|
|
Nye toner fra Putin Den
ny sikkerhedsmæssige situation efter terror angrebet den 11. sep. i USA
har medført et nyt kapitel i det internationale samarbejde med Rusland. "Terror er det 21. århunderes pest" udtalte Putin
efter angrebet og var en af de første statsledere, som udtrykte støtte til
USA. Rusland har terror problemet inde på livet, og den udspinger
ligeledes for en stor dels vedkommede, i Afganistan. Herfra ydes økonomisk og
åndelig støtte til Tjetjenene, og herfra har terrorister opereret mod
Rusland. Rusland har gennem de sidste år været
under hård kritik for en deres fremfærd i Tjetjenien. Den vil uden tvivl
forstumme for en tid. Udtrykket "min fjendes fjende er min ven" er
et dækkende udtryk her. USA, Rusland og Europa har nu en fælles interesse
i at få sat en stopper på den ekstreme fundamentalistiske terror. USA har
bl.a. fået lov til at benytte luftrum og udstationering af soldater i
Dagastan med henblik på støtte til aktioner mod Afganistan. En for bare en måned siden utænkelig tanke.
Putin har været på en række besøg i Europa siden den 11. sep. Han har
besøgt den tyske kansler Schröder og holdt en tale i Forbundsdagen. Her
klargjorde han igen for den russiske holdning til terror spørgsmålet. Han
lagde op til fornyede sikkerhedspolitiske betragtninger. "NATO eller
andre alliancer kan ikke beskytte os mod terror. Det er nødvendigt med et
bredt internationalt samarbejde". Putin har desuden udtrykt begyndende forståelse for en
udvidelse af NATO, dog med forbehold. Der er tale om et markant skifte i
den russiske holdning i forhold til de baltisk landes optagelse i NATO.
Diplomater har sågar talt om muligheden for et fremtidigt
russisk medlemskab, men så lang vil Putin dog ikke gå. Derimod har en
optagelse i WTO høj prioritet hos den russiske præsident.

Polsk valg Det
var forudset, at det social demokratiske SLD ville få et godt valg ved
parlamentsvalget i Polen. De fik 41 % af stemmerne, og dermed ikke absolut
flertal. De arbejder derfor nu på at sammensætte en ny regering. Den
tidligere premierminister Jerzy Buzek bliver slet ikke representeret i det
nye parlament. Hans koalition fik 5,6 %. Ligeledes led det tidligere Solidaritet et svigende nerderlag og bliver heller ikke repræsenteret i
parlamentet.
Den nye SLD regering får en vigtig opgave, og det er at få polsk økonomi
tilbage i gear. Væksten er faldet fra 6% sidste år til forventet 2% i år,
dertil forventes en stigende inflation og arbejdsløshed. Polen mærker, som
følge af den kraftige samhandel med EU-landene en afmatning i økonomien.
Dertil kommer, at det polske statsbudget ikke hænger sammen, derfor skal der
enten findes nye indtægter(skatter) eller der skal spares. Det bliver ikke
nogen nem opgave. SLD har under valgkampen ikke givet nogen reel recept på
kuren, så den ventes med spænding. Selve valgkampen har været overskygget
af de tragiske begivenheder i USA og derfor ikke haft den store
internationale opmærksomhed. Det samlede valgresultat vurderes, at bære
præg af den stigende skepsis mod EU. Polen er ansøger til optagelse
omkring 2004, men om kravene til optagelse kan overholdes er et vigtigt
spørgsmål. Den danske eksport til Polen har været i kraftig stigning i de
sidste år. Der er ca. 400 danske virksomheder stationeret i landet, og
mange flere eksporterer dertil. Danmark har et mindre handelsunderskud med
Polen, som skyldes en stigende outsourcing af produktion pga.
billigere arbejdskraft.

Våbenindsamling afsluttet i Makedonien NATO
har afsluttet den planlagte våbenindsamling i det nordlige Makedonien.
NATO's mandat er dermed udløbet, og det er blevet besluttet at bibeholde et
mindre kontingent soldater i området til beskyttelse af internationale
obsservatører. Våbenindsamlings aktionen "Operation Vigtig Høst"
blev gennemført med en 3500 mand stor udrykningsstyrke. Den efterfølgende
styrke vil være på ca. 600-1000 mand og aktionen har fået navnet
"Amber Fox". Styrken vil være under tysk ledelse. Danmark vil
tilbyde ca. 30-40 mand til denne efterfølgende beskyttelses styrke.
Våbenindsamlingen er en del af en aftale mellem oprørerene og Makedonien. Makedonien er herefter forpligtet til at gennemføre
forfatningsmæssige ændringer til fordel for det albanske mindretal. Det makedonske parlament har godkendt en komite, som skal arbejde med
forfatningsmæssige ændringer. Makedonske parlaments medlemmer har
imidlertid erklæret,
at de ønsker at afholde en folkeafstemning om forfatnings spørgsmålene. En
sådan afstemning vil minimum tage 2 måneder at afholde. Der er i det
makedonske parlament stadig stor modstand mod de aftalte forandringer af
forfatningen. Der har været store diplomatiske problemer med gennemførslen
af den oprindelige aftale mellem oprøreme og den makedonske regering.
Tilliden mellem parterne befinder sig på et meget lille sted. Men der presses fra
NATO's side på for en hurtig løsning, så man relativt hurtigt kan få
frigivet de styrker, som befinder sig i området. Der er særligt brug for
rekognosceringsstyrker og andre special enheder til bekæmpelse af
international terrorisme.

