|
|
Indhold:
1.
Artikler
 Fly
kollision undersøges fortsat
Boven fra
Kursk hævet
Jagten på Karadzic fortsætter
G7
bliver G8
Oversvømmelser i Kaukasus
EU-Ukraine topmøde i København
Besøg af Ungarns Premierminister
Danida's årsberetning 2001
EU østudvidelse rykker tættere på
Rusland: EU partnerskab, ikke medlemskab
Privatisering af russisk landbrugsjord
Ny bog: Bulgarien - mere end et
strejf af Orienten 2.
Baggrund
Et
Europa
af Statsminister Anders Fogh Rasmussen
3. Investering i Østeuropa
Markedskommentar Juni 2002
af Jyske Invest4. Russisk Erhverv
Energireformer i energisektoren er udsat
af Øst Info
5. Baltisk Erhverv
Estlands
underskud på betalingsbalancen stiger
af Øst Info
6. Månedens bog
7. Nye links
8. Nyhedsgruppen 9. Næste udgivelse
|
1. Artikler |
Fly kollision undersøges fortsat En
kollision mellem et russisk passagerfly og et Boring fragt fly medførte 71
dræbte, heref ca. 50 børn fra Rusland. Den forfærdelige nyhed medførte
omgående landesorg i Rusland, samt forfærdelse i det sydlige
Tyskland.
De sorte bokse fra flyene er fundet og undersøges nu af tyske og russiske
eksperter i fællesskab. Målet er at finde årsagen til ulykken. Umiddelbart
mente myndighederne, at det russiske fly ikke havde reageret på advarsler
fra flyvelederen i Zürich. Det er dog senere blevet fastslået, at piloterne
fik besked ca. 50 sek. før kollisionen. Det er også blevet konstateret, at
bemandingen i flyvelederkontrollen ikke var i orden. Dertil kom et
varslingsystem, som var ude af drift, pga. vedligeholdelse. En endelig
afslutning på skylds spørgsmålet forventes med en rapport efter
gennemgangen af de sorte bokse. Den forventes snarest.
Boven fra Kursk hævet Den
russiske flåde har hævet boven af den forulykkede ubåd Kursk. Kursk sank
i august 2000. Den russiske flåde mistede derved en af sine mest moderne
ubåde, samt alle 118 ombordværende søfolk. I forbindelse med bjergningen
i oktober 2001 valgte man at skære ubådens næse(boven) af først. Her
opbevares torpedoerne. Man frygtede, at den ellers vil brække af under en hævning.
Afsavningen skete med en fjernstyret sav, som blev placeret på begge sider
af ubåden. Man borede desuden 24 huller i det resterede skrog. Her blev
kabler fastgjort. Den samlede hævning blev foretaget af 24 kraner, som
løftede skroget op til en pram. Herefter blev ubåden sejlet til Murmansk.
Det lykkedes ved bjerge ligene af 115 søfolk. Det hele
lyder kompliceret, og det var det også!
Der har fortsat været fremsat forskellige teorier om årsagen til ubådens
forlis. Det er dog bekræftet af den russiske flåde, at uheldet med største
sandsynlighed skyldes en fejl i en torpedo. Denne torpedo type er herefter
fjernet fra samtlige russiske ubåde. Undersøgelser af den bjergede bov har
ikke givet nye oplysninger. De sidste rester på havbunden vil efter den
officielle færdigørelse af bjergninen blive bortsprængt af den russiske
flåde.
Jagten på Karadzic fortsætter NATO
styrker har igen gjort et forsøg på at fange den eftersøgte
krigsforbryder Karadzic. En større aktion med undersøgelse af Karadzic's
hjem i Pale, i det østlige Bosnien, gav intet resultat. NATO styrkerne har
tidligere været kritiseret for, ikke energisk nok at, forsøge at opspore
Karadzic. Det samme gælder den eftersøgte General Mladic, som ligeledes
formodes at opholde sig i Bosnien.
