tale om, at det gamle systems forvaltningskultur i nogen udstrækning fortsat hænger ved, og at servicekulturen endnu ikke har slået rødder i det offentlige system. Med til dette billede hører, at der er stor mangel på embedsmænd og dommere uddannet efter 1989.
At der stadig er betydelige murbrokker i Baltikum og Polen understreger, at der er grænser for EU-medlemskabets effektivitet som murbrækker. En del af den afgørende erhvervslovgivning, såsom skat, ligger nemlig uden for EU-samarbejdets regi og indgår derfor ikke i den lovpakke, som de nye medlemsstater skal overtage før medlemskabet. Lige så afgørende er det, at EU ikke opererer med klare minimumsstandarder for "god offentlig administration". I princippet har EU altid taget for givet, at nye medlemmer var i stand til at administrere såvel national som europæisk erhvervslovgivning uden problemer. Reelt er rapporten derfor med til at blotlægge to "huller" i EU's udvidelsesproces, som kun kan udbedres ved hjælp af nye, supplerende initiativer.
For Rusland gælder det, at WTO-tilnærmelsen ganske vist har sprængt visse murbrokker væk. I endnu mindre grad end EU-processen berører WTO imidlertid områder som effektiv skattelovgivning og andre former for "god embedsførelse".

3. De sidste murbrokker skal sprænges væk!
Visionen om én slagkraftig Østersøregion uden barrierer for handel og investeringer bevæger sig nu ind i sin tredje fase. Først faldt Berlinmuren, og Sovjetunionen brød sammen. Siden afsluttede de baltiske lande og Polen optagelsesforhandlingerne med EU. Vejen er nu banet for den egentlige integrationsfase. Men det kræver hårdt arbejde.
Med optagelsen i EU den 1. maj 2004 vil nogle af de barrierer, der stadig er tilbage, automatisk forsvinde i de tre baltiske lande og Polen. Det gælder fx langsommelig toldbehandling i forhold til de andre EU-lande og lokale myndigheders krav om nationale produktgodkendelser, som i forvejen lever op til EU's normer.
Da selve medlemskabet som nævnt ikke fjerner samtlige barrierer, er der behov for en ny kraftanstrengelse for at etablere en barrierefri region. Denne betragtning styrkes blot af, at WTO-processen heller ikke automatisk tager hånd om de resterende barrierer.
For det første bør der etableres en "sprængningsplan" indeholdende en benchmarkproces og en best practice proces for en barrierefri Østersøregion, der netop sigter mod ét af de områder, der ikke dækkes af EU- og WTO-medlemskab, nemlig vedtagelsen af en effektiv og smidig erhvervslovgivning inden for områder som skat og køb af jord. I fællesskab bør landene i regionen opstille pejlemærker for, hvor mange offentlige instanser, man skal igennem fx for at kunne erhverve jord eller etablere en ny virksomhed, og hvor lang tid det må tage. Ideelt set bør Rusland deltage i denne proces, hvilket taler for, at processen forankres i den eneste regionale organisation, hvor Rusland også har sæde, nemlig Østersørådet. Dette arbejde kan meget vel foregå i samspil med Nordisk Ministerråd, der i forvejen har erfaring med nedbrydelse af barrierer mellem de nordiske lande, og som desuden samarbejder med de østlige østersølande på forskellige områder.
For det andet bør der gøres en særskilt indsats inden for "god embedsførelse" i de nye medlemsstater. Det bør forsat ske inden for rammerne af Phare-programmet, som videreføres frem til 2006. I forbindelse med reformen af EU's strukturfonde i 2006 bør det indgå, at de nye medlemsstater har andre behov end de nuværende. Hvor strukturfondene i dag primært går til infrastrukturanlæg, omskoling af arbejdskraft mv., bør fondene reformeres, så de nye lande også kan opnå støtte til "god embedsførelse", fx opbygning af forbedrede rets- og skattesystemer og uddannelse af embedsmænd. Det nytter ganske enkelt ikke at operere efter "one size fits all-princippet", når EU i 2004 optager lande med fundamentalt andre behov.
For det tredje bør der også sættes mere specifikt ind over for murbrokkerne i Rusland. Benchmark og best practice processen vil her kunne yde et bidrag. Det vil imidlertid være af altafgørende betydning, at EU som organisation går på banen. EU's nye "naboskabsinitiativ", "Wider Europe", bør udmøntes på en sådan måde, at det i størst muligt omfang sprænger murbrokker væk, dvs. at der afsættes penge til "god embedsførelse". Samtidig skal den nye samarbejdsaftale, der skal indgås inden for rammerne af "Wider Europe", indeholde elementer, der tilsikrer, at Rusland anspores til at vedtage og implementere EU-tilpasset og anden vigtig erhvervslovgivning, så det ikke går på samme måde som med den nuværende aftale, hvor der har været tale om ord uden handling. Det nødvendiggør især, at der i modsætning til i dag opstilles deadlines for, hvornår implementering af de forskellige forhold skal være sket, og at der laves årlige evalueringer. Midlerne hertil bør afsættes inden for rammerne af EU's nye budget, der vedtages i 2006.

Dette er et uddrag er fra rapporten: En slagkraftig og barrierefri Østersøregion.

3. Næste udgivelse

Næste udgave af Øst Magasinet udkommer d. 10. sep. 2003. Indlæg, pressemeddelelser og kommentarer kan sendes til redaktionen.

Øst Magasinet's nyhedsgruppe, som modtager Øst Magasinet har p.t. ca. 950+ medlemmer.
Tilmeld/Afmeld: Nyhedsgruppe

Markedsføring af et produkt

Har du et produkt eller en service som du ønsker at markedsføre? Vi kan placere dit budskab på vores website, samt i vores nyhedsbrev. Læs mere

Reserver dit sponsorat her!

Nyhedsmail

Tilmeld dig East-X-Net's nyhedsgruppe og få tilsendt Øst Magasinet hver måned med artikler om østeuropæisk erhverv og politik.

Tilmeld dig her!

Hot links!

Projekt Øst - Hjælper børnehjem i Skt. Petersborg.

Reserver dit hot link her!

All rights reserved © 2003 Øst Magasinet. Sections of the information displayed on this page (dispatches, photographs, logos) are protected by intellectual property rights owned by Øst Magasinet. As a consequence, you may not copy, reproduce, modify, transmit, publish, display or in any way commercially exploit any of the content of this section without the prior written consent of East-X-Net.