East-X-Net's e-Magasin om Østeuropa - 10 årlige udgivelser - Februar 2004 - Nr. 53

MENU

Aktiviteter
Forside
East News Center
Erhvervskontakt
Info Center
Job Center
Russian Info

Brugergruppe
Tilmelding

Øst Magasinet
Arkivet
Vores mål

Bruger info
Bruger info
Reklame infoCopyright

Kontakt
Kommentar

Indhold:

1. Artikler
- Investorene har igen tillid til rusisk økonomi
- Valgkamp uden debat i Rusland
- Terror i Moskva
- Paksas blev "Årets mand" i Litauen
- Rumæniens præsident besøger Danmark
- Slovakiet tilbage på Europakortet
- Seminarer om Østudvidelsen
- Konference om EU strukturfondene
- Etablering i Rusland
- Træ og møbler i Litauen
- Nyhedsbrev om Ukraine
- Putin lancerer børnevenligt website

2. Opinion
- Rekruttering i Østeuropa
Interview af Bo Eske Nyhus fra Munk, Andersen & Feilberg.

3. Næste udgivelse

Modtag Øst Magasinet med mail Modtag en månedlig e-mail med  Øst Magasinet. Se sidste udgave i Arkivet 10 årlige udgivelser:  *Privat abonnement: gratis. Tilmeld her!  *Firma abonnement: kr. 100,00 excl. moms. pr. år (kr. 125,00 incl. moms). Tilmeld her!

1. Artikler

Investorerne har igen tillid til den russiske økonomi
af Journalist Tina Altenburg

Den internationale kreditvurderingskoncern Standard & Poors valgte for nylig at hæve Ruslands kreditværdighed til niveauet lige under investment grade. Begrundelsen er, at Ruslands statsgæld er faldet drastisk. For fire år siden var gælden 110 % af BNP, nu er den kun 38 % af BNP. Desuden lægger kreditvurderingskoncernen vægt på de strukturelle reformer, regeringen har fået gennemført. På den anden side begrænses Ruslands kreditværdighed af, at den russiske økonomi stadigvæk er meget afhængig af olieindtægterne.
For et halvt års tid siden hævede konkurrenten Moody's Ruslands kreditværdighed til investment grade, hvilket var første gang, at Rusland opnåede denne grad. Kort efter blev topchefen for olieselskabet Jukos Mikhail Khodorkovskij anholdt og hans aktier i Jukos blev beslagtlagt. Efter de begivenheder erklærede Standard & Poor's, at Moody's havde været alt for tidligt ude med at hæve Ruslands kreditværdighed til investment grade. Man kunne jo nok se, at man ikke kunne have tillid til den russiske økonomi, når noget sådant kunne ske. Standard & Poor's afviste, at koncernen kunne finde på at hæve Ruslands kreditværdighed. Når koncernen nu alligevel gør det, er det et sikkert tegn på, at investorerne for længst har glemt efterårets begivenheder og opfatter situationen omkring Jukos, som noget, der ikke vil overgå andre selskaber. Investorerne har altså igen tillid til den russiske økonomi.

---

Valgkamp uden debat i Rusland
af Journalist Tina Altenburg

Der er lagt op til en meget kedelig valgkamp i forbindelse med præsidentvalget i Rusland den 14. marts. Præsident Vladimir Putin, der er storfavorit til at blive genvalgt, har erklæret, at han ikke vil deltage i debatten. Han vil f.eks. ikke deltage i en tv-transmitteret debat mellem de opstillede kandidater, og han vil heller ikke gøre brug af den sendetid, han har til rådighed i medierne. Kommunisterne har tidligere sagt, at de vil trække deres kandidat ud af valget, hvis Putin ikke vil deltage i debatten for at protestere mod valget, som de betegner som uretfærdigt. Skal man tro nogen af modkandidaterne til præsidentposten, går valgkampen heller ikke helt retfærdigt til. Der er f.eks. spredt rygter i medierne om, at det venstreorienterede parti Rodina har betalt penge for at få folks underskrifter i forbindelse med, at partiet skulle stille op til valget. Lederen af partiet Sergej Glazyev afviser beskyldningerne og siger, at det er Kremls måde at ødelægge hans valgkampagne på.
En anden kandidat er det tilsyneladende gået værre. Det drejer sig om Ivan Rybkin, der var national sikkerhedschef under tidligere præsident Jeltsin. Han er kendt for at være en stærk kritiker af Putin og mener bl.a., at regeringen bør give sig til at forhandle med tjetjenerne – noget Putin skarpt har afvist. Den centrale valgkommission godkendte for nylig Rybkins kandidatur til præsidentvalget, men siden har Rybkin været sporløst forsvundet. Der er dog slet ikke nogen forlydender om, hvad der er sket med ham.