G7 bliver til G8 Lederne
af verdens førende industri nationer mødtes sidst i juni til et top møde i
Canada. Gruppen består af USA, England, Canada, italien, Frankrig, Tyskland
og Rusland. Rusland's Præsident Putin deltog i mødet. Det blev på mødet
besluttet, at Rusland bliver fuldgyldigt medlem i 2006. G8 landene blev
desuden enige om at yde Rusland økonomisk hjælp til at sikre atomlagre og arsenaler. Hjælpepakken vil udgøre ca. 150 mia. kr. over de
næste 10 år.
Oversvømmelser i Kaukasus
Kraftige oversømmelser som følge af mange
dages nedbør har medført katastrofetilstand i det sydlige Rusland,
i Kaukasusområdet. Værst er det gået ud over Stavropol-regionen. Mange
bække blev forvandlet til floder, som oversvømmet bebyggelser og
veje. Flere end 200 personer frygtes omkommet. Der er et stort antal
savnede, men der er blevet bekræftet ialt 46 omkomne. Vandmasserne har
drevet over 75.000 mennesker på flugt, oplyser det russiske indenrigsministerium. Der har ligeledes på grænsen til Tjetjenien været
store oversvømmelser med meldinger om omkomne.
EU-Ukraine topmøde i
København
Ukraine's præsident Leonid Kuchma besøgte i
anledning af EU's topmøde Danmark den 4. juli. På topmødet drøftedes en række emner. Der var særligt
fokus på Ukraines status som en af Unionens nye naboer efter udvidelsen,
samarbejde mellem EU og Ukraine om krisestyring, økonomisk samarbejde og
samarbejde om retslige og indre anliggender. Endvidere drøftede man
aktuelle internationale spørgsmål, herunder Mellemøsten, Moldova og
nedrustning. I forbindelse med topmødet blev der indgået en aftale om
samarbejde om videnskab og teknologi mellem EU og Ukraine. I den fælles
erklæring bekræfter
partene det fælles ønske om at
styrke det strategiske partnerskab på grundlag af partnerskabs- og
samarbejdsaftalen. EU anerkendte ligeledes på mødet, at Ukraine har gjort
fremskridt med de politiske og økonomiske reformer. Samtidig gjorde EU det klart, at en styrkelse af
Ukraines demokratiske institutioner, retssikkerhed og markedsøkonomi er afgørende
for Ukraines udvikling og for et styrket forhold til EU.
Statsminister Anders Fogh Rasmussen fremhævede, på det efterfølgende
pressemøde, tre væsentlige resultater fra mødet:
1. Behov for fortsat tilpasning i Ukraine.
Eninghed om styrkelse af arbejdet for at tilpasse landets
lovgivning og standarder til forholdene i EU.
2. Støtte til Ukraines mål om WTO-medlemskab og målsætningen
om fuld markedsøkonomisk status.
Ukraine må fortsætte sine strukturelle og økonomiske
reformer med henblik på at opnå fuld markedsøkonomisk status. EU vil
fortsat støtte Ukraine på dette område.
3. Grænsekontrol.
EU vil fortsat yde bistand til forbedret grænsekontrol.
Besøg af Ungarns
premierminister
Den ungarske premierminister Péter Medgyessy
besøgte Danmark onsdag den 10. juli. Statsminister Anders Fogh Rasmussen havde et møde og
efterfølgende frokost med Péter Medgyessy på Marienborg. Ungarn
forhandler for øjeblikket om optagelse i EU. Ungarn blev sammen med Polen
og Tjekkiet medlem af NATO i 1999. Forhandlingerne
om Ungarns optagelse var i EU var centrum for samtalerne med den ungarske
premierminister. Det danske formandskabs ambition er at afslutte udvidelses
forhandlingerne med op til 10 lande på topmødet til december. Statsministeren
udtalte efter mødet:
"Vores drøftelser fokuserede på EU’s udvidelse.
