|
East-X-Net's e-Magasin om Østeuropa - 12 årlige udgivelser - Maj 2002 - Nr. 34 |
|
| |||||||||||||||||||||||||
|
Aktiviteter Debatforum Øst Magasinet Søgning
| ||||||||||||||||||||||||
Russisk ønske om flere investeringer Ruslands
ministerpræsident Mikhail Kasjanov besøgte Danmark i slutningen af april.
Besøget var officielt og en forløber til Præsident Putin's møde med EU i
november. Putin vil forøvrigt i den anledning foretage et kort statsbesøg
i Danmark. Kasjanov benyttede tiden i Danmark til et møde med statsmininster Anders
Fog Rasmussen, samt et møde med danske erhvervsliv arrangeret af Danmarks
Eksportråd. Parlamentsvalg i Ungarn Der er i april måned blevet afholdt parlamentsvalg i Ungarn. Valget blev afholdt i 2 valgrunder. Første runde, hvor 185 pladser af ialt 386 pladser fordeles, udviklede sig overraskende til et forsping for socialisterne. Medierne havde forudset en højredrejning, men den udeblev. Det samlede resultatet efter anden valgrunde gav Fidesz-Ungarsk Demokratisk Forum (Fidesz-MDF) alliancen 188 af de 386 pladser i parlamentet, Socialist partiet(MSZP) fik 178, Alliancen af frie demokrater fik 19. Ungarns President Ferenc Mádl har officielt inviteret socialistpartiets leder Medgyessy til at varetage sammensætningen af den nye regering. Sammensætningen forventes offentliggjort den 27 maj. Krigsforbrydere til Haag Den jugoslaviske regering har meddelt, at seks ud af 23 serbere anklaget for krigsforbrydelser i Haag har overgivet sig til myndighederne. De har indvilget i at møde op og forsvare sig mod anklagerne. På listen er den tidligere general Ojdannic, som er eftersøgt for forbrydelser mod menneskeheden. Han er, på opfording af den jugoslaviske regering, taget til Haag og vil erklære sig ikke skyldig. Listen tæller en lang række fremtrædende nuværende og tidligere politikere som fungerende serbisk præsident Milutinovic, tidligere rådgiver Sainovic, tidligere indenrigsminister Stojiljkovic. De mest eftersøgte på listen er stadig tidligere hærchef Mladic og den tidligere bosnisk serbiske leder Karadic. Den serbiske regering, under ledelse af Zoran Djindjic, har længe været under kraftigt pres for at udlevere de eftersøgte. Den er blevet lovet økonomisk støtte fra den amerikanske kongres, hvis den jugoslaviske regering hjælper til med udlevereringen af de eftersøgte. Det forventes dog ikke, at der vil forekomme ufrivillige udleveringer fra Jugoslavien, som vi så det med Milocevic. Russisk spion fik livsvarigt fængsel Den kolde krig er måske forbi, men spionerne arbejder videre. For et år siden blev Robert P. Hannsen afsløret som spion for Rusland af FBI. Hannsen har arbejdet for russerne i mere end 20 år. Han arbejdede i den centrale kontraspionage afdeling i Langley, Virginia. En ideel placering, som beskyttede ham i mange år. Han blev til sidst fældet af en afhopper fra russerne, som informerede amerikanerne om, at der var en muldvarp i deres rækker. Anklageren indviligede sidste år i livsvarigt fængsel, hvis Hannsen samarbejde, hvilket han gjorde. Dommen blev livstid uden mulighed for prøveløsladelse. Parlamentsvalg i Ukraine Der blev i starten af april afholdt
parlamentsvalg i Ukraine. Stigende opbakning i EU til udvidelse EU's halvårlige meningsmåling Eurobarometer viser, at der i Europa er en stigende tilslutning og forståelse for optagelse af nye medlemer i EU. Danskerne, svenskerne og grækerne er de mest positive overfor udvidelsen, alle med ca. 80% tilslutning. Mindst tilslutning forefindes i Frankrig med en tilslutning på ca. 50 %.De mest populære ansøgerlande hos EU borgerne, ifølge undersøgelsen, er Malta, Ungarn, Polen, Cypern og Tjekkiet, som støttes af ca. halvdelen. Derimod opnår ansøgerlande som Tyrkiet, Rumænien og Slovenien mindre støtte, nemlig fra en trediedel af EU borgerne. Soldater hjemsendes fra BalkanDen danske regering overvejer at trække halvdelen af de danske styrker hjem fra Bosnien inden jul. Den nuværende danske styrke i Bosnien er på 350 mand og ønskes reduceret til 125 mand. Styrken i Kosovo tæller 515 mand, som ønskes bevaret. Planen er fremkommet efter at NATO ikke længere mener, at det er nødvendig at opretholde den nuværende styrke på Balkan. NATO vurderer, at området nu er tilstrækkeligt stabilt og roligt. Særligt USA og England vil gerne reducere deres styrker, som