Nekrolog: A. Lebed

Aleksander Lebed blev dræbt ved et helikopterstyrt i starten af maj måned i Krasnojarsk. Han blev 52 år. Her følger en beskrivelse af denne bemærkelsesværdige mand: 

Aleksander Lebed blev født d. 20 April 1950 i Rostov Regionen i det sydvestlige Rusland. Hans far var mekaniker på en af de lokale fabrikker. Hans mor var telegrafist og lever stadig i Novocherkask i Rostov regionen. Det var meningen, at unge Lebeds skulle følge sin far og arbejde på fabrikken. Det gjorde han et par år som ung mand, og blev træt af det. Han blev derfor som 19 årig optaget på den russiske hærs faldskærm-skole i Ryazan.

Som 21 årig blev han gift med Ina, som han havde mødt på fabrikken. Samtidigt var den russiske hær blevet kraftigt involveret i en ubehagelig krig i Afganistan. I 1981 blev Lebed sendt dertil som bataljons-chef. Det gjorde han godt. For denne indsats blev han dekoreret med ordenen Røde Stjerne. Efter hjemkomsten blev han sendt til Frunze Militær Akademi. Skolen er en eliteskole for de bedste talenter. Her klarede han sig med bedste karakter. Han blev da også herefter udnævnt til næst-kommanderede ved faldskærmsregiment Vitetebs i Ryazan. I 1988 blev Lebed, som generalløjtnant, udnævnt til øverstbefalende for faldskærmstropperne i Tula, ca 200 km. syd for Moskva. Et Sovjetunionen i opløsning betød, at mange minoriteter forsøgte sig med løsrivning. Lebed deltog derfor i operationer i forbindelse med konflikten i Baku mellem Armenierne og Azerbeijanerne i begyndelsen af 1989. Nu fulgte forskellige udstationeringer i andre urolige egne af et Sovjetunionen i opbrud; i Tblisi i April 1989, igen til uroligheder i Baku og andre azerbaijanske byer i 1990. Som tak for god indsats blev han efter hjemkomsten udnævnt til chef for den luftbårne division i Tula.

I denne funktion blev han, under kupforsøget i 1991, anmodet om at angribe Parlamentet Det Hvide Hus i Moskva med hans elitestyrker. Kuppet var organiseret af konservative kræfter. De ønskede, at stoppe republikkernes løsrivning, samt en tilbagevenden til gamle tilstande. Han afslog at yde denne hjælp, og holdt sine tropper tilbage. Derimod hjalp han med at organisere sikkerheden omkring Det Hvide Hus. Kupmagerne opgav herefter pga. manglende tilslutning. Lebeds loyalitet blev belønnet. Han blev nu udnævnt til næstkommanderende for Ruslands faldskærmstropper. I denne funktion fik han ansvaret for militær træning og uddannelse. Året efter, i 1992, blev han chef for 14. Armegruppe. Nu var han på toppen af sin militære karriere.

Præsident Boris Jeltzin sendte kort efter general Lebed med 14. Armegruppe til Moldova, nærmere bestemt Transniestra republikken. Her skulle gøres en ende på uroligheder og borgerkrig. Kort efter ankomsten gav Lebed ordre til at sætte Moldovas hær under kraftig artilleri-beskydning. Og så var det faktisk slut med den borgerkrig. Han tilbragte 3 år i dette område, hvor han som militær øverstbefalende sørgede for ro og orden. Han blev en populær mand, og en garant for fred i området. I juni 1995 blev han af Jetzin bedt om at tage sin afsked fra hæren. Han var ved at være lige magtfuld nok i området, og for åbenmundet efter Jeltzins mening. Efter hjemkomsten stillede han op som kandidat til statsdumaen, og blev valgt som delegeret for Tula.

Partiet Kongressen af Russiske Samfund (KRO) bad Lebed om at opstille som præsident kandidat i december 1995. Han blev i april 1996 godkendt som kandidat efter at have leveret en liste med 1.9 mio. underskrifter.

Ved præsident valgets første runde i 1996 fik Aleksander Lebed ca. 15 % af stemmerne. Som nummer 3 var han ude efter 1 runde. De to vindere, Jeltzin og kommunisternes Sjuganov, gik videre til anden runde. Jeltzin havde imidlertid brug for Lebeds 15 % af stemmerne. Han havde brug for en modvægt mod den nationalistiske Sjirinovskij. Jeltzin udnævnte derfor Lebed til sikkerhedsrådgiver. Derved opnåede Jeltzin Lebeds støtte i sidste runde af valg kampen. Ved anden runde, i juni 1996, blev Jeltzin valgt til hans anden præsidentperiode.

