Indhold:

1. Artikler
- Jubiiilæum; et par ord fra redaktøren!
- Estland sagde "JA" til EU
- Letland sagde også "JA"
- Putins favorit vandt i Skt. Petersborg
- Præsidentvalg i Tjetjenien afgjort på forhånd
- Stort marked for medicin i Rusland
- Kroatien i vækst
- Gdansk havn udbygger
- SAS køber andel i Estonian Air
- IMF: Reforms are neded
- Optagelse i Erhvervskontakt Østeuropa

2. Opinion
- Østersøregionen kan blive globalt førende
Interview med Uffe Ellemann Jensen
af Flemming J. Mikkelsen, Business Today, Danske Bank

3. Næste udgivelse

1. Artikler

Jubiiilæum; et par ord fra redaktøren!
af Redaktør Allan Loumann Lissau, Øst Magasinet

Så blev det til jubilæumsudgaven nr. 50. Som tiden går!
Jeg vil gerne bringe en tak til alle de mennesker som på forskellig vis har bidraget til Øst Magasinet siden starten. Ingen nævnt, ingen glemt, men jeres hjælp har været uvurderlig. Magasinet har pt. 950 medlemmer, og det har været en spændende udvikling. Kvaliteten er gradvis blev forbedret, så der nu er indført abonnement for virksomheder.  En tak til alle modtagere af Øst Magasinet, som har vist sig at være absolut loyal nyhedsgruppe. Så anbefal endelig Øst Magasinet til andre interesserede. Okay, så tilbage til arbejdet!
Allan Loumann Lissau, Redaktør.

Estland sagde "Ja" til EU
af Redaktør Allan Loumann Lissau, Øst Magasinet

Estland stemte den 14. september et klart ja til EU medlemskab. Ja-siden fik 66,92 pct. af stemmerne mod nej-sidens 33,08. Valgdeltagelsen var 63,4 pct. "Estland er vendt tilbage til Europa for at blive. Jeg kan sige, at foråret er kommet til Estland. Vores uafhængighed er blevet garanteret," udtalte ministerpræsident Juhan Parts efter valget.

Letland sagde også "Ja"
af Redaktør Allan Loumann Lissau, Øst Magasinet

Putins favorit vandt i Skt. Petersburg
af Journalist Tina Altenburg

Det var præsident Putins favorit, der vandt guvernørvalget i Skt. Petersburg. Den 54-årige Valentina Matvijenko vandt med 63,1 % af stemmerne mod viceguvernør Anna Markovas 24,2 %. Matvijenko måtte dog ud i en anden valgrunde, fordi hun i første runde ikke fik de fornødne 50 % af stemmerne, der skal til for at undgå en anden valgrunde. Valget er blevet opfattet som en prøve på præsident Putins popularitet forud for parlamentsvalget 7. december og præsidentvalget til marts næste år. Det var forventet, at Matvijenko ville vinde allerede i første runde, fordi Putin åbent havde erklæret sin støtte til hende. Det var derfor noget af en overraskelse, at hun skulle ud i en anden valgrunde. I øvrigt var valgdeltagelsen alarmerende lav. Kun godt 28 % af Skt. Petersburgs 3,7 mio. vælgere mødte op for at stemme. Valget viste, at befolkningens opbakning til Kreml har sine begrænsninger. Hele 11 % af de fremmødte vælgere, havde således i første valgrunde stemt i kategorien "ingen af de ovennævnte kandidater", der dermed kom ind på en tredjeplads i valgrunden.

Præsidentvalg i Tjetjenien afgjort på forhånd
af Journalist Tina Altenburg

Indbyggerne i den krigshærgede republik Tjetjenien har netop været til stemmeurnerne for at vælge en ny præsident. Resultatet var ikke overraskende, det var nemlig afgjort på forhånd. Kremls udvalgte kandidat, Akhmad Kadyrov, vandt stort med over 80 % af stemmerne. 85 % af de registerede vælgere stemte.
Alle de kandidater, der kunne have været en trussel mod Kadyrov var enten blevet overtalt til at trække sig, eller de var blevet diskvalificeret af myndighederne. Forretningsmanden Saidullajev oplevede at blive diskvalificeret på trods af, at han havde indsamlet det antal underskrifter, der kræves for at kunne stille op til valg. Det var ikke godt nok, afgjorde Højesteret, en del mennesker havde nemlig glemt at skrive ”Tjetjenien” som led i deres adresse. Andre kandidater har oplevet at få mordtrusler mod sig selv og deres familier, hvilket har fået dem til at trække sig ud af valget. Tilbage var nogle totalt ukendte kandidater. I forhold til dem var Kadyrov en sikker vinder. Kadyrov er en tidligere tjejtensk oprører og mufti. Han har kæmpet mod russerne, men har senere skiftet side. Han spås ikke at have nogle chancer for at løse Tjetjeniens problemer. De tjetjenske oprørere, der kæmper for Tjetjeniens uafhængighed, vil utvivlsomt fortsætte deres kamp mod russerne. Men med Kadyrov på posten som præsident forventer Kreml at have noget mere kontrol med den oprørske republik.

