East-X-Net's e-Magasin om Østeuropa - 12 årlige udgivelser - Februar 2003 - Nr. 43

         

 

 

 


MENU

Aktiviteter
Forside
VidenPortal
 East News Center
Erhvervskontakt
Info Center
Job Center
 Russian Info
Brugergruppe
Tilmelding

Øst Magasinet
Arkivet
 Vores mål

Bruger info
Bruger info
Reklame infoCopyright

Kontakt
Kommentar

Søgning
East-X-Net
Sitemap


Indhold:

1. Artikler
 Havel træder tilbage
Serbiens tidl. præsident i Haag
Det ser sort ud for Ruslands liberale politikere
Økonomisk vækst næsten overalt i SNG
Paksas ønsker en ny atomreaktor
Markedsfremstød i Rusland
Hvad betyder EU's Østudvidelse for borgerne
 Etablering i Østeuropa
Litauerne kan meget mere end man tror

2. Opinion
EU's udvidelse – nye muligheder for dansk erhvervsliv
af Udenrigsminister Per Stig Møller

Giv Norden den rette plads i Europa
af Carl Bildt og Uffe Ellemann-Jensen

3. Investering i Østeuropa
Markedskommentar

4. Næste udgivelse


  1. Artikler

Havel træder tilbage
af Redaktør Allan Loumann Lissau, Øst Magasinet

Tjekkiets præsident Harvel trådte sidst i januar tilbage fra jobbet, som han har bestridt igennem to embedsperioder. Der er imidlertid endnu ikke fundet en afløser for ham, og derfor er magten officelt overgivet til præmieminister Spidla og formanden for parlamentets underhus Zaoralek. De vil sammen lede landet indtil en afløser er fundet. Ingen kandidater har været istand til at samle det fornødne flertal i Parlamentet. Det forventes dog, at der snart bliver præsenteret en kandidat. 

Serbiens tidl. præsident i Haag
af Redaktør Allan Loumann Lissau, Øst Magasinet

Serbiens tidl. præsident Milan Multinovic er frivilligt rejst til krigsforbryderdomstolen i Haag. Multinovic har længe været efterlyst, men har haft immunitet ifølge serbisk lov. Denne immunitet blev ophævet ved afhændelse af præsident embedet, og han er blevet begæret udleveret. Han har imidlertid selv valgt at rejse til domstolen i forvisning. Multinovic mistænkes for at have deltaget i planlægningen af angrebet på Kosovo i slutningen af 1990erne. 

Det ser sort ud for Ruslands liberale politikere
af journalist Tina Altenburg, Øst Magasinet

Parlamentsvalget i Rusland er berammet til december 2003, men allerede nu er valgåret blevet skudt i gang. Præsident Vladimir Putin har opbakning fra størstedelen af de nuværende medlemmer af Dumaen, og sådan vil det sandsynligvis også være, når december måned er gået. For alle forsøg på at slutte Ruslands to liberale partier sammen i en stærk og slagkraftig opposition har indtil nu slået fejl. Det socialliberale parti Jabloko og det mere højreorienterede Unionen af Højrekræfter (SPS) har i et stykke tid diskuteret en sammenlægning af deres partier. Hver for sig vil de nemlig få svært ved at passere den spærregrænse, der lyder på 5% af stemmerne for at få plads i parlamentet. Men nu er de to partier gået hver til sit. Grigorij Javlinskij, der er leder af Jabloko, afslog således i et brev til Boris Nemtsov, leder af Unionen af Højrekræfter, sidstnævntes forslag til en fusion. Javlinskij mener bl.a., at Unionen af Højrekræfter har støttet "den kriminelle koncentration af nationens rigdom i hænderne på oligarkerne". Omvendt siger Nemtsov, at afvisningen fra Jabloko først og fremmest handler om Javlinskijs ego. Uenighederne mellem de to partier kan føre til, at der i det næste parlament slet ikke vil være nogen opposition til præsident Vladimir Putin. Og det er selvsagt ikke godt for demokratiet.

