Indhold:

1. Artikler
- Rusland rigeste mand anholdt
- Ruslands rating forhøjet
- Dansk støtte til krigsforbryderkammer
- Genbegravelse af kejserinde Dagmar
- Rumænien er på vej
- Salgsfremstød for forsvarsmateriel i Polen
- Stå sammen i Rusland
- Landbrugsseminar i Letland
- One-year anniversary of hostage crisis 
- Optagelse i Erhvervskontakt Østeuropa

2. Opinion
- Udvidelsesarbejdet skal gøres færdigt
af Dansk Industri

3. Næste udgivelse

1. Artikler

Ruslands rigeste mand anholdt
af Journalist Tina Altenburg

Tilliden til den russiske markedsøkonomi blev dybt rystet, da Mikhail Khodorkovskij, ejer af Ruslands største olieselskab Jukos, for nylig blev anholdt af agenter fra FSB. Khodorkovskij er anholdt på baggrund af anklager om skatteunddragelse og bedrageri, og anholdelsen kommer efter, at den russiske anklagemyndighed i et par måneder har undersøgt forhold vedr. Jukos.
De vestlige investorer blev ikke mindst rystet af nyheden om, at anklagemyndigheden beslaglagde en 44 % stor aktiepost i Jukos for at forhindre Khodorkovskij i at sælge aktierne. Beslaglæggelsen skete vel at mærke, selvom Khodorkovskij slet ikke er dømt endnu. Investorerne frygter, at beslaglæggelsen er starten på en egentlig renationalisering af Jukos. Hvis Jukos bliver renationaliseret, hvilket selskab bliver så det næste, spørger investorerne om. Anholdelsen har på den måde sat spørgsmålstegn ved den private ejendomsret i Rusland.
De fleste iagttagere mener, at der ligger et politisk motiv bag anholdelsen. Khodorkovskij har finansieret de liberale oppositionspartier, Jabloko og Unionen af Højrekræfter, og han er desuden kendt for at være allieret med den såkaldte Familie, som man kalder tilhængerne af den tidligere præsident Jeltsin. Familien er kendt for at være tilhængere af liberale markedsøkonomiske reformer. Her overfor står kredsen, der er skabt omkring den nuværende præsident Putin. Han har taget mange folk ind fra efterretningstjenesten og militæret. Disse folk, som man kalder for Siloviki, præger nu præsidentadministrationen. De er kendt for at være tilhængere af en mere statsstyret økonomi, hvor staten har ejendomsretten til naturressourcerne og kontrollerer udvindingen af bl.a. olie.
Bag anholdelsen ligger altså tilsyneladende et slagsmål mellem resterne af Familien og de såkaldte Siloviki. Det er et slagsmål, der handler om, i hvilken retning den russiske økonomi skal udvikle sig. Skal Rusland fortsat have en liberal markedsøkonomi, eller skal den russiske økonomi være mere statsstyret? Kun tiden kan vise, hvad svaret bliver på det spørgsmål.

Dansk støtte til krigsforbryderkammer 
af Redaktør Allan Loumann Lissau, Øst Magasinet

Den 30. oktober blev der afholdt en donorkonference i Haag vedrørende etablering af et krigsforbryderkammer i Sarajevo, hvortil der kan overføres sager fra det internationale krigsforbrydertribunal for det tidligere Jugoslavien i Haag, ICTY. Fra dansk side blev givet tilsagn om 400.000 EUR. USA tegnede sig for 10 mio.$, EU for 1,5 mio. EUR, Tyskland 1,7 mio. EUR, Storbritannien 2,6 mio. GPB, Norge 300.000 EUR og Nederlandene 1,0 mio. EUR. De samlede tilsagn var på ca. 18 mio. EUR. FN’s sikkerhedsråd har pålagt ICTY at afvikle samtlige 1. instanssager inden udgangen af 2008. Dette kan kun kan lade sig gøre ved enten at søge sagerne domsforhandlet hurtigere eller ved at overføre sagerne til nationalt baserede domstole. Dette er baggrunden for en beslutning om at etablere et krigsforbryderkammer i tilknytning til den bosniske højesteret i Sarajevo, således at retsopgøret efter krigene på Balkan i 1991-95 kan fuldbyrdes. Krigsforbryderkammeret forudses at skulle fungere i en fem års periode indtil sagernes planlagte afslutning med udgangen af 2008. Udgifterne i de første to års opstartsfase er på 17,2 mio. EUR. For de følgende tre år er budgettet på 20,7 mio. EUR.

