East-X-Net's e-Magasin om Østeuropa - 12 årlige udgivelser - November 2002 - Nr. 40

         

 

 

 


MENU

Aktiviteter
Forside
VidenPortal
East News Center
Erhvervskontakt
Info Center
Job Center
Russian Info

Brugergruppe
Tilmelding

Debatforum
Forum

Øst Magasinet
Arkivet
Vores mål

Bruger info

Bruger info
Reklame infoCopyright


Kontakt
Kommentar

Søgning
East-X-Net
Sitemap

Tilbud fra East-X-NetTilbud

Indhold:

1. Artikler
Befrielsesaktion gennemført
Dansk-Russisk krise fortsætter
Irsk ja til Nice Traktaten

EU-Rusland topmøde flyttet til Bruxelles
Eksportvækst til Østeuropa
Tre svenskere anholdt for spionage
Nyt præsidentvalg i Serbien
Nationalisterne vinder på Balkan
Lavere vækst i Rusland
Økonomisk vækst i Litauen
Tjekkiet er forberedt på EU
Russiske skatte i Danmark
Hvad er NOPEF
Baltikum seminar i Næstved

Infomøde om Polen

2. Opinion
Dansk landbrug og østudvidelsen
af Peter Gæmelke, Præsident, Landbrugsrådet

3. Investering i Østeuropa
Markedskommentar
af Jyske Invest

4. Russisk Erhverv
Høj told på møbler overvejes

af Øst Info


5. Baltisk Erhverv
250 danske virksomheder i Litauen

af Øst Info

6. Månedens bog

7. Nye links

8. Nyhedsgruppen

9. Næste udgivelse


  1. Artikler

Befrielsesaktion gennemført

Gidseldramaet i Moskva varede 58 timer, og kostede 120 omkomne gidsler og 50 terrorister. Redningsaktionen, som benyttede gas til at passificere gidseltagerne havde desværre også den effekt at den dræbte et stort antal gidsler. Redningsaktionen blev gennemført af den russiske antiterrorgruppe Alfa, som stormede det besatte teater med en talstærk styrke. Det samlede antal gidsler var på ca. 850, heribland gæster og teateransatte. Rusland afholdt sørgedag mandag d. 28. oktober. Øst Magasinet ønsker at udtrykke medfølelse med de mange familer, som mistede deres kære ved denne terrorhandling. red


Dansk-Rusisk krise fortsætter

En direkte følge af terroraktionen i Moskva har været et historisk lavpunkt i forholdet mellem Rusland og Danmark. Rusland ønskede den tjetjenske kongres, som blev afholdt i København d. 28. og 29 oktober aflyst. Men kravet blev på det kraftigste afvist af udenrigsminister Per Stig Møller med henvisning til, at arrangementet var privat og dermed grundlovssikret. Krisen var en realitet. Per Stig Møller udtalte sifg i tiltro til at alle deltagere ved arrangemenet var sikkerheds kontrolleret. Hvilket skulle vise sig ikke at være tilfældet. Russerne sendte som svar en fax med navne på terroreftersøgte til Danmark. Et af navne på faxen var konference deltager Ahmed Zakajef. Men listen lå tilsyneladende hos Rigpolitiet et stykke tid, inden den kom videre. Hvilket forårsagede en diskution om, hvem der vidste hvad hvornår, da der undervejs var afholdt møder i udenrigpolitisk nævn, hvor anklagerne ikke blev nævnt. Det gav anledning til kritik fra partier i folketinget, som ønskede en forklaring. En række af beklagelige fejl og dårlig kommunikation mellem ministerierne og rigspolitiet var årsagen til, at regeringen ikke var orienteret. 
Ahmed Zakajef er den tidligere tjetjenske præsident Aslan Maskadov's særlige udsending. Zakajef  var oprindelig skuespiller, men blev oprørsleder og kæmpede mod Rusland i den første Tjetjeske krig. Zakajef har faktisk været eftersøgt siden oktober 2001 via Interpol. Men det har ikke forhindret ham i at rejse rundt i Europa. Han har endda besøgt Rusland. Han bliver arresteret af dansk politi kort efter konferencen, og varetægtsfængsel i 14 dage. 
Herefter forholder de fleste politikere sig passive i sagen, men ikke justitsminister Lene Espersen. Lene Espersen har ved flere lejligheder udtrykt tvivl om anklagerne, selvom det er rettens afgørelse. Vi kan nu afvente domstolens afgørelse.