---

Terror i Moskva
af Redaktør Allan Loumann Lissau, Øst Magasinet

I anledning af bombesprængningen i Moskvas undergrundsbane d. 6 februar udtaler udenrigsminister Per Stig Møller: Jeg har i dag på regeringens vegne sendt et kondolencebrev til den russiske udenrigsminister Igor Ivanov. Jeg fordømmer denne meningsløse terrorhandling. Aktioner af den art, tilmed rettet mod uskyldige mennesker på vej til deres daglige arbejde, kan kun bringe skam over de personer som planlægger, udfører og støtter dem. Intet formål kan retfærdiggøre anvendelse af blind vold og terror. De, som står bag, må stilles til ansvar. Jeg udtrykker den dybeste sympati med ofrene og deres pårørende.

Paksas blev "Årets mand" i Litauen
af Redaktør Allan Loumann Lissau, Øst Magasinet

Ifølge en måling, foretaget Baltijos Tyrimai i dagene 11. til 18. december 2003, fik den 47-årige rifsretrurede Rolandas Paksas 20,2 procent af stemmerne i et Årets mand konkurrence.Tidligere præsident Valdas Adamkus blev nummer to med 15,2 procent. I alt 1006 litauere blev spurgt. Det litauske parlament har besluttet at gennemføre en rigsretsag mod Rolandas Paksas. Han beskyldes for at have kontakter ind i den russiske mafia. Især omtales Paksas's kontakt til den russiske forretningsmand Jurij Borisov. Paksas har per dekret givet Berisov statsborgerskab i Litauen. Dette dekret er dog blevet afvist af den litauske forfatningsdomstol.

Rumæniens præsident besøger Danmark
af Øst Magasinet

Efter indbydelse fra Hendes Majestæt Dronningen og Hans Kongelige Højhed Prinsen aflægger Rumæniens præsident, Ion Iliescu statsbesøg i Danmark i dagene 16. - 18. marts 2004. 

Slovakiet tilbage på Europakortet
af Danmarks Eksportråd

Udenrigsminister Per Stig Møller aflagde besøg i Slovakiet den 11. november 2003 for at tale med sin slovakiske kollega, udenrigsminister Eduard Kukan. Besøget var et udtryk for de gode forbindelser, der er skabt mellem de to lande, siden Danmark som det første nordiske land åbnede en ambassade i Bratislava i september 2001.
Samarbejdet mellem Danmark og Slovakiet udvikler sig både vedrørende det politiske og det erhvervsorienterede plan, og dette bliver yderligere styrket af, at Slovakiet næste år bliver medlem af EU og NATO.
Slovakiet er i erhvervsmæssig sammenhæng blevet særdeles interessant de seneste år. Landet kom på grund af interne politiske forhold senere i gang med reformer end de tre nabolande, Tjekkiet, Ungarn og Polen. Slovakiet var i midten af 1990’erne Europas glemte land.
I dag tilbyder Slovakiet lempelige skatteregler, en liberal arbejdsmarkedslovgivning, politisk stabilitet, en veluddannet arbejdskraft, central beliggenhed, en rimelig udviklet infrastruktur og lave lønninger.
Ecco så tidligt et positivt potentiale i Slovakiet og etablerede i 1998  en fabrik i byen Martin i den nordlige del af Slovakiet. Efter grundige analyser af fem østeuropæiske lande, faldt valget på Slovakiet. Projektleder Marianne Jensen fra Ecco var dengang projektkoordinator på etableringen fabrikken i Slovakiet. Hun siger: - Årsagerne til, at det blev Slovakiet, var blandt andet det stabile lønniveau, infrastrukturen og skatteforholdene. Selvom der er tale om to kulturer, der mødes, når man starter en dansk fabrik op i Slovakiet, så har vi ikke oplevet særlig mange problemer med kulturforskelle. Det er kendetegnende for vores slovakiske medarbejdere, at de har en stor kvalitetsbevidsthed og er meget lærenemme. Ecco’s fabrik i Slovakiet er vokset væsentligt siden etableringen og beskæftiger i dag 900 medarbejdere og producerer 2,8 millioner par sko årligt.

