|
|
Indhold:
1.
Artikler
 Ny
præsident i Tjekkiet
11 års
fængsel til Plavsic
50 år siden Stalin døde
Rusland har stærke
interesser i Irak
Største udenlandske
investering i Rusland til dato
Verdens største
elselskab skal privatiseres
Rekord for russisk udenrigshandel i 2002
Letland fik stort offentligt underskud i 2002
Markederne smiler til Miller
EU-afstemninger i de kommende EU lande
Kroatien vil med i EU
Kom igang med det
russiske marked
2.
Opinion
Korruption kan ikke betale sig -
heller ikke i øst
af Munk,
Andersen & Feilberg
3. Investering i Østeuropa
Markedskommentar
af Jyske
Invest4.
Næste udgivelse
|
1. Artikler |
Ny præsident i Tjekkiet
af Redaktør Allan
Loumann Lissau, Øst Magasinet
Så
lykkedes det endeligt at finde en afløser for tjekkiets
præsident Havel, som trådte tilbage fra jobbet i januar. Havel gennemførte
to embedsperioder. Hans afløseer bliver Vaclav Klaus, tidligere
finansminster og regeringschef. Klaus vandt valget med en snæver margin. Han
fik 142 stemmer af parlamentets 281 medlemmer. Hans nærmeste rival Sokol fik
124 stemmer.
11 års fængsel til Plavsic
af Redaktør Allan
Loumann Lissau, Øst Magasinet
Den 72-årige eks-præsident for Republika
Srpska, Biljana Plavsic fik 11 års fængsel for forbrydelser mod
menneskeheden ved domstolen i Haag. Plavsic erklærede sig skyldig i
anklagerne, og undgik derved sansynligvis livstid. Plaisic overgav sig
frivilligt til domstolen, hvilket sikkert også har haft indflydelse på
staffens længde. Anklagerne ønskede fra 15-25 år fængsel.
En anden eftersøgt, Vojislav Seselj, har ligeledes overgivet sig frivilligt
til domstolen. Seselj
er anklaget for krigsforbrydelser, forfølgelser, massakrer og tortur begået
i Bosnien-Hercegovina, Kroatien og den nordserbiske provins Vojvodina.
50 år siden Stalin døde
af journalist Tina
Altenburg, Øst Magasinet
Den
5. marts var det præcis 50 år siden, at Sovjetunionens berygtede leder
Josef Stalin døde. Dette jubilæum fejres bl.a. med en udstilling om Stalin
på Museet for Ruslands historie i Moskva. Man skulle måske tro, at sådan
et jubilæum ikke kunne give anledning til den store sorg blandt russerne.
Men meningsmålinger tyder faktisk på noget andet. En meningsmåling har for
eksempel vist, at kun 42% af de adspurgte fik associationer i retning af
diktatur, undertrykkelse og fangelejre, når de hørte navnet Josef Stalin.
Hele 32% kom til at tænke på lov og orden, industriel vækst og sejren i
anden verdenskrig, når de hørte Stalins navn nævnt. Og en stor restgruppe
fik ingen associationer overhovedet – ud over at Stalin var en mand med et
stort overskæg.
Rusland har stærke
interesser i Irak
af journalist Tina
Altenburg, Øst Magasinet
I
konflikten mellem USA og Irak har Rusland markeret sig stærkt. Den russiske
regering har meget tydeligt sagt, at Rusland er imod en krig i Irak og vil om
nødvendigt bruge sin vetoret i FN’s sikkerhedsråd. Rusland har nemlig stærke
interesser at pleje i Irak. Dels af historiske årsager. Irak var allieret
med Sovjetunionen og nutidens Rusland plejer også venskabelig omgang med
arabiske lande, herunder Irak. Dels er der erhvervslivets interesser i Irak.
Russiske olieselskaber har gode kontakter i Irak, og Ruslands største
olieselskab LUKoil har indgået en kontrakt til en værdi af 20 mia. dollars,
der giver dem ret til at bore efter olie i et af Iraks største oliefelter.
Olieselskaberne er bange for, at deres interesser vil blive trådt under fode
af amerikanerne, hvis Saddam Husseins styre bliver afløst af et
amerikanskvenligt styre. Dertil kommer, at Irak under FN’s såkaldte
olie-for-mad-program importerer varer fra Rusland til en værdi af 1 mia.
dollars om året. Det er varer som for eksempel maskiner, kunstgødning og
kemikalier. Rusland er bange for, at eksporten til Irak går i stå, hvis der
kommer en amerikanskvenlig regering til magten i Bagdad.