Irsk ja til Nice-traktaten

Med det irske
ja til Nice-traktaten ved folkeafstemningen den 19. oktober 2002 er vejen åben for optagelse af nye medlemmer af EU. Statsminister Anders Fogh Rasmussen udtalte dagen efter: ”Det er meget glædeligt, at de irske vælgere har godkendt Nice-traktaten ved folkeafstemningen i går. Det er en vigtig beslutning, den irske befolkning har truffet. Ikke kun for Irland. Men for hele EU-samarbejdet og ikke mindst for udvidelsen. Resultatet af folkeafstemningen sender et klart og positivt signal til landene i Central- og Østeuropa om, at alle EU-landene mener udvidelsen alvorligt. Nice-traktaten er EU’s udvidelsestraktat og vejen er nu åbnet for, at vi på EU-topmødet i København kan afslutte udvidelses forhandlingerne og således byde de første nye lande velkommen i fællesskabet."


EU-Rusland topmøde flyttet til Bruxelles

Et planlagt topmøde mellem EU og Ruslands præsident Putin d. 11. nov. er blevet flyttet til Bruxelles. Årsagen er krisen mellem Danmark og Rusland, som blev forårsaget af den afholdte tjetjenske konference. Regeringen ønsker ikke, at afholdelsen af en konference kommer til at gå ud over samarbejdet mellem EU og Rusland. Topmødet er vigtigt, da der her bla. skal findes en løsning på Kaliningrad problemet. Kaliningrad bliver, med Polen og Litauens medlemskab af EU, omgivet af medlemslande. Der skal findes en diplomatisk løsning på, hvordan borgerne i Kaliningrad får tilgang til russisk område. En løsning som forventes præsenteret efter mødet .


Eksportvækst til Østeuropa
af Danmarks Eksportråd

Danmarks eksport til Rusland steg i august med 2,3% i forhold til august 2001. Hermed er de seneste måneders negative udvikling på Rusland vendt og den gode udvikling fra sidste år genoptaget. 2001 var et rekordår med en stigning på næsten 42%, ligesom 1. kvartal 2002 også viste god vækst med en stigning på 9%. Også eksporten til en række andre østlande som Estland, Letland, Litauen, Ungarn og Den tjekkiske Republik er steget pænt i 2002.
Baggrunden for den øgede eksport til Rusland er dels en god dansk konkurrenceevne, som viser sig i en generel dansk eksportvækst, og en stigende efterspørgsel i Rusland.
Den russiske økonomi er i vækst, bl.a. som følge af de stigende olie- og gaspriser på verdensmarkedet. Dette reflekteres i øgede forbrugsmuligheder, både for den almindelige lønmodtager og for den mere velstående del af befolkningen. Siden den russiske krise i 1998 har den danske eksport til Rusland udviklet sig særdeles gunstigt. Fra et lavpunkt i 1999 med en eksport på DKK 2,9 mia. steg den i 2001 til DKK 5,9 mia. og er nu på niveau med rekorden i 1997. Den fornyede vækst i august giver derfor forventninger til fortsat gode eksportmuligheder til det russiske marked. Specielt vil der være gode muligheder inden for agroindustrien, miljø & energi, medico & sundhed samt inden for servicesektoren.
Eksporten til de baltiske lande har været stigende i årets første 8 måneder. Således steg eksporten til Estland med 14,2%, Letland 8,1% og Litauen 8,7% i forhold til samme periode i 2001. Årsagen hertil skal primært findes i en øget eksport af kemikalier og kemiske produkter samt i maskiner og transportmidler. De fremtidige eksportmuligheder forventes fortsat gode, ikke mindst i lyset af at Baltikum er blandt de hurtigst voksende økonomier i EU og kandidatlande. Væksten drives primært af indenlandsk efterspørgsel. Specielt forbrugsvarer, boligudstyr, maskiner til industri samt leverancer til modernisering af landbrug og fødevareindustri forventes at rumme gode eksportmuligheder. Centralt i deres moderniseringsproces er de krav, industrien vil blive stillet over for fra EU i forbindelse med et EU-medlemskab.
Den polske økonomi er inde i en fase med aftagende vækst, hvilket smitter af på den danske eksport. Denne faldt således i årets første 8 måneder med 2,3%. Eksporten til Ungarn har derimod udvist pæne stigningstakter med en samlet stigning i eksporten i årets første 8 måneder på 33,7%. Denne fremgang kan tilskrives øget eksport af maskiner og transportmidler samt kemikalier og kemiske produkter. Endvidere har eksporten af landbrugsprodukter, specielt svinekød, udvist høje stigningstakter. Eksporten til Den Tjekkiske Republik steg 15,1% i årets første 8 måneder, hvilket primært kan tilskives maskiner og transportmidler samt medicinske og farmaceutiske produkter. Endvidere har oversvømmelserne i august 2002 ført til danske rådgivningsopgaver i forbindelse med analyser af vand- og fugtskader på Prags metro, hvilket vil slå igennem i den danske eksport i de kommende måneder. 
Den samlede danske vareeksport i august er på samme niveau som august sidste år. Men for de 8 første måneder af 2002 er der som helhed tale om en stigning på 3,3% og en samlet værdi på DKK 287 mia.