Genbegravelse af kejserinde Dagmar
af Udenrigsministeriet.dk

Udenrigsminister Per Stig Møller har til den russiske ambassadør i Danmark overrakt et brev fra Hendes Majestæt Dronningen til Præsidenten for den russiske Føderation, Vladimir Putin. Brevet er foranlediget af, at Præsidenten tidligere overfor Dronningen har rejst spørgsmålet om en mulig overførelse af enkekejserinde Dagmars jordiske rester fra Roskilde Domkirke til Peter og Paul katedralen i Skt. Petersborg. Spørgsmålet om genbegravelse er også blevet rejst overfor Dronningen af repræsentanter for Romanov-familien, der har henvist til, at det var enkekejserinde Dagmars ønske, at hendes jordiske rester, når omstændighederne måtte tillade det, skulle stedes endeligt til hvile i Peter og Paul katedralen, side om side med hendes ægtefælle, Zar Alexander III. På denne baggrund giver Dronningen i brevet udtryk for, at Hendes Majestæt i princippet ikke vil stille sig hindrende i vejen for en opfyldelse af dette ønske, men peger samtidig på nødvendigheden af, at overførelsen og genbegravelsen i givet fald sikres gennemført på en værdig og respektfuld måde. En genbegravelse ville samtidig være en symbolsk bekræftelse af de historiske forbindelser mellem Danmark og Rusland.
Udenrigsministeren har samtidig skrevet til Ruslands udenrigsminister, Igor Ivanov. Brevet nævner en række konkrete hensyn, der skal tilgodeses, for at genbegravelsen kan finde sted i fred og værdighed. Dette vil kræve et tæt samarbejde mellem danske og russiske myndigheder, og der må indgås en aftale mellem den danske og russiske regering vedrørende alle aspekter af genbegravelsens gennemførelse. Først når drøftelserne herom er afsluttet, vil man fra dansk side kunne foretage en endelig vurdering af, om en overførsel af Enkekejserindens jordiske rester bør ske, og forelægge sagen for Hendes Majestæt Dronningen med henblik på at opnå Dronningens endelige samtykke til genbegravelsen. I givet fald vil man stile efter, at en genbegravelse kan finde sted den 26. september 2004, idet denne dato markerer årsdagen for daværende Prinsesse Dagmars ankomst til Rusland den 26. september 1866 for at blive gift med den russiske tronfølger, Alexander.