Økonomisk vækst næsten overalt i SNG
af journalist Tina Altenburg, Øst Magasinet

Bruttonationalproduktet (BNP) voksede 4% sidste år i SNG-landene samlet set. Det oplyser SNG's statistiske kontor. Den økonomiske vækst var størst i Azerbaijan, Armenien, Kazakhstan og Tajikistan, hvor BNP voksede mellem 9% og 13%. Kun i Kirgisien faldt BNP en smule med 0,5%. Folks disponible indkomst voksede også samtidig med, at arbejdsløsheden var relativt lav. Selvom familiernes forbrug var større end i 2001, er SNG—landene på det punkt endnu ikke nået op på 1991-niveau.

Paksas ønsker en ny atomreaktor
af Redaktør Andrej Sivertsev, Øst Info

Den nyvalgte litauske præsident Rolandas Paksas har lovet, at han vil indlede forhandlinger med EU-kommisionen og litauske ledere vedrørende konstruktion af en ny moderne vestlig atomreaktor. Denne reaktor vil kunne afløse de to RBMK-reaktorer på Ingnalina-atomkraftværket, som Litauen har forpligtet sig til at lukke henholdvis 2005 og 2009.
Læs mere i Nyhedsbrevene "Baltisk Erhverv og Russisk Erhverv.

Markedsfremstød i Rusland
 af Håndværksrådet
Midt i en tid, hvor det meste, der kan læses om Rusland i dansk presse, handler om, at Danmark og Rusland skælder hinanden ud, har konsulentfirmaet Håndværksrådet International A/S i Viborg taget det måske lidt overraskende initiativ at gå ud med et fælles fremstød for danske fremstillingsvirksomheder på det russiske marked.
Finn Kongstad, administrerende direktør i Håndværksrådet International A/S begrunder det således: "Mange danske virksomheder har indregnet forventninger om en mærkbar stigning i eksporten til Rusland i deres strategiske vækstplaner for de kommende år. Den helt grundlæggende forudsætning for denne optimisme, nemlig tendenserne i den russiske økonomi, er der ikke rokket ved, så vi ser ingen grund til at drosle ned på aktiviteterne i forhold til det russiske marked, tværtimod. Uanset den senere tids retorik på det diplomatiske og politiske plan, så har både danske og russiske virksomheder en langsigtet, strategisk interesse i samhandel og andre former for samarbejde. Vores initiativ er blot et i en række aktiviteter, der udmønter denne interesse. Dansk erhvervsliv har en sund tradition for ikke at lade sig bruge som gidsler i politiske spil, og vi tvivler ikke på, at der vil blive stor søgning til vores markedsfremstød i Rusland".
Fremstødet løber af stabelen i løbet af foråret, kulminerende med en studie- og kontaktsøgningsrejse til Rusland i uge 15. Forløbet retter sig mod virksomheder med op til 100 ansatte, der ikke tidligere har haft større eksport til Rusland, og skal give deltagerne en solid ballast til at igangsætte og videreføre selvstændig eksportaktivitet i Rusland. Blandt de oplægsholdere, der vil forberede deltagerne inden rejsen kan nævnes Samuel Rachlin. "Vi ved at mange virksomheder kunne have et stort potentiale på det russiske marked, men måske står lidt tøvende overfor at tage de indledende skridt. Rusland står stadig for mange som et vanskeligt og usædvanligt sted at skulle gebærde sig. Dette tilbud kan blive startskuddet for en del af dem, der "tør danse med bjørnen…..". Med medfinansiering fra Danmarks Eksportråd kan prisen holdes nede på et niveau, der ikke bør virke afskrækkende på nogen", slutter Finn Kongstad.


Hvad betyder EU's østudvidelse for borgerne?
af EU Konsulent Peter Fjerring, Eurocenter 

For mange står det måske lidt uklart, hvad EU’s østudvidelse – der er begrundet med en række overordnede politiske visioner – vil betyde for den enkelte borgers hverdag. Men EU’s østudvidelse betyder også, at borgernes EU-rettigheder vil blive udstrakt til at gælde i de nye EU-lande i Central- og Østeuropa.