Tre svenskere anholdt for spionage

Tre svenske statsborgere, som arbejder for den svenske Ericsson koncern er blevet arresteret for spionage til fordel for Rusland. To russiske diplomater er blevet udvist i forbindelse med sagen. Affæren er endnu ikke klarlagt, men Ericsson leverer elektronisk udstyr til militære formål, og det antages, at disse informationer har været målet.


Nyt præsidentvalg i Serbien

Anden valgrunde af det serbiske præsidentvalg blev gennemført den 13. oktober. De to kandidater var den siddende jugoslaviske præsident Vojislav Kostunica og Miroljub Labus. Kostunica fik 66%, mens Labus fik 31%, men kun 45,5% af Serbiens 6,5 millioner stemmeberetigede gik til valgurnerne. Dermed var valget ugyldigt, da dvalgdeltagelsen skal være mindste 50%. Årsagen til den lave stemmepct. skyldes en opfordring fra  den tidligere kandidat Vojislav Seselj til at blive hjemme. Seselj blev nr. tre efter første valgrunde. Hans vælgere fulgte opfordringen til boykot. Det betyder, at hele valg processen skal starte forfra. Første nye valgrunde vil finde sted d. 8.dec. Der er lidt tvivl om, hvorvidt Labus stiller op igen. Hvis han vælger at stoppe, hvilket er sandsynligt, så vil det være til Kostunica's fordel. Labus kan opfordre sine vælgere til at stemme på Kostunica, som derved vil kunne opnå mere end 50% i første valgrunde. Hvis det sker, så kan Kostunica blive serbisk præsident i første valgrunde, og en anden valgrunde undgås. 


Nationalisterne vinder på Balkan

Der har været afholdt parlamentsvalg i Montenegro og  Bosnien-Hercegovina. I begge tilfælde vandt de nationalistiske kræfter. I Montenegro vandt præsident Djukanovic's koalitionsregering valget. Djukanovic ønsker et selvstændigt Montenegro. Men EU, som hjælper økonomisk, har presset på for en fortsat føderation mellem Serbien og Montenegro. Det ud fra filosofien at flere statsdannelser på Balkan ikke er fordrende for fred i området. Det forventes derfor, at der i de kommende år fortsat vil være fællesskab mellem de republikker. 
Valget i Bosnien var en succes for de gamle nationalistiske partier, samme partier som var aktive før og under krigen i 1992-95. Der kan derfor forventes øgede problemer med samarbejdet i Bosnien-Hercegovina, som har en fælles ledelse bestående af repræsentanter fra de 3 grupper; Den muslimske gruppe, den serbiske og den kroatiske befolkningsgruppe.