Rumænien er på vej
af Danmarks Eksportråd

Rumænien er det næststørste land i Central- og Østeuropa med en befolkning på 21,7 mio. og et areal på 238.400 km2. Det er udstyret med store naturressourcer og ligger centralt placeret ved Sortehavet mellem Vesteuropa og Mellemøsten. Rumænien er et af de fattigste lande i Europa. Bruttonationalproduktet pr. indbygger er kun omkring EUR 1.900 (godt 1/20 af niveauet i Danmark). Købekraften er lav. Der er dog en mindre gruppe nyrige og en voksende men fortsat beskeden middelklasse. Politisk er Rumænien grundlæggende stabilt med et demokrati, der synes fast forankret. Efter det seneste valg til parlamentet i november 2000 blev der dannet en reformkommunistisk, socialdemokratisk regering, der på de fleste områder har overrasket positivt. 
Den økonomiske udvikling er præget af store, men aftagende strukturelle problemer, der skyldes transformationen af den tidligere kommunistiske økonomi til en markedsøkonomi med fri prisdannelse. De vigtigste elementer heri er privatisering af de statslige virksomheder og åbning af den rumænske økonomi overfor omverdenen. Det er forventningen, at EU-kommissionen inden udgangen af indeværende år ville kunne erklære Rumænien for en markedsøkonomi. 
Rumænien har de seneste år fået vendt den økonomiske udvikling. I 2002 opnåede Rumænien en høj vækstrate på 4,9% som følge af fortsat fremgang i eksporten og en mærkbar stigning i investeringsniveauet. I 2003 forventes en vækst på 4,5-5%. Et særligt problem i Rumænien har været den høje inflationsrate. Inflationen var i 1999 knap 55%, men den er siden blevet nedbragt og var i 2002 på knap 18% og forventes i 2003 at blive ca. 14%.
Et opsving, der skal holde over en længere årrække, forudsætter en stærk forøgelse af navnlig de private investeringer og herunder især de udenlandske investeringer. De samlede udenlandske private investeringer i Rumænien har siden 1990 kun udgjort et beløb på godt EUR 9 mia. Dette tal ligger langt under niveauet i sammenlignelige central- og østeuropæiske lande. Investeringerne er dog stigende, og der er iværksat flere tiltag fra den rumænske regerings side for at tiltrække udenlandske investorer. Set på baggrund af de senere års økonomiske udvikling har den danske eksport til Rumænien klaret sig ganske godt. I 2002 steg eksporten med hele 40%, således at eksporten sidste år var på DKK 610 mio. 
Perspektiverne på det rumænske marked tegner sig i 2003 og de følgende år lysere end tidligere på grund af et forventet højere vækstniveau.  Også udviklingen i Rumæniens internationale relationer trækker i den rigtige retning. 2002 var således et særdeles godt år for rumænsk udenrigspolitik. Rumænske statsborgere opnåede visumfrihed ved indrejse til Schengen-området. Rumænien blev inviteret til NATO-medlemskab og af konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i København i december 2002 fremgår det, at målet er, at Rumænien skal blive medlem af EU i 2007. Rumænien modtager i forbindelse med forberedelserne til EU-medlemskab en betydelig og stigende bistand fra EU. Denne bistand samt långivningen fra Verdensbanken, EBRD og EIB vil spille en ganske betydelig rolle for udviklingen i den rumænske økonomi i de kommende år. 
Skal de lyse perspektiver fastholdes er det vigtigt, at Rumænien selv gør en indsats for at fuldføre reformprocessen. Ligeledes er det vigtigt, at kreditværdigheden fortsat forbedres for at fremme omfanget af de udenlandske investeringer. Netop Rumæniens hidtidige dårlige kreditværdighed har været et stort problem for danske eksportører, idet det fortsat er forholdsvis vanskeligt og dyrt at opnå garantier for eksportkreditter ved eksport til Rumænien. De bedste finansieringsmuligheder er fortsat koncentreret om dansk eksport til projekter på fx miljø-, energi-, transport-, og agroindustriområdet finansieret af internationale organisationer, herunder EU, Verdensbanken, EBRD og EIB. Der er nu bedre muligheder end tidligere for danske eksportører og investorer, der måtte vise interesse for det rumænske marked  Men det er vigtigt at være opmærksom på, at markedet fortsat er præget af hyppige ændringer i lovgivningen, som ofte gør betingelserne for investering og eksport uforudsigelige. Derudover er der en omfattende korruption og et ganske hårdt forretningsklima. De indtil nu få danske virksomheder, der har etableret sig i Rumænien, er typisk større virksomheder med et betydeligt finansielt grundlag. 

Salgsfremstød for forsvarmateriel i Polen
af Redaktør Allan Loumann Lissau, Øst Magasinet

I samarbejde med Dansk Industri og Forsvarsattachéen i Warszawa gennemfører Handelskontoret et fremstød for danske virksomheder på det polske marked for forsvarsmateriel. Fremstedet er planlagt til at finde sted i perioden 17. - 19. november 2003.
Fremstødet finder sted i Warszawa og vil bestå af et formiddagsseminar med indlæg fra polsk og dansk side, fulgt af individuelle møder for deltagerne. Endvidere vil der være mulighed for besøg på det polske forsvarsministerium.
Arrangementet gennemføres med tilskud fra Danmarks Eksportråd med mulighed for at blive første trin i et længerevarende forløb med diverse opfølgningsaktiviteter rettet mod markedsbearbejdning.

