East-X-Net's e-Magasin om Østeuropa - 12 årlige udgivelser - December 2002 - Nr. 41

MENU

Aktiviteter
Forside
VidenPortal
East News Center
Erhvervskontakt
Info Center
Job Center
Russian Info

Brugergruppe
Tilmelding

Øst Magasinet
Arkivet
Vores mål

Bruger info
Bruger info
Reklame infoCopyright

Kontakt
Kommentar

Indhold:

1. Artikler
Udvidelse af EU d. 1. maj 2004
Russisk kritik af Danmark
Nye medlemmer i NATO
Milocevic skal undersøges
Ugyldig præsidentvalg i Serbien
Dansk eksport indtager en bundplacering
Afmatning går udenom Østeuropa
Eksportpotentiale i EU-udvidelse
Gratis nyhedsbrev om EU-udvidelsen
ScanEast Öresund - en genvej til Polen
Gratis info-mappe om Baltikum
Hjælp til virksomhedsetablering i Polen
Rusland – fattigt land med rige muligheder
De østeuropæiske markeder vinder frem

2. Opinion
Det danske formandskab - EU's udvidelse
af Mogens Lykketoft, Socialdemokratiets politiske ordfører, fhv. udenrigsminister 

3. Investering i Østeuropa
Markedskommentar
af Jyske Invest

4. Russisk Erhverv
Kapital flugten faldt 80%
af Øst Info

5. Baltisk Erhverv
Letlands økonomi kun 33% af EU's gnmsnt.
af Øst Info

6. Næste udgivelse

1. Artikler

Udvidelse af EU d. 1. maj 2004
af Allan Loumann Lissau

EU forventer at afslutte forhandlingerne med ansøgerlandene om udvidelsen på EU-topmødet i København den 12. og 13. december. Optagelsen kan derefter finde sted d. 1. maj. 2004. De afsluttende forhandlinger vedrører hovedsageligt landbrugsstøtte, hvor der har været kraftig utilfredshed med den indslusningsplan, som er fremlagt af EU. Forhandlingerne forventes dog afsluttet i København. Ansøgerlandene har herefter halvandet år til at gennemføre folkeafstemninger vedr. medlemskab af EU.  

Russisk kritik af Danmark
af Allan Loumann Lissau

Frigivelsen af Ahmed Zakajef efter varetægtsfængsel medførte som forventet kraftige reaktioner fra Rusland. Den russiske statsanklager har meddelt, at man vil forsætte med at kræve Ahmed Zakajef udleveret, ligegyldigt hvor han opholder sig. De vil desuden gå til de internationale domstole. Ahmed Zakajef rejste efter løsladelsen til England, hvor han på russisk anmodning blev anholdt, og senere løsladt mod kaution. Sagen fortsætter herefter i det engelske retssystem. Den russiske kritik udgør anklager om et manglende engagement og støtte i kampen mod den internationale terror, samt den meget stærke tjetenske lobby i Danmark. Dansk erhvervsliv har allerede mærket konsekvenserne af den russiske vrede med transportproblemer. De mange og intensiverede grænsekontroller af danske varer betyder, at særligt fødevare eksporten har problemer. De russiske myndigheder vil desuden gennemføre kontroller af pengestømme til og fra Danmark via mindre virksomheder. Årsagen er mistanker om finansiering af de tjetjenske oprørere. (Man skal desuden være opmærksom på, at det tager ca. 20 dage for at få visum til Rusland mod normalt en uge.red).

Dansk eksport indtager en bundplacering
af journalist Tina Altenburg

Blandt EU-landene indtager Danmark en absolut bundplacering, når det drejer sig om væksten i eksporten til EU-ansøgerlandene i øst. Det har Dansk Industri fundet ud af i en ny undersøgelse, der omfatter perioden 1995-2001. Det skyldes, at Danmark har satset på de forkerte vareområder. Danske virksomheder har først og fremmest eksporteret tekstiler og fødevarer, mens den største vækst har været indenfor maskiner, elektriske apparater og køretøjer – altså varer, der har fulgt i kølvandet på de store investeringer i østlandenes erhvervsliv. Men der er håb forude for danske virksomheder. For med den almindelige velstandsstigning i østlandene vil vareområder som tekstiler og fødevarer også opleve mere vækst.