De bekræftede, at Ungarn er kommet langt i dets forberedelser til
medlemskab af EU. Jeg er imponeret over de opnåede fremskridt. Der udestår
nu alene et mindre antal problemer. Ungarn har således et godt udgangspunkt
for at afslutte optagelsesforhandlingerne under det danske EU-formandskab.
Danidas årsberetning 2001
Danida har netop udgivet årsberetning for 2001.
Her følger redegørelsen for aktiviteter på Balkan:
Afslutningen af Kosovo-konflikten indebar en afgørende ændring i
mulighederne og behovet for dansk bistand til regionen. For at sikre en
markant, synlig og koordineret indsats blev en handlingsplan for dansk
bistand til det vestlige Balkan udarbejdet i juni 1999. Planen udstak et
humanitært spor, der gradvist skulle afløses af en egentlig
genopbygningsindsats. Den største indsats har ligget i Kosovo, men på
grund af krisens regionale karakter er der også blevet ydet assistance i
naboområderne – Makedonien, Serbien/Montenegro og Albanien. Det har fra
starten været klart, at genopbygningsbistanden til Kosovo og det øvrige
vestlige Balkan ikke skulle have en længerevarende karakter. Indsatsen
forventes således afsluttet i løbet af 2003.
I Kosovo, hvor en række danske NGO’er sammen med lokale
partnere gennemfører aktiviteter, arbejdes der målrettet for at sikre
samspillet mellem genopbygning af boliger, el-, vand- og miljøsektor,
minerydning, sundhed og psykosociale aktiviteter. Der lægges vægt på at
opnå en synergieffekt mellem den militære og den civile danske indsats. I
2001 blev givet dansk støtte til genopbygning af 645 boliger. Den danske
indsats tager i videst muligt omfang hensyn til den etniske balance i
Kosovo. 2001 markerede også det år, hvor man kunne erklære
minerydningsarbejdet for afsluttet.
Den danske overgangsbistand til Albanien har til formål at
lette landets overgang til en demokratisk retsstat ved især at støtte
aktiviteter inden for retssektoren. Der ydes støtte til etablering af en
ombudsmandsinstitution, rigsadvokaten, træning af politi, hjælp til
torturofre samt mediestøtte. I Dibra-regionen anvendes danske midler via et
pilotprojekt til støtte for decentraliseringsprocessen og etableringen af
lokalstyre. Albanien-programmet, hvor der siden 1999 har været afsat 100
mio. kr., forventes afsluttet i 2003.
Serbien har siden 2000 modtaget 40 mio. kr. til
projekter inden for rehabilitering af el-, vand- og fjernvarmeforsyning,
rehabilitering af sociale institutioner samt udbygning af kollektive centre
og boliger for flygtninge.
De afsatte midler til Makedonien, 30 mio. kr., har foreløbig
ikke kunnet anvendes på grund af den vanskelige sikkerhedsmæssige
situation.
E U's
Østudvidelse rykker tættere på
Af
Peter Fjerring, Eurocenter
Forhandlingerne om EU’s østudvidelse
nærmer sig en afslutning. Går alt efter planen vil forhandlingerne med
flere af ansøgerlandene blive afsluttet i løbet af det danske
EU-formandskab.
EU
har de senere år gennemført optagelsesforhandlinger med 12 ansøgerlande.
I 1998 startede EU forhandlinger med Estland, Polen, Tjekkiet, Ungarn,
Slovenien og Cypern. I 2000 kom yderligere seks lande med i forhandlingerne:
Letland, Litauen, Slovakiet, Rumænien, Bulgarien og Malta.
Det
antages, at der vil gå nogle år endnu, før Rumænien og Bulgarien er klar
til optagelse i EU, mens de øvrige 10 ansøgerlande ventes at være klar
til at afslutte optagelsesforhandlingerne i år med henblik på at indtræde
i EU den 1. januar 2004.
