|
|
Østeuropa på vej til EU Næste
år skal der forhandles om optagelse af nye medlemmer til EU under Danmarks
formandskab af kommisionen. Der vil blive kigget på, hvor langt de enkelte
lande er nået i implementering af EU lovgivningen. Altså en slags eksamen.
At der kommer nye medlemmer med er rimeligt sikkert. Om det bliver med
bestået; er noget andet. Tyskland ønsker Polen med fra starten, og de
mangler stadig at opfylde alle kriterier. Det kan betyde, at kravene
slækkes, og at en større gruppe optages på en gang. Et kvalificeret gæt
er, at Polen, Estland, Letland, Lithauen, Tjekkiet, Slovakiet, Slovenien og
Ungarn optages i en samlet pulje. Det vil være nødvendigt at indføre
overgangsordninger for disse lande. EU er nødt til at ændre på regler for
landbrugstøtte og regionalstøtte, ellers vil budgetterne falde sammen med
optagelse af disse lande. En ophævelse af disse ordninger kan derfor
forventes indenfor de kommende år. Forhandlingerne om optagelse skal
være afsluttet inden udgangen af 2002. Målet for optagelse af nye medlemmer
er år 2004.
Polsk holdning til EU Polens
nye socialdemokratiske regering under Lesek Miller har besluttet at være
mere fleksiblet i forhold til EU's krav om overgangsordninger ved et
kommende medlemskab af EU. Især Tyskland frygter, at polske arbejdere vil
komme til Tyskland i stort tal. Den polske arbejdsløshed er p.t. 16
%. Et krav fra EU har derfor været en overgangsperiode uden fri
adgang til EU's arbejdsmarked på 7 år. Den gamle regering var afvisende
overfor dette ønske. Den nye regering foreslår som kompromis 2 år. Også
regler vedrørende opkøb af landbrugsjord i Polen er under bearbejdning.
Her frygter polakkerne, at tyskerne vil foretage massive jordopkøb. De vil
dog opbløde reglerne, så det bliver muligt for udlændinge at købe
jord.
Ruslands nye rolle Terror
angrebet den 11. sep. forandrede det sikkerheds politiske billede i verden.
Rusland skyndte sig som den første at melde sig under fanerne mod den
internationale terrorisme. Den vedgående konflikt i Tjetjenien, samt terror
i Ruslands storbyer, var nogle af årsagerne til dette. Ligeledes så
russerne en god chance til at få bugt med Talebanerne med USA's hjælp. Der er
ingen tvivl om, at de tjetjenske oprørere har været støttet og
finansieret via Afghanistan. Hermed stoppes en vigtig forsyningsvej til de
tjetjenske oprørere, og muligvis en nøgle til fred i denne landsdel.
Præsident Putin ønsker et nærmere samarbejde med vesten, for herved at
tiltrække investeringer og vækst. Der lægges tydeligvis i høj grad vægt
på denne prioritet. Det betyder ikke, at Ruslands sikkerhedspolitiske
situation ikke er vigtig. Men Russerne har længe vidst, at de f.eks. ikke
kan stoppe NATO udvidelsen. Men de har kunnet gøre sig besværlige og tage
sig betalt for eftergivenhed. De baltiske landes optagelse i NATO er et
spørgsmål om tid. Det samme gælder USA's ønske om et atomskjold. Et
sådant er pt. ikke tilladt ifølge ABM traktaten, men USA arbejder videre.
De vil uden tvivl før eller siden bryde traktaten selvstændigt, så kan
Russerne ligeså godt forhandle. De vil forsøge, at får det bedste ud af
situationen. Hvad er så "Prisen" for denne eftergivenhedspolitik.
Som nævnt; flere vestlige investeringer, mulighed for energiforsyning
til Vesteuropa og mindre kritik af russiske forhold i bla. Tjetjenien. Men
vigtigst er en optagelse i Verdenshandels organisationen WHO. Rusland ønsker
et fuldt medlemskab, og ikke et begrænset som f.eks. Kina. Det vil kræve
en del reform arbejde, men det er ikke uoverskueligt. Ruslands prioriteter
bevæger sig uden tvivl i disse år mod økonomi og vækst.
Tvivl om kommende udleveringer Jugoslaviens
præsident Kostunica har under et møde i London udtalt, at han ikke ønker
at deltage i "selektiv retfærdighed" med hensyn til udlevering af
serbere til retforfølgelse i Haag. Denne holdning er imidlertid ikke ny, og
stiller spørgsmålstegn ved kommende udleveringer.
Kostunica afviste ved samme lejlighed, at den krigsforbrydertiltalte General
Mladic skulle opholde sig i Beograd, hvilket der går rygter om.