Lavere vækst i Rusland
af
journalist Tina Altenburg

De sidste tre års enorme økonomiske vækst ser nu ud til at aftage. Verdensbanken forudser i en netop offentliggjort rapport over den russiske økonomi i årets første ni måneder, at det russiske bruttonationalprodukt (BNP) kun vil vokse 4% i år. Og fra næste år og frem til 2010 kan Rusland risikere, at væksten ryger ned under 4% årligt. Dermed når Rusland ikke sit mål: en årlig vækst i BNP på 5-6% i 2003-2010. Et af problemerne advarer Verdensbanken er, at det russiske erhvervsliv får tilført for få investeringer. Mens de faste investeringer steg hele 7,5% i 2001, ser de ud til kun at vokse 2,5% i år. Og det kan den russiske økonomi ikke leve med i længden. Uden nye investeringer bliver produktionen ikke moderniseret, og det er tiltrængt i Rusland. Så et lavt investeringsniveau fører til et lavt vækstniveau.


Økonomisk vækst i Litauen
af journalist Tina Altenburg

Mens der i Vesten er økonomisk lavvækst, er der lande i Østeuropa, der klarer sig rigtig godt. Det gælder bl.a. Litauen, hvis økonomiske vækst snart slår alle rekorder. I årets tredje kvartal voksede bruttonational produktet (BNP) så meget som 6,6%. Det skal sammenlignes med, at lande i Vesteuropa ofte må nøjes med en beskeden vækst på 2%. Hele den litauiske økonomi viser tegn på vækst, men de største stigninger er indenfor sektorerne byggeri, transport, mobilkommunikation og detailhandel. Specielt byggeriet har haltet bagefter i rigtig lang tid, men byggeriets langtrukne og dybe krise er nu endelig forbi. I de sidste tre år er Litauens BNP gennemsnitligt vokset 1,4% i kvartalet.

Tjekkiet er forberedt på EU
af Eurocenter

Stadig flere tjekkiske virksomheder føler sig rustet til at komme med i EU. Det viser en undersøgelse, som de tjekkiske handelskamre har foretaget. I  undersøgelsen blev 267 tjekkiske virksomheder udspurgt om det forestående EU-medlemskab. 72% svarede, at de føler sig informeret om, hvad et tjekkisk EU-medlemskab betyder for deres virksomhed. 57% af virksomhederne oplyste endvidere, at de er begyndt at forberede deres virksomhed til EU-medlemskabet. Forberedelserne finder sted på områder som produktkrav, konkurrencelovgivning, miljøbeskyttelse, arbejdsmiljø og mærkning af fødevarer. 93% af virksomhederne er for et tjekkisk EU-medlemskab, men samtidig udtrykker de både håb og frygt i forbindelse med optagelsen i EU. Tjekkiske virksomheder håber således på en øget adgang til EU-markederne og flere udenlandske investeringer i Tjekkiet, mens de omvendt også frygter en øget konkurrence og flere udenlandske overtagelser af tjekkiske virksomheder.

Russiske skatte i Danmark

Kreml-musset har udlånt en lang række genstande til en udstillingen "Rusland skatte - kejserlige gaver". Det er her muligt bla. muligt at se 3 fantastiske Fagergé æg, Dronning Dagmar kroningskåbe og genfundne smykker. Udstilingen kan ses på Amalienborg indtil den 15. dec.