Dét, man kan kalde borgernes EU-rettigheder, er de rettigheder man som borger har i medfør af EU-retten. EU-rettighederne giver nogle ekstra muligheder, når man bevæger sig på tværs af grænserne i EU. Nedenfor er nogle eksempler på sådanne EU-rettigheder:

  • En EU-borger kan opholde sig frit i indtil tre måneder i et andet EU-land i forbindelse med ferie o.lign. Er opholdet mere end tre måneder, skal det meddeles myndighederne. Hvis man opholder sig i et andet EU-land med henblik på at søge job, kan man opholde sig i landet i indtil seks måneder uden at skulle meddele det til myndighederne.
  • Søger man job i et andet EU-land, må man ikke blive tilsidesat alene fordi man ikke kommer fra dette EU-land (undtaget er dog en række områder såsom offentlig forvaltning).
  • Når en EU-borger tager arbejde i et andet EU-land, vil han/hun være omfattet af den sociale sikring i arbejdslandet og modtage samme ydelser som borgerne i arbejdslandet ved f.eks. sygdom, sygehusbehandling, barsel, arbejdsskader, erhvervssygdomme og invaliditet.
  • I EU er der gensidig anerkendelse af eksamensbeviser inden for 11 professioner. Det gælder medicinske erhverv, praktiserende læger/speciallæger, sygeplejesker, jordemødre, tandlæger, dyrlæger, farmaceuter, arkitekter, ingeniører, advokater og lærere.
  • Man kan starte virksomhed i andre EU-lande på ligefod med landets egne borgere, og man kan erhverve fast ejendom (dog kan andre EU-landes borgere ikke købe sommerhus i Danmark).
  • Som EU-borger kan man også som pensionist bosætte sig i et andet EU-land, uden dog at kunne gøre krav på at modtage pension i det land, hvor man bosætter sig.
  • Hvis man som EU-borger har bosat sig i et andet EU-land, kan man her afgive stemme ved kommunalvalg og valg til Europa-Parlamentet.
  • Set i lyset af at en del danskerne får stadig mere med de central- og østeuropæiske lande at gøre – bl.a. gennem danske virksomheders aktiviteter i området – indebærer det store fordele, at borgernes EU-rettigheder også kommer til at gælde i Central- og Østeuropa.

Visumfrihed mellem EU og Central- og Østeuropa
Nu er det selvfølgelig de færreste danskere, der vil slå sig ned i et af de nye EU-medlemslande. For de fleste vil Central- og Østeuropa nok stadig være forbundet med solskinsferie i Bulgarien eller storbysferie i Prag, Budapest eller Krakow.
For de ferierejsende har tilnærmelsen mellem EU og de central- og østeuropæiske lande i det sidste årti betydet, at kravet til rejsende om at få udstedt et visum er blevet ophævet land for land. Som det sidste af de lande, der har søgt om EU-medlemskab, blev visumkravet til rejsende mellem EU og Rumænien ophævet i 2001.

