East-X-Net's e-Magasin om Østeuropa - 10 årlige udgivelser - Juni 2004 - Nr. 57

MENU

Aktiviteter
Forside
East News Center
Erhvervskontakt
Info Center
Job Center
Russian Info

Brugergruppe
Tilmelding

Øst Magasinet
Arkivet
Vores mål

Bruger info
Bruger info
Reklame infoCopyright

Kontakt
Kommentar

Indhold:

1. Artikler
:: Interesseret i et Østeuropa netværk?
:: Putins årlige tale til den russiske nation
:: Kondolencebrev til den russiske udenrigsminister
:: Retssagen mod Khodorkovskij starter
:: Ny præsident indsat i Makedonien
:: Bulgarien skal udnytte energien bedre
:: Kazakhstan - et nyt marked
:: Tatarstan er oplagt for detailhandel
:: Ukraine vandt Melodi Grand Prix
:: Investeringer i den litauiske miljøsektor

2. Opinion
:: "Fredens Hav" 
af udenrigsminister Per Stig Møller og forsvarsminister Søren Gade

3. Næste udgivelse

Modtag Øst Magasinet med mail Modtag en månedlig e-mail med  Øst Magasinet. Se sidste udgave i Arkivet 10 årlige udgivelser:  *Privat abonnement: gratis. Tilmeld her!  *Firma abonnement: kr. 100,00 excl. moms. pr. år (kr. 125,00 incl. moms). Tilmeld her!

1. Artikler

Interesseret i et Østeuropa netværk?
af redaktør Allan Loumann Lissau

East-X-Net tilbyder i samarbejde med Netværk Danmark medlemskab af en Østeuropa erfa-gruppe. Gruppens formål: "At netværke om Østeuropa på en saglig, seriøs, og debatskabende måde. Netværket skal give deltagerne mulighed for gensidigt at supplere og hjælpe hinanden med arbejdsmæsssige udfordinger i Østeuropa”. Læs mere......

---

Putins årlige tale til den russiske nation
af Øst Magasinet

President Vladimir Putin used his annual address to lawmakers and the nation Wednesday to reiterate his promise to double the wealth of the nation as a whole and improve the living standards of its individual citizens.
"Our goals are absolutely clear. They are achieving high living standards in the country, a safe, comfortable and stable life," Putin told 800 members of parliament, ministers and leading public figures in the Kremlin. 
They are a stable democracy and developed civil society. They are the strengthening of Russia's international positions. But the main thing, let me repeat it here, is substantial growth in the well-being of our citizens. 
Putin said that housing, education and healthcare should be made more accessible, and the quality should be improved. That, in turn, would contribute to his overarching goal of alleviating the poverty in which more than 30 million people, or about 20 percent of the population, officially live.
Spending money to improve these public services is one way to help redistribute the economic benefit and budget revenues from high oil prices to ordinary citizens.
Growth - Last year, the economy grew by 7.3 percent, he said, and in the first four months of this year, growth hit 8 percent. If we maintain such rates, we are fully capable of doubling GDP per capita, not in 10 years," he said, refreshing last year's target by one-upping himself, "but by 2010." He said that only high growth rates "will prevent us from being thrown into the backyard of the world economy." And in a flash of stubborn self-sufficiency: "It's an extremely hard task. But we can do it. And we can do it only ourselves."
"Far from everyone in the world wants to see an independent, strong andconfident Russia," he said, adding defiantly that Russia was committed to democracy and that commitment would not be revised. Putin hailed closer ties with the European Union, saying its expansion eastward should bring Europe closer "not only geographically, but also economically and spiritually." 
Chechnya -  got only a passing mention, with Putin saying the policy of an autonomous Chechnya entrenched within Russia would not be derailed by the assassination this month of its pro-Moscow leader, Akhmad Kadyrov. On health care, Putin proposed a European-style system where basic medical care would be provided to everyone by the state for free, while individuals would shoulder the cost of treatment over and above that, with the help of mandatory medical insurance. Life expectancy is 12 years lower than in the United States, he said, and high child mortality, while diminishing, is unacceptably high. 
Housing - On housing, he outlined plans to boost the availability of private mortgages, increase competition in the housing construction market and improve property rights, which he said would enabling a third of Russians to buy their own homes by 2010. Modern housing is currently accessible to only one-tenth of the population, he said.
Education - On education, where standards have slipped since the days when the system was a national point of pride, Putin proposed that resources be channeled toward professional education, rather than less practical spheres like the arts or humanities. In economic sectors where there is a shortage of specialists, students could apply to the government to cover their tuition with the agreement that they work in that area for a certain number of years after graduation. 
Army - Putin dwelt briefly on the longstanding aim of modernizing the demoralized military, drawing applause for saying Russia had "all we need" to provide up-to-date strategic weaponry. Military spending should be more transparent, and soldiers should be eligible for mortgage credit after three years of service. 
Taxes - The tax system should be reformed to prevent abuse of tax-optimization schemes and criminal tax evasion, he said. Also, the tax system should be made more favorable to allow Russia to better compete with other nations for investment, and the unified social tax and the value-added tax rates should be further reduced. 
Economics - The ruble should be made convertible within two years, even before the current target of 2007. Inflation should be brought down to 3 percent a year, from 12 percent last year, he said without giving a timeframe.
Roads - As part of making Russia more competitive, Putin said north-south and east-west arteries must be modernized to better link Russia with Europe and lower the cost of getting Russian goods to export markets, especially in Europe. He also said toll roads should be introduced.

