Indhold:

1. Artikler
- Præsidenvalg i Rusland
- Makedoniens præsident dræbt
- Ny serbisk regering
- Rigsret i Litauen
- Verdens "farligste" lande 2004
- Forbrugsfest i Estland
- Forskning til lav pris i Rusland
- Møde med projekt attachéer
- Større økonomisk frihed i Slovakiet
- NOPEF stopper fra 1. marts
- Affaldsbehandling i Ungarn

2. Opinion
- Europæisk arbejdskraft har kurs østpå
Kronik af Gitte Redder fra Ugebrevet A4

3. Næste udgivelse

Modtag Øst Magasinet med mail Modtag en månedlig e-mail med  Øst Magasinet. Se sidste udgave i Arkivet 10 årlige udgivelser:  *Privat abonnement: gratis. Tilmeld her!  *Firma abonnement: kr. 100,00 excl. moms. pr. år (kr. 125,00 incl. moms). Tilmeld her!

1. Artikler

Præsidentvalg i Rusland
af Journalist Tina Altenburg

Søndag den 14. marts er der præsidentvalg i Rusland. Vladimir Putin er på forhånd en sikker vinder, en meningsmåling fra den 25. februar giver således Putin godt 69 % af stemmerne. Dermed er han også på forhånd sikker på at undgå en anden valgrunde. Den ville blive aktuel, hvis han fik under 50 % af stemmerne. Men selvom Putin er gået noget tilbage i meningsmålingerne - de spåede for et par uger siden, at han ville få 80 % af stemmerne - er der ingen sandsynlighed for, at han vil komme under de 50 % på søndag. Det har da også præget valgkampen. Putin har som den sikre sejrherre afvist at føre valgkamp, i stedet koncentrerer han sig om sit arbejde. De øvrige kandidater er nærmest reduceret til statister, og flere partier har valgt i protest mod det farcelignende valg ikke at opstille en kandidat. Det gælder de liberale partier Jabloko og Unionen af Højrekræfter, der begge røg ud af Dumaen ved parlamentsvalget i december. Irina Khakamada fra Unionen af Højrekræfter stiller dog op på egen hånd uden støtte fra sit parti. Blandt kritikere er der frygt for, at valg i Rusland er ved at udvikle sig til samme farcer, som valgene var i Sovjettiden.

Makedoniens præsident dræbt
af Øst Magasinet

I anledning af Makedoniens præsident Boris Trajkovskis død ved en flyulykke udtalte udenrigsminister Per Stig Møller 26. februar 2004 ``Regeringen har med dyb beklagelse modtaget den tragiske meddelelse om præsident Boris Trajkovskis død ved et flystyrt i Bosnien. Præsident Trajkovski var et aktivt, engageret og internationalt respekteret statsoverhoved i en periode, der har været afgørende for Makedonien. Han vil blive husket for sit engagement i forsoningsprocessen, herunder sin betydelige rolle i Ohrid-aftalen, der bragte fred og stabilitet til Makedonien og åbnede mulighed for landets tilnærmelse til det europæiske samarbejde. Han døde samme dag, som Makedonien ville have ansøgt om medlemskab af EU, som en manifestation af landets europæiske ambition. Han skulle om kort tid have aflagt arbejdsbesøg i Danmark, netop for at drøfte disse spørgsmål med regeringen. Danmark har bidraget og bidrager fortsat til Makedoniens udvikling hen imod fred, stabilitet og et tættere europæisk samarbejde. Danske soldater og dansk politi har deltaget i stabilitetsskabende indsatser, og Danmark har støttet opbygningen af landet.´´

Ny serbisk regering
af Øst Magasinet

Serbien har efter lange forhandlinger fået ny regering. Den nye koalitionsregering vil blive ledet af Vojislav Kostunica og  bestå af hans eget parti Det Serbiske Demokratiske parti, det liberale G17 og Vuk Draskovic monarkistiske parti.
Parlamentet godkendte den nye regering med 130 stemmer for og 113 stemmer imod. Kostunica udtalte i forbindelse med præsentationen af den nye regering; "Medlemskab af EU er noget som må ske. Der er ikke nogen alternativ vej for Serbien og Montenegro".