Etablering i Østeuropa
af Munk, Andersen & Feilberg

En række danske produktionsvirksomheder har i de sidste 10 år etableret produktionsenheder i Central- og Østeuropa. Investeringerne har primært haft til formål at udnytte det markant lavere omkostningsniveau der og i sidste ende at styrke konkurrenceevnen. Endnu flere virksomheder er på vej eller er i gang med seriøse overvejelser om en etablering.
Samme krav til effektivitet og kvalitet. Hvis omkostningsfordelene i Central- og Østeuropa skal udnyttes optimalt, er det en forudsætning, at det danske produktivitets og kvalitetsniveau flyttes med østover. Med andre ord: Den produktivitet, der opnås ved en udflytning til Central- og Østeuropa, skal være den samme, som virksomhederne har i Danmark. Betingelserne for at opnå dette er først og fremmest, at de processer, der skal placeres i Østeuropa, bliver flyttet i sin helhed, d.v.s. maskiner, værktøjer, hjælpeudstyr m.m. Dernæst at organisation og ledelse følger med. I praksis betyder denne kopiering, at virksomheden, i forhold til etableringen af den ”nye” organisation, alene skal koncentrere sig om at få nogle nye medarbejdere til at fungere i kendte rammer. Dermed kan virksomheden fokusere på at igangsætte aktiviteter og udøve ledelse, så produktivitet og kvalitet hurtigst muligt kommer op på det niveau, man havde før udflytningen.
En omhyggelig oplæring og introduktion af medarbejderne er afgørende faktorer. Det skal her nævnes, at virksomheder, der vælger at overtage en eksisterende virksomhed og dens medarbejdere, ofte får langt vanskeligere ved at udvikle produktiviteten til et dansk niveau, end virksomheder, der vælger at ansætte nye medarbejdere. Det skyldes bl.a., at indarbejdede vaner og en kultur, som stammer fra det gamle system, kan være overordentlig vanskeligt at ændre på i praksis.
Den danske ledelse skal være i stand til at leve sig ind i en anderledes kultur, som er meget hierarkisk og stærkt specialiseret. Denne kultur fordrer, at ledelsen skal være i stand til at give en præcis instruktion omkring de enkelte arbejdsopgaver, og at kommunikationen med medarbejderne er klar og tydelig. Den lokale supporterende ledelse skal være kvalificeret og kunne udøve ledelse på gulvet. Dvs. ledelsen skal kunne gå forrest og vise et godt eksempel.
Progressive lønsystemer har vist sig at have en meget positiv indflydelse på produktivitetsudviklingen og består af faktorer som mødebonus, produktivitet og kvalitet. Men også her er det nødvendigt med en præcis formulering og hurtige tilbagemeldinger til den enkelte medarbejder. Drivkraften for udflytning er som nævnt omkostningsreduktioner, for at kunne klare sig i en stadig stigende international konkurrence. For at kunne opnå en tilfredsstillende produktivitet, må virksomhederne, som ovenfor skitseret, kunne manøvrere under de helt anderledes rammebetingelser. Her er der mange virksomheder, der står af ud fra den overbevisning, at dette ikke kan lade sig gøre. Begrundelserne herfor er ofte funderet i historiske forhold og mindre heldige erfaringer med underleverandører fra Central- og Østeuropa. Virkeligheden viser at det godt kan lade sig gøre.

Litauerne kan meget mere end man tror
af EU Konsulent Peter Fjerring, Eurocenter

Når meget tekstilproduktion er placeret i Central- og Østeuropa, skyldes det, at prisen på syning her er lav. Men mange flere funktioner end lige syningen kan udføres i Central- og Østeuropa. Det er erfaringen i Silkeborg-virksomheden Capacity, der har produktion i Litauen. Capacity har to selskaber i Litauens næststørste by Kaunas. Udover selve syningen foretager de også den direkte kundekontakt, konstruktion, prøveopsyning, kalkulation, indkøb, lagerstyring, kundeforpakning, fakturering mv. ”Den største barriere for at lægge alle disse funktioner i Central- og Østeuropa er vores egen forestilling om, at det ikke kan lade sig gøre”, lyder det fra Jon Knudsen, direktør i Capacity. ”Dét, man kan opstille guidelines for, hvad man kan for meget, fungerer upåklageligt i Litauen. De funktioner, hvor litauerne stadig skal have noget assistance fra Danmark, er således de ikke-tekniske ting såsom håndtering af nye kunder eller dét at forstå en trend blandt forbrugerne”, fortæller Jon Knudsen. Capacity beskæftiger i dag 400 medarbejdere i Litauen, mens der på domicilet i Silkeborg blot er to medarbejdere. Capacity har ikke egne mærker men foretager syning for vesteuropæiske tøjforhandlere. Hele produktionen i Litauen bliver således eksporteret ud af landet. Den afgørende årsag til, at Capacity har flyttet både syningen og mange andre funktioner til Litauen er prisudviklingen i tekstilbranchen, forklarer Jon Knudsen, og illustrerer det med et eksempel: De sidste 15 år er den pris, som forhandleren betaler producenten for en T-shirt, faldet fra 50-60 kr. til ca. 17 kr.  Capacity har haft produktion i Litauen i snart ti år og har været meget tilfreds med markedsvilkårene i landet. Dog arbejder de litauiske myndigheder ikke altid lige hurtigt. F.eks. kan momsrefusion let tage 90 dage, selvom loven siger, at det skal ske inden 30 dage. Capacity har tidligere haft produktion i et andet af de kommende EU-lande, Polen, men har nu samlet produktionen i Litauen. Om forskellene mellem de to lande siger Jon Knudsen: ”Polakkerne er et meget stolt folkefærd, og der kan, især på ledelsesniveau, være en del skepsis over for at skulle tilegne sig nye færdigheder fra en udenlandsk virksomhed. Det er helt anderledes i Litauen, hvor ledende medarbejdere er meget lydhøre, når der sker ændringe”. Prisudviklingen i Litauen har de seneste år været stigende, og Capacity overvejer nu at flytte produktionen længere østover til Rusland, Hviderusland eller Ukraine. ”En forudsætning er dog, at der først sker en reduktion af toldsatserne på varehandlen med disse lande”, slutter Jon Knudsen.
En række danske tekstilvirksomheder har ligesom Capacity lagt produktionen i Litauen. Af den danske eksport til Litauen på 1,9 mia. kr. i 2001 udgjorde halvfabrikata til tekstilindustrien (stof, tråd mv.) således 19%. Omvendt udgjorde færdigsyet tøj 42% af den danske import fra Litauen, der samme år var 1,8 mia. kr.