Egnsudviklings-
og landbrugsstøtte
Der er
imidlertid en række komplicerede spørgsmål, der skal tages stilling til,
inden landene kan komme med i EU. Det gælder først og fremmest
egnsudviklings- og landbrugsstøtte, der tilsammen udgør 78% af EU’s
budget.
De nye EU-lande vil komme til
at betale en del mindre til EU-budgettet end de nuværende medlemslande, men
med deres nedslidte infrastruktur og store landbrugserhverv står de
samtidig til at modtage en relativ stor støtte på disse områder. Der skal
således findes en løsning på, hvordan man her kan integrere ansøgerlandene.
Udvidelse af det indre
marked
Forhandlingerne
foregår ved, at EU og det enkelte ansøgerland forhandler om, hvordan ansøgerlandet
skal tilpasse sig EU’s regelværk – det såkaldte Acquis Communautaire.
Regelværket på ca. 100.000 siders lovstof er inddelt i 31 områder, og
forhandlingerne sker ved, at EU og ansøgerlandet område for område
aftaler, hvordan tilpasningen til EU-reglerne skal forgå.
Man skal have realistiske
forventninger om, hvor hurtigt EU-reglerne kan fungere på samme måde i ansøgerlandene
som i EU-landene. Men perspektivet for danske virksomheder er, at EU’s østudvidelse
også indebærer en udvidelse af det indre marked. De fælles vilkår for
virksomhederne i EU vil således komme til at gælde i Central- og Østeuropa
på områder som f.eks. standardisering og certificering af
industriprodukter, offentlige udbud, statsstøtte, miljølovgivning og
beskyttelse af varemærker.
Når
EU og et ansøgerland er færdige med forhandlingerne på samtlige 31 områder,
er forhandlingerne som helhed afsluttet. Det kan dog være, at der aftales
nogle overgangsordninger og dispensationer.
Herefter skal
forhandlingsresultatet godkendes (ratificeres) af parlamenterne i de 15
EU-lande, Europa-Parlamentet og parlamentet i det pågældende ansøgerland.
Flere af ansøgerlandene har desuden besluttet, at de inden indtrædelsen i
EU vil have en folkeafstemning om, hvorvidt de ønsker at være medlem af
EU.
Vigtige nærmarkeder
En af grundene til, at EU’s østudvidelse er af betydning for danske
virksomheder, er de efterhånden omfattende danske forretningsaktiviteter i
Central- og Østeuropa.
Dels
har der været en stigende dansk eksport til de central- og østeuropæiske
lande – f.eks. er den danske eksport til Polen det seneste årti syvdoblet
(til 7,2 mia. kr. sidste år). Dels er der mange danske virksomheder, der
pga. af det lavere omkostningsniveau har etableret produktion i Central- og
Østeuropa.
Når
Central- og Østeuropa kommer med i EU, vil markedsvilkårene på disse
vigtige nærmarkeder blive stadig mere lig dem, der gælder i EU. Det kan være
med til at skabe grundlag for nye danske aktiviteter i de kommende EU-lande.
Rusland:
EU-partnerskab, ikke medlemskab
Af
Peter Fjerring, Eurocenter
Selvom Rusland ikke er på vej ind i
EU, er en række tiltag, der skal styrke forholdet mellem EU og Rusland, i
støbeskeen, og således vil Rusland stå højt på dagsordenen under det
danske EU-formandskab. Det gælder både på handelssiden og i
sikkerhedspolitikken.
Udsigt til mere samhandel
På handelssiden skal der fortsat arbejdes for en reduktion af toldsatserne
samt en russisk tilnærmelse til EU’s produktkrav. Derudover er EU og
Rusland enige om, at EU-landenes virksomheder skal tilskyndes til at
investere mere i Rusland, hvad der har været en afventede holdning til pga.
politisk og kommerciel usikkerhed i Rusland. Af de hidtidige udenlandske
investeringer i Rusland er 2/3 foretaget af virksomheder fra EU-landene.