Hvad er NOPEF?
af Birgitte Brange, Eurocenter

NOPEF er en ordning under Nordisk Råd, som støtter nordiske virksomheders forstudier ved internationalisering. Virksomhederne kan få lån og tilskud til at undersøge forholdene for etablering og projekteksport på markeder uden for EU og EFTA. NOPEF støtter primært projekter i Central- og Østeuropa, men også projekter i andre dele af verdenen kan opnå støtte. Størstedelen af NOPEF's støtte går til projekter på nærmarkederne i de baltiske lande, Polen og russiske områder ved Østersøen. Støtte til forundersøgelser i andre dele af verden er mulig, men projektets nordiske interesse skal i så fald være meget markant, f.eks. ved at åbne for nordiske underleverancer eller ligge inden for prioriterede nordiske brancher som miljø, telefoni samt tekstil- og møbelindustri. Lån til forstudier for internationalisering kan udgøre op til 40% af de godkendte omkostninger. Lånet eftergives, når projektets rapportering og regnskab er godkendt. Realiserede projekter i de baltiske lande kan opnå yderligere 20% i støtte til at dække udgifter til forstudierne. Rentefrit lån til forstudier for projekteksport kan udgøre op til 50% af de godkendte omkostninger. Realiseres projektet, skal lånet betales tilbage, mens lån til ikke-realiserede projekter kan ændres til støtte.
Der kan højst bevilges ca. 750.000 kr. pr.projekt. NOPEF støtter projektrelaterede omkostninger til rejser, ekstern konsulentbistand
og løn ved udarbejdelse af risiko- og rentabilitetsanalyser, forretningsplan m.m.


Baltikum Seminar i Næstved

Det er kun ti år siden, at Estland, Letland og Litauen atter blev selvstændige stater. I dag udgør de tre baltiske lande et vigtigt marked for danske virksomheder. Som et tilbud til virksomheder, der overvejer at starte forretningsaktiviteter i Baltikum, indbyder TIC Storstrøms Erhvervscenter til et informationsmøde om danske virksomheders muligheder i Baltikum med afholdelse den 26. november 2002 i Næstved.
Selvom der er tale om tre små og faktisk ret forskellige lande, byder Baltikum på stadig større muligheder for danske virksomheder. Landenes økonomiske fremgang og forberedelser til EU-medlemskab indebærer, at de baltiske lande er ved at blive en integreret del af Østersø-regionen. En region præget af vækst, frihandel og ensartede markedsvilkår.
Tilmelding hos: TIC Storstrøms Erhvervscenter på Telefon 55 35 30 27.


Infomøde om Polen

Danske virksomheder retter i stigende grad blikket mod Polen. Som et tilbud til virksomheder, der overvejer det polske marked, afholdes den 29. november 2002 et informationsmøde om Polen. Mødet afholdes i den gamle børsbygning i København, og arrangørerne er EuroCenter, ScanEast Öresund, Den Polske Ambassades handelsafdeling, Håndværksrådet samt Handel, Transport og Serviceerhvervene. Den danske eksport til Polen er op gennem 1990’erne blevet syvdoblet (til 7,2 mia. kr. sidste år). En af forklaringerne er, at Polen i 1990’erne har haft en af Europas højeste vækstrater på 5-7% om året. Polen er tilmed et stort marked med 39 mio. indbyggere og rummer derfor et potentiale inden for mange brancher.  
Desuden er produktionsomkostningerne lave, hvad angår arbejdskraft, råvarer og energipriser, og der er gode erfaringer med dansk-polsk virksomhedssamarbejde. Flere end 400 danske virksomheder har i dag etableret sig i Polen. Det tæller også, at Polen pr. 1. januar 2004 ventes at blive medlem af EU. På informationsmødet vil deltagerne få et overblik over potentialet i den dansk-polske samhandel, den økonomiske situation Polen, landets forberedelser til EU-medlemskab, danske virksomheders erfaringer med det polske marked samt en præsentation af den polske region ”West Pomeranian Voivodship”. Mere info på tlf.
48 20 53 70 


Øst Magasinet's debat-Forum Kom med din mening!

Dansk landbrug og udvidelsen
af Peter Gæmelke, Præsident, Landbrugsrådet.