Afmatning går udenom Østeuropa
af journalist Tina Altenburg

Det er en af konklusionerne fra Den Europæiske Udviklingsbank, EBRD, der netop har offentliggjort sin årlige Transition Report om udviklingen i de østeuropæiske lande. De ni mest udviklede lande i regionen, de otte EU-ansøgerlande plus Kroatien, vil til næste år i gennemsnit opleve en økonomisk vækst på 3,7%. Det er meget højere end de sølle 1,8%, som prognosen siger, at EU-landene vil opleve i økonomisk vækst til næste år. Men det betyder ikke, at de østeuropæiske lande kan tillade sig at slappe af, snarere tværtimod. For velstandsniveauet er stadigvæk meget lavere end i Vesteuropa, og arbejdsløsheden er ligeledes meget høj. EBRD påpeger også, at EU-ansøgerlandene, dvs. Polen, Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet, Estland, Letland samt Litauen kun har en gennemsnitlig indkomt på 40% af EU-landenes. Dengang Grækenland, Portugal og Spanien blev optaget i EU var de allerede nået op på 60-70% af EU-landenes gennemsnitlige indkomst. Så der er altså lang vej igen for de nye kandidatlande. Kun Slovenien er som det eneste EU-ansøgerland allerede nået op på EU's gennemsnitlige indkomstniveau.

Eksportpotentiale i EU-udvidelse
af journalist Flemming J. Mikkelsen, Danske Bank

Dansk eksport får for alvor en saltvandsindsprøjtning, når de tidligere østlande bliver optaget i EU. Flere analytikere har over for Business Today pointeret, at danske eksportører de sidste ti år allerede har taget forskud på glæderne, men Udenrigsministeriet har beregnet, at eksportpotentialet er på ca. 52 mia. kr. i 2008 og 76 mia. kr. i 2015. Det sidste svarer til en seksdobling af den nuværende eksport til regionen, som er på 16.5 mia. kr. Baggrunden for det store potentiale er at væksten i de nye medlemslande forventes at være betydeligt over niveauet i de nuværende medlemslande, samt at danske virksomheder står stærkt i de sektorer, hvor der forventes den største vækst i ansøgerlandene. 13 lande har erklæret sig som potentielle EU-medlemmer. De 12 lande har ansøgt, mens Tyrkiet endnu ikke har indgivet en formel ansøgning. 10 af de 12 ansøgerlande ventes at kunne blive medlem af EU fra 2004, mens de sidste to ansøgerlande - Bulgarien og Rumænien - tidligst ventes at kunne optages i 2007. De ti lande, der kan optages fra 2004, er Estland, Letland, Litauen, Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Slovenien, Ungarn, Cypern og Malta. 
Dette efterår er under det danske formandskab blevet anvendt til at rydde de sidste økonomiske og politiske barriere for ansøgerlandenes tiltræden af vejen, og EU-topmødet i København den 12. – 13. i København skal efter planen afslutte optagelsesforhandlingerne med ansøgerlandene. Det var i København i 1993, at betingelserne for optagelse i EU blev defineret, og det bliver formentlig også der, at forhandlingerne om udvidelsen afsluttes. Derefter skal de enkelte ansøgerlande individuelt taget stilling til medlemskab, og de nuværende EU-lande skal også godkende ansøgerlandene enkeltvis.Artiklen er oprindelig trykt i nyhedsbrevet Business Today fra Danske Bank - december 2002.

EU-udvidelsen sikrer stabilitet i Europa
af journalist Flemming J. Mikkelsen, Danske Bank

ScanEast Öresund - en genvej til Polen
af Eurocenter

ScanEast Öresund er en netværksforening for danske og svenske virksomheder, der interesserer sig for markedsmulighederne i Polen. Foreningen står for en række kurser og konferencer. De afholder hvert år delegationsrejser til Polen, hvor de deltagende virksomheder får et godt førstehåndsindtryk af Polen og møder potentielle samarbejdspartnere. Næste år arrangeres også en rejse til Kiev - Ukraines hovedstad. ScanEast Öresund er oprettet af Frederiksborg Amt, Region Skåne og Malmö Stad, men virksomheder fra hele Danmark er velkomne til at deltage i ScanEast Öresunds aktiviteter. Netværksforeningen har sekretariat hos Frederiksborg Amt i Hillerød. Gennem de seneste par år har ScanEast Öresund haft nogle aktiviteter i forhold til Polens naboland Ukraine. Ukraine er med næsten 50 mio. indbyggere et af Europas største lande, og med EU’s østudvidelse bliver Ukraine et naboland til EU. Arbejdskraften i Ukraine er meget billig, infrastrukturen er god og flere danske virksomheder har allerede etableret produktion i landet. 