Stå sammen i Rusland
af Danmarks Eksportråd

Generalkonsulatet i Skt. Petersborg lancerer et nyt initiativ. Man vil samle danske virksomheder inden for olie- og gasindustrien samt den tunge procesindustri for at kunne nå tilstrækkelig gennemslagskraft til at bryde igennem på det russiske marked. Danske virksomheder har store muligheder, men det kræver samarbejde. Med i planerne er, at en brancheorganisation deltager i initiativet.
De russiske virksomheder indenfor målgruppen tjener mange penge i en international økonomi. De prioriterer ofte at købe vestligt og mere pålideligt udstyr, idet et udfald af en nøglekomponent kan føre til store driftstab. Danmark har gennem lovgivning og afgifter styret mod energi og miljøoptimering af denne type virksomheder. Mange af disse tiltag har ofte vist sig at medføre fordele i form af større pålidelighed, større produktionsvolumen og bedre produktkvalitet. Det er netop disse fordele, som russerne kan se gavn af. Samtidig giver de energi- og miljøgevinster, som giver de russiske virksomheder bedre vilkår for at optage gunstigt finansierede lån fra EBRD m.fl. De danske erfaringer giver derfor et godt grundlag for, at en lang række virksomheder inden for de nævnte industrier kan få en givtig eksport i gang på dette vigtige nærmarked (kun to timers flyvetid). Der er stadig stor fokus på Østersøområdet, når dansk, nordisk og europæisk politik løbende revideres. Der er specielt stor opmærksomhed på Nordvestrusland, som grænser op til EU og Østersøen, idet samhandelen skal styrkes for at undgå at få en ny økonomisk barriere langs de baltiske lande. Generalkonsulatet regner med at starte initiativet med en mindre præsentation og et møde på et raffinaderi i Leningrad Oblast regionen samt et efterfølgende møde med myndigheder og et olieselskab, som planlægger at bygge et nyt raffinaderi i samme region. Initiativet forventes afholdt i oktober.

Landbrugsseminar i Letland
af Danmarks Eksportråd

Letlands fremtidige medlemskab af EU giver landbrugssektoren en række udfordringer, men også muligheder. Landmænd og virksomheder kan få før-optagelsesstøtte fra EU til moderniseringer og køb af nyt udstyr. Efter optagelsen i EU den 1. maj 2004 vil Letland modtage yderligere støtte fra EU's strukturfonde.
Landbrugsrådet og den danske ambassade i Letland afholder den 2. december 2003 seminaret 'Agro Industry Forum' på det lettiske landbrugsuniversitet i Jelgava. Hovedformålet er at etablere samarbejde og vidensdeling mellem danske virksomheder og lettiske landmænd og virksomheder. Det drejer sig om virksomheder inden for områder, der kan få før-optagelsesstøtte fra EU's SAPARD-program og er omfattet af planen for promovering af udvikling af landdistrikter og landbrugsområder. Det vil især være inden for kornproduktion og svineavl. 
Fra SAPARD-fonden vil Letland i perioden 2000-2006 modtage et årligt tilskud på 19,8 millioner euro. Den 1. februar 2003 var 286 projekter til en totalværdi af 44,4 millioner euro blevet godkendt. Hovedparten af projekterne til en samlet værdi på 18,9 millioner euro lå inden for kategorien 'modernisering af landbrugsmaskinel, -udstyr og -bygninger'.
Efter optagelsen i EU næste år vil Letland modtage støtte fra EU's strukturfonde i størrelsesordenen 89,4 millioner euro i 2004, 97,7 millioner euro i 2005 og 103,9 millioner euro i 2006. 
Danske virksomheder, der har erfaring med SAPARD-programmet og med udnyttelse af andre europæiske fonde, vil til gensidig fordel kunne dele denne erfaring med de lettiske deltagere på seminaret. 
Mere end 300 lettiske landmænd, landbrugsvirksomheder og specialister fra landbrugssektoren deltog sidste år i seminaret. Danmark var repræsenteret med 13 virksomheder og landbrugsorganisationer, som delte ud af deres nyeste tanker og erfaringer inden for effektivt jordbrug og svineavl.

One-year anniversary of hostage crisis
by Center for Defense Information

Moscow, 23 October 2003 (RFE/RL) -- City officials and public figures inaugurated a memorial in Moscow today on the one-year anniversary of the start of the deadly hostage-taking by Chechen separatists at the Dubrovka theater, while grieving relatives gathered nearby for a separate service. "They came to see a show, but instead they met a monster," said Moscow Mayor Yuri Luzhkov, who opened the ceremony. Officials stood on a stage set up next to the monument, a seven-meter-high granite pillar bearing three cranes (birds) frozen in mid-flight. The memorial makes no specific mention of the Dubrovka tragedy, but is dedicated simply to "victims of terrorism." "We have to draw conclusions," said Luzhkov. "The state has to draw conclusions about how to fight more effectively, about how to eliminate the causes of such terrorism in our country. Another conclusion is that we ourselves should be more vigilant. Terrorism will not break us!".