Kondolencebrev til den russiske udenrigsminister
af Øst Magasinet

Udenrigsminister Per Stig Møller sendte den 11. maj 2004 et kondolencebrev til den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov i anledning af bombesprængningen i Tjetjeniens hovedstad Groznyj den 9. maj. Udenrigsministeren har på regeringens vegne fordømt terrorhandlingen, som dræbte den tjetjenske præsident og flere andre og kostede mange sårede. På regeringens vegne udtrykker udenrigsministeren den dybeste sympati med ofrene og deres pårørende. Terrorhandlinger kan under ingen omstændigheder retfærdiggøres som midler til politiske formål. Kun en politisk løsning kan tilvejebringe en afslutning på konflikten i Tjetjenien.

Retssagen mod Khodorkovskij starter
af Journalist Tina Altenburg

I Moskva er retssagen mod Mikhail Khodorkovskij, tidligere hovedaktionær i olieselskabet Jukos, ved at starte. Han er anklaget for bedrageri og skatteunddragelse og står ifølge eksperter på området til at få mindst ti års fængsel. De russiske myndigheder har for nylig sendt en ekstra skatteregning lydende på 3,5 mia. dollars til Jukos på for lidt indbetalt skat i 2000. Jukos forventer snart at få en lignende regning for 2001. Jukos har ikke mulighed for at betale pengene, fordi myndighederne har indefrosset alle selskabets aktiver. Det fik Jukos til at tage det usædvanlige skridt at varsle, at selskabet sandsynligvis går fallit inden årets udgang. Kort efter var det statslige gasselskab Gazprom på banen og meldte sig som interesseret køber af Jukos. Ganske vist trak Gazprom udtalelsen tilbage allerede dagen efter, men det skulle være helt sikkert, at Gazprom er interesseret i at udvide sine aktiviteter inden for olie. Hvis statslige Gazprom kommer til at overtage Jukos betyder det i realiteten, at Jukos bliver et statsligt selskab. I det tilfælde ender en stor del af de russiske oliereserver igen på statens hænder.