Stort marked for medicin i Rusland
af Danmarks Eksportråd

Det russiske farmaceutiske marked var i 2002 på knap 5 milliarder amerikanske dollars i detailpriser. Det repræsenterer en vækst på 8 procent i forhold til 2001. I prognoserne for de næste tre år vurderes væksten at ville ligge på cirka 10 procent om året. Markedet domineres af importerede produkter, der dækker over to-tredjedele af markedet. Prognoser anslår, at dette også vil være tilfældet i hvert fald de næste to eller tre år.
Den russiske økonomi har et stort potentiale. En anslået vækst i BNP på 6 procent i 2003 og et stabilt nationalbudget båret oppe af høje oliepriser tegner et billede af et særdeles interessant marked.
Rusland har overtaget store dele af det sovjetiske sundhedssystem. Systemet er desværre kun blevet reformeret i begrænset omfang og mangler store investeringer for at nå vestlig standard. De totale udgifter til sundhedssektoren i Rusland vurderes til 3 procent af det samlede BNP. Kun 10 procent heraf stammer fra føderale budgetter, resten stammer fra regionale offentlige budgetter og private. Især private bidrager, idet de uofficielt betaler til medicinsk uddannet personale for at få behandling. Det gør markedet særdeles uigennemskueligt og i en vis udstrækning svært tilgængeligt.

Kroatien i vækst
af Danmarks Eksportråd

Kroatien ligger i grænseområdet mellem Centraleuropa og Balkan, både i geografisk og overført betydning. Landets institutioner og den nationale selvforståelse er præget af centraleuropæiske idealer, men historisk er det på godt og ondt uløseligt forbundet med Balkan. Denne beliggenhed i en konfliktplaget og urolig region har været altafgørende for Kroatiens udvikling, ikke mindst i de sidste årtier. Den fredelige, om end vanskelige omstilling fra planøkonomi til markedsøkonomi, som andre tidligere socialistiske og kommunistiske lande indledte i starten af 1990erne, blev således umuliggjort af de ødelæggende krige i det tidligere Jugoslavien.
Det var derfor med mindst fem års forsinkelse, at Kroatien i slutningen af 1990erne indledte en privatiseringsproces og en overgang til markedsøkonomi. Tilnærmelsen til det øvrige Europa lod dog vente på sig; de første år under præsident Franjo Tudjman var præget af isolation, og det var først i forbindelse med Tudjmans død i december 1999 og parlamentsvalget i januar 2000, at Kroatien kunne tage de første skridt i retning af åbenhed og integration.
Siden er det gået stærkt, og Kroatien står nu på tærskelen til EU. Det indgav formel ansøgning om medlemskab i foråret 2003 og vil arbejde for at kunne indtræde sammen med Rumænien og Bulgarien i 2007. Udgangspunktet er godt. Med et veletableret parlamentarisk system, et BNP per indbygger på USD 5.000 og en fungerende markedsøkonomi er forskellen i forhold til de lande, der kommer med i den netop overståede udvidelsesrunde i København, ikke markant, og regeringen har sat skub i det forberedende lovgivningsarbejde, der skal tilpasse landet til EUs regelsæt.
Den største hindring på vejen mod EU-medlemskabet er Kroatiens anstrengte forhold til det internationale krigsforbrydertribunal for det tidligere Jugoslavien i Haag (ICTY). En række af tribunalets krav møder hårdnakket modstand både fra flertallet af vælgerne og fra oppositionspartierne. Regeringen har derfor måttet modsætte sig udleveringsbegæringer for tidligere og nuværende officerer og har rejst indvendinger mod udformningen af anklageskrifter og trukket en række sager i langdrag for ikke at give oppositionen vind i sejlene. I forvejen er det fra de samme mennesker, at kritikken af regeringens stramme økonomiske politik kommer, og nye parlamentsvalg står for døren senest i foråret 2004.
Finans- og pengepolitikken for 2003 vil fortsat være stram i forsøget på at leve op til de krav, IMF har stillet for endnu et "stand-by"-lån, som Kroatien fik bevilget i februar. Det indebærer begrænsede lønstigninger i den offentlige sektor, en nedbringelse af underskuddet på statsfinanserne og en nedbringelse af de offentlige udgifter på visse områder. Der vil dog fortsat være underskud på statsbudgettet i det kommende år. Til gengæld har Kroatien oplevet en rekordlav inflation for 2002 på kun 2,3%, en trend der er fortsat ind i de første måneder af 2003.
Den økonomiske vækst for 2002 lå på 4,5 procent, det bedste resultat i mange år. I år forventes en vækst af stort set samme størrelsesorden. Det skyldes ikke mindst, at turisterhvervet, der led hårdt under krigen, har genvundet sin tabte styrke. Turisterne er vendt tilbage i stort tal, og 2003 ventes at blive endnu et rekordår for branchen.