Verdens "farligste" lande 2004
af Øst Magasinet

Den britiske konsulent virksomhed Control Risk Group har offentliggjort den årlige liste over farlige lande i 2004.
På listen finder vi et par østerupæiske lande; som nr. 15 har Hviderusland, som nr. 17. Georgien, nr. 18. Makedonien og som nr. 19. Serbien og Montenegro. Listens farligste lande er Somalia, Burundi og Tchad. Listen sammensættes ud fra en række faktorer om politisk og erhvervsmæssig risiko. Landene på listen er karakteriseret ved ugunstige forhold for erhvervsvirksomheder, dårlig økonomi (faktisk ofte brudt sammen), samt politiske funktioner ude af stand til at styre landet.

Forbrugsfest i Estland
af Danmarks Eksportråd

Esterne oplever i disse år eksplosive stigninger i deres købekraft som resultat af blandt andet højere lønninger og favorable lånemuligheder. Nettolønnen steg i første halvdel af 2003 med 7 procent i forhold til 2002. Samtidig er forbruget steget med 9 procent. Esterne lånefinansierer således på nuværende tidspunkt en del af deres forbrug.
Der er sket voldsomme ændringer i forbrugsmønstret. Den estiske forbruger bruger i dag hovedparten af sin indkomst på varige forbrugsgoder og serviceydelser (41 procent) samt madvarer (25 procent). For 10 år siden var disse tal henholdsvis 4 og 45 procent.
For varige forbrugsgoder bruges der flest penge på el-artikler til hjemmet og møbler. Endvidere er forbruget på fritids- og sundhedsområdet stigende. For fritidsinteressers vedkommende ligger stigningen på 20 procent i forhold til 2002. Forbrugsstigningen er dog knap så markant for andre produktkategorier.
For fødevarer opleves et stigende forbrug af madvarer af en højere kvalitet, herunder sunde produkter såsom frugt, grøntsager, juice og vand. Forbruget steg i første halvdel af 2003 med 11 procent sammenlignet med året før. Der er endvidere en voksende tendens til at bruge penge på spontanindkøb af blandt andet kager og slik. Der blev i første halvdel af 2003 brugt 22 procent mere på sådanne produkter end i 2002.
Estland er der relativt store indkomstforskelle afhængig af region og beskæftigelse. I hovedstaden Tallinn er indkomst og forbrug højest. De estiske forbrugere kan typisk deles op i tre hovedkategorier efter indkomst.
Kategori A tjener mest 65 procent over gennemsnittet og bruger flest penge på luksusprodukter. 14 procent af befolkningen hører til denne kategori, der tegner sig for 26 procent af det samlede forbrug.
Kategori B udgør den største del af befolkningen 58 procent og er dermed den kategori, som bidrager mest til det voksende forbrug, på trods af at lønniveauet ligger på gennemsnittet.
Kategori C tjener mindst og har derfor også det mindste forbrug.
I 2004 skønnes esternes realløn at stige med knap 6 procent. Inflationen forventes at ligge på lidt over 3 procent. Den øgede købekraft ventes at medføre stigninger i salget af møbler (17 procent) og hårde hvidvarer (12 procent) samt øget forbrug inden for fritidsinteresser (11 procent).

