Ny præsident i Litauen
af Redaktør Allan Loumann Lissau, Øst Magasinet

Litauen afholdt præsident valg i starten af januar, og noget overraskende tabte den siddende præsident Adamkus til hans modkandidat Rolanda Paksas. Meningsmålingerne havde spået Adamkus en nem sejr, som følge af Litauens optagelse i EU og NATO. Men disse resultater var tilsyneladende ikke nok, og Paksas fik 54,51% af stemmerne i anden valgrunde. Rolanda Paksas er 46 år, samt har en solid politisk erfaring, både som statsminister og borgmester i Vilnius.   

Serbiens præsident ønskes udleveret
af Redaktør Allan Loumann Lissau, Øst Magasinet

Serbiens præsident Milan Multinovic trådte ved årsskiftet tilbage fra sit embede. Multinovic er efterlyst af FN's krigsforbryderdomstol i Haag, men har haft immunitet ifølge serbisk lov. Denne immunitet er nu ophævet ved afhændelse af præsident embedet, og han er blevet begæret udleveret. Det er dog yderst tvivlsomt om de serbiske myndighder vil udlevere ham. Multinovic mistænkes for at have deltaget i planlægningen af angrebet på Kosovo i slutningen af 1990erne.

Ugyldigt præsidentvalg i Montenegro
af Redaktør Allan Loumann Lissau, Øst Magasinet

Montenegro afholdt præsidentvalg i dec. 2002. Resultatet blev et ugyldigt valg, som følge af en kraftig boykot af valget.
Kun ca. 46% af gik til valg. Dermed var valget ugyldigt, da valgdeltagelsen skal være mindst 50%. Boykotten var arrangeret af tilhængere af et samlet Serbien Montenegro. Der har ligeledes været mange politiske skandaler, som har svækket tilliden til politikerne i Montenegro. Det ugyldige valg får dog ikke umiddelbart de store politiske konsekvenser. Premierminister Djukanovic sidder fortsat solidt på magten. Han havde tidligere posten som præsident, men trådte for en måned siden tilbage, og tog den mere magtfulde post som premierminister. Det forventes, at valgloven laves om, så der kan gennemføres valg med mindre end 50% deltagelse, samt at der i løbet af foråret afholdes omvalg.

Rusland samarbejder med Saudi Arabien
af journalist Tina Altenburg, Øst Magasinet

Rusland har besluttet sig for at indgå i et helt nyt samarbejde med Saudi Arabien og de andre olieproducerende lande i OPEC. Samarbejdet drejer sig om at forhøje kvoterne for olieproduktionen, så der ikke opstår mangel på olieforsyninger. Olieprisen er nemlig usædvanligt høj for øjeblikket og har i stykke tid været over 30 USD per tønde. OPEC ser helst, at olieprisen bevæger sig mellem 22 og 28 USD per tønde. Den høje oliepris skyldes udsigterne til en krig mod Irak samt den senere tids uroligheder i Venezuela, der er et af verdens største olieproducerende lande. Rusland er ikke medlem af OPEC og plejer at være imod princippet om at regulere olieproduktionen ved hjælp af kvoter. På den anden side kan den meget høje oliepris påvirke verdensøkonomien – og dermed også Ruslands økonomi – negativt.

Russiske importkvoter truer dansk eksport
af journalist Tina Altenburg, Øst Magasinet

Rusland har besluttet at indføre kvoter for import af oksekød, svinekød samt fjerkræ. Beslutningen bliver opfattet som en reaktion på EU’s beslutning om at indføre kvoter på importen af korn fra Rusland og Ukraine. Den russiske beslutning frygtes at ramme Danmarks eksport til Rusland. Danmark står bl.a. for en fjerdedel af den samlede russiske import af svinekød. Den kommende importkvote på svinekød er sat temmelig højt – ved 450.000 tons – så svinekødsproducenterne bliver ikke ramt lige her og nu, men de vil jo gerne have mulighed for at øge eksporten til Rusland, og det kan de ikke med den nye kvote. Danske Slagterier har udtrykt bekymring over situationen og mener, at det går imod intentionerne om frihandel.