Gratis info-mappe om Baltikum
af Peter Fjerring, Eurocenter

EuroCenter har de senere år afholdt en række arrangementer om danske virksomheders muligheder i Estland, Letland og Litauen. I forbindelse med et informationsmøde om Baltikum den 26. november 2002 i Næstved blev der udarbejdet en info-mappe, som kan bestilles gratis hos EuroCenter.
Info-mappen om Baltikum indeholder følgender overheads, en rapport fra DI, pjecer og notater. Selvom der er tale om tre små – og faktisk ret forskellige – lande, byder Baltikum på stadig større muligheder for danske virksomheder. Den økonomiske fremgang og forberedelser til EU-medlemskab indebærer, at de baltiske lande er ved at blive en integreret del af Østersø-regionen. En region præget af vækst, frihandel og ensartede markedsvilkår. Yderligere oplysninger fås hos EU-konsulent Peter Fjerring, tlf.: 33 76 58 51 eller e-mail pef@eurocenter.info

Hjælp til virksomhedsetablering i Polen
af Danmarks Eksportråd

For at styrke assistancen til danske virksomheder under etableringsprocessen i Polen har Danmarks Eksportråd etableret en specialiseret ”Business Start-up Unit” under Handelskontoret i Poznan. Handelskontoret i Poznan har speciel kompetence og erfaring inden for virksomheds- etablering. De danske virksomheder assisteres typisk under planlægnings- og implementeringsfaserne med udarbejdelse af forretningsplaner og rentabilitetsanalyser, etablering og registrering og rekrutteringsprocessen. Endvidere tilbydes løbende rådgivning, overvågning og rapportering til bestyrelse og direktion efter selve etableringen.
For yderligere at hjælpe danske eksportvirksomheder har Handelskontoret i Poznan netop færdiggjort “The Entrepreneur’s Guide to Poland” (engelsksproget), som udgives af Danmarks Eksportråd. Guiden er skrevet for at give danske virksomheder et detaljeret overblik over væsentlige aspekter og processer, som danske virksomheder oftest retter henvendelse omkring i relation til virksomhedsetablering i Polen.
Det polske marked vurderes af mange økonomer og analytikere som værende det mest attraktive marked i Central- og Østeuropa. Polens forventede medlemskab af EU fra 2004 har ført til et øget fokus på Polen og specielt på Polens økonomiske og markedsmæssige potentiale.
Et stigende antal danske virksomheder har i de seneste år etablereret sig i Polen, som af mange danske virksomheder nu betragtes som et betydeligt nærmarked. Idag vurderes det at ca. 500 danske virksomheder er etableret i Polen. En permanent tilstedeværense på markedet signalerer til polske kunder og samarbejdspartnere at virksomheden tager markedet seriøst og at markedet indgår i en langsigtet strategi.

De østeuropæiske markeder vinder frem
af Søren Bjerregaard, konsulent hos Dansk Industri