Samhandlen mellem EU og Rusland er reguleret
af en såkaldt ”Partnerskabs- og Samarbejdsaftale”, der trådte i kraft
i 1997. Denne aftale har dog ikke haft den effekt på
handelsliberaliseringen, som man håbede på, da aftalen blev indgået. Men
nu er der ved at komme skred i tingene. Det skyldes dels, at præsident
Putin prioriterer forholdet til EU højt, dels at Ruslands forestående
medlemskab af WTO også vil gøre det lettere at handle med Rusland.
Fattigt land med rige muligheder
Rusland er et stort marked med 150 mio. indbyggere. Det russiske marked
starter i Danmarks nærområde – Østersø-regionen – og strækker sig
til Fjernøsten. Selvom Rusland er et land med store regionale forskelle, så
er landets økonomi generelt meget svag. Men nu er Ruslands økonomi i
bedring.
Den nye regering under præsident Putin har siden sin tiltræden for to år
siden iværksat en række reformer af markedsøkonomisk tilsnit. Ruslands økonomiske
vækst ligger nu på ca. 8% om året. Inflationen er faldet fra et ekstremt
højt niveau for et par år siden til ca. 20% på årsplan, og arbejdsløsheden
ligger nu på ca. 10%. Den økonomiske fremgang skyldes dog også de
stigende priser på olie, der er Ruslands vigtigste eksportvare.
Den danske eksport til Rusland har svinget op og ned i løbet af
1990’erne. I 2001 var den knap 6 mia. kr., hvilket var en stigning på 42%
i forhold til 2000. Fødevarer er den største danske eksportvare til
Rusland. Et mindre antal danske virksomheder har etableret produktion i
Rusland. De største investeringer til dato er foretaget af Dandy,
Rockwool og Carlsberg.
EU højt på den russiske dagsorden
EU er kommet til at stå meget højt på den russiske dagsorden, og den
russiske regering etablerede sidste sommer en ”Committee on EU-Russia
Relations”, der skal styrke og koordinere forskellige russiske
myndigheders samarbejde med EU.
Denne
russiske interesse skyldes dels EU’s stigende rolle i
sikkerhedspolitikken, hvor Rusland måske vil yde et bidrag til EU’s militære
udrykningsstyrke og hvor Rusland og Vesten i det hele taget er blevet
”rystet sammen” efter begivenhederne den 11. september 2001.
Dels
skyldes den russiske interesse, at udvidelsen af EU med central- og østeuropæiske
lande gør, at EU ”rykker tættere på”. EU-udvidelsen kan ligefrem gøre
det sværere for Rusland at handle med de central- og østeuropæiske lande,
når de kommer med i EU. 16% af Ruslands eksport går til Central- og Østeuropa,
og f.eks. vil Ruslands omfattende eksport af stål til Central- og Østeuropa
blive pålagt EU’s anti-dumpingstold, når Central- og Østeuropa bliver
optaget i EU.
EU-udvidelsen
betyder også, at Schengen-området rykker frem til Ruslands grænser. Det
indebærer krav om et visum for rejsende mellem Rusland og de nye
EU-medlemmer i Central- og Østeuropa. Med Kaliningrad-regionen vil der
endvidere opstå en russisk enklave internt i EU, når Polen og Litauen
bliver EU-medlemmer. Det rejser en række problemstillinger omkring varer og
personer, der skal via et EU-land for at komme fra Kaliningrad til det øvrige
Rusland.
Rusland vil
nok aldrig nogensinde komme i betragtning til et EU-medlemskab, men omvendt
lader det til, at et stærkt EU-partnerskab kan være med til at håndtere
de fælles udfordringer, som EU og Rusland står over for.
Privatisering af russisk landbrug
Den russiske Duma har vedtaget en ny
landbrugslov efter trediebehandling. Loven giver russere ret til at erhverve
landbrugsjord. Området som skal privatiseres er omfattende, mere end hundrede
gange større end Danmark. Loven har været meget omdiskuteret, og været
under heftig kritik især fra kommunisterne. Landmænd har siden midten af
1990'erne selvstændigt kunnet benytte jorden, men får nu mulighed for at
købe og sælge. Det er stadig ikke muligt for udlændige at købe jord, dog
kan jord lejes i op til 49 år.