Ny reformvenlig politik
Siden Dzurinda-regeringens tiltrædelse i 1998 er politiske, juridiske og økonomiske reformer gennemført i et særdeles højt tempo, og Slovakiet har i dag et højere reformtempo end nabolandene. Regeringen har sat et stort privatiseringsprogram i værk og har vedtaget reformer på flere kerneområder, som i en europæiske ramme er særdeles vidtgående. Konkret har regeringen på skatteområdet fået vedtaget en ny skattelovgivning, som introducerer en 19 procents flad skattesats, som er gældende for både personbeskatning, virksomhedsbeskatning og moms. Derudover har regeringen liberaliseret arbejdsmarkedslovgivningen, så ansættelser, afskedigelser og overarbejde er blevet langt mere fleksibelt.
Gennemsnitslønnen i Slovakiet er ifølge de seneste oplysninger fra Eurostat 286 euro pr. måned. Det er omkring det halve af lønomkostningerne i Polen og en tredjedel mindre end Ungarn og Tjekkiet.

Seminarer om om østudvidelsen
af Øst Magasinet 

LO gennemfører i 2004 seks én dags seminarer samt en sommerkonference til afdækning af de mest centrale spørgsmål omkring Østudvidelsen og konsekvenserne for det danske arbejdsmarked. Der er lagt vægt på et fagligt højt niveau og aktiv deltagelse. Faglige repræsentanter bliver rustet til fremtidige debatter, strategiplanlægning m.m., og på seminarerne vil udvidelsens påvirkninger af de faglige organisationer og / eller det enkelte medlem også blive centralt.
Eksempler på oplagte emner til debat:
- Kan danske virksomheder konkurrere med virksomheder i Polen og de baltiske lande, hvor arbejdslønnen er meget mindre end i Danmark?
- Hvilke sektorer i dansk erhvervsliv kan forvente en øget tilstrømning af udenlandsk arbejdskraft?
- Hvilke nye tiltag er nødvendige inden for de Europæiske Samarbejdsudvalg?
Konferencerne finder sted i Helsingør. Information og program kan fås hos LO-Skolen.

Konference om EU strukturfondene
af Øst Magasinet

Sæt kryds i kalenderen 17. marts 2004. For da sætter Danmarks Eksportråd fokus på strukturfondene i de nye EU-medlemslande i Central- og Østeuropa på en konference, der afholdes i København med det formål at tegne et billede af eksport- og finansieringsmulighederne for danske virksomheder. Baggrunden for konferencen er, at 10 nye lande 1. maj næste år træder ind i EU og dermed vil få adgang til strukturfondsmidler til at iværksætte en lang række aktiviteter, der kan bringe landene på niveau med resten af EU. I 2004-2006 er der afsat mere end 160 milliarder kroner til området, heraf over halvdelen til Polen. Efterspørgslen efter udstyr og serviceydelser forventes at stige inden for områder, hvor danske virksomheder traditionelt har en særlig kompetence, for eksempel vand og miljø, infrastruktur samt fødevareindustri og agrobusiness.
Konferencen byder på indlæg af en række nøglepersoner fra udvalgte myndigheder i de nye EU-medlemslande, EU-kommissionen og Udenrigsministeriet. Talerne vil orientere om fordeling af fondsmidler, prioriteter og indsatsområder, udbudsregler og ansøgningsprocedurer i de nye EU-medlemslande. Programmet omfatter endvidere tre tematiske workshops om vand og miljø, infrastruktur samt fødevareindustri og agrobusiness. Derudover vil de deltagende virksomheder have mulighed for individuelle konsultationer med repræsentanter fra danske ambassader i de nye EU-medlemslande og EU-repræsentationen i Bruxelles.