Kandidatlandenes deltagelse i den internationale arbejdsdeling har navnlig løftet produktiviteten i kandidatlandenes eksporterhverv, hvilket har sikret deres velstandsfremgang. Samtidig sker udbygningen og fornyelsen af erhvervslivet i et højt tempo, hvor udenlandske virksomheder er med til at sikre den nødvendige teknologiske fornyelse af produktionsudstyret. I visse kandidatlande står udenlandske virksomheder for op mod en tredjedel af de samlede nationale investeringer.
Udenlandske virksomheder – navnlig fra EU-landene – har satset stærkt på kandidatlandene siden midten af '90erne.
Kombinationen af en generelt veluddannet arbejdsstyrke, markedsnærhed til EU og klare omkostningsfordele har virket som en investeringsmagnet. De massive investeringer har på den anden side skabt en tiltrængt fornyelse af erhvervslivet via tilførelse af moderne teknologi, ledelse og markedsforståelse. Det gælder, uanset, om der er tale om opkøb af eksisterende statsejede virksomheder, der ofte gennem-gribende skal moderniseres, eller investeringer i helt nye produktionsanlæg. Ved udgangen af 2000 havde virksomheder i EU landene investeret op mod 65 mia. euro i kandidatlandene.
Danske virksomheder er godt med i denne udvikling og har koncentreret investeringerne i Polen, de baltiske lande og Tjekkiet. Ved udgangen af 2001 udgjorde de danske investeringer i kandidatlandene knap 24 mia. kr. Ud over at etablere datterselskaber i kandidatlandene har danske virksomheder også outsourcet mange produktionsaktiviteter til virksomheder i landene. Den økonomiske integration med kandidatlandene er derfor allerede i dag ganske omfattende.
De mange virksomhedsetableringer i kandidatlandene er en vigtig kilde til det boom i udenrigshandlen, som landene har oplevet de seneste 6-7 år. En stor del af udenrigshandlen består af intern handel mellem koncernforbundne selskaber – f.eks. er en tredjedel af den amerikanske udenrigs-handel af denne karakter. Den klare sammenhæng mellem væksten i udenlandske investeringer og væksten i udenrigshandlen indikerer, at dette også gælder for kandidatlandene.
Sammenhængen mellem investeringer og samhandel viser sig også i den danske samhandel med kandidatlandene. Afsætningen af danske varer til kandidatlandene er i dag næsten firedobblet siden 1992, og importen af varer fra landene er tilsvarende vokset kolossalt. Og ganske som det er tilfældet med danske investeringer i kandidat-landene, er langt hovedparten af samhandlen koncentreret på Polen, de baltiske lande og Tjekkiet. Industrieksporten udgør den dominerende andel af vareeksporten til kandidatlandene. Knap 5 pct. af den danske industrieksport går i dag til kandidatlandene, og tendensen er, at disse eksportmarkeder bliver stadig vigtigere for danske virksomheder.
Et simpelt regnestykke kan illustrere det langsigtede markedspotentiale: Den danske eksport til de øvrige EU-lande udgjorde 721 kr. pr. EU-borger i 2001. Eksporten til kandidatlandene udgjorde til sammenligning kun 212 kr. pr. borger. Hvis den danske samhandel med de nye EU-lande på længere sigt får samme omfang som med de nuværende EU-lande, vil det indebære et løft på omkring 250 pct. i eksporten til de nye EU lande.
Selv om den danske eksportvækst til kandidatlandene i sig selv er imponerende, så har danske virksomheder i realiteten ikke udnyttet det store markedspotentiale i samme omfang som andre europæiske virksomheder. Udviklingen fra 1995 til 2001 på de tre største enkeltmarkeder – Polen, Ungarn og Tjekkiet – kan illustrere det danske eksportparadoks. Den danske eksport til Polen steg med godt 50 pct., mens de øvrige EU-landes eksport til Polen steg med 120 pct. fra 1995 til 2001. Det samme billede tegner sig for Tjekkiet. Og mens dansk eksport til Ungarn steg med godt 100 pct. fra 1995 til 2001 steg de øvrige EU-landes eksport til Ungarn med godt 150 pct.
Der er i sagens natur enkelte markeder – f.eks. Letland og Estland – og enkelte år, hvor dansk eksportvækst til kandidatlandene har holdt trit med de øvrige EU-landes. Men dansk eksportvækst til kandidatlandene indtager en klar bundplacering blandt EU-landene, når man betragter hele perioden fra 1995 til 2001. 