Gdansk havn udbygger
af Redaktør Allan Loumann Lissau, Øst Magasinet

Gdansk havn vil have styrket sin position på det logistikmæssige verdenskort og står foran en kraftig opgradering. Der er planer om en direkte togforbindelse til Ukraine og Odessa ved Sortehavet. Der investeres ligeledes store midler i forbedrede tilkørselsforhold, samt en sænketunnel til en værdi af knap 1 mia. DKK (størstedelen af finansieringen kommer fra EU) under Martwa Wisla floden. Der skal endvidere investeres i en ny containerterminal og det toldfrie område skal udvides med lagerhaller og kølehuse. Til begge sidstnævnte projekter ønskes investorer, som vil stå for at bygge og drive dem. For mere information se www.portgdansk.pl 

IMF: Reforms are neded
by Center for Defense Information

Higher oil prices and wages will push Russia towards stronger growth in 2003, but Moscow and other ex-Soviet governments must take steps to improve their "inhospitable" investment climates. The International Monetary Fund (IMF) IMF warned that the boost to Russia's economy from the rise in oil prices and wages in unlikely to last in the long term, increasing the pressure on the country's rulers to push through much needed structural reforms. In its twice yearly World Economic Outlook published here, the IMF forecast that Russia's growth will rise to 6.0 percent this year from 4.3 percent the year earlier, but should drop back to 5.0 percent in 2004. It said part of the activity was due to strong growth in private consumption, prompted by hikes in wages and pensions. "In contrast, however, investment activity outside the energy sector has remained subdued ... reflecting the continued inhospitable investment climate," it said. "Regional growth prospects depend critically on an acceleration of structural reforms," it added. The IMF said that Russia must reinforce reforms in its banking sector and open its electricity and transportation sectors to outside competition. 

Optagelse i Erhvervskontakt Østeuropa
af Redaktør Allan Loumann Lissau, Øst Magasinet

East-X-Net tilbyder rabat på optagelse i databasen Erhvervskontakt Østeuropa. Databasen er et register over virksomheder, som arbejder med Østeuropa.
Prisen for optagelse vil herefter være kr. 100,00. Beløbet er et engangsbeløb, og der opkræves ikke årlige gebyrer.
Besøg www.east-x-net.dk/erhverv

2. Opinion

Østersøregionen kan blive globalt førende
Af Flemming J. Mikkelsen, Kommunikation, Danske Bank

Integration Lande som Rusland, Polen og Tyskland kommer til at spille en afgørende rolle i den kommende verdensorden, og en målrettet integration i Østersøregionen kan give regionen økonomiske vækstrater helt i top, vurderer tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen.

Østersøregionen har potentiale til at blive den måske vigtigste region i den nye verdensorden. Med medlemmer som Rusland, Polen og Tyskland repræsenterer regionen nogle af de mest indflydelsesrige lande i verden, og med EU-udvidelsen næste år med fire lande fra regionen er der lagt op til en yderligere integration af landene omkring Østersøen.
Formanden for Baltic Development Forum, tidligere udenrigsminister Uffe Elleman-Jensen, ser store udviklingsmuligheder i det han kalder en unik kombinationen af nye og gamle demokratier i regionen. Men han understreger også, at succes'en risikere at udeblive, hvis de enkelte lande ikke er parate til at skubbe kortsigtede nationale interesser til side.
- Det er jo netop kombinationen af nyt og gammelt, der er skyld i, at Østersøregionen ligger på tredjepladsen, når det gælder økonomisk vækst, siger Uffe Ellemann-Jensen og henviser i sin sammenligning til atlanterhavsregionen og middelhavsregionen.