Øst Magasinet's debat-Forum -  Kom med din mening!

EU's udvidelse – nye muligheder for dansk erhvervsliv
af Udenrigminister Per Stig Møller

På EU-topmødet i København kunne vi afslutte udvidelsesforhandlingerne med 10 kandidatlande. Dermed realiseredes et af Danmarks vigtigste udenrigspolitiske mål i nyere tid. 
Et EU med 25 medlemslande er nu tæt på at være en realitet. Processen frem mod de nye medlemslandes tiltrædelse den 1. maj 2004 kan ikke stoppes. Den 16. april underskrives tiltrædelsestraktaten i Athen. Så snart den er underskrevet, sidder de 10 nye medlemmer med ved bordet. De har dog ikke stemmeret før tiltrædelsen. Forud herfor skal traktaten godkendes i de nuværende og nye medlemslande.
Danmark har høstet store roser for vores indsats for udvidelsen under formandskabet. Det betyder ikke, at vi nu kan hvile på laurbærrene. Tværtimod er det vigtigt at være på mærkerne for at udnytte de store muligheder, som udvidelsen skaber. Adskillige analyser har vist, at udvidelsen medfører et enormt vækstpotentiale. European Round Table har fremlagt en analyse, som forudser skabelsen af 300.000 nye arbejdspladser i de nuværende EU-lande og 2 millioner i de kommende, når udvidelsen bliver en realitet.
Udvidelsen af det indre marked med yderligere 75 millioner forbrugere vil være en kæmpe fordel for de europæiske virksomheder. Et så stort indre marked mellem lande – hvor varer, kapital, arbejdskraft og serviceydelser kan bevæge sig frit – findes ingen andre steder i verden. De fælles regler og fraværet af handelsbarrierer gør det nemmere for virksomhederne at handle og investere på tværs af landegrænserne. Det skaber vækst. Danmarks Eksportråd påviste sidste år, at det også vil skabe enorme muligheder for dansk erhvervsliv. Faktisk er der potentiale for at 6-doble den nuværende danske vareeksport til de kommende medlemslande i 2015. Det svarer til en mereksport på omkring 76 milliarder danske kroner i forhold til i dag.
De danske ambassader i de kommende medlemslande kan nikke genkendende til et sådant potentiale. Udvidelsen vil give ny dynamik til dansk eksport og danske investeringer, der allerede i dag klarer sig godt på de nye markeder. Det polske marked er af særlig betydning i kraft af sin størrelse. Ambassaden i Warszawa forudser, at væksten i Polen er på vej tilbage efter et par år med stagnation, og EU-medlemskab vil yderligere accelerere væksten. Inden 2010 kan Polen blive Danmarks 5. største eksportmarked. Men også andre kandidatlande har stort potentiale. Den nuværende eksport til Tjekkiet og Ungarn har potentiale for en 11-dobling efter udvidelsen.
Når man i Central- og Østeuropa siger, at man kommer fra Danmark, får man ofte et anerkendende smil. Danmark har opbygget et godt navn i landene – der nu er forstærket af vores aktive indsats for udvidelsen. Det er med til at åbne dørene for danske virksomheder og produkter, og danske virksomheder har dermed et godt udgangspunkt, når de retter øjnene mod Central- og Østeuropa. Udvidelsen skaber mange nye muligheder for dansk erhvervsliv. Nu er det op til virksomhederne at udnytte dem.