Forskning til lav pris i Rusland
af Danmarks Eksportråd

Rusland har et fantastisk potentiale, som kun få har fået øje på endnu, når det drejer sig om at udvikle nye teknologiske eller videnskabelige muligheder. På hundredvis af institutter i Rusland findes nogle af verdens bedste forskere, hvis indsats højst koster en fjerdedel i forhold til det vestlige prisniveau. De russiske forskere arbejder på højt internationalt niveau inden for områder som for eksempel it, rumforskning, materialer, diagnosemetoder og energi.
International Science & Technology Center (ISTC) har en enestående kontakt til over 53.000 af disse videnskabsmænd på næsten 700 forskningsinstitutioner i det tidligere USSR. ISTC er en international organisation, der siden 1992 har hjulpet videnskabsmænd fra den sovjetiske våbenindustri med at finde nye, ikke-militære måder at bruge deres viden på. Det er lykkedes blandt andet gennem partnerskaber med en række internationale virksomheder.
ISTC har diplomatisk status og dermed adgang til beslutningstagere på højt niveau i det russiske bureaukrati samt en række konkrete fordele i forhold til skat og told. Organisationen blev til i et samarbejde mellem USA, EU, Japan og Rusland.
Ligesom en række internationale virksomheder såsom Samsung, Boeing, ExxonMobil, Philips osv. har den danske virksomhed, 'Medical Insight', fået øje på alle fordelene forbundet med ISTC's partnerskabsaftaler.
For nylig var direktøren for Medical Insight, Andy Dobbs, i Moskva for at få den endelig aftale om et avanceret softwareprojekt på plads. På ISTC's kontor mødtes han med samarbejdspartneren Vladimir Anisjtjanka. Anisjtjanka og hans forskerhold skal lave softwareprogrammer til hjerneoperationer, diagnosticering, planlægning og behandling på danske og udenlandske hospitaler.
- Der er virkelig tale om et win-win samarbejde, siger Andy Dobbs. De får et internationalt interessant projekt at arbejde med samt i deres øjne en meget favorabel løn. De får 1.000 dollars om måneden eller fem gange så meget som den gennemsnitlige løn på instituttet. Vi får til gengæld udført et højt kvalificeret udviklingsarbejde for et meget rimeligt beløb. Samtidig klarer ISTC alt det tunge bureaukratiske arbejde for os, fortæller den tilfredse direktør, Andy Dobbs. Forud for aftalen har det hviderussiske team allerede bevist deres værd gennem et pilotprojekt, og begge parter satser på et langvarigt samarbejde.
Siden begyndelsen af 1990'erne har ISTC haft det overordnede ansvar for 1.900 projekter, såvel offentligt som privat finansierede. Flere og flere kommercielt baserede samarbejdskontrakter bliver etableret mellem det private erhvervsliv og grupper af russiske eksperter. 
Anne Marie Dalgaard, der er 'Promotion Manager' hos ISTC i Moskva, siger: - Danske virksomheder drømmer ikke om, hvor meget de kunne få ud at samarbejde med russiske eksperter. Et utal af udviklingsopgaver kunne -- billigt og sikkert -- placeres i Rusland, og gennem ISTC er der så godt som ingen risiko forbundet med det.

