Øst Magasinet: november nr. 16

Jugoslaviens nye præsident har travlt. Og sjældent har vi set et land bevæge sig fra kulde til varme, så hurtigt. Kostunica har besøgt EU, haft møder med de øvrige Balkan ledere, indgået i Balkan stabilitetspagten og har store interne problemer med de gamle regeringspatier. Men det umiddelbare indtryk er at han har rimelig styr på tingene.
For Jugoslaverne er dette skifte af stor betydning. Mange års isolation med boykot har forarmet landet, og hensat det i apati. For første gang i mange år ser jugoslaverne en mulighed for at forbedre deres personlige levevilkår.
Noget overraskende, så har Milocevic valgt at blive i Serbien, og forsøge at bibeholde så meget magt så muligt. Mange ledere indenfor militæret og statsapparatet er udnævnt af ham. De har nu tilsluttet sig den nye præsident. De havde heller ikke andet valg. Men deres loyalitet er tvivlsom. Men militæret og politi er en vigtige faktorer i Jugoslavien. Uden deres støtte ville det ikke være lykkes at gennemføre denne ublodige revolution. Og Kostunica må også betale en pris her. Der vil dog sandsynligvis ske en stor udskiftning i ledende positioner i de kommede år. Men det vil være en længere proces, som Milocevic måske kan udnytte.
En udlevering af Milocevic til Krigsforbryderdomstolen i Haag er ikke sandsynlig. Det har været et krav fra vestlige regeringer. Men De vestlige landes regeringer er klar om besværligheden ved dette krav. De har da heller ikke gjort det til et stridspunkt. Det er umiddelbart vigtigere at få stabiliseret Balkan. Kostunica har dog ikke udlukket en mulig retsag. Vi skal dog ikke forvente markante handlinger fra hans side på dette område.
Jugoslaviens nyvundne popularitet med den nye præsident har konskvenser for andre. Montenegro's præsident Djukanovic har under Milocevic modtaget megen vestlig støtte. Denne støtte vil nu blive minimet. En sådan støtte vil blot øge ustabiliteten. Det betyder også at Montenegro ikke skal forvente helhjertet støtte til selvstændighed. Og det samme gælder for Kosovo.
Men det store spørgsmål er Kostunica. Vi kender ham faktisk ikke. Fremtiden vil vise hans politik. Men indtil videre tegner fremtiden godt, eller bedre om man vil.

Dronningen i Bulgarien

Dronning Margrethe har i den forløbne måned aflagt et statsbesøg i Bulgarien. Besøget har hovedsageligt budt på kulturelle indslag, men har også skabt ommærksomhed om landets situation.
Fakta er at den bulgarske økonomi har ikke har det godt, der er stor arbejdsløshed og store problemer med omlægning til markedsøkonomi. Dog melder danske erhvervsfolk om lyse tider. Der forventes en kraftig stigning i væksten i de kommende år. Der skal dog betydelig mere styr på økonomien før Bulgarien kan tiltrække de eftertragtede udenlandske investeringer i erhvervslivet. Det er den bulgarske regerings ønske at blive medlem af både NATO og EU. Bulgarien har derfor pr. 1 januar 2000 fået adgang til EU struktur fonde, som skal hjælpe lande mod optagelse i EU. Optagelsensdato er usikker, men realistiske gæt går i retning af 2006-08.
Bulgarien ser med stor interesse på udviklingen i Jugoslavien. Særligt Bulgarien har lidt under at transportvejene til Europa blev lukket i forbindelse med Kosovo krisen.
Med på Dronningens besøg var 17 danske virksomheder. Målet med denne handelsdelegatioen er få sat mere skub i dansk -bulgarsk samhandel.

Præsidentvalg i Polen

Præsident valget i Polen endte med en sikker sejr til siddende præsident Kwasniewski. Vælgerundersøgelser havde på forhånd forudset en sikker valgsejr til Kwasniewski, så den store spænding har der ikke været ved dette valg. Spændingen lå mere deri om det ville blive nødvendigt med en anden valgrund. Men med 53% af stemmerne sikrede Kwasniewski sig sejren, og sparede den polske statskasse en anden valgrunde. Taberne er uden tvivl Solidaritet. De fik en katastofal lav tilslutning på 16 % af stemmerne.
Solidariet sidder idag på regeringsmagten i Polen. Den lave tilslutning til solidarietet har fået oppotionen, bestående hovedsageligt af socialistpartiet, til at kræve et snarligt parlamentsvalg . En vigtig prøve blive budgetforsalget, som fremlægges i november. Bliver det ikke muligt at samle flertal, så må præsideten udskrive valg til foråret. Valget skal efter planen først finde sted næste efterår.