Østudvidelsen er en kæmpe udfordring for både EU og ansøgerlandene. EU har ikke tidligere stået overfor en så omfattende udvidelse hverken i antal eller politisk og økonomisk. Udvidelsen har samtidigt højeste prioritet og skal gennemføres uanset økonomiske betænkeligheder. 
Dansk landbrug er internationalt orienteret og vi ønsker et sammenhængende, stabilt og vækstorienteret Europa. Derfor skal udvidelsen gennemføres hurtigst muligt og så snart ansøgerlandene er klar. Dansk landbrug anser det for sandsynligt, at op mod 10 nye medlemsland vil kunne optages i EU fra 2004. Med Nice traktaten er indpasningen i  EU's institutioner allerede foregrebet.
Udvidelsen skal ske med respekt for det indre markeds funktion og for sammenhængene i landbrugspolitikken. Udvidelsen er politisk nødvendig men økonomisk vanskelig. Opgavens omfang og betydning må ikke undervurderes.
EU kommissionen offentliggjorde i januar 2002 deres udspil til forhandlingerne. Kommissionens oplæg er fornuftigt. Der er på den ene side respekt for balancen i den nuværende landbrugspolitik og EU's budgetloft, som skal overholdes i den første fase fra 2004 til 2006. På den anden side støttes ansøgerlandene i tilpasningen af landbrugpolitiken samtidigt med, at stukturerne i disse lande ikke fastlåses.
Hovedpricipperne i Kommisionens forhandlingsoplæg er, at der for det første sker en gradvis indfasning af EU's præmieordninger i ansøgerlandene frem til 2013, sådan at de i  2013 når op på det til den tid gældende niveau for direkte støtte i de nuværende medlemslande. For det andet introduceres EU's fælles priser fra den første dag af medlemsskabet. For det tredie vil der blive gjort en ekstra indsats for at sikre strukturtilpasningen i ansøgerlandene, så de hurtigere og lettere kan drage nytte af EU's politikker. 
Med udvidelsen vil der både opstå nye markeder og konkurrencen vil blive skærpet også for dansk landbrug. Det indre marked udvides således med 100 mio. indbyggere. Den økonomiske vækst, der vil ske i de nye medlemslande, vil føre til stigende købekraft og udvidet samhandel. Samtidig vil konkurrenceaspektet variere fra produkt til produkt, hvor omkostningerne og naturlige forudsætninger for en særlig produktion vil blive mere udslagsgivende. Der må derfor forventes en vis grad af ændring i arbejdsdelingen i et udvidet EU.
Dansk landbrug støtter udvidelsen og er parate til at tage udfordringen op og yde sit bidrag, ligesom hele samfundet forventes at være parat til at bidrage. I de forhandlinger, som forestår, stiller dansk landbrug hovedsagelig følgende betingelser. Der må ikke ske en undergravning af EU's veterinære, plantesundhedsmæssige og fødevare sikkerhedsmæssige niveau.
Omkostningerne ved udvidelsen kan ikke med rimelighed påføres en erhvervssektor. Udvidelsen er en enestående chance for et sammenhængende Europa, hvor alle dele af samfundet må bidrage økonomisk. Endeligt er vigtigt, at kvoter m.v. fastsættes på et objektivt og realistisk grundlag ud fra den faktiske produktion, for at sikre markedsbalancen.
Udvidelsen er vigtig for den videre udvikling af EU. Med udvidelsen vil EU spille en stigende international rolle. Samtidig vil udvidelsen også ændre EU-samarbejdets nuværende karakter. Reguleringen af EU's landbrug har hidtil været af en meget detaljeret lovgivning. Udvidelsen vil betyde, at detaillovgivningen i højere grad vil blive afløst af rammelovgivning.
Samtidigt må det også forventes at landbrugpolitikken i EU vil blive revideret i fremtiden. Nye reformer vil være nødvendige. For det første forventes det, at diskutionen om støttereduktioner vil blive intensiveret i de kommende år. 
For der andet forventes det, at den nuværende støtte i højere grad vil live afkoblet fra produktion og der vil ske en opprioritereing af landsdistrikstøtten, der tilgodeser natur, miljø og særlige landbrugsstrukturer. Denne udvikling foregår allerede, men med udvidelsen sættes der ekstra fokus på behovet for smidige beslutningsstrukturer og politikker, som kan fungere i et EU med op til over 25 medlemslande. Det er vigtigt i denne proces at sikre en fortsat sammenhængende europæisk landbrugspolitik.
Udover ændringer i landbrugspolitikken og markeds mulighederne vil udvidelsen også betyde, at dansk landbrug får nye kolleger. Der er allerede indledt et samarbejde i en række internationale fora, hvor landbrugsorganisationerne mødes. Fra dansk landbrugs side finder vi det vigtigt at skabe gode kontakter til vores fremtidige partnere i EU.
Danmark varetager formandskabet af EU i andet halvår 2002. Dansk landbrug støtter den danske regerings og Kommissionens mål om en succesfuld afslutning på udvidelses forhandlingerne under det danske EU-formandskab i december 2002.