Største udenlandske
investering i Rusland til dato
af journalist Tina
Altenburg, Øst Magasinet
Det
store britiske olieselskab BP har købt 50% af Ruslands tredjestørste
olieselskab TNK, Tjumen Olieselskab, for 6,75 mia. dollars. Det er ikke
mindre end den største investering et udenlandsk selskab endnu har
foretaget i Rusland. Handelen er meget vigtig og bliver af eksperter på området
betegnet som indledningen på en helt ny æra for det russiske energimarked.
Udenlandske selskaber har hidtil ikke rigtigt turdet røre ved det russiske
energimarked, fordi der var for mange afskrækkende sager. Der har bl.a. været
sager, hvor russiske selskaber pludselig er blevet erklæret konkurs lige
efter, at selskaberne har modtaget investeringer fra udenlandske selskaber.
De udenlandske selskaber har så tabt penge, som de ikke har haft mulighed
for at få hjem igen. Det gælder faktisk også BP. BP købte for nogle år
siden en aktiepost på 10% i det russiske selskab Sidanco for 471 mio.
dollars. Kort tid herefter blev Sidancos datterselskab Tjernogorneft erklæret
konkurs og BP var nødt til at nedskrive sin investering med 200 mio.
dollars. Tjernogorneft blev i øvrigt overtaget af ingen ringere end TNK. Så
når BP igen tør kaste sig ud i det russiske energimarked, bliver det af
eksperter virkelig opfattet som et yderst positivt signal.
Verdens største
elselskab skal privatiseres
af journalist Tina
Altenburg, Øst Magasinet
Det
store russiske elselskab UES, Unified Energy System, der producerer og
leverer elektricitet til russere over hele landet står for at skulle
privatiseres. Det har parlamentet efter længere tids tovtrækkerier endelig
vedtaget. Elindustrien i Rusland er forældet og trænger derfor til
omfattende investeringer. Den nye lovpakke betyder, at UES’ monopol på at
producere og distribuere elektricitet bliver ophævet. Samtidig bliver
priserne på el sat fri – mere end ti år efter at de fleste andre priser
blev liberaliseret. Anatoly Chubais, leder af UES, står bag planerne, der
betyder, at UES snart bliver splittet op i et statskontrolleret firma, der
bliver ansvarlig for at distribuere elektriciteten til forbrugerne samt et
antal privatejede, konkurrerende firmaer, der skal stå for produktionen af
el. Eksperter mener, at den nye lovgivning er meget vigtig, fordi
statsmonopolerne indenfor elektricitet, naturgas og jernbaner har en meget
negativ indflydelse på den russiske økonomi.
Rekord
for russisk udenrigshandel i 2002
af Redaktør Andrej Sivertsev,
Øst
Info
Ruslands udenrigshandel nåede op på USD 151,8 mia. i 2002, hvilket erdet
højeste tal i de sidste ti år. Eksporten steg med 5,8 pct. sidste år til
USD 105,8 mia., mens importen steg med 9,8 pct. til USD 46 mia.
Ovenstående tal kommer fra "Den Statslige Toldkomité", der også
har
oplyst, at handlen med landene inden for SNG nu
kun udgør 17 pct. af den samlede handel.
Læs mere i Nyhedsbrevene "Baltisk
Erhverv og Russisk
Erhverv.
Letland fik stort offentligt underskud i
2002
af Redaktør Andrej Sivertsev, Øst
Info
IMF's faste repræsentant i Letland Adalbert Knobl har udtalt, at IMF er
skuffet over det store underskud på de offentlige budgetter i Letland i
2002. IMF havde indgået en aftale med den tidligere regering om, at det
samlede underskud på de offentlige budgetter - statsbudgettet og de lokale
budgetter tilsammen - ikke måtte blive på mere end 1,8 pct. af BNP i 2002,
men nu viser det sig, at dette tal blev på 2,6 pct. Ifølge det lettiske
Finansministerium blev underskuddet på statsbudgettet på LVL 98,2 mio.
(ca. DKK 1,218 mia.), hvilket svarer til 1,9 pct. af BNP. Når man medregner
de lokale budgetter nåede underskuddet imidlertid op på LVL 131,1 mio.