Terrorangreb blev katalysator
Hvor langt er de 10 lande omkring Østersøen kommet i bestræbelserne på at arbejde sammen som en region, og svarer dette niveau til dine forventninger?
- For at svare på det spørgsmål, må man se det i en historisk dimension: Da den daværende tyske udenrigsminister, Hans-Dietrich Genscher, og jeg i 1992 tog initiativ til at samle alle udenrigsministrene fra Østersøregionen for at danne Østersørådet, syntes vi, at begivenheden var skelsættende. For første gang i 70 år sad alle regionens udenrigsministre rundt om det samme bord - og på lige vilkår!
- Når jeg kigger tilbage på tiden, der fulgte, med NATO-topmødet i Prag i november sidste år, og derefter EU-topmødet i København i december som de helt store begivenheder, må jeg nok konstatere, at mine drømme og visioner for Østersøregionen og Europa blev indfriet til fulde. Vi er nået meget langt. Længere end man kunne have forventet.
- For bare få år siden var der næppe mange, der turde forudse, at de tre baltiske lande og Polen kunne blive medlemmer af EU - og da slet ikke NATO. Russisk medlemskab af WTO var også helt ude af billedet. Men i 2002 blev drømmene til virkelighed. Nu mangler vi blot det russiske WTO medlemskab.
- Terrorangrebene i New York og Washington den 11. september blev en form for katalysator og et omdrejningspunkt for regionen og også for Europa. Vi vendte denne forfærdelige begivenhed til en mulighed, og styrkede det værdifællesskab, som vi ubevidst havde opbygget siden Sovjetunionens opløsning. Den dag opdagede vi jo, at vi i Østersøregionen og i Europa havde langt mere til fælles med hinanden, end vi havde uenigheder. Det er de fælles værdier og interesser, vi skal bygge videre på i fremtiden sammen med andre lande, der deler vores anskuelser.

Unik region
Findes der en region i den øvrige del af verden, som kan tjene som forbillede for udviklingen i Østersøregionen?
- Østersøregionen er unik. Heroppe nordpå har vi dels kombinationen af nye og etablerede markeder, nye og gamle demokratier samt nye og gamle institutioner og samarbejdsstrukturer.
- Vi må fortælle især vores amerikanske venner, at kombinationen af nyt og gammelt faktisk har vist sig at være en styrke for Østersøregionen. Og ikke en svaghed. Det er jo netop kombinationen af nyt og gammelt, der er skyld i, at Østersøregionen ligger på tredje pladsen, når det gælder økonomisk vækst. De to andre regioner i Europa, som vi konkurrerer med, er atlanterhavsregionen og den vestlige middelhavsregion.
- Forskellen på de to regioner og os er, at Østersøregionen rummer tre af de største og mest indflydelsesrige lande i verden, Polen, Rusland og Tyskland. Østersøregionen har derfor potentialet til at blive måske den vigtigste region i den nye verdensorden, da der ikke er tvivl om, at specielt Polen og Rusland vil få en afgørende rolle i fremtiden.
- Når det så er sagt, så skal vi altid sætte nye mål og visioner. Vi skal lære af især Atlanterhavsregionen, der for blot 20 år siden bestod af lige netop det samme, som vi - nemlig etablerede og potentielle markeder. Lige netop denne region repræsenterer jo en succeshistorie, hvor man udnyttede mulighederne i regionen, mens tiden var moden.
Hvem har det største ansvar for at regionen kommer til at fungere som en enhed?
- Der er ikke nogen, der har mindre eller mere ansvar end andre. Alle har et stort ansvar for, at Østersøregionen bliver en global anerkendt vækstregion, der står for samarbejde og fælles prioriteter. Det var jo lige netop derfor, vi grundlagde Baltic Development Forum for fem år siden. Baltic Development Forum er en netværks- og dagsordensættende organisation for beslutningstagere i politik, erhvervsliv, forskningsverdenen og medieverdenen. Vi samler mennesker, der er interesseret i at udvikle Østersøsamarbejdet på kryds og tværs af sektorer og grænser. De repræsenterer virksomheder og organisationer, som er deres ansvar bevidst, og gerne vil vise det.

