East-X-Net's e-Magasin om Østeuropa - 12 årlige udgivelser - Sep 2001 - Nr. 26

MENU

Aktiviteter
VidenPortal
Erhverv
Info Center
Job Center

Øst Magasinet
Arkivet

Bruger info
Reklame info
Bruger info
Copyright

Kontakt
Kommentar

Putins erklæring om terror aktion

Putin har udtrykt sin beklagelse over de amerikanske tab ved terror bombningerne i New York og Pentagon. Han videregav kondolance besked til den amerikanske præsident og ofrene for terroren. Han meddelte, at den russiske befolkning havde prøvet tilsvarede, dog ikke i samme målestok, med bomninger af boligblokke og metroen i Moskva. Terroristerne antages i disse tilfælde at have være tjetenere. "Terror er det 21. århunderes pest" udtalte Putin og opfordrede til en samlet indsats mod terrorisme. Rusland indgik i juni måned en aftale med Kina om fælles bekæmpelse af terrorisme.

Rekord for eksport til Rusland

Danmarks eksport til Rusland har slået alle rekorder. I de første 5 måneder af året er eksporten vokset med 71 % i forhold til sidste år. Eksporten vil dermed sikkert overgå det hidtidige rekordår 1997, som lød på 6,1 mia. kr. Store danske virksomheder har for alvor bidt sig fast. Det drejer sig om virksomheder som Danfoss, som leverer termostater, og Danish Crown, som eksporter svinekød. Ialt ca. 120 danske virksomheder er fast engagerede i Rusland. 
Det er et samlet udtryk for, at der er ved at komme mere styr på russisk økonomi. Der er overskud på betalingsbalancen, en vækst i år på ca. 4-5%  og den politiske risiko er blevet mindre. Inflationen er dog stadig rimelig høj med ca. 20 %. Det russiske aktie marked har ligeledes udviklet sig positivt i den seneste tid. Den danske investeringsforening Alfred Berg Rusland har haft et afkast på 46 % i det første halvår. Flotte tal. Der advares dog stadig om, at russiske aktier stadig er høj risiko aktier, hvor tingene hurtigt kan forandre sig markant.

Våbenindsamling i Makedonien

NATO har nu gennemført udstationering af den 3500 mand store udrykningsstyrke i forbindelse med "Operation Vigtig Høst" . Forudsætningen for indsættelsen var, at fredsaftalen blev overholdt. Det vurderede NATO og indsatte styrken, som skal varetage en frivillig indsamling af våben fra de albanske UCK oprørere. Fredsaftalen er indgået mellem den Makedonske regering og de albanske partier, og derefter godkendt af den albalske oprørshær UCK.
Styrken består af soldater fra 12 af de 19 NATO lande, heraf flest fra England. NATO understreger, at styrkens opgave ikke er at sikre freden, men at blive i området i 30 dage med en indsamlingsopgave. Det forventes dog, at styrken bliver længere end de fastsatte 30 dage. Afvæbningen er accepteret af UCK's ledelse og er en del af fredsaftalen. Aftalen er  "noget for noget" aftale. Først trækker de makedonske tropper sig tilbage. Oprørene skal herefter afvæbnes med en trediedel af deres våben, hvorefter den makedonske regering skal ratificere fredsaftalen. Derefter afleveres den næste trediedel, og yderligere reformer indføres. Sådan fortsætter man indtil det aftalte antal våben er indsamlet. Netop antallet af våben har været et stort stridspunkt. Man er til sidst blevet enige om 3300 våben. Mange makedonere mente, at dette tal var alt for lavt og udtrykt stor skepsis vedrørende indsamlingen. 
Den første trediedel er nu indsamlet. Det er nu op til den makedonske regering at tage næste skridt i fredsaftalen. Dette inkluderer en amnesti til de UCK soldater, som har afleveret våben. Dertil kommer reformer vedrørende den makedonske befolkningsgruppe. 
Tilstedeværelsen af den internationale styrke har medført et brat stop i krigshandlingerne. Dette er vigtigere end indlevering af våben, som lynhurtigt kan erstattes af nye.
Tillid mellem parterne skaber den ikke, men den lægger en dæmper på urolighederne. NATO vil senere tage stilling til styrkens fortsatte tilstedeværelse i Makedonien. Det forventes dog at NATO styrken vil blive afløst af en mindre FN styrke. 

Flere retsmøder i  Haag

Så er det andet indledende retsmøde mod Milocevic blevet afholdt ved krigsforbryderdomstolen i Haag. Hidtil har anklagerne omhandlet Kosovo handlinger, men vil nu blive udviddet til også at omhandle etnisk udrensning i Bosnien. Milocevic nægter fortsat at anerkende retsagen imod ham. Dette gjorde han igen klart under retsmødet. Han vil heller ikke lade sig repræsentere af en advokat. Retten vil derfor udpege en repræsentant, som skal stille kritiske spørgsmål til vidnerne på vegne af den anklagede. 
Anklagemyndigheden bad om mere forberedelsetid og havde svært ved at komme med en fast startdato for selve retsagen. Dette blev straks blev påpeget af MiIocevic som et udtryk for manglende beviser. 
Dommeren ønskede dog en fastsættelse af en dato senest januar eller februar næste år. Dermed vil retsagen kunne starte i efteråret 2002. 
Milocevic har indgivet en stævning mod krigsforbryder domstolen ved en lokal domstol i Haag. Her påstår han sig ulovligt tilbageholdt ifølge Hollandsk lov. Advokater fra den hollandske stat har dog afvist disse argumenter. Desuden argumenterer han for at domstolen er illegal, da den er etableret af FN's sikkerhedsråd og ikke FN's general forsamling.
Den 71-årige Bilana Plavsic er blevet sat på fri fod indtil hendes retsag starter i begyndelsen af næste år. Plavsic meldte sig selv til domstolen tidligere i år, hvilket er årsagen til at hun er fri indtil sagen starter. Hun har nu tilladelse til at opretholde sig i Serbien indtil retsagen starter. 
Anklagemyndigheden i Haag har bedt den Jugoslaviske regering om at udlevere Præsident Milan Milutinovic. Serbiens premierminister Djindjic, som stod for udleveringen af Milocevic, afviser dog umiddelbart dette krav. Han angiver, at præsidenten har imunitet. Dette anerkender Krigsforbryder domstolen dog ikke. Djindjic har for nyligt lovet at udlevere flere personer, men pointerer at det ikke gælder Milutinovic.