Etablering i Rusland
af Danmarks Eksportråd

De seneste år har budt på positiv og stabil udvikling i den russiske økonomi. Væksten i BNP forventes i år at nå 6 procent, og landets inflation er nu faldet til et niveau, der ligger under det danske fra 80’erne. Den almindelige russers købekraft er derfor steget markant, hvilket har givet sig udtryk i stor vækst i den indenlandske efterspørgsel med stigende import som følge.
Den russiske regering har desuden indledt programmer, der skal tiltrække udenlandske investeringer. Der er især fokus på udviklingen inden for små og mellemstore virksomheder. Sammen med den positive økonomiske udvikling har dette bevirket, at investeringsklimaet i Rusland i dag er det bedste siden Sovjetunionens sammenbrud. Rusland figurerer således som nummer otte på den internationale rangliste over lande, hvor investering er fordelagtig. I år 2000 lå Rusland på 16. pladsen. Samtidig er landet lige blevet opgraderet til ’investment grade’, som betegner en række lande med en relativt lav risiko.
Medvirkende er det faktum, at det Klondyke, der kendetegnede Rusland i halvfemserne, led finansielt skibbrud med augustkrisen i 1998. De mange private vagtfirmaer, der under dette pseudonym øvede mafiavirksomhed og gjorde almindelig forretningsdrift umulig, kunne ikke holde til rublens fald og forsvandt ligeså hurtigt, som de var blevet oprettet. Efter krisen blev der dannet nye russiske forretningsstrukturer på et såvel lovmæssigt som økonomisk langt mere solidt grundlag. Det er disse, der i dag danner fundament for den russiske vækst. Rusland er ikke længere noget ’Wild East’.
Som følge af disse positive tendenser er det mere end nogensinde før oplagt for danske virksomheder at rette opmærksomheden mod Rusland. Landet er geografisk set et dansk nærmarked og ikke længere væk end for eksempel Sydtyskland, Frankrig eller Italien. Historisk var Rusland da også Danmarks tredjestørste eksportmarked før revolutionen. Det siger lidt om, hvilke muligheder vi som lille nation har for at markedsføre os overfor vor store nabos 145 millioner indbyggere.
Danske virksomheders meget afventende holdning risikerer med andre ord at resultere i et katastrofalt farvel til adskillige eksportmilliarder. Agerer vi ikke, vil vi ganske givet komme til at stå som tilskuere til andre vestlige firmaers ekspansion og udnyttelse af landets enorme markedspotentiale. Tendensen er allerede synlig i det russiske vareudbud, hvor danske produkter viger pladsen til andre mere aggressive markedsaktører. Derfor er intensiv dansk etablering og investering i Rusland en absolut nødvendighed.
Etablering i Rusland byder imidlertid på en række ikke helt ukomplicerede problemstillinger. Disse bør dog ikke afskrække. Hvis man med en god portion gå-på-mod og ekspertbistand i baghånden retter opmærksomheden østpå, står alle døre åbne for en succesfuld og relativ problemfri entré eller etablering på markedet. På de danske repræsentationer i Rusland hjælper vi danske firmaer, der overvejer etablering og investering i Rusland. Vi får dagligt et indblik i, hvilke problemstillinger landet stiller udenlandske virksomheder overfor, og vi er derfor godt rustede til at yde ekspertbistand.