(ca. DKK 1,626 mia.), hvilket er 2,6 pct. af BNP. Alene i december måned
steg underskuddet på statsbudgettet med LVL 71,6 mio. (ca. DKK 0,888 mia.),
mens underskuddet på de lokale
budgetter steg med LVL 16,6 mio. (ca. DKK 206 mio.) i denne måned. Valdis Dombrovskis, der er finansminister i den
nye regering under premierminister Einars Repse, har udtalt, at den kraftige
stigning i underskuddene i december måned skyldes den tidligere regering,
idet tilføjelserne til sidste års finanslov om f.eks. hjælp til
landmændene på grund af tørken sidste sommer og yderligere udgifter i
forbindelse med Melodi Grand Prix'et først blev vedtaget sent i oktober og
blev udbetalt i december. Einars Repse, der tidligere har været
nationalbankdirektør i Letland, tiltrådte med sin regering i november
måned.
Læs mere i Nyhedsbrevene "Baltisk
Erhverv og Russisk
Erhverv.
Markederne smiler til Miller
af Lars Christensen, Danske
Analyse
Ved EU-mødet i København i
december blev forhandlingerne om polsk EU- medlemskab endelig afsluttet, og
premierminister Leszek Miller kunne rejse hjem til Warszawa med et smil på
læberne. Spørgsmålet er imidlertid, om Miller fortsat vil smile, når den
polske befolkning har været til stemmeboksene i juni for at stemme om polsk
EU-medlemskab fra maj 2004.
Hidtil har de finansielle markeder fejret ethvert skridt i retning af polsk
EU-medlemskab med lavere renter og en styrket PLN. Det skete i forbindelse
med det irske ja til Nice-traktaten og i forbindelse med den succesfulde
afslutning på forhandlingerne i København i december. Markedet vil uden
tvivl feste med Miller, hvis vi får et ja ved folkeafstemningen i juni. Der
er dog også udsigt til, at både Miller og de finansielle markeder vil kunne
fejre et polsk ja i juni. Således tyder de fleste meningsmålinger på, at
ja-siden vil få 60-70% af stemmerne ved den kommende folkeafstemning.
Ydermere har tendensen i meningsmålingerne siden afslutningen af
forhandlingerne i december klart bekræftet, at hovedparten af den polske
befolkning betragter forhandlingsresultatet som værende positivt. Samtidig
er det værd at bemærke, at tilslutningen til ja-siden henholdsvis nej-siden
er tæt korreleret med den økonomiske udvikling. Således kan fortsat
økonomisk fremgang i polsk økonomi ventes at hjælpe ja-siden. I de seneste
måneder har polsk økonomi vist klare tegn på bedring, og selvom økonomien
fortsat har det svært, så vil situationen sandsynligvis være yderligere
forbedret i juni. Det vil gøre det vanskeligt for nej-siden at hævde, at
det er reformerne . der knyttes til det fremtidige EU-medlemskab. der gør
det svært for økonomien. Man kunne således foranledes til at tro, at
Miller og Co. kunne ånde lettet op, men der er imidlertid et mindre problem:
Polakkerne er meget svære at lokke til stemmeboksen, og for at en
folkeafstemning skal kunne erklæres gyldig, kræver det, at mindst 50% af de
stemmeberettigede møder op til folkeafstemningen . og det kan let vise sig
at blive et problem. Det er givetvis en større hovedpine for Miller og hans
regering end spørgsmålet om at få befolkningen til at stemme ja. Derfor
har den polske regering også indledt en kampagne for at få befolkningen til
at stemme. Samtidig arbejder regeringen på diverse tiltag, der skal gøre
det lettere at stemme f.eks. ved at holde stemmestederne åbne to dage.
Læs den samlede analyse på Danske
Analyse under "Nye
EU-lande". Polen: Temaer og Risici for 2003.
EU-afstemninger i de kommende EU lande
af Mette Topsøe-Jensen, Danske
Analyse
Hovedparten af de ti nye EU-lande, der har fået tilbud om optagelse i EU fra
maj 2004, afholder i løbet af 2003 folkeafstemninger med henblik på at sikre
folkelig opbakning til EU-deltagelsen. Den folkelige opbakning blandt de ti
ansøgerlande (otte central- og østeuropæiske og to middelhavslande) er
udbredt, men i visse lande lever EU-skepsisen, og et .ja. ved afstemingerne er
derfor ikke givet på forhånd. Desuden afhænger EU-udvidelsen af ratificering
af udvidelsestraktaten blandt parlamenterne i de nuværende 15 EU-lande. EU.s
udvidelsestraktat står til at skulle underskrives i Athen den 16. april 2003.