Giv Norden den rette plads i Europa
af Carl Bildt og Uffe Ellemann-Jensen

Europa står midt i en historisk forandringsproces. Beslutningerne ved NATO-topmødet i Prag i november og ved EU-topmødet i København i december vil give os et Europa som fra og med maj 2004 vil være forenet i et tættere samarbejde end det tidligere er set, og som derfor vil blive både friere og fredeligere end nogensinde før i kontinentets historie.
Det kan ofte knibe med at se det helt store i det, der er ved at ske i nuet. Vi taler ofte om den europæiske civilisations betydning for verden i dens helhed, men glemmer let, at i det tyvende århundrede gav Europa verden to ødelæggende globale krige og to frihedsfjendtlige totalitære ideologier.
Det er først efter 1989, vi for alvor har kunnet begynde arbejdet med at opbygge en ægte freds- og samarbejdsordning på dette historisk splittede kontinent. Og med beslutningerne i Prag og København er vi måske nået halvvejs i dette arbejde.
Det sidste århundrede kom til at splitte de nordiske lande. Historiske erfaringer kombineret med åbenlyse geopolitiske interesser førte vore lande ind på forskellige veje, når det gjaldt deltagelse i det bredere europæiske, atlantiske og globale samarbejde. Jo nærmere problemerne kom vor egen del af verden, desto tydelige blev forskellene på de veje, vi valgte at følge. Men siden 1989 har vore lande fået nye muligheder for at nærme sig hinanden.
Da Sverige, Finland og Norge i sommeren 1994 undertegnede aftalerne om medlemskab af EU, åbnede der sig muligheder for et Norden i et nyt samarbejde indenfor de bredere europæiske og atlantiske rammer. Men det er åbenbart, at vi ikke har udnyttet disse muligheder fuldt ud. Norden er forblevet en del af Europa, kendetegnet ved en række undtagelser og forbehold, som nu i hurtigt voksende grad vil begrænse vore muligheder for at være med til at udforme den fælles fremtid. Der kan fremføres historiske forklaringer og årsager til alle disse undtagelser og forbehold. Men når der skal føres en politik der sigter mod fremtiden, bremser de vore muligheder.
De nationer, som nu tager skridtet ind i EU og NATO – og ikke mindst vore naboer ved Østersøen: Polen, Estland, Letland og Litauen – gør det med den klare ambition at være fuldt og helt med i det samarbejde, som vokser frem. De taler ikke om undtagelser og forbehold. Og de kommer med al sandsynlighed til at tilhøre den gruppe af lande, som vil arbejde for at føre den europæiske og atlantiske integration endnu videre i de kommende årtier.
Disse nye partnere ser også båndene over Atlanten som noget meget vigtigere og naturligere, end tilfældet stadig er i flere af de gamle partnerlande. For de nye partnere er det tydeligt, at den europæiske fredsintegration må forankres sikkerhedsmæssigt i en alliance med USA, ligesom integrationen successivt må strækkes ud mod øst og sydøst for at give stabilitet både til den fortsatte reformproces i Rusland og til de stadigt vigtigere relationer til den muslimske verden.
Vi ønsker ikke, at vort Norden skal stå splittet og begrænse sine egne muligheder i det nye Europa. Derfor ønsker vi at sætte dette punkt øverst på dagsordenen for fremtidsdebatten i vore lande: Alle nordiske lande må indrette sig på helt og fuldt at overvinde de historiske hæmninger, som begrænser opbygningen af et nyt samarbejde i en ny europæisk og atlantisk ramme.
Vi ser det som naturligt, at alle fem nordiske lande er fuldt ud med i det samlede europæiske samarbejde inden for rammerne af EU. Vi ønsker, at den fælles europæiske valuta også bliver en fælles valuta i Norden med alle de fordele, det vil få for vore økonomier. Og selv om vore lande ikke har et sikkerhedsunderskud, som kræver deltagelse i NATO, så ser vi faren for et voksende indflydelsesunderskud, hvis ikke vi alle er helt og fuldt med i de diskussioner som føres om Europas sikkerhed, ikke mindst med Rusland.