Møde med projekt attachéer
af Danmarks Eksportråd

Udvidelsen af EU med otte nye lande i Central- og Østeuropa samt Malta og Cypern bliver en realitet fra 1. maj 2004 - og dermed lyder startskuddet for støtte til disse lande gennem EU's strukturfonde. Cirka 22 milliarder euro er stillet de nye EU-medlemslande i udsigt i perioden 2004-2006.
Landene kommer under voldsomt pres, hvis de skal nå at bruge alle pengene inden periodens udløb. Derfor forventes udstyr, anlægsopgaver og konsulentbistand at blive højt efterspurgte i de kommende år, især inden for miljø, energi, landbrug og fødevareindustri samt infrastruktur.
Gennem de såkaldte førtiltrædelsesprogrammer (Phare, ISPA og Sapard) har EU allerede kanaliseret godt 3,6 milliarder euro til de kommende EU-medlemslande årligt siden 2000. Mange virksomheder tror, at den støtte nu falder bort fra den ene dag til den anden som følge af EU-medlemskabet. Men det er ikke helt rigtigt. Tværtimod er det først nu, at danske virksomheder vil kunne se projekter, som blev godkendt for flere år siden, komme i udbud. Det skønnes, at udførelsen af projekter gennem Phare og ISPA løber helt frem til 2007 og måske endda længere.
Desuden mangler de nye EU-medlemslande stadig betydelig kapacitet til at løfte hele EU's regelsæt - 'acquiset' - hvorfor der fortsat er behov for at opbygge institutioner, træne og uddanne embedsmænd, eksperter, dommere mv. Der er afsat cirka 400 millioner euro frem til 2006 i en såkaldt overgangsfacilitet til dette formål. Med andre ord vil en lang række projekter i Central- og Østeuropa fortsat blive udbudt på EU's licitationsmarked inden for områder, hvor danske virksomheder har stærke kompetencer.
Generelt kan danske virksomheder med fordel vende blikket mod de EU-finansierede projekter rundt omkring i verden – også som følge af at Danidas bevillinger og finanslovsmidlerne er blevet omlagt. EU giver cirka 10 milliarder euro årligt til projekter i mere end 140 lande, herunder også til nødhjælp, og fremstår dermed som en af verdens største donorer. Er du interesseret i at høre nærmere om din virksomheds kommercielle muligheder i forbindelse med udbud af EU-projekter i Central- og Østeuropa, Balkan, det tidligere Sovjetunionen, Mellemøsten, Afrika, Asien og Latinamerika, kan projekteksportattachéerne Therese Hermann og Christina Pind hjælpe. De kan give dig svar på de spørgsmål, der måske afskrækker din virksomhed for at prøve kræfter med EU-udbud – formulering af tilbud, udbudsprocedurer, kontraktregler m.v. – og give dig et overblik over mulighederne på dette marked.
Therese Hermann og Christina Pind kan normalt træffes på den danske EU-repræsentation i Bryssel og i uge 12 er de i Danmark i forbindelse med Danmarks Eksportråds konference om EU's strukturfonde. Det er muligt at bestille en eksportkonsultation hos projekteksportattachéerne, som besøger Ålborg, Århus, Vejle og København, mens de er i Danmark.

Større økonomisk frihed i Slovakiet
af Danmarks Eksportråd

Sidste år kunne Slovakiet registrere størst fremskridt blandt samtlige lande i Europa på listen over økonomisk frihed. På global skala rangerede Slovakiet nummer 8 over størst fremskridt. Listen udfærdiges en gang om året af Heritage Foundation og Wall Street Journal. Forfatterne gjorde opmærksomme på at Slovakiet havde fået den fornemme placering som følge af faldende skattesatser, øget privatisering, omstruktureringen af bank sektoren samt kontrollen af priser. Fra den 1. januar 2004 opererer landet med en flad skattesats for selskaber såvel som privat personer på 19 procent. Herudover har man fjernet skatten på udbytte samt nedsat arbejdsgivernes andel af de sociale omkostninger. Med hensyn til privatiseringen gennemføres i disse år omfattende privatiseringer af tidligere statsejede virksomheder.

NOPEF stopper fra 1. marts
af Øst Magasinet

Nordiske virksomheder som har ønsket at undersøge markedsmulighederi Baltikum har hidtil kunnet søge 40%'s tilskud via NOPEF ordningen. Tilskudet kunne benyttes såvel interne som eksterne omkostninger i forbindelse med alle indledende analyser, studieture m.m. Ordningen har været yderst populær, men i forbindelse med Baltikums optagelse i EU har Nordisk Ministerråd, som har finansieret tilskudene, besluttet, at man vil stoppe denne ordning pr 1. marts 2004 – dvs, at kun ansøgninger modtaget hos NOPEF inden denne dato vil blive behandlet. 

