Øst Magasinet: juni/aug 00 no. 13

Så har Putin fået sin nye regering på plads. Han valgte den tidligere finansminister Kasyanov som premierminister. Kasyanov's udnævnelse forløb, i modsætning til tidligere under Jeltzin, uden de store problemer. Han blev hurtigt godkendt i dumaen, hvilket er et krav i den russiske forfatning. Sidste parlamentsvalg har givet Putin et behageligt flertal i Dumaen. Og det flertal har han brug for. Han har annonceret en ny skatte reform med en ens skatte pct. for alle og en forøget kamp mod fattigdom. Svære opgaver. Putin har under nylige rejser, i bla. Tyskland hos kansler Schröder, talt meget for muligheden for investeringer i Rusland. Men dårlige erfaringer med korruption og besværligt bureaukrati skræmmer mange vestlige virksomheder. Men om ikke andet, så fik Putin den besked med hjem.
Et nyt forslag om afskaffelse af guvernør-styret i republikkerne er forhåbentligt et udtryk for dette. Mange guvernører kører deres områder som små kongeriger med udbredt korruption til følge. Putin ønsker nu, at erstatte det gamle guvernørvælde med 7 overordnede guvernører, altså en centralisering af magten. Tanken med decentraliseringen var øget nærdemokrati, men det har ikke fungeret særligt godt. At guvernørene ikke er særligt interesseret i dette forslag er forudsigeligt. De bekæmper da også forslaget med alle midler. For at skabe sådanne ændringer er Putin nød til at have 2/3 flertal i Dumaen. Det skal vise sig om han han får sin vilje, når Dumaen kommer hjem fra sommerferie (starter 1. juli). Under alle omstændigheder, så er forventningerne til kommende reformer store.

Økonomisk fremgang i Østeuropa

I en netop udgivet rapport fra EBRD, den europæiske bank for genobygning og udvikling, tegnes et pænt billede af de østeuropæise økonomier. Vækstraterne har været betydelig bedre end forventet. EDRD regner med at den økonomiske fremgang vil blive på 3,6% i år. Og det er bedre end EBRD's vurdering i nov. 1998 på 3,2%. Prognosen viser en markant udvikling i det sidste år. Det understreger, at den finansielle krise i Rusland, samt Kosovo krigen harhaft en mindre effekt end forventet. Der forventes fortsat gode muligheder for vækst, og det gælder faktisk alle de 26 lande under EBRD forretningsområde. Men der gives også advarsler, særligt har reform proccessen i de forskellige lande haft for lidt fart på. Der er mange planer, men det kniber med at realisere reformerne. Særligt vedrørende Rusland har væksten været markant, med en forventet vækst på 1% til en realiseret på 3,2%. Denne vækst er båret af rubeldevaluering, og dermed bedre hjemmemarked, et lavt renteniveau, reduktioner i lønninger, samt en god pris for råolie. Men reform processen må have mere fart på for, at bevare dynamikken i den russiske økonomi, ellers forventes den høje vækstrate at falde.

Tvivl om Kosovo ødelæggelser

Der har i de forløbende måneder været rejst tvivl om oplysninger i forbindelse med Kosovo krigen. En analyse i Newsweek fremførte, at de officielle statistikker var behæftet med stor usikkerhed. Efter 78 dages bombninger havde NATO ødelagt bla. 120 serbiske kampvogne og 220 mandskabsvogne. Disse tal drages nu i tvivl. Den Jugoslaviske hær gennemførte med stor succes en attrap aktion, som medførte disse forkerte tal. Årsagen var den høje flyve højde, som piloterne skulle benytte. De rigtige tal må imidlertid forefindes. Det var uden tvivl muligt, at tælle de kampvogne og andet udstyr, som forlod Kosovo ved krigens afslutning. Men sådanne tal er ikke oplyst. Serberene har selv angivet, at de mistede 13 kampvogne i Kosovo.
Amnesti International har ligeledes været på banen med en rapport, som kritiserede NATO for en række bombninger foretaget under krigen. Her drejer det sig hovedsageligt om fejlbombingerne på flygninge, den kinesiske ambassade, samt bombning af radiobygningen i Beograd. NATO har afvist beskyldningerne.
Men baggrunden for begge rapporter er i virkeligheden den flyve højde, som piloterne anvendte. Med den undgik NATO tab, men selv med moderne teknik er det ikke muligt, at skelne alt fra stor højde, det være sig flygtninge eller kampvogn attrapper. Og det medfører naturligvis fejl. Fejl, som i fremtidige konflikter må udgås.