skal indsættes andre steder i krigen mod terror. Der vil derfor blive foretaget kraftige reduktioner. Den samlede styrke i Kosovo udgør p.t. ca. 40.000 mand og reduceres til 30.000. Styrken i Bosnien udgør ialt ca. 18.000 mand og reduceres til 12.000. Den nuværende styrke i Kosovo var specielt beregnet på at modstå et evt. nyt angreb fra Serbien. Det anses nu for usandsynligt. Der etableres til gengæld en reserve styrke, som i tilfælde af nye uroligheder i området, skal kunne indsættes i løbet af kort tid. Ikke flere ambassade lukninger Der vil ikke blive lukket flere ambassader, har Udenrigsminister Per Stig Møller udtalt til Jylland Posten. Udenrigstjenesten har været under kraftig kritik for at være for dyr og ineffektiv. I februar besluttede regeringen at lukke ti ambassader og generalkonsulater. Det giver 50 mio kr. ved salg af ejendomme, mens ca. 120 medarbejdere fyres eller forlader udenrigstjenesten ved naturlig afgang. Ambassaden i Ukraine bliver med denne beslutnig lukket. Bus til Litauen Eurolines Scandinavia begynder fra den 28 april. at køre en ekspresrute mellem København og Vilnius i Litauen. Den 1435 km lange tur tager ca. et døgn og går igennem Tyskland og Polen. En enkeltbillet koster 730 kr, mens en retur koster 1170 kr. Der vil afgå en bus om ugen.
Aleksander Lebed blev dræbt ved et helikopterstyrt i starten af maj måned i Krasnojarsk. Han blev 52 år. Her følger en beskrivelse af denne bemærkelsesværdige mand: Aleksander Lebed blev født d. 20 April 1950 i Rostov Regionen i det sydvestlige Rusland. Hans far var mekaniker på en af de lokale fabrikker. Hans mor var telegrafist og lever stadig i Novocherkask i Rostov regionen. Det var meningen, at unge Lebeds skulle følge sin far og arbejde på fabrikken. Det gjorde han et par år som ung mand, og blev træt af det. Han blev derfor som 19 årig optaget på den russiske hærs faldskærm-skole i Ryazan. Som 21 årig blev han gift med Ina, som han havde mødt på fabrikken. Samtidigt var den russiske hær blevet kraftigt involveret i en ubehagelig krig i Afganistan. I 1981 blev Lebed sendt dertil som bataljons-chef. Det gjorde han godt. For denne indsats blev han dekoreret med ordenen Røde Stjerne. Efter hjemkomsten blev han sendt til Frunze Militær Akademi. Skolen er en eliteskole for de bedste talenter. Her klarede han sig med bedste karakter. Han blev da også herefter udnævnt til næst-kommanderede ved faldskærmsregiment Vitetebs i Ryazan. I 1988 blev Lebed, som generalløjtnant, udnævnt til øverstbefalende for faldskærmstropperne i Tula, ca 200 km. syd for Moskva. Et Sovjetunionen i opløsning betød, at mange minoriteter forsøgte sig med løsrivning. Lebed deltog derfor i operationer i forbindelse med konflikten i Baku mellem Armenierne og Azerbeijanerne i begyndelsen af 1989. Nu fulgte forskellige udstationeringer i andre urolige egne af et Sovjetunionen i opbrud; i Tblisi i April 1989, igen til uroligheder i Baku og andre azerbaijanske byer i 1990. Som tak for god indsats blev han efter hjemkomsten udnævnt til chef for den luftbårne division i Tula. I denne funktion blev han, under kupforsøget i 1991, anmodet om at angribe Parlamentet Det Hvide Hus i Moskva med hans elitestyrker. Kuppet var organiseret af konservative kræfter. De ønskede, at stoppe republikkernes løsrivning, samt en tilbagevenden til gamle tilstande. Han afslog at yde denne hjælp, og holdt sine tropper tilbage. Derimod hjalp han med at organisere sikkerheden omkring Det Hvide Hus. Kupmagerne opgav herefter pga. manglende tilslutning. Lebeds loyalitet blev belønnet. Han blev nu udnævnt til næstkommanderende for Ruslands faldskærmstropper. I denne funktion fik han ansvaret for militær træning og uddannelse. Året efter, i 1992, blev han chef for 14. Armegruppe. Nu var han på toppen af sin militære karriere. Præsident Boris Jeltzin sendte kort efter general Lebed med 14. Armegruppe til Moldova, nærmere bestemt Transniestra republikken. Her skulle gøres en ende på uroligheder og borgerkrig. Kort efter ankomsten gav Lebed ordre til at sætte Moldovas hær under kraftig artilleri-beskydning. Og så var det faktisk slut med den borgerkrig. Han tilbragte 3 år i dette område, hvor han som militær øverstbefalende sørgede for ro og orden. Han blev en populær mand, og en garant for fred i området. I juni 1995 