Affaldsbehandling i Ungarn
af Danmarks Eksportråd

Ungarns medlemskab af EU vil betyder radikale ændringer i landets håndtering af fast affald. Kun 3-4 procent af det årlige affald fra husholdninger, småindustrier og institutioner på 4,6 millioner tons bliver i dag genanvendt. Resten ender på de 2.700 forurenende affaldspladser.
Regeringens planer er, at dette antal reduceres til 70-100 ved udgangen af 2008. Men de mange affaldspladser vil også efter nedlægningen være forurenende i større eller mindre grad. Og det er især grundvandet, der er udsat.
Med få undtagelser forventes alle de eksisterende affaldspladser at blive lukket, og i de kommende år vil der derfor være behov for cirka 80 regionale affaldspladser udbygget med affaldshåndteringssystemer, herunder sortering og særlig behandling af farligt affald.
Det er hensigten, at den altovervejende del af affaldet om få år enten skal genanvendes eller brændes. Kun den begrænsede mængde, der hverken kan genanvendes eller brændes, vil finde vej til de nye regionale affaldspladser.
Effektive lukninger af de eksisterende affaldspladser er for mange kommuner forbundet med omkostninger i en størrelsesorden, hvor penge udefra vil være nødvendige. Der er derfor afsat penge fra EU, som de lokale myndigheder kan søge om til støtte i forbindelse med gennemførelse af lukningerne. Disse vil blive udbudt efter gældende EU-regler. Nærmere oplysninger herom kan indhentes gennem den danske ambassade i Ungarn.

2. Opinion

Europæisk arbejdskraft har kurs østpå
Kronik af Gitte Redder fra Ugebrevet A4

Danskerne vil i stigende grad følge jobbene østpå, forudser europapolitisk chefrådgiver Anne Mette Vestergaard og lægger sig dermed på linje med europæiske forskere. Hun mener, at trafikken hertil til gengæld vil være begrænset, når EU udvides 1. maj. Danmark står lavt på østeuropæernes ønskeliste og dermed også svagt i konkurrencen om arbejdskraften.
1. maj i år åbner en ny verden sig for knap 75 millioner borgere i de østeuropæiske og baltiske lande. Den dag bliver polakkerne, ungarerne, tjekkerne og syv andre folkeslag nemlig medlemmer af EU og får dermed også mulighed for at søge arbejde i andre EU-lande.
Den store arbejdsstyrke og den relative fattigdom i Central- og Østeuropa har skabt forestillinger om, at arbejdstagere vil strømme fra øst til vest allerede fra 1. maj. Men europapolitisk chefrådgiver på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), Anne Mette Vestergaard, kalder det en myte bygget på frygt.
Tværtimod vurderer hun, at strømmen af arbejdstagere fra øst bliver forholdsvis begrænset, og at udvidelsen rent faktisk byder på nye muligheder – også for vesteuropæere.
»Vi kommer formentlig til at opleve, at stadig flere danskere får job i de nye EU-lande.
Efterhånden som flere og flere danske virksomheder etablerer sig i for eksempel Polen, Tjekkiet og de baltiske lande vil ikke alene højtuddannede danske ledere og mellemledere rejse ud i en årrække for at etablere virksomheden. De vil tage personer uden videregående uddannelser med sig til at starte og drive virksomheder,« siger Anne Mette Vestergaard.
Hun refererer til nye tal fra det polske beskæftigelsesministerium, der viser, at antallet af danskere, der får arbejdstilladelse i Polen, stiger, og at knap halvdelen af arbejdstilladelserne til danskere gives til personer uden en videregående uddannelse.
Og der er ifølge Anne Mette Vestergaard belæg for at sige, at strømmen af arbejdstagere østpå i fremtiden vil overstige strømmen vestpå.
»Anerkendte migrationsforskere mener, at vi vil se flere arbejdstagere fra de gamle EU-lande tage øst på for at besætte job end omvendt,« siger Vestergaard og finder straks en avisartikel fra International Herald Tribune, der dokumenterer hendes påstand.
Blandt andet refereres der til det hollandske institut Expertise in Labor Mobility, hvor direktør Nanette Ripmeester slår til lyd for standpunktet om, at arbejdskraften nu har kurs østpå.
»Den udenlandske presse har den seneste tid peget på, at stadig flere vesteuropæere finder arbejde østpå. Men herhjemme har det ikke fyldt spor i den offentlige debat,« fastslår hun.

