Øst Magasinet: september nr. 14

Rækken af katastrofer, uheld og terror har væltet ind over Rusland i de forløbne måneder. Først oplevede Moskva ny terror bomning - denne gang i en fodgænger tunnel ved metroen. Bomben dræbte 11 menesker sårede 97 personer. Sagen er stadig uopklaret, men det menes at være tjetjenske terrorister.
Men sagen nåede ikke at få megen omtale før atomubåden Kursk sank i Barentshavet. Ubåden var opkaldt efter det store panserslag ved Kursk, og hørte til den nyeste generation af russiske ubåde. Den var en af nordflådens stoltheder. Kursk blev ikke mere end 6 år gammel, og sank d. 3 august med den samlede besætning på 110 mand. Årsagen var højst sansynligvis en fejl ved et test missil. Båden sank til 100 m. dybde. Den efterfølgende redningsaktion viste tydeligvis, at den russiske nordflåde ikke er, hvad den var været. Rusland har måske nok dykkere, men ikke det nyeste og bedste udstyr. Men det har nordmændene, og de kom russerne til hjælp. Det lykkes hurtigt, de norske dykkere at få åbnet en luge til Kursk. Blot for at konstatere, at den med sikkerhed var oversvømmet. Og at der ikke var overlevende.
Det russiske militærs håndtering af sagen er blevet kraftigt kritiseret, særligt i den russiske presse. Ligeledes Putin har fået en hård medfart. Han blev kraftigt kritiseret for ikke hurtigt nok at være kommet til Murmansk og taget ansvaret for aktionen. Ledende militærfolk indgav afskedsbegæring, men blev afvist af Putin.
Den russiske presse har været yderst kritisk over for den militære ledelse og Putin. En håndtering, som viser den russiske presses stigende uafhængighed. Et positiv tegn.
Det er blevet tilkendegivet fra russisk side, at Kursk vil blive hævet.
En velset beslutning, da udslip fra ubådens reaktor ikke kan udelukkes.
Knap nok havde stormen fra Kursk lagt før der brød i Moskva's tv tårn. 3 personer blev dræbt ved brænden, og Moskva var uden fjernsyn i flere dage. Et direktiv fra regeringen tvang herefter andre sendetårne til at sende deres konkurrenters udsendelser.

Fremtidigt dansk engagement i Kosovo

Vi kan godt forberede os på et langsigtet engagement i Kosovo.
Det er Øst Magasinet's konklusion efter at læst udtalelser fra Advokat Thorkild Høyer, fra Kirkernes Nødhjælpsarbejde, efter hans besøg i Kosovo. Han gør os opmærksom på, at den kraftige støtte har en bagside, nemlig umyndiggørelse. Og problemet er reelt nok. Alle statslige institutioner er blevet gennemopbygget efter Kosovo krigen. Afhægigheden af international hjælp er derfor markant og vedvarende. Det er lykkes at få ca. 850.000 flygtninge tilbage til Kosovo og genhuset. En ubetinget succes. Men forholdet mellem albanere og serbere er stadig elendigt, og kræver derfor noget der minder om besættelse for at holde parterne adskilt. Det vil uden tvivl tage mange år før de sidste KFOR styrker forlader Kosovo.

Russisk skatte reform

Det lykkes endelig at få gennemført en skattereform i Rusland. Denne reform har været efterlyst i mange år og må betegnes som en absolut indenrigspolitisk succes for Præsident Putin. Man indfører en flat rate - samme skatte pct. for alle på 13 %.
Det russiske skattesystem har efterhånden udviklet sig til en så indviklet affære, at inden kan finde ud af det - og ingen betaler skat. Man forudser derfor med denne forenkling af skateopkrævningen vil give større skatte indtægter. Det kan faktisk kun blive bedre.
Økonomien tegner faktisk ganske godt - de høje oliepriser giver fortsat et ganske pænt tilskud til den russiske statskasse.
Det skal desuden yderligere nævnes at den kornhøsten tegner godt i år. Putin har fremlagt planer om at forboble den russiske økonomi i løbet af de næste 10-12 år. Han har fået lidt hjælp fra OECD. Det drejer sig om måden hvorpå man opgør BNP. I følge nye beregningsmetoder er Ruslands BNP steget betydeligt ( uden at folk er blevet rigere af det). De nye tal tager højde for de skjulte subsidier, som der stadig er mange af i det russiske samfund, som feks. tilskud til el, billig husleje og varme. De nye tal betyder, at Rusland nærmer sig de øvrige centraleuropæiske lande på BNP området. Og der er da også sket en seriøs drejning i russisk økonomi de senere år. Virksomhederne tjener ikke hovedsageligt penge ved spekulation mere, men ved reel produktion.