Følgende lande har planlagt folkeafstemning om optagelse i EU:
SLOVENIEN: 23. marts 2003 (ikke bekræftet). JA: over 60%. NEJ: ca. 23%.
UNGARN: 12. april 2003. JA: ca. 70%.
NEJ: ca. 11%.
SLOVAKIET: 16.-17. maj 2003 (ikke bekræftet). JA: over 70%. NEJ: under 15%.
LITAUEN: 11. maj 2003 (ikke
bekræftet). JA: ca. 64%. NEJ: 17%.
POLEN: 8. juni 2003 eller til
efteråret (ikke bekræftet). JA: ca. 60-70%. NEJ: 18%.
TJEKKIET: 15.-16. juni 2003. JA:
over 50%. NEJ: 18%.
ESTLAND: 14. sep. 2003. JA: 57%.
NEJ: 36%.
LETLAND: 20. sep. 2003. JA: 48%.
NEJ: 32%.
MALTA: Primo 2003 (ikke bekræftet).
Et relativt flertal er for optagelse i EU, men en meget stor andel af vælgerne
har endnu ikke besluttet sig.
CYPERN: Ingen folkeafstemning om
EU-medlemskab. EU-opbakningen er over 75% blandt græsk-cyprioterne.
Kroatien
vil med i EU
af Eurocenter
Kroatien vil i februar indgive en officiel ansøgning om at blive optaget i EU.
Det blev meddelt da landets regeringschef Ivica Racan den 27. januar 2003 mødtes
med Europa-Kommissionens præsident Romano Prodi. Kroatien vil satse på at
blive optaget i EU sammen med Rumænien og Bulgarien, hvilket forventes at ville
ske i 2007.
Flere EU-lande har allerede givet udtryk for, at de vil se positivt på en
kroatisk ansøgning om EU-medlemskab. Samtidig er der dog en uløst konflikt
mellem Kroatien og verdenssamfundet, idet Kroatien ikke vil udlevere en af
landets generaler, Janko Bobetko, til retsforfølgelse ved
krigsforbryderdomstolen i Haag. Det har bl.a. medført, at godkendelsen af en
samarbejdsaftale mellem EU og Kroatien er sat i stå. Kroatien har 4,4 mio.
indbyggere og er arealmæssigt lidt større end Danmark. Kroatien ligger rent økonomisk
en lille smule under nabolandene Slovenien og Ungarn, der næste år kommer med
i EU. Omvendt er økonomien i Kroatien væsentlig stærkere end i EU-ansøgerlandene
Rumænien og Bulgarien. Indtil 1991 var Kroatien en delstat i Jugoslavien. Efter
selvstændigheden blev landet ledet af præsident Franjo Tudjman frem til 1999,
hvor han døde. Hans efterfølger, præsident Stipe Mesic, har efterfølgende iværksat
en række reformer af demokratisk og markedsøkonomisk tilsnit. Siden 1991 har
EU gennem forskellige hjælpeprogrammer givet Kroatien 3,2 mia. kr. i støtte.
Denne støtte er især gået til humanitær nødhjælp, repatriering af
flygtninge samt støtte til overgangen til demokrati og markedsøkonomi.
Kom
i gang med det russiske marked
af Eurocenter
For mange danske virksomheder vil det være
forbundet med store perspektiver at indtænke Rusland i forretningsstrategien
– især nu hvor økonomien i det store land er i markant bedring. To
projekter skal hjælpe danske virksomheder i gang med det russiske marked.
Frederiksborg Amt gennemfører et projekt i Pskov, der er en by med 200.000
indbyggere placeret 300 km. syd for Skt. Petersborg. Projektet går bl.a. ud
på at etablere kontakt mellem danske virksomheder og virksomheder i Pskov.
Denne by står rent erhvervsmæssigt stærkt inden for brancher som beklædning,
træ- og metalarbejde, byggematerialer samt fødevarer. Grundet de relativt
lave produktionsomkostninger i Pskov – og det øvrige Rusland – kan
danske virksomheder med fordel placere dele af produktionen her.