En fastkørt debat
Anne Mette Vestergaard vil gerne have nuanceret den danske debat, som set med hendes øjne kører rundt i den samme rille med de samme gamle vildfarelser. I det hele taget kan den 42-årige chefrådgiver med kontor i Strandgade i København, få minutters gang fra Udenrigsministeriet, godt lide at vende tingene på hovedet og se problemstillingerne fra andre vinkler. Men hun vil kun videregive dem, hvis der er belæg og dokumentation for dem. Det er hendes nye bog »Østudvidelsen og arbejdskraften: Myter og realiteter« et vidnesbyrd om.
I samarbejde med Catharina Sørensen fra DIIS har Anne Mette Vestergaard sat kritisk lup på, hvad udvidelsen kan betyde for fremtidens europæiske arbejdsmarked. Og i bogen aflyses invasionen af ufaglærte løntrykkere østfra:
»Det store flertal af polakkere bliver altså hjemme,« siger hun og slår bogens hovedkonklusion fast:
»Danmark står ikke højt på ønskesedlen hos østborgerne, hvis de skal flytte. Et realistisk bud vil være, at udvidelsen årligt vil føre 2.000 nye EU-borgere hertil. Danmark bliver næppe nogen magnet for østeuropæere på jobjagt. Og selv om vi vil opleve en svag stigning i antallet af østeuropæere sammenlignet med de knap 7.000, der er kommet til landet siden murens fald i 1989, så vil det altså ikke vælte det danske arbejdsmarked og sende danskere ud i ledighed,« konstaterer hun.

Med livrem og seler
Anne Mette Vestergaard bryder sig ikke om overdrivelser til at fremme forståelsen. Ifølge hende taler virkeligheden sit eget tydelige sprog.
»Arbejdskraftens frie bevægelighed var et af de allervanskeligste spørgsmål under forhandlingerne om EU’s udvidelse. Resultatet af forhandlingerne blev et følsomt kompromis, der overlader det til hvert enkelt EU-land at træffe sit valg. Enten åbnes arbejdsmarkedet straks 1. maj 2004, eller der opretholdes begrænsninger for de nye EU-borgere i en periode op til syv år.«
»Efter først at have signaleret over for de nye EU-lande, at Danmark giver samme betingelser til nye og gamle EU-borgere på arbejdsmarkedet umiddelbart efter udvidelsen, så opstår der herhjemme en intens offentlig debat. Overskrifter om social turisme, løntrykkeri og truslen om invasion betyder, at Danmark vælger at gå med livrem og seler,« siger hun.

Den danske løsning indeholder to hovedelementer:

• Arbejdstagere fra de nye EU-lande får adgang til det danske arbejdsmarked, herunder ret til jobsøgning i op til seks måneder, men
• arbejdstagerne skal have tidsbegrænset opholds- og arbejdstilladelse for at få job. Der skal være tale om et fuldtidsarbejde på overenskomstmæssige vilkår. Mister man jobbet, mister man opholds- og arbejdstilladelsen.

»Den fri adgang til at søge arbejde er et kæmpe skridt i den rigtige retning for de østborgere, der tidligere var underkastet rejserestriktioner. Men nogle østeuropæere har udtrykt skuffelse over, at Danmark ikke holdt sit løfte og åbnede op for arbejdsmarkedet uden særlige restriktioner og krav. Det kan godt sende nogle uklare signaler til østborgerne om, at de måske ikke er særligt velkomne og dermed indgå i deres overvejelser om, hvilket land de skal søge til, hvis de nu vil søge job i et andet land,« siger hun.
Og ifølge Anne Mette Vestergaard rangerer Danmark lavt på østborgernes ønskeliste.
»Det er kun i danskernes øjne, Danmark er den bedste af alle verdener. Når folk søger andre steder hen, spiller geografisk nærhed ind, og der ligger Tyskland og Østrig tættere på for Polen og Ungarn, Tjekkiet og Slovakiet. Sproget spiller også en stor rolle, og her vil Storbritannien og Irland tiltrække mange, fordi engelsk er det mest talte fremmedsprog i Østeuropa. Omvendt vil dansk skræmme nogle væk. Netværk spiller også ind, og da vi i forvejen kun tæller få østeuropæiske indvandrere, så må vi konstatere, at Danmark ikke har den store tiltrækningskraft,« siger hun.