Optagelse i Erhvervskontakt Østeuropa
af Redaktør Allan Loumann Lissau, Øst Magasinet

East-X-Net tilbyder rabat på optagelse i databasen Erhvervskontakt Østeuropa. Databasen er et register over virksomheder, som arbejder med Østeuropa.
Prisen for optagelse vil herefter være kr. 100,00. Beløbet er et engangsbeløb, og der opkræves ikke årlige gebyrer.
Besøg www.east-x-net.dk/erhverv

2. Opinion

Udvidelsesarbejdet skal gøres færdigt
Af Dansk Industri

København-topmødet i december 2002 udgjorde den hidtidige kulmination på EU’s udvidelsesproces, da det lykkedes at afslutte optagelsesforhandlingerne med intet mindre end ti nye lande. For erhvervslivet er udvidelsen det bedste eksempel på, hvordan målsætningen om et mere konkurrencedygtigt EU går hånd i hånd med ambitionen om at bidrage mere til den sikkerhedspolitiske stabilitet. Optagelsen af 100 millioner nye forbrugere vil på én og samme tid skabe øget vækst og stabilisere EU’s umiddelbare nærområde. Optagelsen af Central- og Østeuropa er derfor ikke en omvej, men en genvej til indfrielsen af f.eks. Lissabonmålsætningerne. Øgede vækstrater i Central- og Østeuropa har da også allerede styrket den samlede økonomiske udvikling i Europa. Selvom udvidelsen allerede har skabt en god cirkel, er arbejdet langt fra færdigt. Skal vækstpotentialet i udvidelsesprocessen for alvor realiseres, må reformprocesseni Central- og Østeuropa fortsætte; og skal stabiliteten i Europa bevares, må EU-landene indfri deres løfter til de ansøgerlande, der p.t. opholder sig i venteværelset. Dertil kommer, at EU må udvikle en naboskabspolitik over for sine nye naboer.

Reformer i de nye medlemslande – med hjælp fra EU!
Optagelsen af de central- og østeuropæiske lande markerer ikke i sig selv, at reformprocessen er afsluttet. Det er trods alt ikke muligt at gennemføre tigerspringet fra plan- til markedsøkonomi inden for 13 år! De nye medlemmer skal ikke alene tilpasse sig de 80.000 siders EU-lovgivning; de skal også opbygge f.eks. en velfungerende administration, udvikle en effektiv skattelovgivning osv. – områder, som ikke ligger direkte inden for EU’s lovpakke.Netop det forhold at de nye medlemmer stadig har et stykke vej igen i reformprocessen, har store konsekvenser for EU’s Indre Marked. En ny medlemsundersøgelse fra Dansk Industri, som specifikt omhandler Østersøregionen, peger på, at der er langt igen, før det er lige så let at drive virksomhed og handle i Tallinn som i Tammerfors. De største barrierer for erhvervslivet befinder sig inden for de områder, der under én hat kan betegnes som "god embedsførelse", dvs. love og regler og offentlig administration. Den entydigt største barriere for handel og investeringer i den østlige del af regionen er den offentlige administration. Toldbehandlingen er fortsat langsommelig, skatteinspektionerne vilkårlige, og embedsmænds forsøg på at presse virksomhederne til at betale bestikkelse er for udbredt. Den næststørste barriere er et omfattende bureaukrati og et indviklet sæt af love og regler. Hovedbyrden i reformarbejdet vil fortsat ligge på de central- og østeuropæiske lande. Skal gevinsterne i udvidelsen realiseres, må de nuværende medlemmer imidlertid også give en hånd med. Konkret betyder det, at EU-landene bør forsætte med at give økonomisk støtte til "god embedsførelse", både når det drejer sig om at sætte de nye medlemslande i stand til at administrere EU’s regler, og når det drejer sig om opbygning af tidssvarende rets-, skatte- og toldsystemer og uddannelse af dommere. Når den nuværende før-tiltrædelsesstøtte, der netop går til dette formål, fases ud i 2006, bør den derfor erstattes af midler fra EU’s strukturfonde. Dette vil imidlertid kræve, at EU i forbindelse med vedtagelsen af det nye budget i 2005/6 bør lægge den gamle strukturfondspolitik op på tegnebrættet. I dag kan regionernemlig primært modtage hjælp til infrastrukturanlæg, omskoling af arbejdskraft m.v. Fondene bør derfor gøres mere fleksible i form af nye indsatsområder. Det nytter ganske enkelt ikke at operere efter "one size fits all-princippet", når EU i 2004 optager lande med behov, der på flere områder adskiller sig fra de nuværende medlemsstaters. I takt med at EU’s landbrugspolitik reformeres, bør det muliggøre overførsel af midler til disse nye behov.