Ny præsident indsat i Makedonien
af Danmarks Eksportråd

Branko Crvenkovski, som er socialdemokrat, blev den 12. maj 2004 indsat som makedonsk præsident efter Boris Trajkovski, der omkom ved et flystyrt i februar. Crvenkovski (41) var indtil indsættelsen premierminister, en post han første gang bestred i 1992 som Europas hidtil yngste regeringschef i en alder af 29 år.
Præsident Crvenkovski lovede i sin indsættelsestale at fortsætte forsoningen med de etniske albanere i landet. Præsidenten sagde i talen blandt andet "Gode inter-etniske relationer er den korteste vej for Makedonien til Europa". Makedonien søgte den 22. marts 2004 om medlemskab af EU. Makedonsk medlemskab ligger dog langt ud i fremtiden.
Præsidentindsættelsen blev boykottet af oppositionen, der efter at have tabt præsidentvalget i april hævdede, at der havde været tale om valgfusk. Internationale observatører fandt uregelmæssigheder ved valget, men ikke anledning til at anfægte dets resultat.
Etniske albaneres sammenstød med myndighederne i 2001 afsluttedes med den såkaldte Ohrid rammeaftale. Aftalen en stadig under gennemførelse. Bestemmelser om blandt andet statsborgerskab og pas samt officielle sprog og symboler er gennemført. Generel diskrimination er på vej ud og ligelig etnisk repræsentation også i landets administration er på vej ind. Ligeledes har regeringen besluttet at lovliggøre et etnisk albansk universitet i den albansk dominerede by Tetovo. Forsoningsaftalens bestemmelser om decentralisering og mere lokalt selvstyre er de næste som trænger sig på. Albanerne finder, at det går for langsomt.
Den politiske situation i landet er generelt rolig. Den vellykkede gennemførelse af præsidentvalget tages som et tegn på, at de etniske befolkningsgrupper kan samarbejde om sociale og samfundsmæssige reformer. På det økonomiske område hersker fortsat store problemer med lave indkomster og den højeste arbejdsløshed i regionen. Det traditionelle landbrugserhverv er belastet af begrænsede afsætningsmuligheder, og manglen på også udenlandske, direkte investeringer hæmmer den økonomiske vækst.
EU spillede gennem sin fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik en afgørende rolle for inddæmningen af de interne stridigheder i 2001 og standsningen af voldelige episoder. EU's særlige repræsentant i hovedstaden Skopje, danskeren Søren Jessen-Petersen, spiller en central rolle i det internationale samfunds indsatser for at bistå landets udvikling. Sammen med repræsentanter for OSCE, NATO, USA og EU's øvrige institutioner, rådgiver han den lokale regering og myndighederne med de nødvendige reformer.
Det internationale samfund påtog sig allerede under krigene på det vestlige Balkan i 90'erne et ansvar for sikkerhedssituationen i form af internationale troppers tilstedeværelse, herunder også danske. Dette internationale engagement har gradvis kunnet tilpasses den stadigt bedre sikkerhedssituation i landet. EU's militære operation "Concordia", der var igangsat i marts 2003, blev i december afløst af en politimission, "Proxima". Danmark deltager i Proxima med 6 politifolk. "Proxima" har bl.a. til opgave at rådgive og bistå de stedlige politimyndigheder med at skabe forbedringer af retstilstanden i landet til fordel for alle befolkningsgrupper.
Arbejdet med retslige reformer og kampen mod organiseret kriminalitet og korruption er vigtig ikke alene af hensyn til befolkningen, men også for gradvis at skabe grundlag for en tilnærmelse til resten af Europa. EU's såkaldte stabiliserings- og associeringsaftale med Makedonien trådte således i kraft den 1. april 2004. Og selvom perspektivet om makedonsk medlemskab af EU nok ligger et stykke ude i tiden, er det målet både EU og landet selv sigter imod.

Bulgarien skal udnytte energien bedre
af Danmarks Eksportråd

Den danske ambassade i Sofia i Bulgarien vurderer, at danske producenter, der kan tilbyde produkter inden for miljørigtig energi og energiudnyttelse har gode muligheder på det bulgarske marked.
Bulgarske virksomheder bruger ti gange mere energi per produceret enhed end gennemsnittet i EU. For at gøre bulgarske virksomheder konkurrencedygtige på det europæiske marked, bliver der nu lagt stigende vægt på forbedret energiudnyttelse. Der etableres en lang række incitamenter til forbedringer – blandt andet skattefordele ved energieffektiv nybygning.
Senest har Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD) bevilget 50 millioner EURO til lokale banker; pengene er øremærket til investeringer i projekter, der forbedrer energiudnyttelsen i de bulgarske virksomheder. Formålet med disse foranstaltninger er, at hjælpe det lokale erhvervsliv til øget konkurrencedygtighed gennem besparelser på energiforbruget. EBRD forventer med programmet at bistå med investeringer i cirka 100 projekter.