Når en dansk virksomhed henvender sig til os, er det for det første for at få støtte til at finde svar på de spørgsmål, der altid melder sig inden etablering i et fremmed land. Mange starter på fuldstændig bar bund uden kontakter og netværk. I dette henseende kan vi være behjælpelige med at finde og oprette forretningsforbindelser til samarbejdspartnere, aftagere og leverandører. I kontakten med russiske partnere er det en udbredt misforståelse i Danmark, at russere ikke forstår engelsk. På lederniveau er engelsk i dag ret udbredt. Ofte er russisk dog forhandlingssproget, men her kan de danske repræsentationer stille sine erfarne projektmedarbejdere/tolke til rådighed. Sprogbarrieren er derfor et mindre problem, end de fleste tror.
Et andet aspekt, danske virksomheder støder ind i ved etablering i Rusland, er det russiske bureaukrati. Det kræver viden om de stedlige lovforhold at omgås de komplicerede regler på den rigtige måde. Hvis denne ekspertise imidlertid er tilstede, behøver forretningsgangen hos de russiske myndigheder ikke at være meget tungere end i Vesten. Et eksempel, hvor ekspertbistand er en bydende nødvendighed, er, når danske virksomheder ønsker at opnå produktcertificering – en såkaldt GOST-standard – af nye produkter. Standarden er et imperativ for overhovedet at få tilladelse til afsætning af varer i Rusland.
I forbindelse med det russiske bureaukrati bør man huske på, at Rusland aldrig har oplevet den opløsning af traditionelle værdier og autoriteter, vi har set i Skandinavien siden 1968. Rusland er et meget autoritetstro land, hvor ting som stempler, titler og position tit er af stor betydning for at gennemføre en opgave. Vi oplever ofte, at når der følger en repræsentant fra det officielle Danmark med, så åbner det mange døre og letter forretningsgange hos såvel myndigheder som virksomheder i Rusland.
Etablering kræver normalt en eller anden form for finansiering. Netop på dette område har Rusland et problem. Bank- og kreditsektoren i landet er meget ringe udviklet og har ikke som andre dele af samfundet været gennem en omfattende reformproces. Det er således svært at optage lån til for eksempel kapitalinvesteringer eller eksportkredit. På baggrund heraf, men også set i lyset af de ændringer, der i de sidste år er foretaget inden for øststøtte-ordningen, er finansieringsspørgsmålet af vital interesse for mange danske virksomheder. De danske repræsentationer i Rusland udbygger derfor konstant deres viden vedrørende finansieringsmulighederne.
At etablere sig i Rusland er derfor en udfordring med mange facetter og muligheder. For at give danske virksomheder lettere tilgang til problematikken, har Generalkonsulatet i Skt. Petersborg netop udarbejdet en rapport om etablering på det russiske marked, Etablering i Rusland, 2003. Rapporten henvender sig til danske virksomheder med interesse for Rusland og giver generel information og retningslinier for, hvordan man bør forholde sig. Både praktiske såvel som lovmæssige forhold bliver beskrevet, og det er meningen, at rapporten skal kunne bruges som opslags- og informationsnøgle og derved være med til at definere hvilke forretningsområder, virksomheden selv kan klare, samt hvilke der kræver assistance fra ruslandskyndige eksperter. Rapporten kan købes for 1.200 kroner og vil blive fulgt op af en finansieringsrapport, som skal udkomme inden sommerferien 2004.