blev han af Jetzin bedt om at tage sin afsked fra hæren. Han var ved at være lige magtfuld nok i området, og for åbenmundet efter Jeltzins mening. Efter hjemkomsten stillede han op som kandidat til statsdumaen, og blev valgt som delegeret for Tula. Partiet Kongressen af Russiske Samfund (KRO) bad Lebed om at opstille som præsident kandidat i december 1995. Han blev i april 1996 godkendt som kandidat efter at have leveret en liste med 1.9 mio. underskrifter. Ved præsident valgets første runde i 1996 fik Aleksander Lebed ca. 15 % af stemmerne. Som nummer 3 var han ude efter 1 runde. De to vindere, Jeltzin og kommunisternes Sjuganov, gik videre til anden runde. Jeltzin havde imidlertid brug for Lebeds 15 % af stemmerne. Han havde brug for en modvægt mod den nationalistiske Sjirinovskij. Jeltzin udnævnte derfor Lebed til sikkerhedsrådgiver. Derved opnåede Jeltzin Lebeds støtte i sidste runde af valg kampen. Ved anden runde, i juni 1996, blev Jeltzin valgt til hans anden præsidentperiode. I dec 1994 havde Tjetjenien erklæret sig uafhængigt, og Jeltzin havde sat militæret ind for at stoppe oprøret. Det gik mildt sagt forfærdeligt skidt. Hærens moral var ekstrem dårlig. Lebed havde fra starten været en kraftig modstander af militær indgriben. Nu blev Lebed, som sikkerhedsrådgiver, sendt til Tjetjenien for at få stoppet krigen, så hurtigt så muligt. Det betød lange forhandlinger med oprørslederen Aslan Maskhadov. De blev dog i løbet af relativ kort tid enige en fredsplan for området. Begivenhederne blev fulgt i hele verden og Lebed fik nu for alvor et verdenskendt omdømme som fredskaber. Hans popularitet steg ligeledes kraftigt i Rusland, hvor krigen mildt sagt var yderst upopulær. Efter hjemkomsten i 1996 blev Lebed fra politisk side hårdt kritiseret for fredsplanen. Man mente, at hæren var blevet udmyget med planen, samt at der var blevet givet for mange indrømmelser. To uger efter sin hjemkomst blev han afskedet som sikkerhedsrådgiver af Jeltzin pga. såkaldte samarbejdsvanskeligheder. Sandheden var nærmere at Ledeb i Jeltzins øjne havde udtjent sin rolle. Han havde fået afslutte den upopulære krig i Tjetenien, og blev nu syndebuk for de indrømmelser, som var blevet givet. Samtidig var Lebed ved at være lige populær nok hos befolkningen. Alexander Lebed oprettede herefter sit eget parti; Det Republikanske Parti i marts 1997. Partiet havde intet fast program (normalt for russiske partier), men argumenterede hårdt for lov og orden. Politisk set blev hans fyring som sikkerhedsrådgiver faktisk en fordel. Lebed fremstod for mange russere og omverden, som manden der kunne skabe fred. En politiker, som ikke havde politiske skandaler hængede tungt på sine skuldre. Lebed blev i 1998 valgt som guvernør i Krasnojarsk og bestred denne stilling til sin død. Han var på vej til en indvielse af en ny skiløjpe i den sydlige del af republikken, da helikopteren pga. tåge ramte elledninger og styrtede til jorden.
Russiske aktier er blandt de bedste Investeringer i russiske aktier er stadig en
god forretning. Blandt de danske investeringsforeninger har Alfred Bergs
Ruslandsfond, som opnåede årets bedste resultat i 2001, klaret sig
næstbedst i første kvartal 2002 efter Bankinvest Thailand. Ifølge
dagbladet Børsen har også de østeuropæiske aktier givet investorene pæne
afkast, men det er dog primært de russiske aktier i fonden, der hjælper til
med at opnå de gode resultater.
Holdningen til sort økonomi ændrer sig Køb
af illegale varer udgør omkring 12% af den estiske befolknings samlede
forbrug, og omkring 16% af lønmodtagerne har modtaget løn, der ikke er
blevet opgivet til myndighederne. Dette fremgår af en undersøgelse
udarbejdet af The Estonian Institute of Economic Research(EIER). Ifølge undersøgelsen foretrækker 23% billige varer, uanset om de er
lovlige eller ej, mens et tilsvarende tal var 37% et år siden.
Sortbørshandelen er mest fremtrædende i det nordøstlige Estland, hvor den
udgør 16% af befolkningens samlede forbrug. EIER udtaler, at antallet af
ansatte, der modtager sorte penge har været relativt stabilt de sidste par
år.
Næste udgave af Øst Magasinet udkommer
d. 10 juni 2002. Indlæg, pressemeddelelser og kommentarer kan
sendes til
redaktionen. |
| ||||||||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||||||||
|
Print this page. |