De kommende år vil der blive krævet konkret stillingtagen.
- Vi håber at Sverige til september siger ja til at følge Finlands eksempel og indføre Euro’en.
- Vi håber at Danmark snart gør det samme. Og vi håber at Danmark kommer op på samme samarbejdsniveau i EU som Sverige og Finland ved at ophæve sine forældede undtagelser vedrørende forsvarspolitik og retspolitik.
- Vi håber at den successive sikkerhedspolitiske nyorientering i såvel Finland som Sverige fører til at disse lande tager plads i NATO sammen med Danmark, Norge, Island, Estland, Letland og Litauen.
- Vi håber, at den nye opinion som vokser frem i Norge fører til, at landet igen er rede til at forsøge sig med et fuldt EU-medlemskab sammen med det øvrige Norden.
- Og vi håber, at også Island vil blive en del af dette nye nordiske fællesskab indenfor de videre europæiske og atlantiske rammer.
Vi ønsker, at disse spørgsmål skal ses som en del af en fælles helhed: Et Norden der står stærkt i det europæiske og atlantiske samarbejde om fred, frihed og fremskridt. Vore egne erfaringer, både nationale og personlige, viser os at dette vil kræve et stadigt mere udbygget samarbejde. Vi tror også, at dette samarbejde i Europa med tiden vil kunne tjene som et forbillede for andre dele af verden.
Det er selvsagt kun muligt at virkeliggøre denne vision hvis der eksisterer tydeligt politisk lederskab i disse spørgsmål i samtlige nordiske lande – og hvis der føres en langt mere åben og fordomsfri diskussion herom, end vi hidtil har set.
Det handler om et politisk projekt, som det selv udfra de mest optimistiske bedømmelser vil tage år at gennemføre. Men hvis diskussionen starter nu, er det ikke urealistisk at forestille sig, at Norden er med, når NATO i 2006 tager stilling til spørgsmålet om nye medlemmer, og at alle Nordens borgere kan være med til at stemme ved valget til Europaparlamentet i 2009. Når det gælder indførelsen af Euro’en, har vi alle en interesse i, at den bliver Nordens fælles valuta så hurtigt som muligt, og at den også bliver fælles valuta i det nye Østersø-samarbejde.
Man skal ikke undervurdere den samlede tyngde af et sådant Norden. Et enkelt regnestykke viser, at hvis de fem nordiske lande alle får sæde i EU’s ministerråd, så vil de her tilsammen have flere stemmer end større lande som Tyskland, Frankrig og Storbritannien. De nye regler for flertalsafgørelser vil også give et samlet Norden stor indflydelse.
Det er på tide at udvide horisonterne i diskussionen i de nordiske lande om den fremtidige samarbejdspolitik. Med den erfaring vi har i internationalt arbejde i forskellige sammenhænge, ser vi tydeligt de begrænsninger som i dag bremser vore lande. Og det handler ikke om enkeltstående nationale problemer, men et problem som i forskellige former er fælles for alle vore nordiske lande.
Vi skal vise respekt for de beslutninger, som historisk førte til de undtagelser og forbehold som eksisterer. I mange tilfælde var der tale om en politik, som var rigtig udfra de forudsætninger, som eksisterede da den blev besluttet. Men nu er vi ved at bygge et nyt Europa op fra grunden. Der hænger ikke længere en sovjetisk trussel som en mørk sky over vores del af verden. Globaliseringen af vore økonomier giver nye velfærdsmuligheder. Friheden og freden står stærkere i Europa end på noget tidligere tidspunkt i historien.
Derfor er det så vigtigt at vore lande her højt mod nord er med, fuldt og helt. Det er nu vi skal begynde debatten om, hvordan vi skaber en stærk nordisk røst og et nyt nordisk fællesskab indenfor de helt nye europæiske og atlantiske rammer.