Træ og møbler i Litauen
af Danmarks Eksportråd

Træ- og møbelindustrien i Litauen leverer produkter af høj kvalitet. Ud over selve slutproduktet er materialer og maskiner, der anvendes i produktionen, af høj kvalitet, og de litauiske producenter er fortrolige med den standard, der kræves i Vesten. Producenterne er desuden i stand til at omstille produktionen i takt med efterspørgselen. Det skyldes blandt andet at de bruger nyere maskiner, der hurtigt kan indstilles i overensstemmelse med kundernes behov. Hertil kommer, at en stor del af råmaterialerne i produktionen kan hentes fra Litauens omfattende skovbrug. Foruden de lokalt producerede råmaterialer er også den relativt billige arbejdskraft i Litauen med til at holde Danske virksomheder, som er interesserede i at lægge en del af produktionen til udlandet, kan derfor med fordel undersøge mulighederne for outsourcing i Litauen. Den danske ambassade i Vilnius kan hjælpe danske virksomheder med etablering på markedet.

Nyhedsbrev om Ukraine
af Redaktør Allan Loumann Lissau, Øst Magasinet

Hvis du har interesse i Ukraine og ønsker at være opdateret med erhvervsmæssige nyheder, så har konsulent virksomheden Munk, Andersen & Feil et tilbud til dig. Et gratis månedligt nyhedsbrev på engelsk, udarbejdet af virksomhedens afdeling i Lviv i Ukraine. Det fremsendes via mail som PDF fil. Som skrevet så er det gratis, og du kan til enhver tid afmelde abonnementet. Tilmelding her

Putin lancerer børnevenligt website
af Redaktør Allan Loumann Lissau, Øst Magasinet

Rusland præsident Putin har længe har et website til voksne. Nu har han introduceret et nyt børnevenligt website, som fortæller om det russiske demokrati, præsident embedet og Kreml. Det er der ikke umiddelbart så mange stemmer i de unge mennesker; men som politiker er det jo vigtigt at tænke langsigtet! Sitet er på russisk, underholdende og absolut børnevenligt - Kig ind:
Besøg: http://www.uznay-prezidenta.ru

---

2. Opinion

Rekruttering i Østeuropa
Minikronik af Bo Eske Nyhus fra Munk, Andersen & Feilberg

Danske virksomheder er ved at få øjnene op for at Ukraine, såvel som mange andre af de kommende grænselande, ikke kun er platform for billiggørelse af produktionen, men i lige så høj grad er et afsætningsmarked. Fremtidens vækstmarkeder kommer til at ligge i Østeuropa hvilket sætter fokus på blandt andet etablering af salgsorganisationen i området. I de meget kontaktbaserede samfund som feks. Ukraine er det helt centralt at have egen mand i markedet. En professionel inde for sit felt, som forstår at begå sig i markedet og som er loyal overfor den danske virksomhed. Selv virksomheder med stor erfaring fra området kan have svært ved at finde egende folk i Ukraine og Rusland. Den danske virksomhed Munk, Andersen & Feilberg har siden 1996 hjulpet danske virksomheder i gang i Ukraine og har efterhånden opbygget stor erfaring med rekruttering af nøglemedarbejdere. Virksomheden har foruden rekruttering af produktionsledere og lokale direktører fundet salgsfolk til bla. Grundfos i Ukraine. Folk som virksomheden selv, uden succes, har ledt efter over en periode. Her følger en række spørgsmål til Bo Eske Nyhus fra Munk, Andersen & Feilberg:

Hvorfor er ”egen mand på stedet” vigtigt?
I kontaktbaserede samfund er det vigtigt at have egen lokal mand på stedet som er bekendt med de lokale forretningsforhold, kultur og netværk. Både i tilfælde af produktion eller og salg i området er det fordelagtigt at være repræsenteret af egne folk. Herved lettes kontrollen og kommunikationen i forbindelse med investeringen betydeligt.

Hvilke kompetencer findes?
Det er muligt, med meget få undtagelser, at finde selv meget specifikke og snævre kompetencer. De østeuropæiske lande er fortsat karakteriseret ved et højt uddannelsesniveau. Udtalelser om det umulige i at finde kompetent arbejdskraft i Østeuropa er simpelthen forkert!

Hvordan med kulturelle og uddannelsesmæssige forskelle?
Det altafgørende vigtigste er at forstå at oversætte vestlige krav til ansøgere til en østeuropæisk sammenhæng. Det betyder ikke at man skal sænke eller øge kravene, men tilrette dem til forholdene. Især naturvidenskabelige og tekniske uddannelser er stærke, men erhvervsuddannelser er også i fremdrift. Hvilke rekrutteringskanaler kan benyttes?
Det er ikke altid de ”traditionelle kanaler” der er de bedste når der skal rekrutteres folk i Rusland og Ukraine. Landene har meget tætte familiebånd og hvor ”Farmor” følger meget med i om der evt. et passende job til ”barnebarnebarnet”. Annoncering kan f.eks. med fordel foretages i ugeblade, som læses af ældre familiemedlemmer. Ligeledes kan lokale internet services benyttes med succes. 