De flotte placeringer til Spanien, Portugal, Frankrig, Belgien, Irland og til dels Storbritannien med hensyn til eksportvækst til kandidatlandene skyldes i et vist omfang et meget beskedent udgangspunkt for samhandlen med kandidatlandene. Fælles for disse seks EU-lande er, at eksporten til kandidatlandene udgjorde under 2 procent af deres samlede eksport i 1995, og selv begrænset fremgang i samhandel betyder derfor store vækstrater. 
De resterende EU-lande har hver især en eksport til kandidatlandene, der udgjorde mere end 3 pct. af landenes samlede eksport i '95. Den danske eksportandel til kandidatlandene udgjorde lidt over 3 pct. i '95, og er steget til knap 4 pct. i 2001. Til sammenligning er den tyske eksportandel til kandidatlandene i samme periode steget fra 6 til 8 pct. 
Den relativt svagere danske eksportvækst i kandidatlandene skyldes formentlig en kombination af to forhold. For det første er mange danske varer dyrere end andre europæiske varer inden for samme produktkategori. Det følger af det højere omkostningsniveau i Danmark, der nødvendiggør, at danske virksomheder satser på up-market produkter. Men den højere pris hæmmer i sig selv efterspørgslen efter danske produkter. 
For det andet – og nok så vigtigt – har danske virksomheder ikke i samme omfang som andre europæiske virksomheder kunnet levere investeringsgoder til industrierne i kandidatlandene. De tre største europæiske eksportprodukter til kandidatlandene var i 2001 typiske investeringsgoder som mekaniske og elektroniske maskiner og apparater samt køretøjer. Efterspørgslen efter disse produkter har været i voldsom vækst i kandidatlandene gennem længere tid som følge af de massive investeringer i landenes erhvervsliv. Danske virksomheder fungerer i højere grad som leverandør til f.eks. tysk investeringsgodeindustri end som slutproducent af investeringsgoder.
Den danske eksport har til gengæld koncentreret sig på produkter, hvor efterspørgslen og samhandlen har udviklet sig mere behersket. Blandt de største enkeltstående danske eksportvarer til kandidatlandene er tekstilvarer og fødevarer, og efter-spørgselsvæksten på disse varer har ligget betydeligt under væksten i efterspørgslen efter investeringsgoder.
De ti lande, der kandiderer til optagelse i EU fra 2004, er typiske mellemindkomst-lande. Indkomstniveauet hos balterne og polakkerne er omkring 40 pct. af det gennemsnitlige indkomstniveau i EU-landene. I den rigere ende af skalaen finder man slovenerne og cyprioterne, der har en købekraft på 75 pct. af det gennemsnitlige indkomstniveau i EU. Men et fællestræk er, at de 75 millioner nye EU-borgere træder ind i fællesskabet med en gennemsnitlig købekraft, der ligger en del under niveauet blandt de nuværende EU-borgere. Vækstpotentialet i kandidatlandene er betydeligt, og deres status som mellemindkomstlande står i et længere perspektiv for fald. I '90erne har den gennemsnitlige vækst i kandidatlandene konsekvent ligget over væksten i EU-landene. Selv om kandidatlandene hver især har haft perioder med svag – endda negativ – vækst, så er alle kommet helskindet gennem omstillingen til markedsøkonomi og har haft en gunstig væksthistorie siden.
Udfordringen for kandidatlandene består i høj grad i at rydde de potentielle vækstbremsere af banen. Et centralt element er her at få mere styr på den makroøkonomiske udvikling. Kandidatlandene er generelt plaget af større makro-økonomiske ubalancer end de nuværende EU-lande. Underskuddene på de offentlige finanser er i flere kandidatlande uholdbart store, inflationen er ofte højere end planlagt, og landene har under ét problemer med store betalingsbalanceunderskud. Mere alvorligt er imidlertid, at arbejdsløsheden i en række kandidatlande er meget høj trods en længere årrække med solid økonomisk vækst. Arbejdsløsheden er navnlig udtalt blandt personer med få eller ingen erhvervskompetencer, og der vil næppe blive mere brug for denne type arbejdskraft, når landene først er EU medlemmer. Mange af disse potentielle vækstbremsere er selvskabte, og nøglen til løsningen findes kun hos kandidatlandene selv.
Erhvervsøkonomisk Barometer udgives af DI i samarbejde med FIH og offentliggøres i Erhvervspolitisk INDSIGT.