Lukasjenko vinder i Hviderusland

Som ventet vandt præsident Lukasjenko præsident valget i Hviderusland. Hans genvalg var ventet. Han betegnes som den sidste diktator i Europa. Han vandt en temmelig overbevisende sejr med 76,6 % af stemmerne. Hans vigtigste modstander Vladimir Gontjarik fik 15,39 %. Der er omgående røster fremme om massiv valgsvindel fra opositionen side.  Lukasjenko mistænkes desuden for at have ladet en række af oppositions politikere forsvinde og dræbe med hjælp fra en dødsgruppe. Beviser er dog endnu ikke fremlagt for disse anklager. Selve valget var præget af en meget ensidig kampagne fra  Lukasjenko's side. Han sidder på offentlige medier i Hviderusland. Det var derfor kun med besvær at opposition kunne komme til at føre valgkamp.

Litauere dømt for mord 

To litauske mænd er blevet idømt 16 års fængsel for mordet på den 27-årige EDB programmør Allan Dideriksen. Mordet skete på en resteplads ved Korsør. En tredie litauer blev idømt 8 år for mordet på en svensk mand på den anden side af Øresund. De var på et tyve togt igennem Danmark, da mordet fandt sted. Anklager ønskede livstid, men dommeren takserede til 16 år pga. deres unge alder.
Grupper fra Østeuropa, som hærger igennem landet er fortsat et stort problem. Politiet har nu sammensat en special gruppe til bekæmpelse af dette problem. Problemet gælder særligt tyverier fra biler. Rigspolitiet har ansat en litausk politimand for en tre måneders periode. Han skal hjælpe og rådgive politikredsene i forbindelse med bander fra Polen og Litauen. 

Kursk bjergning har problemer 

I forbindelse med bjergningen af Kursk i Barenshavet skal den forreste sektion først saves af, herefter skal 26 fastgjorte kabler løfte båden op. Der er nu opstået problemer med gennemsavningen af bovsektion. Problemerne forventes dog løst indenfor kort tid, så savningen kan genoptages. Der er en stadig stigende nervøsitet for, at man ikke når at bjerge båden inden vinter. Ledelsen af bjergningen forventer, at selve bjergningen kan starte den 20. september. Men der er et tidsproblem. Efteråret er langsomt ved at indfinde sig og med det kommer voldsomme storme, som vil gøre bjergning umulig. 

Høsten i Rusland er stigende

Den russiske høst har haft et godt år. Det forventes, at høstudbyttet vil gøre det muligt at eksportere nogle mio. tons hvede og byg. Den samlede høst forventes at blive ca. 72-75 mio. tons. En kraftigt forbedring i forhold sidste år med 65 mio. tons. Der er stadig mangel på mejertærskere i Rusland, hvilket resulterer i et estimeret tab sidste år på ca. 10 mio. tons. Det samme er sansynligvis gældende i år. Rusland forbruger selv ca. 70 mio. tons, så der er til både overskudslager og eksport i år. Man venter dog stadig på høst resultater fra Sibirien. Der forventes dog ingen overraskelser derfra. 

Baltikum skal med i NATO

Ruslands præsident Putin har endnu engang udtrykt bekymring vedrørende optagelse af Baltikum i NATO. 
Han mener ikke, at der er objektive grunde til deres indmeldelse. Eller sagt på en anden måde, at Rusland ikke udgør en trussel og at optagelsen er unødvendig. Det overbeviser imidlertid ikke de 3 baltiske regeringer, som længe har arbejdet for både EU og NATO medlemskab. Udtalelsen kom under et besøg i Finland. Den finske præsident Hakkonen udtrykte ved samme lejlighed ønsket om Baltikums optagelse. Hun udtalte, at det ikke så meget var et spørgmål om de skulle med, men mere et spørgsmål om hvornår. Finland har et særligt stærkt økonomisk engagement i Estland. Danmarks udenrigminister Lykketoft udtrykte ligeledes sin fortsatte støtte til deres optagelse under et besøg i Letland i August. Han påpeger desuden at EU og NATO udvidelserne vil virke gensidigt styrkende for alle deltagende lande. Han udtrykte stor ros for det hidtidige reform arbejde med henblik på optagelse. Danmark bliver i 2002 formand for EU og vil i denne periode have mulighed for at arbejde for baltisk optagelse i EU. 

Næste udgave af Øst Magasinet udkommer d. 10 oktober 2001. Indlæg, pressemeddelelser og kommentarer kan sendes til redaktionen.

© East Export Network 1997. All rights reserved. 
Copyright and Trademarks. Fortrolighedspolitik. 
Rapporter problemer til East-X-Net.  
Skærmopløsning: 800x600. Udvikling: Loumann.dk