Øst Magasinet's debat-Forum Kom med din mening!

Markedskommentar
fra Jyske Invest Investeringsforening Østeuropa

Tilbageblik
Først på måneden offentliggjorde EU karakterbogen for de 10 ansøgerlande. Den gav som ventet ingen anledning til problemer, og med Irlands ja til Nice-traktaten d. 19. oktober er vejen nu banet for optagelsesforhandlinger senere på året.

Den polske centralbank endnu engang renten for at skubbe gang i den sløve økonomi.

I Tjekkiet begynder eftervirkningerne fra oversvømmelserne nu at kunne ses i statistikkerne. I august faldt industriproduktionen for første gang i tre år, men faldet var dog ikke så stort som ventet. Desuden var der et stort underskud på handelsbalancen bl.a. som følge af lavere eksport. Centralbanken nedsatte igen renten pga. den lave vækst i Vesteuropa og en fortsat stærk valuta.

Det russiske marked klarede sig overraskende godt på trods af en faldende oliepris. En af årsagerne til denne udvikling er en mulig opjustering af landets kreditværdighed.

Forventninger
Vi forventer en fortsat positiv økonomisk og politisk udvikling i de tre central østeuropæiske lande op til optagelsen i EU. Der er stadig svære forhandlinger forude bl.a. vedrørende landbrugsstøtten, men vi mener, at den politiske vilje er så stor, at man kan nå til enighed.

Kommentar

Historisk set og i forhold til de vesteuropæiske lande er prisen på aktier attraktiv. Jyske Invest investerer i 4 lande. Primært investerer de i Rusland. Sekundært i Ungarn og Polen. Endelig investerer de i også en mindre andel i Tjekkiet. Fundamentalt fortsætter den positive udvikling for Rusland. Præsident Putin har fået vedtaget et imponerende sæt af nye love, og nu skal de vedtagne lovændringer skal nu implementeres og håndhæves. Rusland er på rette spor, men der er stadig store muligheder for forbedringer. En faldende risikopræmie er et væsentlig argument for at købe russiske aktier, støttet af en solid oliepris vurderer Juske Invest. En eventuel optagelse i EU vil forbedre landenes eksportmuligheder og give væksten et yderligere skub opad.  Optagelsen vil øge den politiske og økonomiske stabilitet, hvilket vil være positivt for aktiemarkederne i de pågældende lande tilføjer juske invest. Der er risiko forbundet med at investere i Østeuropa. En betydelig risiko ligger i, at de tre centrale lande i Østeuropa (Polen, Ungarn og Tjekkiet) er meget afhængige af væksten i Vesteuropa, herunder primært Tyskland. På kort sigt er Irak situationen og optagelses forhandlingerne til EU de væsentligste riskofaktorer afslutter Jyske Invest.

