|
Sundhedsproblemer i
Rusland
Der er i den sidste tid skrevet en del om
AIDS problemet i Østeuropa. Der forudses en kraftigt stigning i antallet af
tilfælde. Men et andet yderst vigtigt problem er stadig det massive alkohol
problem, som hersker i Rusland. De nyeste statistiker er skræmmende. Den
gennemsnitlige alder for en russisk mand er idag 59,9 år og for kvinder 72
år. Hvad er så årsagen til disse tal? Generelt drikker og ryger russerne
for meget. Dertil kommer mangende motion. Denne cocktail af dårlige vaner
har en pris.
Et stor antal personer dør hvert år af spiritus forgiftning, og
kredsløbproblemer. Med til forklaringen hører naturligvis også
fattigdomsproblemer. Antallet af mennesker med sygdomme som syfilis,
tuberkulose, leverbetændelse, blodmangel og AIDS stiger.
Dertil kommer klassiske fattigdomssygdomme som tyfus, kolera og difteritis,
som også jævntligt dukker op.
Resultatet af faldende fødselstal og stigende dødsrater er at den russiske
befolking idag udgør 146 millioner mod 149 millioner for 10 år siden.
EU bistand til Polen
Polen er nu den største bidrag modtager af
EU midler i forbindelse med forberedelse til ansøgning om EU optagelse. Polen
modtog i 1999 ialt 27 mia. kr. i tilskud. Pengene er hovedsagelig gået
til udvikling af landområder og modernisering af landbrugsektoren. Der er
ingen tvivl om polakkernes ønske om EU optagelse. Men helt nemt bliver det
ikke. Særlig det store polske landbrug ville ruinere EU's landbrugstøtte
ordninger i løbet af kort tid. Der vil derfor blive brug for særorninger,
samt reformer af EU støtte inden optagelse af nye medlemmer i Øst.
Der er mange mindre familie landbrug i Polen, og mange vil ikke kunne klare omstiliningen til EU markederne.
Dertil er konkurrencen for hård. Det bliver nødvendigt med mange sammelægninger med henblik på at skabe mere rentable bedrifter.
En told aftale med EU trådte i kraft i 1994. Næsten 70% af Polen
udenrigshandel er idag med EU landene. I 1999 var den danske eksport til
Polen 6 mia. kr. Vi købte varer for 5 mia. kr. Et behageligt overskud på
en lille mia. kr.

Nedrustningsforslag
fra Putin
Ruslands præsident Putin har midt i
amerikanernes valgoptællinger smidt et nedrustningsforslag på
forhandlingsbordet. Forslaget er et oplæg til START 3 forhandlingerne.
Putin ønsker et loft på 1500-2500 atomrakketter pr. land. Nu er det i
skrivende stund stadig ikke klart, hvem der bliver USA's næste præsident,
men Bush har tidligere udtalt sig til fordel for nedskæringer.
Republikanerne ønsker imidlertid også en ophævelse af ABM traktaten, som
forhindrer udnyttelse af rummet til forsvarsmæsige formål. Det er da
sikkert også i denne sammenhæng forslaget skal ses. Russerne ønsker at
bevare føringen i kampen for bevarelsen af traktaten. Det er lykkes for
Putin at få opbakning i Europa og Kina. Visepræsident Al Gore har været
mere tilbageholdende i ABM spørgsmålet, og han er da sikkert også
russernes favorit til den amerikanske præsident post. 
Milocevic arbejder
videre
Nye ledere har taget magten i Jugoslavien.
Men jugoslaviens tidligere præsident Milocevic har absolut ikke tænkt sig
at gå på pension. Han arbejder nu intensivt på at få kontrol over
socialist partiet (SPS), som han er leder af. Han har siden nederlaget holdt
sig skjult i hans villa i den velhavende Beograd forstad, Dedinje.
Men nu er han igen aktiv på den politiske scene. 
Au-pair fra
Østeuropa
Stadig flere danske familier benytter sig af
østeruopæiske Au-pair piger. Det har længe været svært at skaffe danske
til disse jobs. Men mange piger fra bla. Rusland og Baltikum står klar.
Antallet af østeruopæiske piger er steget med ca. 20 % det sidste år. Der
blev i 1999 bevilget opholdstilladelse til 526 piger. I år er der de
første 10 måneder bevilget 627 arbejdtiilladelser.
Efterspørgslen efter Au-pair er steget kraftigt de sidste par år. En del
kommuner giver i dag tilskud til disse ordninger. En Au pair pige skal være
mellem 17-30 år, og skal kunne begå sig på engelsk. Der må i følge
reglerne højest arbejdes 30 timer om ugen, typisk ca. 5 timer om dagen. De
skal have logi og kost, samt ca. 2200 kr. om måneden. Samtidigt med at de
østeruopæiske piger indtager danske hjem, så tager danske Au-pair piger
typisk til USA.

Mir er død - længe
leve "den internationale rumstation".
Så synes Mir's skæbne beseglet. Den
forventes snart nedstyrtet og forbrændt i atmosfæren. Men det
internationale rumsamarbejde har fået gang i sejlene. 2 russiske
kosmonauter og 1 amerikansk astronaut er opsendt fra Bajkonur Kosmodrom. De
3 astro/kosmonauter skal være i kredsløb i ca. 115 dage. Opgaverne består
i etablering af den kommende internationale rumstation. 16 lande deltager i
projektet med Rusland og USA, som de mest markante bidragydere. Projektet
løber op i ca. 60 mia dollars.

Flådegave
til Estland
Inspektionskibet "Beskytteren" er
blevet overgivet til den estiske flåde som gave. Skibet, som er top-renoveret,
har fungeret som inspektionsskib ved Grønland. Skibet er udfaset som følge
af driftsbespartelser. Den danske flåde har deltaget i uddannelse af
estiske søfolk, som overtog skibet d. 21. nov. 2000. Den estiske flåde vil
benyttes skibet om kommando og støtteskib. Skibet er let bevæbnet med en
håndsstyret 76 mm kanon og en samlet besætning på ca. 60
mand.
Tjernobyl lukker
Ukraines præsident Leonid Kutjma har
meddelt, at Tjernobyl atomkraftværket lukkes den 15 dec. 2000. EU har i
forbindelse med lukning lovet Ukraine et tilskud på 3,2 millarder kr. for
at lukke værket. Ukraine truede tidligere med en udsættelse, hvis ikke
tidligere løfter fra EU blev indfriet hurtigt. Lukningen har været længe
undervejs, da Ukraine må have erstattet den manglende elektricitet. De
forskellige faktorer synes nu i orden. Vi kan så håbe, at lukningen denne
gang er definitiv, og ikke udsættes.

Send
kommentarer vedrørende denne måneds artikler
i Øst Magasinet!
|
Nyhedsmail
|
| Såfremt
du ønsker en mail tilsendt i forbindelse med nye udgivelser af Øst
Magasinet og andre aktiviteter, så udfyld tilmelding.
Denne service
er gratis. |
Næste udgave af Øst Magasinet udkommer
d. 01. jan. 2000. Indlæg, pressemeddelelser og kommentarer kan
sendes til redaktionen.
|