Kazakhstan - et nyt marked
af Danmarks Eksportråd

Kazakhstan er for flertallet af danske virksomheder et ukendt marked. Men med 15 millioner mennesker i et af verdens største lande arealmæssigt er der væsentlige muligheder inden for flere sektorer, hvor danske virksomheder har særlig ekspertise.
Ambassaden i Moskva planlægger et officielt eksportfremstød til Kazakhstan i perioden 18.-22. oktober 2004. Der vil være fokus på miljø og energi, telekommunikation, fødevareforarbejdning, industrielt udstyr og produktionsteknologi.
Arrangementet giver danske virksomheder mulighed for at få førstehåndskendskab til dette spændende marked og få opbygget de rigtige kontakter. Der vil være mulighed for at præsentere virksomheder og produkter for de væsentligste lokale virksomheder og myndigheder. Desuden vil der være mulighed for at mødes med lokale virksomheder og tale mere konkret om fremtidige muligheder for samarbejde.

Tatarstan er oplagt for detailhandel
af Danmarks Eksportråd

Republikken Tatarstan er en af Ruslands rigeste områder og et oplagt mål for danske virksomheder, der er interesseret i detailhandel i Rusland.
Indbyggerne i Tatarstan har efter russisk standard en høj gennemsnitsindkomst, en meget lav arbejdsløshed samt en omsætning i detailhandelen, der efter flere års konstant fremgang er blandt de største uden for Moskva. Infrastrukturelt begunstiges Tatarstan af kun at ligge 800 kilometer fra Moskva, Ruslands økonomiske knudepunkt.Republikken tiltrak udenlandske investeringer svarende til 650 millioner amerikanske dollars i 2002. Det er mere end flertallet af naborepublikkerne i Volga-regionen.

Ukraine vandt Melodi Grand Prix
af Øst Magasinet

Ukraine vandt det årlige Melodi Grand Prix i Istanbul. Den ukrainske sangerinde Ruslana vandt med sangen "Wild Dance" med et flot opsat dansennummer. Nummer to blev Serbien-Montenegro efterfulgt af Grækenland. Følgende lande deltog i finalen: Serbien-Montenegro, Malta, Holland, Albanien, Ukraine, Kroatien, Bosnien-Hercegovina, Makedonien, Grækenland, Cypern, Østrig, Belgien, Island, Irland, Norge, Polen, Rumænien, Rusland, Tyrkiet og Sverige. Danmark faldt desværre ud i semifinalen og derfor ikke repræsenteret blandt finanaliserne. Sejren betyder, at Ukraine skal være vært ved næste års traditionsrige musikkonkurrence.

Investeringer forude i den litauiske miljøsektor
af Danmarks Eksportråd

Den Danske Ambassade i Vilnius anbefaler, at danske miljøvirksomheder seriøst ser nærmere på de mange nye og interessante markedsmuligheder inden for miljøsektoren i Litauen. I forbindelse med Litauens indtræden i EU den første maj 2004 stilles der krav om, at landet skal opfylde EU-standarder på miljøområdet. Der vil derfor – med støtte fra EU's Struktur- og Samhørighedsfonde – blive investeret cirka 332 millioner euro i miljøsektoren. Danske virksomheder står stærkt rustet til at foretage leverancer til den litauiske miljøsektor.
Den Danske Ambassade forventer en omfattende efterspørgsel af produkter som blandt andet moderne pumpestationer, udstyr og kemikalier til rensning af overfladevand, kvalitetskontrolsystemer, udstyr til påpegning af lækager og reparationer af rørsystemer.
Lukningen af Ignalina atomkraftværket, der vil finde sted i løbet af 2004-2009 vil også medføre øget efterspørgsel efter blandt andet udstyr til kombinerede kraftvarmeværker samt tanke, terminaler, mobile containere og af- og pålæsningsudstyr til opbevaring og transport af olie. Hertil kommer teknologi og udstyr til udnyttelse af alternative energikilder såsom træaffald, halm, vind og biogas.
Den Danske ambassade anbefaler, at de danske eksportører etablerer et samarbejde eller joint-venture med lokale virksomheder. Fra dansk side kan der bidrages med knowhow vedrørende metoder i praksis samt om moderne teknologi. Desuden kan danske virksomheder bidrage positivt med deres erfaringer inden for kvalitetskontrol, rådgivning og internationale projekter i forbindelse med Samhørighedsfonden. Værdien af en god lokal partner er dog ofte stor, da denne kan bidrage med netværk i såvel det lokale forretningsliv som i den offentlige administration, lave almindelige bygningsopgaver og forsyne projektet rent materielt. Et sådant samarbejde vil kunne sikre en høj kvalitet og reducere de generelle omkostninger.