Russisk note til Danmark

Det amerikanske ønske om at udbygge deres missil forsvar har nu fået en udløber til Danmark. Målet er at nedskyde missiler fra slyngel stater. Denne form for forsvar er imidlertid imod ABM traktaten, som forbyder denne form for systemer. USA har prøvet på at overtale russserne til lempe på aftalen, hvilket de har afvist. Russerne har ikke midler til at udvikle lignende systemer, og ser nu for sig at deres nuværende missil systemer bliver udkonkurreret. Det vil få betydning for atom balancen. USA har imidlertid fundet et hul i aftalen. Den forbyder nemlig ikke udviklingen af systemerne, men selve opstillingen. Clinton har givet tilladelse til, at forskerne kan fortsætte, og håber så på at finde en løsning i mellemtiden.
Men for et sådant system har brug for baser, og her er Grønland en oplagt mulighed. Det har fået det russiske udenrigsministerium til at sende en meddelelse til Danmark, om at en eventuel opstilling vil være i strid med ABM-traktaten. Og at Danmark vil medvirke til et brud, såfremt vi tillader opstillinger. Danmark udenrigsminister Helveg Petersen har udtalt, at den danske politik fortsat bygger på beslutninger fra 1987. Her besluttede et dansk flertal, at baser på Grønland ikke må bruges i strid med ABM-traktaten.

Mere uro i Jugoslavien

Det er snart blevet kutyme, at Øst Magasinet omtaler attentater i Jugoslavien. Denne uhyggelige tendens ser ikke ud til at ville stoppe. Denne gang var det oppotitions politikeren Vuk Draskovic, som var udsat for et attentat. 2 attentatmænd angreb Vuk Draskovic's hus med maskinpistoler. Han var alene hjemme og undgik med nød og næppe at blive dræbt. Han var også udsat for et attentat sidste år, hvor en lastbil påkørte hans bil. To af Draskovics medarbejdere blev ved den lejlighed dræbt. Opklaringen af begge attentater synes at være resultatløse. Draskovis beskylder det hemmelige politi for, at stå bag attentaterne. I mellemtiden er sikkerheden omkring Draskovic øget kraftigt, da han forventer nye forsøg.
En nær allieret af Milocevic, Bosko Perocevic var leder af socilistpartiet i Vojvodina. Han blev myrdet under en landsbrugsmesse i maj måned. Hans morder var en ældre mand, faktisk Perocevic's nabo. Årsagerne til mordet er endnu ikke klarlagte.
Disse 2 attententater kan nu føres til den efterhånden lange liste over mord og mordforsøg på højtstående politikere og forretningsfolk i det sidste halve år.
Der har ligeledes været fornyet uro i Beograd. Regeringen har beordret lukning af tv stationen Studio B og radiosationen B92. Begge anklaget for statsfjendtlig virksomhed. Resultatet var en demonstration i Beograds gader, bla. arrangeret af bevægelsen "OTPOR", en regeings fjendlig studenter organisation. Der er blevet foretaget et stort antal arrestationer af medlemmer, som ligeledes beskyldes for statsfjendtlig virksomhed. Organisationen er under under hårdt pres fra myndighederne, og der kan forventes yderligere tiltag mod dem.

Moskva's hotelpriser topper

Moskva's hotelpriser hører, som bekendt, til nogle af de dyreste i verden. I hvert fald hvis man ønsker at bo centralt. Men nu har Moskva indtaget førstepladsen i europa foran Venedig. Gennemsnitsprisen for et hotelværelse i moskva er 1710 kr. pr. nat. København indtager 11. pladsen med et gennemsnit på 1405 kr. pr. nat. Det skal dog nævnes at disse priser overgås på verdenplan af bla. New York med en gens. pris på 1980.

Ny flyrute direkte til Ukraine

Det ukrainske flyselskab UIA starter nu med direkte flyvninger fra København til Kiev og retur. Selskabet bliver dermed det første ukrainske selskab som flyver til København. Flyningerne foregår 2 gange om ugen, mandag og fredag.

Ferie på MIR

To russiske kosmonauter har nu udbedret skaderne på den aldrende rumstation MIR. Selskabet bag renovationen MIRCORP tilbyder nu rumturisme. Og det har en amerikansk mangemilionær Dennis Tito sagt ja til. Prisen er 20 mill. dollar eller ca. 160 millioner kr. Tito er forhenværende rumforsker, som har startet sit eget investeringsselkab. Og det med stor succes. Succes nok til at betale den store regning. Den 10 dage lange mission er planlagt til at foregå i 2001. Han vil stå for filmning og dokumentation. Med ham vil være 2 russiske kosmonauter, som vil foretage kommerciel forskning. Hermed får MIR nu for alvor et nyt liv, og bliver indledningen til en ny type turisme; Rumturisme.
Men vi skal ikke regne med, at der kommer rumrejser på tilbud de første par år.

Nyhedsmail

Såfremt du ønsker en mail tilsendt i forbindelse med nye udgivelser af Øst Magasinet og andre aktiviteter, så udfyld tilmelding. Denne service er gratis.

Næste udgave af Øst Magasinet udkommer d. 28. aug 2000. Indlæg, pressemeddelelser og kommentarer kan sendes til redaktionen.