Ægte frihandelsområde
Hvordan ser din version for det kommende tiårs udvikling i Østersøregionen ud?
- Beslutningerne, der blev taget ved NATO-topmødet i Prag i november og ved EU-topmødet i København i december, vil give os et Europa, som fra maj 2004 er forenet i et tættere samarbejde end tidligere i historien. Det vil blive både friere og fredeligere end nogensinde før. Udvidelsen er en unik chance for hele Europa, men succesen kan risikere at udeblive, hvis landene ikke er parate til at skubbe de kortsigtede nationale særinteresser til side.
- Vi har ikke tid til at være uenige om alt muligt andet lige nu. Der skal handles. Og det kræver en stor indsats fra EU-Kommissionen, det italienske og kommende irske EU-formandskab, men så sandelig også fra de nationale regeringer. Det er i virkeligheden nu, det virkeligt hårde arbejde begynder. Det lader desværre til, at mange i Europa ikke helt har fundet ud af det endnu.
- Udvidelsen af EU bør selvfølgelig benyttes til at integrere Rusland i Europa og derved skabe en sammenhængende Østersøregion. Integrationen i EU går så at sige hånd i hånd med integrationen i Østersøregionen. Hvis vi spilder den ene chance, så risikerer vi, at den anden også går tabt. Det har vi ikke råd til. Først og fremmest må vi bruge udvidelsen til at sætte nye mål. Og det vigtigste her på kort sigt er nok russisk medlemskab af WTO. Uden det, frygter jeg, at udviklingen vil stå i stampe. Og jeg må nok indrømme, at jeg er en smule bekymret.
- På længere sigt forestiller jeg mig, at Danmark sammen med Sverige bliver fulde medlemmer af EU – uden undtagelser og forbehold. At Norge følger efter, og at Storbritannien på et tidspunkt også bliver medlem af euro-zonen, selv om udsigterne kan forekomme lange. Men Tony Blair er jo en dygtig og visionær premierminister, så mon ikke han kan argumentere sig til fuldt medlemskab i løbet af sin regeringstid.
- Jeg tror til gengæld ikke, at Rusland bliver medlem af EU – og det er heller ikke ønskeligt. Rusland er jo så meget mere end en europæisk nation. Til gengæld er det realistisk, at vi i Østersøområdet - med potentielt ni medlemmer af EU - indenfor de næste 10 år når at blive et ægte frihandelsområde.
- Forholdet mellem Rusland og EU skal selvfølgelig baseres på samme præmisser, som samarbejdet indenfor EU - nemlig gensidig respekt og samarbejde. Det er ikke konstruktivt for noget land at lade sig styre af mistænksomhed, og da slet ikke, når man bor i samme region. Det tekniske spørgsmål om visum og transit vil til den tid være endelig løst, selvom jeg tror, der stadig er divergerende opfattelser om problemet.
- Et andet og langt vigtigere spørgsmål er jo Ruslands langsigtede udvikling. Og her er udviklingen i Kaliningrad-regionen en lille, men symbolsk vigtig del af forholdet mellem hele Rusland og EU. En fornuftig erhvervsplan for Kaliningrad vil med tiden burde kunne tilføre Kaliningrad de vækstrater, som de tre baltiske lande har lige nu. Det er en slags lakmusprøve på EU-Rusland-samarbejdet.
Er der behov for at Rusland forankres mere forpligtende i det regionale samarbejde – og i givet fald hvordan gøres dette?
- Ja, i det frihandelsområde, som jeg ser som den helt store mulighed for vores region.