Derudover afholder Håndværksrådet International en delegationsrejse til
Rusland. Denne rejse giver de deltagende virksomheder mulighed
for etablere kontakt til potentielle samarbejdspartnere i Rusland. Forud for
denne rejse vil der blive afholdt fire halvdagsseminarer, ligesom rådgivning
og praktisk hjælp fra Håndværksrådet International og deltagelse i en
erfa-gruppe er en del af initiativet.
Rusland er et stort marked med 145 mio. indbyggere. Det russiske
marked starter i Danmarks nærområde – Østersø-regionen – og strækker
sig til Fjernøsten. Ruslands økonomi er nu i fremgang. Ruslands økonomiske
vækst ligger således på ca. 8% om året. Inflationen er faldet fra et
ekstremt højt niveau for et par år siden til ca. 20% på årsplan, og
arbejdsløsheden ligger nu på ca. 10%. Den økonomiske fremgang skyldes især
de stigende priser på olie, der er Ruslands vigtigste eksportvare. Den
danske eksport til Rusland har svinget op og ned i løbet af 1990’erne. I
2001 var den knap 6 mia. kr., hvilket var en stigning på 42% i forhold til
2000. Fødevarer er den største danske eksportvare til Rusland. Danmarks
import fra Rusland er domineret af råvarer. Et mindre antal danske
virksomheder har etableret produktion i Rusland. De største investeringer
til dato er foretaget af Dansk Tyggegummifabrik, Rockwool og Carlsberg. Den nye regering under præsident Putin har siden
sin tiltræden for to år siden iværksat en række reformer af markedsøkonomisk
tilsnit. Disse reformer omfatter bl.a. en reform af skattesystemet, der indebærer
en mere effektiv inddrivelse af skatter, samt en jordreform, der gør det
muligt for private at eje jord. Endnu er de gennemførte reformer utilstrækkelige
til at ændre afgørende på det økonomiske aktivitetsniveau, men der spores
en stor optimisme blandt både russiske virksomhedsledere og udenlandske
investorer.
Øst
Magasinet's debat-Forum
- Kom med din mening!
|
2. Opinion |
Korruption kan ikke betale sig – heller
ikke i Øst
af Munk,
Andersen & Feilberg
Etablering i Østeuropa er et tema i mange virksomheder men stadig en
realitet for de få. En væsentlig barrierer for at tage skridtet er frygten for
korruption, mafia, kriminalitet og områdets almindelige lovløshed. Korruption
fremstår for de fleste virksomheder, som en naturlig og nødvendig del af alle
erhvervsaktiviteter i Central- og Østeuropa, og jo længere mod øst, jo værre
er det.
Virkeligheden er ganske anderledes. Medierne har en del af skylden for
"korruptionsmyten" og sammenblandingen af organiseret kriminalitet og
korruption. De tidligere kommunistiske lande har naturligvis mange problemer,
men derfor er korruption alligevel hverken lovligt eller nødvendigt. Faktisk
kan korruption ud fra en ren økonomisk betragtning slet ikke betale sig for
virksomheden! Korruption har nemlig sneboldeffekt og vokser med tiden.
For det første er østeuropæisk lovgivning på området meget lig den danske.
Korruption er ulovligt, og sanktionerne for den virksomhed der indlader sig
dette, er ofte meget omfattende. For det andet er korruption aldeles
unødvendigt. Det er absolut ikke et krav at betale penge under bordet for at
kunne fungere i Østeuropa, men de lave lønninger og dermed dårlig moral giver
korruptionen gode betingelser. Specielt de virksomheder, der ikke sætter sig
ind i de lokale love og regler er udsatte. Følger man loven, som man ville
gøre det herhjemme, eller for den sags skyld i andre EU lande, så opnår man
også det man faktisk har krav på, og kan drive sin virksomhed uden brug af
korruption.
Desværre er alt for mange danske virksomheder af den opfattelse, at Østeuropa
er det vilde vesten, hvor man som dansk virksomhed kan og bør mase sig ind,
uden hensyntagen til lokale forhold. Ofte sætter man sig ikke ind i hverken
lovene eller kulturen, og har heller ikke tålmodigheden eller lyst til at gå
gennem de officielle kanaler. Ville danske virksomheder handle på samme måde i
forbindelse med en etablering i Tyskland eller USA?