Aftale om at TIR-ordningen fortsætter
af Redaktør Andrej Sivertsev, Øst Info

Den internationale vognmandsorganisation International Road Transport Union (IRU) har indgået en aftale med de russiske toldmyndigheder, der indebærer, at et varslet bortfald af TIR-forsikringsordningen i Rusland fra den 25. december på grund af problemer med smugleri og svindel er blevet opgivet. Diskussionerne herom, der har varet et års tid, nåede et højdepunkt i midten af december, hvor IRU sagde, at Rusland ville blive udelukket fra TIR-ordningen fra den nævnte dato. Dette ville ifølge økonomer få alvorlige følger for de europæiske im- og eksportfirmaer og for Ruslands eksport af andre varer end energi. Efter at FN's Økonomiske Kommission for Europa intervenerede i forhandlingerne lykkedes det imidlertid at nå frem til en aftale, ifølge hvilken Den Statslige Toldkomité i Rusland skal forfølge de smuglere, der misbruger TIR-ordningen til at få forbrugsvarer ind i landet uden at betale told, ligesom toldmyndighederne skal standse alle sager ved domstolene, som er anlagt i et forsøg på at få den skyldige told betalt af internationale forsikringsgivere. Indtil da havde toldmyndighederne insisteret på, at IRU's forsikringsgivere måtte betale f.eks. i tilfælde, hvor russiske svindlere opretter fiktive firmaer, som forsvinder igen efter at have modtaget gods transporteret efter TIR-ordningen. Ifølge kilder tæt på forhandlingerne gik præsident Putin selv ind i forløbet for at løse problemerne. Det hænger måske sammen med, at Putin har sat Ruslands optagelse i WTO som en topprioritet, og at problemerne med IRU ville kunne skade de snart 10-årige forhandlinger om Ruslands
optagelse i verdenshandelsorganisationen. TIR-systemet er en garantiordning, hvor der stilles garantier for betaling af tolden over for toldmyndighederne. Ordningen blev i sin tid etableret via FN og IRU, og den omfatter 53 lande i dag. I Danmark administreres ordningen af organisationen Dansk Transport og Logistik. Læs mere i Nyhedsbrevene "Baltisk Erhverv" og "Russisk Erhverv.

Mange estere vil måske søge arbejde i EU
af Redaktør Andrej Sivertsev, Øst Info

Det estiske opinionsfirma ES Turu-Uuringute har foretaget en undersøgelse i november, ifølge hvilken 52 pct. af de adspurgte estere vil overveje at finde et arbejde i udlandet efter Estlands optagelse i EU. Ifølge undersøgelsen er det især de yngre mænd med en længere uddannelse, som er interesseret i at finde arbejde i udlandet, og som begrundelse herfor angiver de interesserede bedre karrieremuligheder, højere levestandard og bedre sociale ordninger som de vigtigste grunde. Sverige, Finland, England og Danmark blev angivet som de mest sandsynlige mål for fremtidig beskæftigelse. Ifølge Alice Lugna, der er leder af informationsafdelingen i arbejdsmarkedsstyrelsen, giver undersøgelsen ikke nogen grund til panik, idet alle de tidligere lignende undersøgelser har vist, at de fleste indbyggere i Estland ikke har undersøgt mulighederne for at arbejde i udlandet nærmere. Hun mener, at bl.a. dårlige sprogkundskaber er en barriere i forhold til esternes arbejdssøgning i udlandet. Læs mere i Nyhedsbrevene "Baltisk Erhverv og Russisk Erhverv.

Hvad betyder EU’s østudvidelse for erhvervslivet
af EU Konsulent Peter Fjerring, Eurocenter