Modige politikere
Når en række af de tidligere lande i Østeuropa den 1. maj 2004 bliver medlemmer af EU bliver der fjernet en række barrierer for handel og investeringer i Østersøsamarbejde. EU- og WTO-medlemskaber dækker imidlertid ikke vigtige områder inden for erhvervslovgivning som skat og køb af jord og fast ejendom. Hvordan løses disse problemer så?
- Det kræver, at man lukker skatteministrene inde i et lokale, og først åbner døren, når problemerne er løst. Sagt på en anden måde, så kræver det modige politikere, der tør og vil gøre noget ved problemerne.
Det er vel mest hensigtsmæssigt, at de store lande i regionen påtager sig den største del af opgaverne med at udvikle Østersøregionen økonomisk, politisk og socialt. Fylder Tyskland og Polen – og vel også Rusland - disse roller godt nok ud?
- Hvorfor dog det? Jeg kan ikke rigtig se, hvorfor de store lande alene skal påtage sig ansvaret for, om noget går galt eller godt. Det er en fælles opgave. Hvis vi vender tilbage til Kaliningrad problematikken, så er det klart, at Rusland sammen med EU og Kaliningrad må finde en løsning, som alle kan leve med, men når det gælder hele Østersøregionen, har vi en fælles opgave.
- Hvis endelig vi skal dele opgaver ud til hinanden, så har de små og mellemstore lande en opgave i at bevise overfor især Polen og Tyskland, at de skal fokusere på mulighederne nordpå. Det vil i sig selv være en vigtig del af vejen mod at skabe et frihandelsområde i Østersøregionen.
Du har sagt, at Tyskland skal påtage sig den væsentligste rolle for udviklingen i Østersøregionen. Hvordan påvirker det udviklingen, at tysk økonomi har store problemer, og derfor kan have vanskeligt ved at fungere som vækstlokomotivet?
- Tysk økonomi er den vigtigste faktor for økonomien i hele Østersøregionen. Det kommer vi ikke udenom i mange år fremover. Når det går dårligt i Tyskland, påvirker det os alle, men væksten i Rusland og Polen vil med tiden også spille ind.
- Vi skal nok passe på med at forvente, at den enorme vækst, vi havde i 1990'erne, bare fortsætter. Det er urealistisk. En vækstrate på, lad os sige, 1 pct. i "gamle Europa", er realistisk om end ikke et mål i sig selv. I de nye lande vil vækstraterne være højere, om end ikke hvad vi har set tidligere. 1pct. - det lyder af lidt – men er ikke så ringe endda. Man skal huske, at man i England kalder tiden under Dronning Victoria for "the golden age". Men under Victoria var vækstraten i England faktisk kun 1pct.

Kompliceret lovgivning
En rapport fra Dansk Industri for nylig viste, at der siden Murens fald er sket en liberalisering af handelen i de tidligere østeuropæiske lande omkring Østersøen. Men der resterer endnu mange brokker at rydde af vejen, inden det er ligeså nemt at drive forretning i Skagen som i Gdansk. Hvilke barrierer er de væsentligste at fjerne for at få regionen til at fungere som en region?
- Det er en glimrende rapport Dansk Industri har lavet, og den giver nogle gode indikatorer på, hvor det står værst til. Jeg tror ikke, man kan svare helt entydigt på, hvad der er værst. Det kommer lidt an på, hvor man bor i regionen.
- Det mit indtryk, at man opfatter den komplicerede lovgivning og måske især de forskellige skatteregler i regionen, som blandt de største hindringer, men det er klart, at korruption og mangel på god embedsførelse også er et problem. Det sås jo eksempelvis i Letland, hvor befolkningen ved seneste parlamentsvalg udskiftede halvdelen af parlamentet i et forsøg på at imødekomme korruptionsproblematikken.
Manglen på "god embedsførelse", der er afgørende for virksomhedernes drift, er de væsentligste problemer for at udvike en barrierefri Østersøregion. I EU arbejdes der med minimumsstandarder på området. Er det tilstrækkeligt til at trimme den offentlige administration, eller er det nødvendigt med en skrappere kur?
- Jeg ved ikke, hvordan man skulle gøre det anderledes end med minimumstandarder. Desuden er de nye medlemslande helt opmærksomme på problemet. Den nye regering i Letland er jo et glimrende bevis på, at landene selv gør en indsats nu.