Øst Magasinet's debat-Forum -  Kom med din mening!

2. Opinion

Det danske formandskab - EU's udvidelse
af Mogens Lykketoft, Socialdemokratiets politiske ordfører, fhv. udenrigsminister 

Poul Nyrup satte dagsordenen om udvidelsen af EU mod øst allerede under det forrige danske formandskab i 1993. Processen har været lang og besværlig. Både den forrige og den nuværende danske regering har presset målbevidst på. Og nu tyder alt på, at kronen sættes på værket under topmødet i København om tre uger.

Det er Günther Verheugen, der for EU-kommissionens side har ledet forhandlingerne om denne historiske udvidelse med stor dynamik og klogskab. Allerede for et par år siden sagde han til mig, at hvis vi kan klare forhandlingerne med Polen, så er kan vi klare 10 lande i første runde. For Polen er det største land, der tegner sig for halvdelen af 80 millioner nye EU-borgere. Optagelsen både af Polen og de tre baltiske lande gør Østersøen til et EU-hav med to russiske havnebyer- Sankt Petersborg og Kaliningrad. Det giver os vældige muligheder for handel og samarbejde. Vi har jo siden deres selvstændighed blev genoprettet ydes de tre baltiske lande omfattende bistand til at opbygge demokrati og velfærd. Det er udtryk både for solidaritet og egeninteresse i at skabe nye, geografisk nære samarbejdspartnere i det nye Europa.

Udvidelsen er ikke en almisse til fattige fætre, der blev afskåret fra os af Stalins diktatur. Det bliver et plus-plus-spil, hvor vi skaber os selv nye venner og nye markeder og investerer i velstand, fred og demokrati på det kontinent, hvor vore børn og børnebørn skal udfolde sig.

Det er symbolsk vigtigt, at afslutningen af den kolde krig også markeres med optagelse af 7 lande fra Østeuropa i NATO ved topmødet i Prag i de kommende dage. Igen er det en vigtig sejr for danske synspunkter, som jeg så sent som sidste forår kæmpede for i Washington, at alle de tre baltiske lande er med i selskabet. 

Nye udfordringer ligger foran os: At opbygge et nært partnerskab med store naboregioner til EU som Rusland, Ukraine, Balkan og Tyrkiet, så demokratiet også kan slå langt dybere rødder dér. Den store og besværlige diskussion bliver, om vi også i løbet af de kommende 20 år kan klare at udvide EU med mange flere lande og samtidig sikre, at det europæiske samarbejde har indre kraft til at træffe beslutninger og ydre kraft til at spille rollen som en mere ligeberettiget partner, der kan give modspil til USA.

Øst Magasinet's debat-Forum -  Kom med din mening!

3. Investering i Østeuropa

Markedskommentar
fra Jyske Invest Investeringsforening Østeuropa

Tilbageblik
I Ungarn offentliggjorde en række af de førende selskaber gode regnskaber for tredje kvartal. Det var med til at skabe en god stemning på markedet. Industriproduktionen i september var også stærk med en stigning på 3,3% i forhold til august, hvilket skyldes en høj forbrugertillid i Tyskland i samme måned.

Olieprisen faldt kraftigt i starten af måneden, da sandsynligheden for krig i Irak var aftagende, hvilket satte de toneangivende russiske olieaktier under pres. Selv om olieprisen steg hen mod slutningen af måneden pga. lave lagre og lavt udbud, så fulgte aktierne ikke helt med. Derimod klarede de russiske mobiltelefonselskaber sig godt. Vimpelcom offentliggjorde et bedre end ventet resultat for tredje kvartal, og det fik aktien til at stige hele 24%.

I Tjekkiet har regeringen afblæst salget af Cesky Telecom til en gruppe ledet af Deutsche Bank og TDC, fordi de ikke kunne blive enige om prisen. Det er tredje gang i år, at den tjekkiske regering må se en privatisering gå i vasken. Regeringen kommer til at mangle penge fra de forventede salg, og må nu sandsynligvis skære på udgifterne til infrastrukturprojekter eller få et ekstraordinært udbytte fra Cesky Telecom.

Forventninger
Vi forventer en fortsat positiv økonomisk og politisk udvikling i de tre central østeuropæiske lande op til optagelsen i EU. Der er stadig svære forhandlinger forude bl.a. vedrørende landbrugsstøtten, men vi mener, at den politiske vilje er så stor, at man kan nå til enighed.