Polen på vej mod EU

Der er p.t. ca 400 danske virksomheder medaktiviteter i Polen. Af disse 400 har ca. 250 produktionsvirksomhed. Der forventes en indtræden i EU i år 2005-06. Der er derfor god grund til at påbegynde etablering og planlægning i forbindelse med dette marked nu. Blandt de største aktive virksomheder kan nævnes Danfoss, Maersk og Carlsberg.
Det var tidligere forbundet med stor risiko at investere i Polen, men nu er situationen en anden. Demokratiet og reformprocessen kører efter planen. Der forventes i år en vækst på mellem 4 og 5%.
Det er ligeledes en mulighed at benytte Polen, som indgangsvinkel til de øvrige østlande. Det er bla. muligt at benytte polske agenter til varetagelse af salget i Rusland. De polske forretningsfolk kan sproget, er scenevante og har gode kontakter.
Men er også sorte skyer i EU planerne. En er frygten for en massiv indvandring af polsk arbejdskraft i vesteruopa. Frygten er til en vis grad begrundet. En rapport fra det polske arbejdsministerium anslår at mellem 2-300.000 polakker gerne vil emigrere til EU lande.
Der er naturligvis også det polske landbrug, som selv frygter EU konkurrencen på hjemmemarkedet og derfor ikke er særlig intersserede. EU landbrugsordninger desuden ikke ville kunne klare at støtte det store polske landbrug.
Polen har idag en syvendeplads med hensyn til lande hvor danske virksomheder ønsker at investere, ifølge den danske Nationalbank.
En af årsagerne til succesen er bla. danske virksomheders kompetancer indenfor miljøområdet, som er med til at hæve miljø standarten i Østeuropa. Dermed bliver landene bedre stillet i forbindelse med en kommede optagelse i EU.

Valg i Kosovo

Der er afholdt kommunalvalg i Kosovo. Valget organiseret og styret af OECD. Stemme pct. har været omkring 80-90 %. Sejrherren blev den moderate Ibrahim Rugova, hvis parti Kosovos Liberale Demokrater fik 58% af stemmerne. Partiet overtager hermed styringen i de fleste større byer. Rugova og hans Kosovos Liberale Demokrater LDK har de sidste 10 år ført an i den fredelige kamp mod Slobodan Milosevic. Taberen blev Kosovos Demokratiske Parti med lederen Thaci, som fik omkring 27%. Det Demokratiske Parti blev dannet på baggrund af Kosovos befrielseshær (UCK), der kæmpede mod de serbiske styrker i 1998-1999.
Jugoslaviens præsident Kostunica har meddelt at Jugoslavien ikke anerkender valget, men er dog er tilfreds med de moderate kræfters sejr. Serberne i Kosovo boykottede valget.

Saktioner mod sorte penge

EU bebuder sanktioner mod en række lande, såfremt de ikke mere seriøst påbegynder bekæmpelsen af hvidvaskning og overførsler af kriminelle penge. 15 lande har fået 8 måneder til at rette op på sagen, heribland Rusland. Listen indholder også lande som Israel og Liechtenstein. Ifølge en OECD rapport er landenes indsats mod organiseret kriminalitet ikke god nok. Straffen for ikke at opfylde 8 måneds fristen er øget oplysningspligt i forbindelse med transaktioner.

Svenske generaler mod Baltisk NATO tilslutning.

To svenske generaler har noget overraskende erklæret sig som modstandere af de baltiske landes optagelse i NATO. Meldingen er stik imod den svenske regerings ønsker på området. Ganeralerne Gunnarson og Kihl, strategiske planlæggere, mener at en sådan tilmelding vil forringe Sveriges sikkerhedsmæssige situation. De mener, at en udvidelse vil skade de russiske reformer, blive opfattet negativt og et udtryk for aggressivitet. Disse faktorer vil kunne udløse kraftige spændinger, udtaler de. Disse argumenter er ikke nye. Sådanne meninger har også været udtrykt af bla. forretningsfolk, som nødigt så den sikkerhedsmæssige aspekter skade handelsklimaet.
Men udtalelserne vækker vrede i Baltikum. Den lettiske præsident Vik-Freiberga fremhæver at sikkerheden og stabilitet tvætimod vil blive blive forøget med Baltikum i NATO.

Afsked med Kursk

Der er nu blevet afholdt en officiel afskedceremoni med omkomne ubådsfolk fra Kursk. Samtidigt foregår et fortsat arbejde med bjærgning af de omkomne. Det internationale dykkerhold, bestående af bla. nordmænd og russere, arbejder videre. Det er nu lykkes at åbne ubåden, og der er p.t. bjærget 12 omkomne. Mellem de bjærgede er Kaptain Løjtnant Kolesnikov, leder af 7 sektion. I hans lomme fandt man et afskedsbrev. Han fortæller, at de er 23 overlevede besætningsmedlemmer fra sjette, syvende og ottende sektion. Afskedsbrevet er til hans kone. De var klar over at der ikke var overlevelseschancer.
Selve bjærgningen af de omkomne i ubåden foretages efter aftale kun af russiske dykkere af sikkerhedsmæssige årsager. En senere hævning af Kursk er planlagt til sommer 2001.
Kaptain Løjtnant Kolesnikov er overgivet til hans kone og forældre for at blive begravet i hans hjemby Skt. Petersborg.

Fortsat rygning hos Aeroflot

Så er det slut med rygning hos alle flyselskaber undtagen Aeroflot. Aeroflot er faktisk nu det eneste selskab via Kastrup hvor rygning er muligt på længere ture. Det er tilladt at ryge på alle ruter, der varer mere end 2 timer, men det kræver dog en mellemlanding i Moskva, uanset om man vil til USA eller Singapore. En tur til Singapore vil kræve en overnatning i Moskva på udrejsen og en ventetid på 8 timer på hjemturen. Så tålmodighed skal man også have, hvis man ønsker at holde gang i cigaretterne. God tur (fra en forhenværende ryger).

Nyhedsmail

Såfremt du ønsker en mail tilsendt i forbindelse med nye udgivelser af Øst Magasinet og andre aktiviteter, så udfyld tilmelding. Denne service er gratis.

Næste udgave af Øst Magasinet udkommer d. 01. dec. 2000. Indlæg, pressemeddelelser og kommentarer kan sendes til redaktionen.

Jugoslavien ind i varmen