Jagt på Mladic fortsætter Krigsforbryderdomstolen i
Haag forsøger nu igen på at påvirke Jugoslavien til at hjælpe med at
fange den tidligere hærchef General Mladic. Der er stadig en del tvivl om,
hvor han befinder sig. Efterretningskilder er dog tilsyneladende orienteret
om hans opholdsted, muligvis Jugogoslavien. SFOR har officielt udtalt, at de
ved, hvor Mladic befinder sig, og at det ikke er i Bosnien. Så er det enten
Republik Sreska eller i Jugoslavien. Der lægges nu pres på Serbien for at
få hjælp til hans arrestation. Ifølge Carla Del Ponte, chefanklager, er jugoslavien parat til at hjælpe. Det forlyder der dog intet officielt om.

Russisk passagerfly skudt ned Det
er som om, at katastroferne vælter ind over os i denne tid. Torsdag d. 4
oktober styrtede et Tupolev 154 ned i Sortehavet fra 11 kms højde. Alle 77
passagerer ombord blev dræbt. De dræbte var hovedsageligt emigrerede russiske
jøder, som var på vej på besøg i Rusland. Der var fra starten tvivl om
årsagen til katastrofen. Teorien om et vildfarent missil blev
først kraftigt afvist af de ukrainske myndigheder. Ukraine havde samme
dag afholdt militærøvelser med missiler. I løbet af et par dage måtte
ukrainerne dog erkende, at der var tale om en fejl afskydning af
et jord til luft missil. Der foregår stadig efterforskning, som er
besværliggjort af, at flyet befinder sig på en ca. 1 km's dybde. Den sorte
box er fundet og bekræfter, at flyet blev ramt med en ekplosion til følge.

9 personer tiltalt for menneskesmugling 8
danskere og 1 udlænding står tiltalt for handel med kvinder og
prostitution i Århus byret. Sagen er en udløber af efterforskningen af
de stadig uopklarede mord på 2 prostituerede i januar 2000. Efterforskningen
ledte politiet på sporet af en ring af bagmand, som organiserede
prostitution med kvinder hovedsageligt fra Baltikum. Alle kvinder, som blev
anholdt uden opholdstiladelse er sendt tilbage til Baltikum. Politiet mener
hermed at have optrævlet en gruppe, som har arrangeret omfattende
indsmuling af kvinder fra Østlandene til Danmark.

