Øst Magasinet: dec/jan 99 no. 10

Så er vi nået til et lille jubilæum. Dette er som angivet den 10 udgivelse af Øst Magasinet. Og det skal ikke lægge skjul på at det er med stolthed at den præsenteres. Hvis der skal gøres lidt status, så er der sket en stor udvikling under vejs. Det vil de gamle læsere sikkert huske. En løbende udvikling af selve designet har været nødvendig og der vil også fortsat ske en tilpasning. Selve indholdet har bevæget sig en del mere mod korte artikler, da de store analyser er yderst tidskrævende. Målet er nu i højere grad løbende at informere erhvervsudvikling og politik. En vigtig del er ligeledes at komme med indspark til debat, samt henvise til relevant information. Øst Magasinet takker for et godt 1999, med håb om et ligeså succesrigt år 2000.
God Jul og godt nytår.

Med venlig hilsen
Allan Loumann Lissau
Ansvarshavende redaktør

Dette parlamentsvalg bød på solide overraskelser. Det nyetablere Enhedsparti blev efter at have eksisteret i 3 måneder det næst største parti i Rusland. Enhedspartiet er støttet af minister præsident Putin. Valget har fjernet tidligere kommunistike dominans i Dumaen. Og det vil nu blive nemmere for Putiin at manøvre.

Resultetet af valget var:
Kommunisterne 24,2 pct.
Enhedspartiet 23,4 pct.
Fædrelandet Hele Rusland 12,6 pct.
Højreunionen 8,7 pct.
Liberaldemokratiske Parti 6,1 pct.
Jabloko 6,1 pct.
(Spærregrænsen er på 5 %).

Valget har været en sejr for reformisterne. De kan nu mobilicere et flertal til vigtige beslutninger. Den tidligere kraftigt udskælte Anatolij Tubais fra Højre unionen fik 8,7 %; en stor overraskelse fra mit skrivebord.

Kommunisterne er stadig det største parti i Dumaen. Men deres magt er med den nye sammensætning blevet reduceret.

Fædrelandet Hele Rusland, som ledes af tidligere
ministerpræsident Jevgenij Primakov og Moskvas magtfulde borgmester Jurij Lusjkov fik 12,6 procent af stemmerne. De havde forventet et bedre valg. Men De har haft svært ved at markedsføre sig i medierne. Særligt Lusjkov har været udsat for en kraftig tilsværtning i de russiske medier.

Krigen i Tjetjenen har ikke været et emne i valgkampen, da de fleste partier støtter den. Men valgkampen har været fyldt med person angreb, ofte baseret på løgn. Mange partier beklager sig over manglende tilgang til TV. Og der er ingen tvivl om, at Enhedspartiet har fået en god støtte fra de statsstyrede medier.