Øst Magasinet's debat-Forum -  Kom med din mening!

Markedskommentar
af Jyske Invest

Tilbageblik
I Polen blev privatiserings- og økonomiministrene fyret for at få mere gang i privatiseringsprocessen. Regeringen har brug for pengene for at finansiere et stigende budgetunderskud, og for at få økonomien ud af den nuværende økonomiske afmatning.
Den ungarske centralbank sænkede renten hele 2% indenfor få dage og intervenerede desuden i valutamarkedet for at svække valutaen i forhold til euro'en. Den ungarske valuta har igennem længere tid styrket sig overfor euro'en, og interventionen var med til at mindske ulemperne for specielt eksportselskaberne.

Forventninger
Vi forventer en fortsat positiv økonomisk og politisk udvikling i de østeuropæiske lande. Målt på BNP pr. indbygger er selv de rigeste østeuropæiske lande bagud i forhold til de fattigste af EU-landene. Igennem de sidste mange år er denne forskel dog mindsket, og vi forventer, at trenden fortsætter. Aktierne i Østeuropa er desuden væsentligt billigere end aktierne i Vesteuropa, og med en fortsat konvergens mod standarderne i Vesteuropa forventer vi, at denne forskel vil blive indsnævret.
Usikkerheden i Irak har dog stor betydning for aktiemarkederne i de kommende måneder. Det virker efterhånden svært at undgå en krig i Irak. En krig kan betyde faldende aktiekurser især hvis olieprisen fortsætter med at stige.

Øst Magasinet's nyhedsgruppe, som modtager Øst Magasinet har p.t. ca. 850+ medlemmer. Tilmeld/Afmeld: Nyhedsgruppe

Næste udgave af Øst Magasinet udkommer d. 10. marts. 2003. Indlæg, pressemeddelelser og kommentarer kan sendes til redaktionen.

Markedsføring af et produkt

Har du et produkt eller en service som du ønsker at markedsføre? Vi kan placere dit budskab på vores website, samt i vores nyhedsbrev. Læs mere

Tilbud fra East-X-Net!
East-X-Net tilbyder medlemmer af nyhedsgruppen rabat på udvalgte produkter. Du kan kontakte leverandørene, og få rabat. Du skal bare være medlem af nyhedsgruppen, og det er gratis!

Nyhedsmail
Tilmeld dig East-X-Net's nyhedsgruppe og få tilsendt Øst Magasinet hver måned med artikler om østeuropæisk erhverv og politik. Denne service er gratis.
Tilmeld dig her!

Hot links!
Projekt Øst - Hjælper børnehjem i Skt. Petersborg.

All rights reserved. © 2003 Øst Magasinet. Sections of the information displayed on this page (dispatches, photographs, logos) are protected by intellectual property rights owned by Øst Magasinet. As a consequence, you may not copy, reproduce, modify, transmit, publish, display or in any way commercially exploit any of the content of this section without the prior written consent of East-X-Net.

 
 
Modtag
Øst Magasinet
med mail:
Tilmelding
Udskriv
Anbefal os
Skriv til red.
Start en debat


 
Øst Magasinet:
 Arkivet

East-X-Net
Bookstore

Bookstore 
indeholder bog
tilbud fra 
amazon.com
 Besøg
East Bookstore


We did this.....
Interesseret i 
en hjemmeside!

Klik ind hos:
www.loumann.dk
Tlf: 75720232

Vigtig besked:

Vidste du at du kan kontakte East-X-Net's læsere? 
Har du et produkt eller en service som du ønsker at markedsføre? 
Vi kan placere dit budskab på vores website, samt i vores nyhedsbrev.
Mere information!
KLIK HER!

     

 

   
     

 

   
   

East Export Network © Copyright 1997.  Redaktør Allan Loumann Lissau
Copyright and Trademarks.  Fortrolighedspolitik.  User Policy.  
Hjælp til at læse.  Rapporter problemer til East-X-Net. 
Udvikling: Loumann.dk

 
Print this page.