Disse nyheder er leveret af JYSKE INVEST

Høj told på møbler overvejes

Ruslands "Ministerium for Insdusti og Videnskab" har sendt et forslag til den russiske regering om fordobling af den nuværende importtold på møbler. Importfirmaer i Moskva mener, at forslaget, hvis det gennemføres,  første og fremmest vil ramme de virksomheder, som importerer forholdvis billige møbler. Primus motor i forhøjelsen er Ruslands "Association af virksomheder inden for møbelindustrien og træforarbejdning, der lobbyer for en forhøjelse af tolden fra 0,6 euro pr. kg til 1,1 euro pr. kg.

Læs mere i Nyhedsbrevet "Russisk Erhverv".

250 danske virksomheder i Litauen

Næsten 20% af alle udenlandske investeringer i Litauen kommer fra Danmark, hvilket sidste år gjorde Danmark til den største investor. Ca. 250 danske virksomheder har investeret næsten DKK 1,5 mia. i Litauen, og det drejer sig om virksomheder som f.eks. ABB Energi, Nordisk Wavin, Carlsberg, United Textile Group og Randers Reb.
IØ fonden har oplyst, at man ved udgangen af 2001 havde investeret DKK 195 mio. som aktiekapital og ydet DKK. 108 mio. i lån til danske virksomheder i Litauen. 

Læs mere i Nyhedsbrevet "Russisk Erhverv".

Bog: Lonely Planet: Moscow
East-X-Net Bookstore har specialiceret sig i Lonely Planet bøger om Østeuropa. Besøg Bookstore

Smirnova - hjælper danske virksonheder med research.
Besøg sitet under "Research" i
Erhvervskontakt Østeuropa  

Listen indeholder pt. ca. 200 virksomheder og organisationer.
Ønsker du din virksomhed optaget på listen, så kig HER!

Øst Magasinet's nyhedsgruppe har p.t. ca. 800+ medlemmer. 
Tilmeld/Afmeld:
Nyhedsgruppe

Export Job Center
Har du brug for en medarbejder med kompetancer vedrørende Østeuropa? Find din nye medarbejder via East-X-Net. Besøg Export Job Center

Næste udgave af Øst Magasinet udkommer d. 10. dec. 2002. Indlæg, pressemeddelelser og kommentarer kan sendes til redaktionen.

Markedsføring af et produkt

Har du et produkt eller en service som du ønsker at markedsføre? Vi kan placere dit budskab på vores website, samt i vores nyhedsbrev. Læs mere


Tilbud fra East-X-Net!

East-X-Net tilbyder medlemmer af nyhedsgruppen rabat på udvalgte produkter. Du kan kontakte leverandørene, og få rabat. Du skal bare være medlem af nyhedsgruppen, og det er gratis!

Nyhedsmail

Tilmeld dig East-X-Net's nyhedsgruppe og få tilsendt Øst Magasinet hver måned med artikler om østeuropæisk erhverv og politik. Denne service er gratis.
Tilmeld dig her!
 

All rights reserved. © 2002 Øst Magasinet. Sections of the information displayed on this page (dispatches, photographs, logos) are protected by intellectual property rights owned by Øst Magasinet. As a consequence, you may not copy, reproduce, modify, transmit, publish, display or in any way commercially exploit any of the content of this section without the prior written consent of East-X-Net.

 

East-X-Net
Bookstore


Bookstore 
indeholder bog
tilbud fra 
amazon.com
Besøg
East Bookstore



We did this.....
Interesseret i 
en ny hjemmeside!

Klik ind hos:
www.loumann.dk
Tlf: 75720232


Vigtig besked:

Vidste du at du kan kontakte East-X-Net's læsere? 
Har du et produkt eller en service som du ønsker at markedsføre? 
Vi kan placere dit budskab på vores website, samt i vores nyhedsbrev.
Mere information!

KLIK HER!

     

 

   
     

 

   
   

All rights reserved. © 1997 East Export Network
Copyright and Trademarks
.  Fortrolighedspolitik.
Rapporter problemer til East-X-Net.
Skærmopløsning: 800x600. Udvikling: Loumann.dk

 
Print this page.