Kosovo valg afholdt Der
blev afholdt parlamentsvalg i Kosovo d. 17 november. Resultatet af valget
var ikke overraskende, men forventet. Rugova vandt. Men mere interessant
var det serbiske fremmøde ved stemmeurnerne. Det var ganske godt. FN's
ansvarlige for området Hans Hækkerup havde overtalt den jugoslaviske
præsident Kustunica til at anbefale kosovo serberne at gå til valg, og
ikke boykotte det. En fornuftig disposition. Jugoslaverne anser allerede
Kosovo for tabt, så det gælder nu om at få det bedste ud af situationen.
Det kommende parlament bliver sammensat af 120 medlemmer, heraf 20 reserveret til mindretal. Herved forsøger man at beskytte mindretallet af
serbere i området.
Det vurderes, at dette valg er det første skridt mod en ny selvstændig
stat i området. Området nord for floden Ibar, som hovedsagelige beboes af
serbere vil dog sandsynligvis blive udskilt og tilgå Serbien.
Ny præsident i Bulgarien Der
har været afholdt præsidentvalg i Bulgarien. Ny præsident bliver Georgji
Parvanov, som tilhører den socialitiske fløj. Han skal nu samarbejde med
landets ministerpræsident eks. kong Simeon. Det forventes at give en del
problemer. Valget af den tidligere kommunist Parvanov er et udtryk for
bulgarenes ønske om økonomisk forbedring.
Den tidligere fordrevne Kong Simeon vendte politisk tilbage i juli måned.
Han fik 120 pladser i parlamentet med den nydannede Nationale Bevægelse.
Det er ingen hemmelighed, at Bulgariens økonomi er i en dårlig forfatning
med stigende fattigdom og arbejdsløshed. Simeon har lovet at vende skuden på
800 dage, men siden er intet sket.
Præsident Parvanov har udtalt, at
Bulgarien fortsat vil arbejde for medlemskab af EU og NATO.
Gorbatjov formand for russisk
socialdemokrati Michael Gorbatjov's
eget parti Det Forenede Socialdemokrati, samt en række andre
socialdemokratiske grupperinger, har besluttet at blive forenet i et samlet
parti. På den stiftende generalforsamling blev den 70 årige Gorbatjov
valgt som leder for partiet. Partiet støtter præsident Putin. Gorbatjov
måtte imidlertid nogle dage efter udnævnelsen hasteindlægges med
udmattelsessymptomer. Han er nu igen på benene.
Russisk
Erhverv |
Vækst på 5,5 % Så
meget udgjorde den økonomiske vækst i Rusland i de første ti måneder af
året. Dette blev meddelt af "Ministeriet for Økonomisk Udvikling"
i Moskva. Ministeriet peger dog på, at der efter en stadig vækst i de
førte ni måneder i år blev registreret en opbremsning i en række makroøkonomiske tal. Ministeriet skønner, at væksten vil blive på 5,7 % på
årsbasis.
I 2002 når LEGO omsætning fra før krisen
I Rusland planlægger Lego at nå en
omsætning på DKK 100 mio. i 2002. Det svarer til det højeste niveau, der
daterer sig tilbage til 1997, d.v.s. før finanskrisen i 1998. Lego forventer
en fordobling af salget i år i forhold til sidste år, samt at salget vil
stige med 20 % næste år.
Læs mere i Nyhedsbrevet "Russisk
Erhverv".
|
Baltisk
Erhverv |
Udenlandske direkte investeringer af
afgørende betydning På kort sigt
er økonomierne i de baltiske lande ikke så sårbare, men på længere sigt
vil deres skæbne være forbundet med situationen i resten af verden. Dette
mener chefanalytiker i PriceWaterhouseCoopers, Hardo Pajula. Han tilføjer,
at en afgørende faktor vil være konkurrencen om denne faldende mængde af
udenlandske direkte investeringer. En nedgang i verdensøkonomien, øgede
forretningsomkostninger og faldende efterspørgsel kunne faktisk tvinge
selskaber til at flytte produktion til de central- og Østeuropæiske lande,
hvor omkostningerne er lavere.
Læs mere i Nyhedsbrevet "Baltisk
Erhverv".
|
Nyhedsmail |
| Såfremt
du ønsker en mail tilsendt i forbindelse med nye udgivelser af Øst
Magasinet og andre aktiviteter, så udfyld tilmelding.
Denne service
er gratis. |
Næste udgave af Øst Magasinet udkommer
d. 10 januar 2002. Indlæg, pressemeddelelser og kommentarer kan
sendes til redaktionen.
|
|
|
Print
this page.