N y
bog: Bulgarien - mere end et
strejf af Orienten
Uffe Andersen har rejst i Bulgarien og læst
på Universitetet i Sofia. Han har interviewet en lang række bulgarske
personligheder og spurgt dem, hvordan de oplever den politiske situation i
landet, før og efter 1989, men også hvordan de oplever dagligdagen og de
generelle livsvilkår. Bogen rummer 17 spændende portrætter af bl.a.
forfatterne Blaga Dimitrova og Radoj Ralin, bonden Ivan Ralkov, aktivist og
tidligere politiker Mihail Nedelchev, vitsolog Ivan Slavov, romaen Orhan
Tahir, pornokonge og tidligere korrespondent i DK Ivo Bozhkov, repræsentanter
for Den Bulgarske Ortodokse Kirke m.fl. "Bulgarien - mere end et strejf
af Orienten" rummer, udover de mange portrætter, desuden et fyldigt historisk
rids, et længere kapitel om den litterære figur og nationale
antihelt, Baj Ganju, samt diverse tal og faktaoplysninger om landet og dets
befolkning. 17 samtaler fra
Balkanlandet. Bogen Udkommer d.17.juli 2002. Forlaget Information. 208
sider, kr.198,-
Køb bogen via
East-X-Net's resellershop minus 10 %
Øst
Magasinet's debat-Forum
- Kom med din mening!
|
2. Baggrund |
Et
Europa
af statsminister
Ander Fogh Rasmussen
Danmark overtog den 1. juli formandskabet
i EU. Det betyder, at det næste halve år er det Danmarks opgave og ansvar
at stå i spidsen for EU.
Overtagelsen sker på et tidspunkt, hvor EU mere end nogensinde står
overfor helt afgørende politiske beslutninger. Vi kan med andre ord gøre
en forskel. Og det er min intention at leve op til dette mål. Vores program
for det næste halve år har vi givet overskriften "Ét Europa".
Det er ikke tilfældigt. Under det danske formandskab har vi nemlig en
historisk mulighed for at skabe et forenet Europa.
I 1989 blev Berlin-murens fald symbol på kommunismens endeligt i Europa.
Siden har de tidligere diktaturlande gennemgået imponerende forandringer. Når
EU's stats- og regeringschefer mødes i København til december har vi ikke
blot en historisk mulighed, men også en historisk forpligtelse til at få
samlet Europa og definitivt lukke de blodige kapitler fra det forrige århundrede.
Processen med at udvide EU startede for alvor tilbage i 1993, da Danmark
sidst havde formandskabet i EU. Dengang traf man de afgørende beslutninger
om hvilke krav, der skulle opfyldes før en udvidelse kunne finde sted.
Ti års forhandlinger. Ti års hårdt arbejde, der har båret frugt. Ti års
forventninger, som vi ikke kan tillade os at skuffe. Vi må leve op til de løfter,
som vi har givet hinanden. Vi må holde de frister, vi har sat for os selv.
Vi må udnytte den historiske chance, vi har fået.Skåltalernes tid er
forbi. Vi må lade handling følge ord. Det er nu, vi skal indfri vore løfter.
En udvidelse af EU vil være til gavn for os alle. Nogle påstår, at det
koster en masse penge. Men det passer ikke. Vi får ti nye lande som
markeder for vore varer. Vi får et mere rigt Europa, og det er kun til gavn
for Danmark.
Prøv at tænke tilbage. De fleste kan huske den særlige stemning, der
herskede efter diktatorernes fald. Der var en følelse af, at Europa fik nye
muligheder.
Krigen på Balkan nogle få år senere viste med al tydelighed, at hvis ikke
Europa blev samlet og helet, så vil nye trusler dukke op igen. Og den dag i
dag truer den ekstreme nationalisme og andre totalitære kræfter med at
vinde fodfæste rundt omkring.