EU’s østudvidelse indebærer det perspektiv for danske virksomheder, at det indre marked med de fælles EU-regler vil blive udstrakt til ti nye medlemslande med tilsammen 75 mio. forbrugere.
Det indre marked omfatter snart 25 lande. Selvfølgelig skal man have realistiske forventninger om, hvor hurtigt EU-reglerne kan fungere på samme måde i ansøgerlandene som i EU-landene. Men i løbet af de kommende år vil de fælles vilkår for virksomhederne i EU således komme til at gælde i Central- og Østeuropa på områder som f.eks. standardisering og certificering af industriprodukter, offentlige udbud, statsstøtte, miljølovgivning og beskyttelse af varemærker.
Dertil kommer, at de central- og østeuropæiske landes forestående optagelse i EU også er med til at sætte gang i økonomien. Det seneste årti har Central- og Østeuropa med årlige vækstrater på typisk 4-5% ligget væsentligt over den økonomiske vækst i EU-landene. Selvfølgelig skyldes denne vækst i høj grad omstillingen fra planøkonomi til markedsøkonomi, men EU’s østudvidelse er også med til at sætte gang i økonomien.
For at ansøgerlandene kan leve op til kravene til at komme med i EU, skal de foretage omfattende investeringer i:

• infrastruktur
• miljøbeskyttelse
• en opgradering af industriproduktionen og
• landbruget.

Investeringerne betyder, at disse erhverv kan være konkurrencedygtige, når ansøgerlandene kommer med i EU. En del af disse investeringer sker under EU’s øststøtte.

Vigtige nærmarkeder
Når vi bør interessere for, at Central- og Østeuropa kommer ind under de fælles spilleregler i det indre marked og at økonomien er i fremgang i ansøgerlandene, skyldes det de efterhånden omfattende danske forretningsaktiviteter i Central- og Østeuropa.
Dels har der været en stigende dansk eksport til de central- og østeuropæiske lande – f.eks. er den danske eksport til Polen det seneste årti syvdoblet (til 7,2 mia. kr. sidste år). Dels er der mange danske virksomheder, der har etableret sig i Central- og Østeuropa. I det største ansøgerland, Polen, har for eksempel flere end 400 danske virksomheder etableret sig. En stor del af de danske virksomheder, der har søgt til Central- og Østeuropa, har gjort det for at placere produktionen et sted, hvor omkostningsniveauet er lavere end i Danmark med hensyn til lønninger, råvarer og energipriser.
Når Central- og Østeuropa kommer med i EU, vil markedsvilkårene på disse vigtige nærmarkeder blive stadig mere lig dem, der gælder i EU. Det kan være med til at skabe grundlag for nye danske aktiviteter i de kommende EU-lande.
Nu skal man passe på med at drage alt for skråsikre konklusioner på baggrund af en bestemt undersøgelse eller analyse, men samtlige undersøgelser af danske virksomheders muligheder i Central- og Østeuropa peger på fortsat fremgang.
Det gælder også rapporten "The Challenge of EU Enlargement", som Danmarks Eksportråd udgav i maj 2002. Heri analyseres Danmarks eksportmuligheder i de 12 kandidatlande (de ti nye EU-lande plus Rumænien og Bulgarien). Danmarks eksport til disse lande beløb sig i 2001 til 16,8 mia. kr. Danmarks Eksportråd har på baggrund af økonomiske modelberegninger fundet frem til, at der vil være et potentiale for den danske eksport til de 12 lande på 66,8 mia. kr. i 2008 og hele 90,8 mia. kr. i 2015.

Russisk bilpark moden til reparation
af Redaktør Mogens Lange, Danmarks Eksportråd

De seneste års positive tendenser i den russiske økonomi har givet den russiske forbruger flere penge mellem hænderne i kraft af øget lønudbetaling samt skiftende præferencer til fordel for flere udenlandske producenter. Dette resulterer i muligheder for danske producenter af reservedele til bilindustrien, der kan benytte chancen til at gøre sit indtog på dette store marked. Der eksisterer i dag over 22 millioner biler i Rusland, fordelt på 153 stk. pr. 1000 indbyggere, hvilket er en del under det europæiske gennemsnit. En stor del af disse er reparationsmodne, hvilket kan ske med danske reservedele. Omkring 50% af bilparken er over 10 år gammel. Det vurderes af sektoreksperter, at markedet vil vokse mange år endnu og fra officielt hold vurderes det, at det samlede input af biler til markedet i 2005 kun vil udgøre omkring 50% af efterspørgslen.
Handelsafdelingen på den Danske Ambassade i Moskva er i øjeblikket ved at udarbejde en rapport om automobilmarkedet i Rusland, som vil udkomme primo 2003.