De russiske tropper står nu ved Grosnyj forstæder. Der lægges nu op til slutspillet om den tjetjenske hovedstad. Et antal korridorer har gjort det muligt for flygtninge at slippe ud. Men vides det at der stadig opholder sig mange civile i Grosnyj. En russisk fortrop fald for nylig i fælde, og mistede sandsynligvis ca. 100 mand. Den russiske taktik er ellers forbeholden. Man bomber dem ud. Det er simpelthen for farligt at sende soldaterne ind i byen. Den nye russiske taktik må betegnes som succesrig. Tabstallene har kunnet holdes på et minimum. Men igen tvivl om at denne taktik med udbredt brug af artilleri og kamphellikoptere medfører store tab for civilbefolkningen. Det samme så vi i Kosovo. Man kan nu engang ikke være sikker på hvad man rammer på mange kilometers afstand. Den russisk hær ser denne krig som en oprejsning efter det forsmædelige nederlag sidst de var i Tjetjenien. Moralen er tilsyneladende god. Forskellen ligger bla. i den folkelige opbakning til denne krig i Rusland. Størstedelen af befolkning støtter denne krig mod hvad de betegner som terrorister. Bombningerne af boligblokke i Moskva og andre steder har sat deres spor. Hvem der egentlig foretog de bombninger er endnu ikke opklaret. Men Tjetjenske fundamentalister har fået skylden. Tjetjenien har længe været en torn i øjet på Kreml. Stakkevis af kidnapninger, salg af narkotika og meget andet har givet den russiske befolkning en lav tålmodighedstærskel vedrørende Tjetjenien. Da så tjetjenske fundamentalister angreb en nabo republik, så faldt "hammeren".
Denne krig har uden tvivl været en fordel for minister præsident Putin. En stigning i folkelig støtte pct. fra 3 % til 50% taler sit eget sprog. Russerne mener sig i bedste ret til nedkæmpe fundamentaliterne med alle forhåndværende midler. Krigen har pga. den store støtte i civilbefolkningen ikke været et emne, som kunne diskuteres i valgkampen. De som har kritiseret den har lidt nederlag, som f.eks. Jabloka.
Der har været megen kritik fra vestlig side af konflikten. Kritikken drejer sig ikke så meget om oprørene, men mere om det stigende antal flytninge. Man har ønsket, at OSCE skulle have adgang til områderne. Det er blevet godkendt, og så alligevel blevet afvist i sidste øjeblik. Russerne ønsker ingen vidner til denne aktion. Det kaldes for "damage control". Der har været røster fremme om sanktioner, men til hvilken nytte. Vestlige politikere har indset at denne aktion er af så vigtig indenrigsmæssig betydning for de russiske politikere, at ingen sanktioner vil nytte. Samtidig vil sanktioner mod russisk økonomi heller ikke ligefrem være i vores egen interesse.
Russerne afviser alle anklager om dårlig opførsel, og henviser til Kosovo konflikten. Og spørger vel egentlig med god grund om forskellen på de to konflikter. Kosovo konflikten medførte store flytninge strømme, det gør krig altid. Den medførte store civile tab, det gør krig, når den føres på distance. Og da Tjetjenien er en del af det russiske territorum, så mener de at have retten på deres side. Og det uden at skulle spørge nogen om lov.
En lille tur til Kina gav Boris Jeltzin et klap skuderen af præsident Zemin. Kina gav Rusland sin fulde støtte. Kina's bagtanker drejer sig nok snarere om bla. Tibet. og deres eget syn på nedkæmpelse af disidenter.
De Tjetjenske oprørere har sikkert erkendt deres nederlag i Grosnyj. Det er kun et spørgsmål om tid. De vil herefter gradvis trække sig tilbage til bjergene og gøre klar til næste kapitel i spillet om Tjetjenien. Bjergene kontrollerer de stadig og vil sikkert bevare den.
Det forventes at Grosnyj falder i Januar. Men dermed er konflikten ikke slut. Vi kommer til at høre mere...

Vladimir Putin er nu klar til præsident valget i juni år 2000. Duma valget har vist en god støtte i befolkningen, og han må da også betegnes som det mest oplagte præsident emne.
Boris Jetzin har meddelt, at han stopper i år 2000. Der har været rygter om at valget muligvis bliver udskrevet i foråret. Nu får vi se!
Billedet af en vel tilrettelagt strategi tegner sig. Problemet for Kreml og deres støtter har længe været hvordan de kan beholde deres magtbeføjelser under en ny præsident. At Boris Jeltzin i sidste par år har været for nedadgående er ingen hemmelighed. Og når han endelig udtaler sig, så får hans talsmænd ofte travlt med at foretage korrektioner. Det har betydet, at der har dannet sig en magt elite omkring Jeltzin, som egentligt er de regulære magthavere i Rusland. Heri indgår bla. Jeltzin datter, finansfolk og rådgivere. Alle ønsker de at bibeholde deres privilegier. Og det har været en lang kamp via forskellige ministerpræsidenter, som Primakov og Kirienko. Men så faldt valget på den ukendte Putin. Han har en fortid i KGB, men det er igen ulempe.
Den populære katastrofe minister Shogui dannede så for 3 måneder siden Enhedspartiet. Sandsynligvis opfordret af Kreml. Shogui er en meget populær minister i Rusland. Partiet har fået fuld støtte fra de Kreml styrede tv-medier. Og Voila! 30 % vælgertilslutning. Hvem ville have troet på det for 1 måned siden. Partiet har ikke noget reelt program, men det er ikke usædvanligt for russiske partier.
Grunden er nu lagt til et godt præsident valg i juni 2000. Putins popularitet og handledygtighed, støttet af Enhedspartiet og de øvrige reformister.
Måske bliver valgdatoen rykket frem for at udnytte de gode resultater. Jo, Putin er den særligt udvalgte.