Det er nu EU skal vise, at vi magter at hele Europa. EU skal vise de østeuropæiske
befolkninger, at de ikke forgæves kastede kommunisterne på porten. Og vi
skal demonstrere, at vores ord om frihed og demokrati ikke er forbeholdt os
selv, men værdier vi ønsker at dele med andre.
I løbet af det næste halve år skal udvidelsen falde på plads. Det bliver
ikke enkelt. Der skal findes kompromisser mellem de nuværende 15 lande, og
der er stadig uafklarede forhold i en række af kandidatlandene. Det bliver det danske formandskabs opgave at få alle disse problemer ryddet
af vejen, så vi på topmødet i København til december kan få udvidelsen
på plads. For at det lykkes skal vi i de kommende måneder igennem en lang
række møder, besøg og rejser rundt i Europa og resten af verden. Det
bliver et halvt år med projektørlyset rettet direkte imod Danmark.
Heldigvis er den folkelige opbakning til udvidelsen på plads. Det kan godt
være, at vi i Danmark nogle gange stiller os skeptiske an i forhold til EU.
Men det er omvendt glædeligt, at der i den danske befolkning generelt er
viden om, forståelse af og opbakning til udvidelsen af EU. En udvidelse,
der endelig kan bringe Europa sammen til et Europa.
Øst
Magasinet's debat-Forum
- Kom med din mening!
Markedskommentar
Juli 2002
fra Jyske Invest Østeuropæiske
aktier
Investeringsforening
De østeuropæiske aktiemarkeder blev hårdt ramt af usikkerheden på de
globale aktiemarkeder. Investorernes mangel på risikovillighed fik således
afdelingen til at falde 15%. Baggrunden er den fortsatte strøm af nye
skandaler i USA, der har øget mistilliden til virksomhedernes ledelse,
revisorer og analytikere.
I Rusland besluttede regeringen midt på måneden at hæve elpriserne med
2,4% i juli, og det var noget mindre end ventet. Det fik el-selskaberne til
at falde kraftigt. Unified Energy faldt således knap 30%. Gaspriserne hæves
også mindre end ventet (stigning på 15% mod forventet 20%), og det fik
bl.a. Gazprom til at falde.
I Polen blev bankerne ramt af, at et stort skibsværft gik i
betalingsstandsning og bankerne efterfølgende blev nødt til at øge deres
hensættelser. Bank Pekao faldt 21,5%, mens BRE Bank faldt 22,5%.
I Ungarn blev en stigning af medicinpriserne udskudt fra juli til januar
2003. Gedeon Richter sluttede måneden med et fald på 14%.
I 2. halvår forventer vi en positiv afsmitning fra EU's fokus på optagelse
af nye medlemslande. Usikkerheden på aktiemarkederne forventes dog at vare
ved på kort sigt.
Disse nyheder er leveret af JYSKE
INVEST
Reformer i
energisektoren er udsat
Dumaens beslutning om at udsætte førstebehandlingen
af en samling af love vedrørende energisektoren vil ifølge
vicepremierminister Viktor Khristenko gøre det meget mere vanskeligt at få
lovgivningen vedtaget inden næste år, hvilket regeringen ellers har
planer om. Dumaen vil nu først kigge på lovforslagene efter
sommerpausen, hvor den også skal behandle budgettet for 2003.
Lovene skal danne det juridiske grundlag for en reform af det nationale
elektricitetsselskab United Energy Systems (UES), hvis direktør Anatoly
Tjubais har udtalt, at udsættelsen vil komme til at betyde en forsinkelse
for de tiltrængte investeringer i sektoren.
Beslutningen om at udsætte behandlingen af lovforslagene skyldes både
reformens kompleksitet og at der var alternative lovforslag, som ikke var
blevet studeret nærmere. Nogle af disse alternative lovforslag indebærer,
at staten skal bevare kontrollen med sektoren, mens "Ministeriet for
Økonomisk Udvikling og Handel" insisterer på, at statens rolle i de
konkurrencedygtige dele af sektoren skal fjernes. Dette gælder blandt
andet for produktionen af elektricitet.