I et forsøg på at betale sig over hvor gærdet er lavest, udsætter
virksomhederne sig selv for en stor risiko. Bestikkelsessummerne stiger
ukontrollabelt over tid, og til hver en tid kan myndighederne lukke gesjeften,
da man arbejder på manglende tilladelser, med mangler i regeloverholdelsen
eller på baggrund af en uberettiget position.
Omvendt er lovlydighed en forudsigelig udgift, idet prisen ofte er
administrative procedurer samt god og sikker ledelse. Med andre ord er
"orden i eget hus" og påpasselighed i valget af
forretningsforbindelser en forudsætning for at undgå korruption. At undgå
korruption kræver faktisk en stor indsats og en jordnær politik på området.
Det er en "upfront" investering som man kan vælge til eller fra. Den
fornuftige og omkostningsfokuserede virksomhed styrer udenom korruption, med
langt bedre bundlinie og med mindre risiko.
Øst
Magasinet's debat-Forum
- Kom med din mening!
Markedskommentar
af Jyske
Invest
Tilbageblik
BP køber det russiske olieselskab Tyumen for 6,75 mia. USD, hvilket er den største
udenlandske investering nogensinde i Rusland. Investeringen er en blåstempling
af Putins omfattende reformprogram, og den øgede politiske stabilitet i landet.
Investeringen baner vejen for andre selskaber.
Det polske Bondeparti har forladt regeringspartneren SLD, som nu har en
mindretalsregering. Uoverensstemmelserne startede allerede under
optagelsesforhandlingerne til EU, og kulminerede, da Bondepartiet afviste et
forslag om at øge betalingen på motorvejene for at finansiere nye veje. Selv
om det nu bliver sværere for regeringen at få befolkningens "ja" til
EU, så forventer vi stadig, at det vil lykkes.
Forventninger
Vi forventer en fortsat positiv økonomisk og politisk udvikling i de østeuropæiske
lande. Målt på BNP pr. indbygger er selv de rigeste østeuropæiske lande
bagud i forhold til de fattigste af EU-landene. Igennem de sidste mange år er
denne forskel dog mindsket, og vi forventer, at trenden fortsætter. Aktierne i
Østeuropa er desuden væsentligt billigere end aktierne i Vesteuropa, og med en
fortsat konvergens mod standarderne i Vesteuropa forventer vi, at denne forskel
vil blive indsnævret.
Usikkerheden i Irak har dog stor betydning for aktiemarkederne i de kommende måneder.
Det virker efterhånden svært at undgå en krig i Irak. En krig kan betyde
faldende aktiekurser især hvis olieprisen fortsætter med at stige.
Øst
Magasinet's debat-Forum
- Kom med din mening!
|
4. Næste udgivelse |
Næste udgave af Øst Magasinet udkommer
d. 10. april 2003. Indlæg, pressemeddelelser og kommentarer kan
sendes til
redaktionen.
Øst Magasinet's nyhedsgruppe, som modtager
Øst Magasinet har p.t. ca. 850+ medlemmer.
Tilmeld/Afmeld: Nyhedsgruppe
|
Markedsføring
af et produkt |
Har du et produkt eller en service som du ønsker at
markedsføre? Vi kan placere dit budskab på vores website, samt i vores
nyhedsbrev.
Læs mere
|
|
Nyhedsmail |
| Tilmeld dig
East-X-Net's nyhedsgruppe og få tilsendt Øst Magasinet hver måned
med artikler om østeuropæisk erhverv og politik. Denne service er
gratis. |
All rights reserved. © 200 3 Øst Magasinet.
Sections of the information displayed on this page (dispatches, photographs,
logos) are protected by intellectual property rights owned by Øst Magasinet.
As a consequence, you may not copy, reproduce, modify, transmit, publish,
display or in any way commercially exploit any of the content of this
section without the prior written consent of East-X-Net.
|
|
|
We did this.....
Interesseret i
en hjemmeside!
Klik ind
hos:
www.loumann.dk
Tlf: 75720232
|
|
Vigtig besked:
|
Vidste du at du kan kontakte East-X-Net's læsere?
Har du et produkt eller en service som du ønsker at
markedsføre?
Vi kan placere dit budskab på vores website, samt i vores
nyhedsbrev.
Mere information!
KLIK
HER!
|
|
Print
this page.