2. Opinion

"Fredens Hav" 
af udenrigsminister Per Stig Møller og forsvarsminister Søren Gade

I 1970'erne florerede visioner om Østersøen som et "Fredens Hav" hos en række af datidens såkaldte fredsbevægelser. På trods af disses tomme retorik er, hvad der ofte stod som en naiv drøm, i dag gjort til levende virkelighed. Samtidig har vi skabt grundlaget for, at landene omkring Østersøen sammen kan sikre, at Fredens Hav ikke trues af nye storme - og at også andre dele af verden får mulighed for som vi at leve i smult vande.
Integrationen af landene omkring Østersøen i de væsentligste europæiske og euro-atlantiske sikkerhedsorganisationer - EU og NATO - vil være fuldendt dette efterår. Der er tale om en enestående situation for Danmark. Aldrig har vores nærområde været karakteriseret af så megen fred og stabilitet mellem landene - og af større muligheder.
Optagelsen af de nye lande i NATO og EU var længe en af de vigtigste mål for dansk udenrigspolitik. Men det var aldrig det endelige mål. Med landenes nye status som vore allierede og partnere åbner der sig muligheder for et kvalitativt dybere samarbejde på en række områder. Samtidigt er det vigtigt fortsat at inddrage Rusland mest muligt og at udvikle og uddybe samarbejdet med Rusland.
Vi står overfor nye sikkerhedspolitiske udfordringer. Nye trusler har afløst den kolde krigs rædselsscenarier. Trusler i form af terrorisme og spredningen af masseødelæggelsesvåben med grundlag i uløste kriser og konflikter, fejlslagne stater, massiv fattigdom eller miljøproblemer er tidens store udfordringer. Udfordringer som godt nok ikke udspringer fra Østersøområdet, men som hurtigt kan påvirke os alle.
Det brede sikkerhedspolitiske samarbejdet med vore partnere omkring Østersøen skal derfor udnyttes til fortsat at styrke sikkerheden i vores nærområde. Og vi må lade den stabilitet vi udvikler komme andre til gode i den bredere globale kontekst.
I nærområdet er det bl.a. problemer som illegal immigration, menneskesmugling, narkotikahandel og organiseret kriminalitet der kræver et forøget samarbejde på alle niveauer. Danmark har gennem et tæt samarbejde med alle landene omkring Østersøen, gennem arbejdet i Østersørådet og EU's Nordlige Dimension ført fokuseret og aktiv politik med sigte på at skabe forudsætningerne for at kunne håndtere disse problemer.
De hårde sikkerhedspolitiske trusler udgår ikke længere fra vores nærområde. Derfor er mulighederne for at kunne bidrage til international krisestyringsindsatser blevet af stadig større betydning for mulighederne for at imødegå truslerne mod vores sikkerhed. Derfor lægger regeringens forsvarsoplæg 2005 - 2009 op til en væsentlig styrkelse af Danmarks kapacitet til at bidrage til internationale krisestyringsopgaver, herunder gennem tilknytning af danske styrker til det britiske korps på højt beredskab (ARRC).
Vi har op gennem 1990'erne udviklet et tæt og konkret sikkerhedspolitisk samarbejde med landene omkring Østersøen om international krisestyring. Styrker fra de baltiske lande har været tilknyttet udsendte danske styrkebidrag i forbindelse med internationale operationer, herunder på Balkan og senest i Irak. Vi har bidraget aktivt til at uddanne, træne og udruste baltiske soldater til dette formål. Og Danmark samarbejder nu med nye EU partnere om at styrke EU krisestyringskapacitet på det civile område.
Og vi kan strække samarbejdet videre. Det trilaterale tysk-dansk-polske korps med hovedkvarter i Stettin i Polen bruges til at udbygge samarbejdet yderligere. Korpset udsprang af det forsvarspolitiske samarbejde, der blev indledt mellem Polen, Tyskland og Danmark for godt 10 år siden, og blev oprettet i 1997. Korpset er tilmeldt NATO som et reaktionsstyrkehovedkvarter på lavere beredskab. Det indebærer, at der inden for 180 dage skal kunne iværksætte en operation spændende fra egentlige kamphandlinger til fredsbevarende operationer. Hovedkvarteret forventes at være fuldt operativt med udgangen af 2005.
Korpshovedkvarteret har vist sig som en nyttig ramme for Polens integration i NATO. Af samme grund er det ønskeligt, at vi nu udvider deltagerkredsen til også at omfatte andre nye NATO-medlemslande. På samme måde som for Polen, kan korpset tjene som ramme for integrationen af ikke mindst de tre baltiske lande i NATO's militære samarbejde. De har allerede i mere end et år haft forbindelsesofficerer ved korpset. Nu skal officererne fuldt integreres i korpset virke og deres antal øges. Et andet nyt NATO-medlemsland, Slovakiet, der også har udtrykt interesse for at deltage i korpset, vil kunne integreres på samme måde.
Men mulighederne standser ikke her. Samarbejdet i korpset kan udstrækkes til andre lande omkring Østersøen. Sverige og Finland har allerede udviklet tætte forbindelser til NATO, i første række gennem i NATO's Partnerskab for Fred. Sverige og Finland har også bidraget - i lighed med Rusland - til en række af NATO's operationer. Det er derfor oplagt at søge Finland og Sverige inddraget i samarbejdet under det trilaterale korps.
Rusland så oprindelig med skepsis på etableringen af det tysk-polsk-danske korps. Og mange i Rusland ser på NATO-udvidelsen med mistro og mismod. Derfor er det vigtigt at vise i praksis, at udvidelsen og de nye landes integration i NATO ikke er vendt mod Rusland. Dette sikres med gennemsigtighed og åbenhed. Etableringen af samarbejdsrelationer mellem korpset og Rusland kunne bidrage til at afmystificere og fjerne russiske bekymringer. Dette ville være i både dansk og allieret interesse - og til nytte for russerne selv.
Fra dansk side bør vi derfor tage initiativ til at udvide samarbejdet med Rusland. Samarbejdet bør bygge på gennemsigtighed - og gensidighed. Rusland er allerede sammen med de øvrige lande omkring Østersøen engageret i et fælles samarbejde om flådeøvelser. Vi kunne derudover se på mulighederne for med udgangspunkt i det trilaterale korps at invitere hinanden til at overvære eller evt. deltage i hinandens træning og øvelsesaktiviteter. På sigt kunne egentlige fælles øvelser komme på tale.
Et sådant samarbejde kunne blive et vigtigt led i udviklingen af forbindelserne og forståelsen mellem Rusland og NATO. Og det kunne tjene som grundlag for, at Danmark, de øvrige lande omkring Østersøen og Rusland i fællesskab kan bidrage til håndteringen af internationale kriser og konflikter, og dermed imødegå de farer, der berører os alle.