I dec 1994 havde Tjetjenien erklæret sig uafhængigt, og Jeltzin havde sat militæret ind for at stoppe oprøret. Det gik mildt sagt forfærdeligt skidt. Hærens moral var ekstrem dårlig. Lebed havde fra starten været en kraftig modstander af militær indgriben. Nu blev Lebed, som sikkerhedsrådgiver, sendt til Tjetjenien for at få stoppet krigen, så hurtigt så muligt. Det betød lange forhandlinger med oprørslederen Aslan Maskhadov. De blev dog i løbet af relativ kort tid enige en fredsplan for området. Begivenhederne blev fulgt i hele verden og Lebed fik nu for alvor et verdenskendt omdømme som fredskaber. Hans popularitet steg ligeledes kraftigt i Rusland, hvor krigen mildt sagt var yderst upopulær.

Efter hjemkomsten i 1996 blev Lebed fra politisk side hårdt kritiseret for fredsplanen. Man mente, at hæren var blevet udmyget med planen, samt at der var blevet givet for mange indrømmelser. To uger efter sin hjemkomst blev han afskedet som sikkerhedsrådgiver af Jeltzin pga. såkaldte samarbejdsvanskeligheder. Sandheden var nærmere at Ledeb i Jeltzins øjne havde udtjent sin rolle. Han havde fået afslutte den upopulære krig i Tjetenien, og blev nu syndebuk for de indrømmelser, som var blevet givet. Samtidig var Lebed ved at være lige populær nok hos befolkningen.

Alexander Lebed oprettede herefter sit eget parti; Det Republikanske Parti i marts 1997. Partiet havde intet fast program (normalt for russiske partier), men argumenterede hårdt for lov og orden. 

Politisk set blev hans fyring som sikkerhedsrådgiver faktisk en fordel. Lebed fremstod for mange russere og omverden,  som manden der kunne skabe fred. En politiker, som ikke havde politiske skandaler hængede tungt på sine skuldre. 

Lebed blev i 1998 valgt som guvernør i Krasnojarsk og bestred denne stilling til sin død. Han var på vej til en indvielse af en ny skiløjpe i den sydlige del af republikken, da helikopteren pga. tåge ramte elledninger og styrtede til jorden.

Russisk Erhverv

Russiske aktier er blandt de bedste

Investeringer i russiske aktier er stadig en god forretning. Blandt de danske investeringsforeninger har Alfred Bergs Ruslandsfond, som opnåede årets bedste resultat i 2001, klaret sig næstbedst i første kvartal 2002 efter Bankinvest Thailand. Ifølge dagbladet Børsen har også de østeuropæiske aktier givet investorene pæne afkast, men det er dog primært de russiske aktier i fonden, der hjælper til med at opnå de gode resultater. 
Læs mere i Nyhedsbrevet "Russisk Erhverv".

Baltisk Erhverv

Holdningen til sort økonomi ændrer sig

Køb af illegale varer udgør omkring 12% af den estiske befolknings samlede forbrug, og omkring 16% af lønmodtagerne har modtaget løn, der ikke er blevet opgivet til myndighederne. Dette fremgår af en undersøgelse udarbejdet af The Estonian Institute of Economic Research(EIER). Ifølge undersøgelsen foretrækker 23% billige varer, uanset om de er lovlige eller ej, mens et tilsvarende tal var 37% et år siden. Sortbørshandelen er mest fremtrædende i det nordøstlige Estland, hvor den udgør 16% af befolkningens samlede forbrug. EIER udtaler, at antallet af ansatte, der modtager sorte penge har været relativt stabilt de sidste par år.
Læs mere i Nyhedsbrevet "Russisk Erhverv".

Næste udgave af Øst Magasinet udkommer d. 10 juni 2002. Indlæg, pressemeddelelser og kommentarer kan sendes til redaktionen.

All rights reserved. © 2002 Øst Magasinet. Sections of the information displayed on this page (dispatches, photographs, logos) are protected by intellectual property rights owned by Øst Magasinet. As a consequence, you may not copy, reproduce, modify, transmit, publish, display or in any way commercially exploit any of the content of this section without the prior written consent of East-X-Net.