Regeringen har foreslået, at fastsættelsen af priserne på elektricitet
skal forblive et føderalt spørgsmål, mens andre forslag går ud på at
bevare det nuværende to-instans kontrolsystem, hvor regionerne også kan
fastsætte priserne.
|
5. Baltisk
Erhverv |
Estlands
underskud på betalingsbalancen stiger
Estlands underskud på betalingsbalancen steg i det første kvartal i år
til EEK 3,5 mia. (ca. DKK 1,75 mia.), hvilket svarer til 15 pct. af
bruttonationalproduktet i denne periode. Dette har Bank of Estonia
meddelt, og banken tilføjer, at underskuddet er EEK 864 mio. (ca. DKK 432
mio.) større end i det forrige kvartal og EEK 1,93 mia. (ca. DKK 965
mio.) større end i den samme periode året før.
|
6. Månedens bog |
Bog: Bulgarien - mere end et
strejf af Orienten
Uffe Andersen har rejst i Bulgarien og læst
på Universitetet i Sofia. Han har interviewet en lang række bulgarske
personligheder og spurgt dem, hvordan de oplever den politiske situation i
landet, før og efter 1989. Bogen Udkommer d.17. juli 2002. Informations
Forlag.
208
sider, kr.198,-
Køb bogen via
East-X-Net's shop minus 10 %
East-X-Net Bookstore har specialiceret
sig i Lonely Planet bøger om Østeuropa. Besøg Bookstore
|
7. Nye links |
Se den opdaterede liste over
investeringsforeninger, som arbejder med Østeuropa.
Du kan finde dem i Erhvervskontakt
Østeuropa under "Investering"
Tilmeld
din virksomheder Erhvervskontakt Østeuropa.
Listen indeholder pt. 190 virksomheder og organisationer.
Ønsker du din virksomhed optaget på listen, så kig HER!
|
8. Nyhedsgruppen |
Øst Magasinet's nyhedsgruppe har p.t. ca.
630+ medl.
Medlemmer af Export Job Center:
Til virksomheder: Har du brug for en medarbejder med kompetancer vedrørende
Østeuropa? Så kontakt os!
Til Ansøgere: hvis du har fået arbejde eller ønsker at blive slettet, så
send en mail. Ansøgerdatabasen har pt. ca 90 ansøgere. Besøg Export
Job Center
BEMÆRK: Tilmeld/Afmeld: Nyhedsgruppe
Næste udgave af Øst Magasinet udkommer
d. 10. august 2002. Indlæg, pressemeddelelser og kommentarer kan
sendes til
redaktionen.
|
Få
Øst Magasinet med posten |
East-X-Net
tilbyder dig nu Øst Magasinet direkte med posten. Læs
mere...
|
|
Nyhedsmail |
| Tilmeld dig
East-X-Net's nyhedsgruppe og få tilsendt Øst Magasinet hver måned
med artikler om østeuropæisk erhverv og politik. Denne service er
gratis. |
All rights reserved. © 2002 Øst Magasinet.
Sections of the information displayed on this page (dispatches, photographs,
logos) are protected by intellectual property rights owned by Øst Magasinet.
As a consequence, you may not copy, reproduce, modify, transmit, publish,
display or in any way commercially exploit any of the content of this
section without the prior written consent of East-X-Net.
|
|
|
We did this.....
Interesseret i
en ny hjemmeside!
Klik ind
hos:
www.loumann.dk
Tlf: 75720232
|
|
Vigtig besked:
Vidste du at du kan kontakte East-X-Net's læsere?
Har du et produkt eller en serviceydelse som du ønsker at
markedsføre?
Vi kan placere dit budskab på vores website, samt i vores
nyhedsbrev.
Mere information!
KLIK
HER!
|
|
Print
this page.