Boris Jeltzin trådte tilbage som præsident pr. 01.01.2000. Han overgav magten til Vladimir Putin. Han bliver fungerende præsident til præsident valget den. 26. marts 2000. Her følger Jeltzin's afskedstale til det russiske folk:

Mine kære venner, i dag ønsker jeg Jer godt nytår for sidste gang.
Men det er ikke alt: I dag taler jeg til Jer for sidste gang som Ruslands præsident. Jeg har truffet en afgørelse. Jeg har overvejet den længe og grundigt. I dag, på den sidste dag af det udrindende århundrede, trækker jeg mig tilbage.
Mange gange har jeg hørt folk sige: Jeltsin vil forsøge med alle midler at holde fast på magten, han vil ikke overlade den til andre.
Dette er løgn.Dette er ikke tilfældet.Jeg har altid sagt, at jeg ikke rokker mig et skridt fra forfatningen, at valgene til Dumaen skulle finde sted inden for forfatningens tidsrammer.Dette er sket.
Tilsvarende ville jeg gerne have set præsidentvalget finde sted i juni,
2000. Det var meget vigtigt for Rusland - vi var i gang med at skabe
præcedens for en civiliseret, frivillig overførsel af magten fra den ene
præsident af Rusland til den næste, den nyvalgte.
Alligevel har jeg truffet en anden beslutning: (pause) Jeg træder tilbage. Jeg træder tilbage i utide. Jeg har indset, at jeg er nødt til at gøre dette. Rusland må og skal træde ind i det nye årtusinde med nye politikere, nye ansigter, nye intelligente, stærke og handlekraftige folk. Vi, der har været ved magten i mange år - vi må gå.
Da jeg så, med hvilket håb og hvilken tillid folket stemte ved valgene
til Dumaen af en ny generation af politikere, så stod det klart for mig, at jeg har udført mit livs vigtigste opgave.Rusland kommer aldrig til at vende tilbage til fortiden.Rusland vil fra nu af udelukkende bevæge sig fremad. Jeg må ikke stå i vejen for dette, det er historiens naturlige fremskridt. Hvorfor holde fast på magten i seks måneder mere, når landet har en stærk personlighed, der er kvalificeret til at blive præsident. En personlighed, som alle russere i dag knytter deres fremtidsforventninger til. Hvorfor skulle jeg stå i vejen for ham? Hvorfor vente i seks måneder?
Nej, den slags er ikke mig, det passer ikke ind i min karakter.
I dag, på denne utroligt vigtige dag for mig, vil jeg sige mere, end jeg plejer. Jeg vil gerne bede Jer undskylde, at mange af vore håb endnu ikke er indfriet, fordi det viste sig så ubehageligt svært at gennemføre, hvad vi havde troet var så let.Jeg beder Jer tilgive mig for ikke at have opfyldt nogle af håbene hos de folk, der troede, at vi ville kunne springe fra den grå, forstenede, totalitære fortid ind i en lys, rig og civiliseret fremtid i ét hop. Det troede jeg også selv. Men det kunne ikke gennemføres i en håndevending. I mange henseender var jeg for naiv. Nogle af problemerne var for indviklede.
Vi kæmpede os frem igennem fejltagelser og fiaskoer.
I denne indviklede tid oplevede mange folk omvæltninger i deres tilværelse. Men jeg vil bede Jer tro, at jeg aldrig har lovet Jer, det skulle blive let. I dag er det vigtigt for mig at fortælle Jer: Jeg oplevede den samme smertelige skuffelse, som I skulle igennem.
Jeg oplevede det af fuldt hjerte, med søvnløse nætter, hvor jeg plagede mig selv med at gruble over, hvad vi skulle gøre for at sikre folket en lettere og bedre tilværelse, helt ned til de mindste detaljer.
Det har været mit vigtigste mål.
Jeg træder tilbage. Jeg har gjort mit bedste. Jeg går ikke på grund af mit helbred, men på grund af den samlede sum af problemer. En ny generation træder i mit sted:generationen af dem, der kan udrette mere og gøre det bedre. I overensstemmelse med forfatningen har jeg underskrevet et dekret, der betror pligterne som præsident af Rusland til ministerpræsident Vladimir Putin.
I de næste tre måneder, igen i overensstemmelse med forfatningen, er han statslederen. Præsidentvalget vil blive afholdt om tre måneder. Jeg har altid haft den største tiltro til russiske borgeres forbløffende visdom. Derfor er jeg ikke i tvivl om, hvem I vil vælge i marts, 2000. Med dette farvel vil jeg sige til hver af Jer: Vær lykkelige. I fortjener lykken.I fortjener glæde og fred.
Godt nytår, godt nyt århundrede, mit kære folk!