Snart valg i Polen

Der er præsident valg i Polen den 8 oktober, og det hele virker afgjort på forhånd. De seneste meningsmålinger giver Aleksander Kwasniewski 66 % af stemmerne. De nærmeste konkurrenter, Olechowski og Krzaklewski, forudsiges at få hver 9 %.
Lech Waleca forventes at få 2 %. Der har dog været problemer for Kwasniewski. Han er blevet beskyldt for at have været tidligere agent for SB, den tidligere polske efterretningstjeneste. Sagen er blevet afvist, men har været en yderst ubehagelig affære. Lech Waleca er ligeledes blevet beskyldt for at have været agent for SB. Men heller ikke i denne sag foreligger beviser. Sagerne er udtryk for en hård valgkamp, hvor alle triks benyttes.

Forfatningsændringer i Jugoslavien

Tidligere var Milocevic præsident i Serbien og da de maksimale perioder var overstået, så lod han sig vælge til præsident for Jugoslavien. Nu har igen problemet inde på livet. Og løsningen er en forfatningsændring. Fra nu af skal præsidenten vælges af folket. Det giver Miloceic en fornyet chance til at blive på posten. Og chancerne må betrages som gode. Han har, på trods af vestlige mediers ofte forvrænge billede, en ganske god opbakning i Serbien, særligt på landet. At dele af opposition, bla. i Montenegro, vil boykotte valget gør det bare endnu nemmere. Oppositionen er som sædvanlig ubeslutsom, og vanskelig at samle. Den er som ofte før plaget af uenighed. Men det største oppotionsparti SPO stiller med en kandidat, Vojislav Mihailovic. SPO ledes af Vuk Draskovic.
Jugoslavien har i det sidste halve år været plaget af uopklarede attentater, som til sidst eskaleede med et attentat på Vuk Draskovic i hans hjem i Beograd. Samtidig er uenighederne mellem Serbien og Montenegro vedvarende. Det giver sig udtryk i forskellige interne chikane aktioner med bla. grænselukninger. Der spekuleres fra vestlig presses side en del i en mulig militær konflikt mellem de to republikker. En konflikt, som ingen har en interesse i. Og det er da også Øst Magasinet's indtryk, at denne krigssnak er mere sentationspræget end reel.

Anholdelser i Jugoslavien

Der har i de sidste par måneder været flere anholdelser af udlændinge i Jugoslavien. I staten af august blev 2 briter og 2 canadier anholdt i Montenegro. De blev anklaget for at planlægge terror-angreb, træning af militære grupper og lign.
Men en mere speciel historie fremkom, da de jugoslaviske myndigheder oplyste at de havde anholdt 4 dusørjægere, som havde planlagt at føre Milocevic til domstolen i Haag. Og der indløse dusøren. Nærmere detaljer om, hvordan de havde tænkt sig, at gennemføre denne aktion fremkom ikke. Det skal nævnes, at Milocevic har adskillige boliger, som han cirkulerer imellem. Han er desuden omgivet af et loyalt sikkerhedskorps - så en sådan aktion må betegnes som yderst farlig. ( og ikke anbefalesværdig. red).

Folketælling i Tjetjenien

Dansk Flygtninghjælp har deltaget i et folketællingsprojekt i Tjetjenien. Et projekt som har fået en stor opmærksomhed. At der er sket en udvandring kommer vel ikke bag på nogen, men nu er der relle tal at forholde sig til. Ifølge en folketælling i 1991 var der 1,1 mil. indbyggere. Nu er nu ifølge DF - 733.889 indbyggere. (Et meget præsist tal for et krigsområde - red). Krigene har naturligt haft store menneskelige tab, og den russiske udvandring giver en god forklaring. Der er idag ca. 10.000 russere i Tjetjenien mod tidligere 250.000.

Rumhunde hædret

I Rusland markerede man i august måned 40 årsdagen for opsendelse af de russiske rumhunde. Som de første levende væsner i rummet har de indtaget en sikker plads i historien. Mest kendt er Leika. Leika blev sendt ud i rummet d. 3 sep. 1959. Leika var 2 år gammel ved opsendelsen. De fleste har nok glemt, at Leika faktisk ikke overlevede turen. Det gjorde derimod hundene Belka og Strika. Måske ikke så kendte, men de slap med livet i behold og en lukrativ pension. Leika æres idag med en mindeplade ved russiske videnskabelige institut.

Nyhedsmail

Såfremt du ønsker en mail tilsendt i forbindelse med nye udgivelser af Øst Magasinet og andre aktiviteter, så udfyld tilmelding. Denne service er gratis.

Næste udgave af Øst Magasinet udkommer d. 01. okt. 2000. Indlæg, pressemeddelelser og kommentarer kan sendes til redaktionen.