Platform for debat
Hvad vil Baltic Development Forum for at påvirke denne udvikling specifikt?
- Vi har emnet på dagsordenen. I maj afholdt vi et medlemsmøde om korruption, og hvordan vi hæver erhvervsetikken i regionen både i øst og i vest. Blandt talerne var den nye dynamiske vicestatsminister i Letland, Ainars Slesers, og han fortalte, hvordan man i Letland var et godt stykke vej, siden regeringen tiltrådte sidste år.
- En anden af talerne var Toomas Luman, der er præsident for det estiske handels- og industrikammer, og han kom med en interessant provokation: Han sagde, at korruption er stærkt aftagende i vores region, og i stedet for altid at fokusere på de nye medlemslande, så skulle man hellere fokusere på de gamle medlemslande sydpå. Det er dér problemet er i dag, mente han.
- Jeg ser Baltic Development Forum som en vigtig platform for den slags debatter, ikke blot for at påvirke udviklingen i vores region, men også for at påvirke opfattelsen af den. Her kan man sige alt det, som ingen tør sige andre steder. Det er meget vigtigt for udviklingen.
Ser du ikke en fare ved at promovere en enkelt region som Østersøområdet. Skaber man ikke med en "klub i klubben" en fornemmelse af en lille elite, som vil noget andet og mere end de andre medlemmer i EU og dermed trækker nye skillelinjer i Europa-samarbejdet. Var det ikke bedre med en stærkere bilateral Partnerskab- og Samarbejdsaftale mellem EU og Rusland, hvor Rusland er bedre til at leve op til kravene om at tilpasse sin lovgivning til EU?
- Hvorfor skulle det ene udelukke det andet? Jeg tror tværtimod, at man i EU er meget glade for, at vi prøver at integrere Rusland i Europa. Ligesom Rusland er glad for, at de gennem Østersøregionen har en oplagt mulighed for at øge samarbejdet med EU. 
Kan en fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland fremme integrationen i regionen, eller løser det kun transportproblemer mellem Danmark og Tyskland?
- Såvel i Danmark som internationalt er tendensen, at virksomhederne specialiserer sig mere og mere. Det kræver et forholdsvis større marked, og derfor eksporteres produktionen i stigende grad. Derfor er det ikke kun transportproblemer mellem Danmark og Tyskland, som vil blive forbedret med en ny forbindelse. Tværtimod er en fast forbindelse på tværs af regionen vigtig for hele regionen. Udviklingen viser jo, at erhvervslivet ønsker at udnytte EU's indre marked samt regionale lønforskelle og styrkefordele. Det kræver en veludviklet og sammenhængende infrastruktur.
- I Baltic Development Forum har vi etableret et Round Table af virksomheder, der skal komme med indstillinger til EU og de nationale regeringer i regionen om transport-infrastrukturen i Østersøregionen. Det er et ret spændende projekt, som jeg har store forventninger til.

Indsats for regionen
Baltic Development Forum blev dannet for fem år siden. Hvad er det vigtigste resultat, organisationen har opnået i den periode, og svarer det til forventningerne. Er der ting, der skal gøres anderledes i de kommende år for at påvirke beslutningstagere?
- Der er ingen tvivl om, at vores tredje topmøde, som blev holdt i Skt. Petersborg mindre end 14 dage efter terrorangrebene den 11. september 2001, blev banebrydende for det projekt, vi i sin tid satte i søen: At skabe en sammenhængende region forenet af fælles værdier og mål.
- I fremtiden gælder det om at sætte nye mål for regionen baseret på netop vores fælles værdisæt. I fremtiden er det vigtigt at gøre en indsats for at promovere regionen. At få folk udefra til at interessere sig for Østersøregionen, lade dem opdage vores unikke placering i Europa og vores enorme potentiale. Det vil tiltrække investeringer, og dermed styrke vores økonomiske vækst til gavn for alle os, der bor her. Det arbejde er allerede gået i gang, hvorfor vi bruger meget tid på at rejse rundt i Europa efter hvert topmøde for at promovere den dagsorden, som blev sat af deltagerne.

Denne artikel er fra Business Today, 14 årgang nr. 5 - 8 aug. 2003.

3. Næste udgivelse

Næste udgave af Øst Magasinet udkommer d. 10. nov. 2003. Indlæg, pressemeddelelser og kommentarer kan sendes til redaktionen.

Øst Magasinet's nyhedsgruppe, som modtager Øst Magasinet har p.t. ca. 950+ medlemmer.
Tilmeld/Afmeld: Nyhedsgruppe

Markedsføring af et produkt

Har du et produkt eller en service som du ønsker at markedsføre? Vi kan placere dit budskab på vores website, samt i vores nyhedsbrev. Læs mere

Reserver dit sponsorat her!

Nyhedsmail

Tilmeld dig East-X-Net's nyhedsgruppe og få tilsendt Øst Magasinet hver måned med artikler om østeuropæisk erhverv og politik.

Tilmeld dig her!

Hot links!

Projekt Øst - Hjælper børnehjem i Skt. Petersborg.

Reserver dit hot link her!