En skribent skrev, at der ikke bliver seriøs fred på Balkan før de tre store alle er væk. Han mente Milocevic, Tudjsman og Izebegovic. Og jeg vil give ham ret. En af disse mænd døde i december 1999. Franco Tudjsman var som de andre et magt menneske, som havde svært ved at give den fra sig når først den var erhvervet. Der mødte ikke statsmænd op til hans begravelse, og vel egentlig med god grund. Tudjsman var en af de ansvarlige for Balkan krigen. Vi har det med at pege fingre mod Serbien. Naturligvis med rette, men glemmer ofte et par andre skurke.
Tudjsman var i sin unddom officer i Tito's partisanhær og blev senere den yngste general i den Jugoslaviske hær. Han blev senere militær historiker og glødende kroatisk natioanlist.
Efter Titos død i 1981 gik Jugoslavien langsomt i opløsning. Det var Tudjsmans chance. Som Kroaternes leder krævede han Kroatiens selvstændighed. Dette kombineret med Milocevic i Serbien og Izebegivic i Bosnien var der skabt en cocktail, som skulle koste ca. 300.000 mennesker livet. Og det hele midt i det ellers så fredelige Europa.
Tudjsmans mål var et selvstændigt Kroatien. Og det mål nåede han. Det må siges at være en præstation.
Han var derfor også en populær mand i Kroatien. Dog var hans popularietet for kraftigt neadgående mod slutningen.
Franco Tudjsman døde af mavekræft og blev 77 år.

De stigende olie priser på det internationale marked har givet et lille pusterum til det russiske national budget. Rusland er en af verdens største olie eksportører, og har inkasseret ca. 4 mia.dollars extra i 1999. Og det er faktisk et pænt beløb sammenlignet med at statsbudgettet er på ca. 25 mia. dollars. Rusland ender måske endda med at have balance på budgettet. Dog er en del af pengene uden tvivl brugt på Tjetjenien offensiven, som ikke har været billig. Det skal nævnes, at olie priserne igen er faldende i slutningen af 1999.

Dansk Selskab for Kaukasus er en forening for forskere og interesserede med interesse for Kaukasusregionen.
Foreningens formål er at tilvejebringe et tværfagligt forum for koordinering og styrkelse af forskningsaktiviteter og informationssøgning for personer og institutioner, der beskæftiger sig fagligt med Kaukasusområdet. Herunder at fremme studiet af Kaukasusregionen historie, kultur og politiske, økonomiske og geografiske forhold. Selskabet blev dannet i foråret 1997.Læs mere...

Gymnasierne melder om en kraftigt svigtende interesse for at studere russisk. Tallene taler deres tydelige sprog. I begýndelsen af 90'erne lå tallet på ca. 400-500. Men en nedgangsperiode i russisk økonomi har også taget antallet af studende med sig i faldet. Af 1.G.'ere har kun 180 valgt russisk som fremmedsprog. Det er det laveste tal nogenside. Tallene er naturligvis alarmerede. Erhvervslivet vil uden tvivl få et problem med at rekrutere danske russisktalende medarbejdere til deres export afdelinger i de kommende år.

DFDS Dantransport satser nu på Østeuropa, og har overtaget 67 % af aktierne i Speditions firmaet Interforward i Tjekkiet.

Nyhedsmail

Såfremt du ønsker en mail tilsendt i forbindelse med nye udgivelser af Øst Magasinet og andre aktiviteter, så udfyld tilmelding. Denne service er gratis.

Næste udgave af Øst Magasinet udkommer d. 20. februar. 2000. Indlæg, pressemeddelelser og kommentarer kan sendes til redaktione.