---

3. Næste udgivelse

Næste udgave af Øst Magasinet udkommer d. 10. august 2004. Øst magasinet udkommer 10 gange årligt med udgivelsesdato d. 10 i måneden. Undtaget er januar og juli måned. Indlæg, pressemeddelelser og kommentarer kan sendes til redaktionen.

Øst Magasinet's nyhedsgruppe, som modtager Øst Magasinet har p.t. ca. 1000+ medlemmer.
Tilmeld/Afmeld: Nyhedsgruppe

Markedsføring af et produkt

Har du et produkt eller en service som du ønsker at markedsføre? Vi kan placere dit budskab på vores website, samt i vores nyhedsbrev. Læs mere

Reserver dit sponsorat her!

Nyhedsmail

Tilmeld dig East-X-Net's nyhedsgruppe og få tilsendt Øst Magasinet hver måned med artikler om østeuropæisk erhverv og politik.

Tilmeld dig her!

Hot links!

Projekt Øst - Hjælper børnehjem i Skt. Petersborg.

Reserver dit hot link her!

Copyright © East Export Network 2004.  Redaktør Allan Loumann Lissau
Copyright and Trademarks.  Fortrolighedspolitik.  User Policy.  
Hjælp til at læse.  Rapporter problemer til East-X-Net. 
Udvikling: Loumann.dk