Disse nyheder er leveret af JYSKE INVEST

4. Russisk Erhverv

Kapitalflugten faldt 80 pct.

Ifølge det russiske finansministerium faldt kapitalflugten i første halvår i år 80 pct. i forhold til samme periode i år 2001. Mens der i januar-juni i 2001 blev ekspederet USD 10,5 mia. til udlandet uden at efterlade sig spor, ligger tallet i samme periode i år på USD 2,1 mia. Ifølge ministeriet er det tegn på, at russiske forretningsmænd finder det mere attraktivt at investere penge i Rusland end i Vesten. Selv om der er mulighed for, at kapitalflugten stiger i andet halvår, tror myndighederne på, at den totale sum af den kapital, der forsvinder i udlandet, næppe vil overstige USD 9 mia. på årsbasis. Ifølge chefen for "Afdelingen for Makroøkonomi og Bankpolitik" i finansministeriet, Anton Salujanov, arbejder ministeriet på at skabe gunstige betingelser for at investere kapital i Rusland for at forhindre dens flugt over landets grænser. Ifølge officielle kilder har kapitalflugten været faldende i de sidste tre år. I 2000 lå tallet på USD 24 mia. I 2001 var tallet 16 mia. Hvis ministeriets prognose holder, vil kapitalflugten i år blive næsten halveret i forhold til sidste år. Den officielle statistik bekræftes af eksperter i finansverdenen. Vicepræsidenten i investeringsbanken Ranaissanse Capital, Alexej Moiseev, tror på, at kapitalflugten til udlandet er endnu lavere end regeringens skøn. Ifølge Moiseev skal forklaringen herpå findes i en forbedring af investeringsklimaet i Rusland.

5. Baltisk Erhverv

Letlands økonomi kun 33% af EU's gnmsnt.

Sidste års BNP pr. indbygger var kun på 33 pct. af gennemsnittet i EU-landene i Letland, mens det var på 38 pct. i Litauen og på 42 pct. i Estland. Selvom Letlands BNP steg med omkring 7,7 pct. sidste år, var stigningen i landets BNP pr. indbygger kun på 2 pct. i forhold til EU's gennemsnit. Blandt kandidatlandene til optagelse i EU havde Cypern med 80 pct. af EU-gennemsnittet det højeste BNP pr. indbygger, mens Tjekkiet havde 57 pct. heraf. Bulgarien og Rumænien lå lavere end Letland.  

6. Næste udgivelse

Øst Magasinet's nyhedsgruppe har p.t. ca. 830+ medlemmer. Tilmeld/Afmeld: Nyhedsgruppe

Næste udgave af Øst Magasinet udkommer d. 10. jan. 2002. Indlæg, pressemeddelelser og kommentarer kan sendes til redaktionen.

Markedsføring af et produkt

Har du et produkt eller en service som du ønsker at markedsføre? Vi kan placere dit budskab på vores website, samt i vores nyhedsbrev. Læs mere

Reserver dit sponsorat her!

Tilbud fra East-X-Net!

East-X-Net tilbyder medlemmer af nyhedsgruppen rabat på udvalgte produkter. Du kan kontakte leverandørene, og få rabat. Du skal bare være medlem af nyhedsgruppen, og det er gratis!

Reserver dit sponsorat her!

Nyhedsmail

Tilmeld dig East-X-Net's nyhedsgruppe og få tilsendt Øst Magasinet hver måned med artikler om østeuropæisk erhverv og politik. Denne service er gratis.

Tilmeld dig her!

Hot links!

Projekt Øst - Hjælper børnehjem i Skt. Petersborg.

Reserver dit hot link her!

All rights reserved © 2002 Øst Magasinet. Sections of the information displayed on this page (dispatches, photographs, logos) are protected by intellectual property rights owned by Øst Magasinet. As a consequence, you may not copy, reproduce, modify, transmit, publish, display or in any way commercially exploit any of the content of this section without the prior written consent of East-X-Net.

© East Export Network 1997.  Redaktør Allan Loumann Lissau
Copyright and Trademarks.  Fortrolighedspolitik.  User Policy.  
Hjælp til at læse.  Rapporter problemer til East-X-Net. 
Udvikling: Loumann.dk