Negativt signal
Anne Mette Vestergaard betegner dansk fagbevægelse som »defensiv« i den offentlige debat omkring indretningen af fremtidens europæiske arbejdsmarked. De tørre tal tilsiger, at man lige så godt kunne have valgt alternativet til livrem-og seler-modellen.
»Hvis man havde valgt at åbne arbejdsmarkedet på lige vilkår for nye og gamle EU-borgere er der stadig mulighed for at trække i nødbremsen i de første syv år, fordi der er en sikkerhedsmekanisme i udvidelsestraktaten, så man kan stoppe indvandringen, hvis der sker alvorlige forstyrrelser på det nationale arbejdsmarked.«
»Presset fra en bekymret befolkning blev for stort, og derfor traf man et politisk valg. I en tid med stigende arbejdsløshed er det fuldt ud forståeligt. Men nødbremse-modellen kunne have sendt det flotte signal om, at Danmark utvetydigt byder den østeuropæiske arbejdskraft velkommen.«
»I lyset af, at vi om få år skal ud i en hård konkurrence med de øvrige EU-lande om arbejdskraften fra Østeuropa, kunne det have været en fornuftig løsning, fordi Danmark står svagt sammenlignet med en lang række andre lande,« vurderer hun.
Igen henviser hun til Danmarks minusser set med emigrantens øjne – sproget, højt skattetryk, ringe kendskab til danske virksomheder, få østeuropæiske borgere at danne netværk med og endelig tonen i den danske indvandrerdebat.
»Den danske udlændingepolitik er blevet præsenteret i et negativt lys i den internationale presse – også i de ti nye EU-lande. Det får nogle til at blive i tvivl om, hvorvidt de skal vende næsen mod Danmark. Og de vil overveje, om de nu også er velkomne, og om det vil blive svært at blive accepteret og integreret,« siger hun.
Som udgangspunkt hører vi ikke til blandt de lande, der står stærkt i kampen om at tiltrække fremtidens arbejdskraft, mener Anne Mette Vestergaard. Der har Tyskland, Sverige og England store fortrin sammenlignet med os. Hvis vi vil ruste os, anbefaler hun, at politikerne medtænker, hvilke signaler vi udsender.
»Der kunne også allerede nu laves målrettede kampagner i forhold til de faggrupper, vi gerne vil have til Danmark. Vi ved, at vi har flaskehalse i blandt andet sundhedssektoren, jamen, så må vi satse på betalt sprogundervisning, forbedre forholdene for ægtefælle og familie, så vi signalerer, at de er hjerteligt velkomne.«
Anne Mette Vestergaard vil gerne aflive myter, og i sin bog punkterer hun da også en stribe.
Også den, at polakkerne kommer herop under dække af at ville arbejde, mens det virkelige motiv er at misbruge de gode sociale ydelser.
»Langt hovedparten af de få tusinde østmigranter, der måtte søge hertil, kommer for at få arbejde – ikke for at spekulere i sociale ydelser. Hidtidige erfaringer viser, at der er tale om seriøse arbejdstagere, der ud fra en nettobetragtning yder mere til det danske samfund i form af skatter, end de modtager i form af sygedagpenge og kontanthjælp.«

---

3. Næste udgivelse

Næste udgave af Øst Magasinet udkommer d. 10. april 2004. Indlæg, pressemeddelelser og kommentarer kan sendes til redaktionen.

Øst Magasinet's nyhedsgruppe, som modtager Øst Magasinet har p.t. ca. 1000+ medlemmer.
Tilmeld/Afmeld: Nyhedsgruppe

Markedsføring af et produkt

Har du et produkt eller en service som du ønsker at markedsføre? Vi kan placere dit budskab på vores website, samt i vores nyhedsbrev. Læs mere

Reserver dit sponsorat her!

Nyhedsmail

Tilmeld dig East-X-Net's nyhedsgruppe og få tilsendt Øst Magasinet hver måned med artikler om østeuropæisk erhverv og politik.

Tilmeld dig her!

Hot links!

Projekt Øst - Hjælper børnehjem i Skt. Petersborg.

Reserver dit hot link her!