|
MiIocevic i Haag Så
skete det! Milocevic blev udleveret. Måske forventet og så alligevel en
overraskelse! Selve udleveringen blev foranstaltet af serbiske regeringschef
Zoran Djinzic, og må betegnes som et internt kup. Djinzic trodsede hermed
Jugoslaviens præsident Kostunica og Jugoslaviens forfatningsdomstol. Der
gemmer sig uden tvivl et internt opgør i kulissen. Med Milocevics
udlevering skabes en ny situation i Jugoslavien. Politisk kan det medføre
en opløsning af Forbundstaten Jugoslavien, hvilket højeste sandsynligvis
er Djinzic ønske. Nu vejrer Monterineren endelig seriøst en mulighed for
løsrivelse.
Med Forbundstatens opløsning bliver Kostunica arbejdsløs som Jugoslavisk
præsident, og Djeincin vil sidde med den ubetingede magt i Serbien. En
række vestlige donor lande lovede efter udleveringen omgående økonomisk
støtte som tak, efter sigende omkring 11 mia. Penge som absolut godt kan
bruges i det nedbrudte Serbien.
Med overførslen til Krigsforbryder domstolen i Haag venter nu en ubehagelig
retsag. Milocevic vil indledningsvis blive tiltalt for forbrydelser i
Kosovo. Milocevic har udtalt, at han ikke anerkender domstolen, men medvirke
skal han nu nok. Spørgsmålet er om det er muligt at bevise en direkte
forbindelse mellem Milocevic og krigsforbrydelserne. Han vil benægte, og
angive at soldaterne handlede på egen hånd. Han vil dog sikkert kunne
dømmes for sit overordnede ansvar. Retsagen vil uden tvivl bringe nyheder
for dagen. Særligt referater fra møder mellem vestlige ledere og
MiIocevic, som de støttede i mange år. Men vi må vente og se!

Ex-Kong Simeon vinder
i Bulgarien Den tidligere fordrevne Kong Simeon er nu vendt
politisk tilbage i Bulgarien. Han fik 120 pladser i parlamentet med det
nydannede Nationale Bevægelse. Det er ingen hemmelighed at Bulgariens
økonomi er i en dårlig forfatning med stigende fattigdom og
arbejdsløshed. Simeon har lovet at vende skuden på 800 dage. Om det så
kan lade sig gøre, det får vi se. Mange tvivler. Men Bulgarene valgte at
give ham chancen. Simeon har levet i exil siden han som barn måtte flygte
efter den kommunistiske magtovertagelse.
Helt uafhængig bliver den Nationale bevægelse dog ikke. De manglede en
enkelt plads for at have det totale flertal i parlamentet, som har 240
pladser. Det bliver derfor nødvendigt at samarbejde med de øvrige partier
i Parlamentet.
Serbiske desertører
sendes hjem Unge mænd som deserterede fra krigstjeneste i
Jugoslavien og som flygtede til Danmark skal nu sendes hjem. Det skyldes en
ny jugoslavisk lov, som giver amnesti til desertører. Hermed afsluttes en
lang række asylsager i Danmark. Der er dog i særlige tilfælde givet
opholdstilladelse. Der foreligger p.t. ca. 25 sager af denne art ved
flygtningenævnet.
Østudvidelse koster Der
er nu udgivet to rapporter, en fra Europa parlamentet og en fra Dresner
Bank, som bekræfter hvad de fleste vel ved. EU kan ikke opretholde
landbrugsstøtteordningerne efter optagelse af de nye EU ansøgerlande, som
f.eks. Polen. Disse støtteordninger vil blive spængt i løbet af kort tid.
Det betyder at lande som Spanien og Irland må give afkald på store
subsidier. Særligt Irland markede deres nervøsitet ved denne udvikling ved
at afvise Nice traktaten i en folkeafstemning. Denne traktat indeholder
planerne for den landes optagelse.
Irlænderne er ikke de eneste som er nervøse. Ligeledes franskmændene
frygter fjernelse af landbrugsordninger og Tyskland frygter at blive
oversvømmet af billig polsk arbejdskraft.
Naturgas til Polen Det
statsejede naturgas og olieselskab DONG har indgået en aftale med det
polske naturgasselskab POGC. Aftalen betyder årlige leveringer af naturgas
til Polen af en værdi på ca. 2 mia. kr. Et godt tilskud til statskassen.
Der skal til formålet bygges en pipeline fra Danmark til Polen på 230 km
til en pris på ca. 2,5 mia kr. Naturgassen vil ifølge planen kunne stømme
til Polen i 2003. Gassen skal i Polen være med til at erstattede de stærkt
forurenede brændsler.
En spion taler ud! Robert
P. Hannsen forårsagede for nogle måneder siden en diplomatisk krise mellem
USA og Rusland. Den kolde krig er måske forbi, men spionerne arbejder
videre. Hannsen har efter al sansynlighed arbejdet for russerne i mere end
20 år. Han er belønnet med kontante dollars og diamanter. Han arbejdede i
den centrale kontraspionage afdeling i Langley, Virginia. En ideel
placering, som beskyttede ham i mange år. Han blev til sidst fældet af en
afhopper fra russerne, som informerede amerikanerne om at der var en
muldvarp i deres rækker. Man prøver nu på at beregne den skade, som han
har forvoldt gennem årene. Men det er svært, det kræver Hannsens
medvirken til opklaringen. Og den får man nu. Efter spionsagen mod Aldrich
Ames indførte man en lov, som kan give dødsstraf for særlig hård
spionage. Denne lov har den amerikanske regering ønsket at benytte. Men nu
man indgået en aftale, hvor Hannsen taler ud og til gengæld slipper med
livstids fængsel. Dertil kommer at hans kone og børn vil få udbetalt en
del af hans tjenestepension. Der vil falde dom om ca. et år, tid nok til at
Hanssen kan fortælle alle detaljer. Dommen er der ikke den store tvivl om;
sandsynligvis livstid uden mulighed for prøveløsladelse.
Eksport sites
hjælper dig
Det Danske Handelskammer deltager i et nyt eksportinitiativ på nettet
med websitet: www.chamberpass.com.
Der er tale om et samarbejde mellem en lang række nationale handelskamre.
Målet er at at formidle information i forbindelse med etablering af
eksport. Et besøg værd! Besøg ligeledes Danmarks Eksportråds nye
website: www.smv-portalen.dk,
som ligeledes hjælper virksomheder igang med eksport. Her finder du bla.
andet en eksport selvtest til din virksomhed. Her klarlægges stærke og
svage sider, samt forslag til videre forløb.
|
Sponsor |
Projekt
Øst
Projekt Øst hjælper børnehjem i Skt. Peterborg området.
Foreningen har ca. 1000 medlemmer, og udfører et stort humanitært
arbejde for børn. |
|
Nyhedsmail |
| Såfremt
du ønsker en mail tilsendt i forbindelse med nye udgivelser af Øst
Magasinet og andre aktiviteter, så udfyld tilmelding.
Denne service
er gratis. |
Næste udgave af Øst Magasinet udkommer
d. 10. aug 2001. Indlæg, pressemeddelelser og kommentarer kan
sendes til redaktionen.
|