Hvordan screenes ansøgere?
Det er ofte svært at screene kandidater alene på baggrund af CV og resumé. Dette er kun lige ved at vinde indpas i landene og derfor er CV erne ofte ikke lig realiteterne og resumé betragtes som en form for fristil. Under jobsamtalen er det derfor nødvendigt nøje at spørge ansøgeren ud om kompetencer og referencer. Her vil det sande billede så i højere grad vise sig. 

Hvordan er løningerne?
Motiverede og dygtige folk er som hovedregel dyrere end ”gennemsnittet” – specielt i Østeuropa. Mange virksomheder sparer for meget på lønningsdelen på den højtkvalificerede arbejdskraft. Fastholdelse af medarbejdere og erfaring er lige så vigtig I Østeuropa, som i Danmark!Udgangspunktet er grundlæggende at du får hvad du betaler for. 

Hvorfor går det så ofte galt eller hvorfor virker det svært?
Det kan kraftig anbefales at benytte sig af professionel hjælp til søgning af medarbejdere. De østeuropæiske markeder er anderledes indrettet jobsøgningsmæssigt end Danmark. Søgningsprocessen er anderledes. 

Hvordan med ledelse?
Ikke alle danske ledere og mellemledere forstår ledelsesformen i Østeuropa. En leders rolle er noget anderledes i Ukraine end i f.eks. Danmark. I Rusland og Ukraine er der et betydelige mere hierarkisk ledelsessystem, som er kraftigt topstyret. Den danske model ”vi er alle lige” - dur ikke her. Det vil f.eks. være utænkeligt for en ukrainsk direktør at lave kaffe om morgen eller give et ”nap” med ved lastbilerne. I Danmark ses det positivt, men i Ukraine vil medarbejderne miste respekten for lederen. Det betyder en større afstand mellem ledelse og medarbejdere. Dermed ikke sagt, at visse danske ledelsesstrukturer ikke kan overføres, men man skal være forsigtig. Det er f.eks. vigtigt fortløbende at informere medarbejderne om virksomhedens situation.

---

3. Næste udgivelse

Næste udgave af Øst Magasinet udkommer d. 10. marts 2004. Indlæg, pressemeddelelser og kommentarer kan sendes til redaktionen.

Øst Magasinet's nyhedsgruppe, som modtager Øst Magasinet har p.t. ca. 970+ medlemmer.
Tilmeld/Afmeld: Nyhedsgruppe

Markedsføring af et produkt

Har du et produkt eller en service som du ønsker at markedsføre? Vi kan placere dit budskab på vores website, samt i vores nyhedsbrev. Læs mere

Reserver dit sponsorat her!

Nyhedsmail

Tilmeld dig East-X-Net's nyhedsgruppe og få tilsendt Øst Magasinet hver måned med artikler om østeuropæisk erhverv og politik.

Tilmeld dig her!

Hot links!

Projekt Øst - Hjælper børnehjem i Skt. Petersborg.

Reserver dit hot link her!

All rights reserved © 2004 Øst Magasinet. Sections of the information displayed on this page (dispatches, photographs, logos) are protected by intellectual property rights owned by Øst Magasinet. As a consequence, you may not copy, reproduce, modify, transmit, publish, display or in any way commercially exploit any of the content of this section without the prior written consent of East-X-Net.

East-X-Net påtager sig ikke ansvar for materialets nøjagtighed og fuldkommenhed eller for nogen skader eller tab opstået somfølge af dispositioner foretaget på baggrund af artiklernes informationer og vurderinger.

Copyright © East Export Network 2004.  Redaktør Allan Loumann Lissau
Copyright and Trademarks.  Fortrolighedspolitik.  User Policy.  
Hjælp til at læse.  Rapporter problemer til East-X-Net. 
Udvikling: Loumann.dk