I sving med næste udvidelsesrunde!
Udover at færdiggøre arbejdet med den nuværende udvidelsesrunde skal EU også tage fat på den næste runde med Bulgarien og Rumænien, de sydøsteuropæiske lande og Tyrkiet. Optagelsen af samtlige disse lande rummer betydelige økonomiske og sikkerhedspolitiske gevinster. En optagelse af f.eks. de gamle Balkanlande vil ikke alene udvide EU’s Indre Marked med et nyt potentielt vækstområde, men også gøre Europas mest ustabile region med krige, flygtningestrømme og organiseret kriminalitet til en normal del af det nye Europa. Ligesom i den tidligere udvidelsesrunde kan gevinsterne ved optagelsen kun indfries, hvis EU-landene fastholder det klassiske princip i udvidelsesprocessen: nye lande kan kun blive optaget, når de opfylder de såkaldte Københavnskriterier, dvs. når de er velfungerende markedsøkonomier og stabile demokratier. For størstedelen af ansøgerlandene betyder det, at optagelsen er alt andet end lige om hjørnet. Skal medlemskabsperspektivet bevares – og ikke pludselig fremstå som et svagt lys for enden af en meget lang tunnel  -  bør EU-landene derfor se nærmere på, hvordan landene gradvist kan blive knyttet tættere til unionen. Kun et troværdigt medlemskabsperspektiv vil således kunne sikre, at ansøgerlandene sætter fart på deres vanskelige reformproces. 

Slagkraftig naboskabspolitik
Endelig er det vigtigt for erhvervslivet, at EU også udvikler en slagkraftig naboskabspolitik. Med optagelsen af bl.a. Polen og Baltikum er EU’s grænser rykket helt op til  lande, som er potentielt ustabile – med dertil hørende fare for organiseret kriminalitet, flygtningestrømme m.v. (Hviderusland, Ukraine, Rusland osv.). Et tættere samarbejde med disse lande – f.eks. i form af oprettelsen af et frihandelsområde – rummer naturligvis også nye vækstmuligheder. I den sammenhæng er det også vigtigt, at EU ikke glemmer at kigge sydpå, nærmere specifikt mod Middelhavslandene. Stabilisering af disse skrøbelige stater vil yde et vigtigt bidrag til den internationale stabilitet. For erhvervslivet er det afgørende, at EU’s nye naboskabspolitik sættes i gang hurtigst muligt, og at EU udvikler en detaljeret "noget for noget-strategi". Øget markedsadgang skal løbende gøres afhængig af specifikke økonomiske og politiske reformer, der særligt styrker stabiliteten og de samlede vækstmuligheder i Europa. Når det gælder forholdet til Rusland, er det vigtigt, at naboskabspolitikken understøtter bestræbelserne inden for EU’s Nordlige Dimension om at udvikle det nordøstlige Europa, herunder Rusland, til et nyt vækstcenter i Europa. Under alle omstændigheder bør der i de kommende budgetforhandlinger afsættes de fornødne midler til samarbejdet om den Nordlige Dimension. Hidtil har den været en politik uden egen pengekasse!

Denne kronik et uddrag af rapporten "EU i en ny verden". Udgivet af Dansk Industri.

3. Næste udgivelse

Næste udgave af Øst Magasinet udkommer d. 10. dec. 2003. Indlæg, pressemeddelelser og kommentarer kan sendes til redaktionen.

Øst Magasinet's nyhedsgruppe, som modtager Øst Magasinet har p.t. ca. 950+ medlemmer.
Tilmeld/Afmeld: Nyhedsgruppe

Markedsføring af et produkt

Har du et produkt eller en service som du ønsker at markedsføre? Vi kan placere dit budskab på vores website, samt i vores nyhedsbrev. Læs mere

Reserver dit sponsorat her!

Nyhedsmail

Tilmeld dig East-X-Net's nyhedsgruppe og få tilsendt Øst Magasinet hver måned med artikler om østeuropæisk erhverv og politik.

Tilmeld dig her!

Hot links!

Projekt Øst - Hjælper børnehjem i Skt. Petersborg.

Reserver dit hot link her!