Kursk er bjerget Kursk
er nu hævet fra bunden af Berenshavet. Bjergningen har været ramt af
forsinkelser, men som bjerginngsholdet påpeger, så er det første gang at
en sådan kompliceret bjergningsaktion er gennemført. Kursk blev savet over i 2 dele. Den forreste del ligger stadig på bunden. Selve
bjergningen af hovedparten skete med 26 kabler monteret fast på Kursk. Herefter løftede
kraner ubåden op under en slæbebåd. Herefter kunne Kursk sejles til
havnen Rosljakovo, i nærheden af Murmansk.
Bjergningen må betegnes som en bedrift foretaget under farlige
forhold. Dykkerne placerede afslutningsvis en mindesten i marmor på bunden efter
bjergningen. Ubåden vil nu blive transporteret i tørdok. Herefter vil det
være muligt at få identificeret de afdøde søfolk, som stadig befinder
sig i skroget på båden.
Undersøgelser at årsagen til forliset kan ligeledes påbegyndes. Ubåden
"Kursk" forliste 12. august 2000 under en øvelse i Barentshavet.
Alle 118 ombordværende omkom.
Dronningen i Slovenien Dronning
Margrethe har været på officielt besøg i Slovenien.
Slovenien fejrer i 10 års jubilæum for landets selvstændighed fra
Jugoslavien. Slovenien arbejder desuden på at blive optaget i EU, og det er
anledningen til det danske besøg. Sloveniens præsident, Milan Kucan
takkede ved en officiel middag dronningen for besøget på trods af
verdenssituationen. Hertil svarede dronningen " Det forfærdende
terrorangreb i USA og den udvikling, der har fundet sted siden da, er en påmindelse
til os alle om, at fred og stabilitet ikke kan tages for givet. Det
understreger, at internationalt samarbejde er en nødvendig forudsætning
for opretholdelse af sikkerhed i landet". Besøget startede den
d. 10 oktober og afsluttes den 12. oktober.
Filmanmeldelse: Enemy at the gates I
år 1942 følger vi soldaten Vasilli Zaitsev på hans vej til Stalinggrad's helvede.
De ankommer i togvogne, bliver sejlet til byen under beskydning og modtager
et gevær for hver anden mand. Ordren er, at den der overlever samler den dødes
gevær op og fortsætter angrebet. Herefter deltager han i stormen på de tyske stillinger
uden våben. Disse handlinger udgør begyndelsen af Enemy at the gates. Vi
følger Vasilli, spillet af Jude Law, som bliver en mesterlig snigskytte og
hans kamp for overlevelse i byen.
Vi møder også Krustjov, overbevisende spillet af Bob Hoskins, som leder
slaget i byen. Vasillies stigende effektivitet som skytte får tyskerne til
at hente deres bedste skytte Major König, spillet af Ed Harris, til
Stalingrad for en gang for alle at stoppe Vasilli. Herefter følger vi de 2
mænds personlige kamp. Mere fortæller jeg ikke - se den selv!
Jeg vil gerne anbefale denne film, den er velskrevet, velspillet og
spændende. Filmen kan lejes i videoforretningerne fra den 10 okt. Jeg giver
den 4 af 5 stjerner. ****
Russisk
Erhverv |
Ruslands ratings sat i Vejret Det
internationale firma Moody's Investors Services har hævet sin
bedømmelse af russiske euro bonds til B2 fra B3 og har ændret sit syn på
bedømmelsen af Ruslands samlede gældsredskaber fra stabilt til positivt.
Moody's Investors Services har bl.a. udtalt, at Ruslands økonomiske
resultater i den sidste tid og skattereformerne har medført overskud på
både betalingsbalancen og statsbudgettet samt givet store reserver i
udenlandsk valuta. Sammen med lettelser i gælden har disse faktorer
således ifølge Moody's i høj grad forbedret landets evne til at klare sin
gæld.
Moody's tilføjer dog, at der stadig eksisterer betydelige
usikkerhedsmomenter. Kapitalflugten fortsætter således med uformindsket
styrke, der er kun sket få rekonstruktioner i virksomhederne, og man
mangler fortsat at tage fat på reformerne af banksystemet.
Baltisk
Erhverv |
Ingen panik i Baltikum efter
terrorangrebet Som andre steder i
verden blev de baltiske finansielle markeder og aktiemarkeder rystet efter
terrorangrebet i USA, men der faldt hurtigt ro over dem igen. På dagen for
angrebet skyndte folk i Baltikum sig at veksle deres US-dollars til Euro el.
lign., benzinpriserne steg, og aktierne faldt.
I Litauen blev der ifølge
litausk TV vekslet over USD 1 mio. på den dag, men det stoppede igen lige
så pludseligt, som det var begyndt. Ved ugens udgang var The Baltic List,
som omfatter de 15 mest handlede aktier i de baltiske lande, kun faldet med
0,91 pct.
Mauris Lauri, der er analytiker i den estiske Hansabank Markets, mener ikke, at
begivenhederne i USA vil få nogen direkte indflydelse på Estlands
økonomi. Hvis USA's forbrug falder betydeligt, vil det
først få betydning i Vesteuropa og så derefter i Estland.
Rain Lohmus, som er direktør i den etiske investeringsbank LHV Direct, har
udtalt, at det med sikkerhed vil få betydning for økonomien. Trægheden
vil ifølge ham ramme Estland efter ca. 6 måneder via teknologisektoren i
Scandinavien, og der vil komme en nedgang i turismen. Han tror dog ikke, at
effekten vil blive af længere varighed.
|
Sponsor |
| Øst
Info udgiver nyhedsbrevene "Russisk Erhverv" og
"Baltisk Erhverv". Brevene henvender sig til eksportører med
nyttig information om disse markeder. Klik ind og få tilsendt et
prøve eksemplar! |
|
Nyhedsmail |
| Såfremt
du ønsker en mail tilsendt i forbindelse med nye udgivelser af Øst
Magasinet og andre aktiviteter, så udfyld tilmelding.
Denne service
er gratis. |
Næste udgave af Øst Magasinet udkommer
d. 10 november 2001. Indlæg, pressemeddelelser og kommentarer kan
sendes til redaktionen.
|
|
|