|
|
|
East-X-Net's e-Magasin om Østeuropa - 10 årlige udgivelser - September 2005 - Nr. 69 |
|
|
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
Aktiviteter Søgning
Brugergruppe Øst
Magasinet | |||||||||||||||||||||||||||||||
|
Indhold: 2. Opinion :: Erhverslivet bør kigge mod øst Udenrigsministerens tale til Dansk Eksportdag i Esbjerg den 22. august 2005. 4.
Tilmelding
Modtag
Øst Magasinet med mail Modtag
en månedlig e-mail med Putin afviser en tredje præsidentperiode Ruslands præsident Vladimir Putin afviser planer om at blive siddende
på præsidentposten i en tredje valgperiode, når hans nuværende
valgperiode udløber i 2008. Der har ellers været spekuleret i, at han vil
ændre forfatningen, så han kan få lov til at blive siddende i en tredje
periode også. For øjeblikket gør forfatningen det kun muligt at sidde i
to valgperioder. Men på et nyligt afholdt pressemøde har han givet det
nærmeste, man kan komme på et definitivt svar på det spørgsmål. Han har
ikke tænkt sig at ændre forfatningen. Stabilitet er efter hans mening det
vigtigste for Rusland, sagde han på pressemødet, og forfatningen er en
sådan garanti for stabilitet. I øvrigt lagde han vægt på behovet for
fortsat at udvikle flerpartisystemet. Putin og Schroeder underskriver aftale om ny
gasrørledning Vladimir Putin og Gerhard Schroeder har underskrevet en aftale om en ny
nordeuropæisk gasrørledning, der kan tilføre Vesteuropa 55 mia.
kubikmeter naturgas årligt. Aftalen betyder et samarbejde mellem Ruslands
gasmonopol Gazprom og tyske BASF. Omkostningerne løber op i mellem 2 og 5
mia. euro, men giver til gengæld BASF mulighed for at deltage i udviklingen
af russiske naturgasdepoter. Samtidig får BASF 49 % af aktierne i det
nordeuropæiske konsortium, mens Gazprom får 51 %. Toyota etablerer fabrik i Rusland Den voksende købekraft i Rusland fører også til en stigende
efterspørgsel på biler. Toyota har derfor lanceret planer om at begynde
produktionen på sin nye fabrik i Rusland i december 2007. Fabrikken ved
Skt. Petersburg skal samle 50.000 biler årligt til det russiske marked. Men
derudover har Toyota planer om en gang i fremtiden at øge
produktionskapaciteten til så meget som 200.000 biler årligt. Fabrikken
koster 144 mio. dollars at etablere og er den største investering til dato
i Skt. Petersburg-området. Minister for økonomisk udvikling German Gref
har sagt, at han forventer, at udenlandske og russiske bilproducenter har
investeret så meget som 2 mia. dollars i Rusland i 2008. Det skyldes, at
regeringen har sænket tolden på bildele fra 15 til 3 %. For øjeblikket
forhandler myndighederne med 10 bilproducenter, som gerne vil samle biler i
Rusland. Yushchenko sacks Ukraine government
Putin cautions against alarm over Ukraine crisis Ny Ambassade i Ukraine Udenrigsministeriet er nu i fuld gang med at reetablere en ambassade i Ukraine. Nyudnævnt ambassadør er Uffe Baslev, som tidligere har arbejdet i FN sikkerhedsråd. Der er ingen tvivl om at ambassaden får travlt. Interesssen for Ukraine er stigende, især når det gælder produktions- outsourcing. Dansk
Erhvervsfremstød i Ukraine Håndværksrådet og HTS (Handel, Transport og Serviceerhvervene) sætter fokus på Ukraine og inviterer din virksomhed til at deltage i et officielt erhvervsfremstød i dagene 20. - 24. november 2005. Fremstødet henvender sig til interesserede virksomheder, specielt indenfor metal-, tekstil- og træindustrien, der ønsker at indlede samarbejde med ukrainske virksomheder. Da fremstødet er officielt, deltager en repræsentant fra Danmarks Eksportråd som delegationsleder. Projektet forventes støttet af Danmarks Eksportråd og gennemføres i tæt samarbejde med den danske ambassade i Kiev samt Dansk Industri og Landbrugsrådet. Håndværksrådet og HTS vil gerne være med til at sætte Ukraine på de danske virksomheders dagsorden ved at være døråbner for danske virksomheder og lade dem få et nærmere indblik i, hvad det attraktive marked kan tilbyde. Landet er et interessant marked for søgning af underleverandører (sourcing) og etablering af produktion (outsourcing) for danske virksomheder, specielt her i de senere år, hvor mange danske virksomheder må kæmpe for at bevare deres konkurrencedygtighed. Endvidere er landet et ”emerging” eksportmarked. Dansk eksportdag i Esbjerg af Udenrigsministeriet - www.um.dk Danske
virksomheder gør det godt på eksportmarkederne og har været gode til at
indstille sig på nye globale markedsvilkår. Men der ligger et stort
uudnyttet potentiale i øst, lød budskabet fra udenrigsminister Per Stig Møller
på Dansk Eksportdag 2005. Godt
140 danske erhvervsfolk var med, da Dansk Eksportdag 2005 i dag løb af
stabelen i Esbjerg på virksomheden AgroFerm A/S. De kunne blandt andet høre
udenrigsminister Per Stig Møller (K) tale om de globale udfordringer, som
dansk erhvervsliv står overfor i disse år. Ministeren understregede, at de
europæiske eksportmarkeder fortsat er essentielle for Danmark.
Men han opfordrede samtidig endnu flere virksomheder til at kigge mod nye vækstmarkeder
som Østersøregionen, Rusland,
Kina og Indien. - Der er i disse lande et betydeligt potentiale, som
Danmark ligger ideelt for at udnytte. Inddragelsen af Asien i den globale økonomi
vil fortsætte, og der er en vældig kraft i den økonomiske og demografiske
udvikling i Asien. De stigende levestandarder åbner for ny afsætning af for
eksempel livsstilsprodukter. Den høje økonomiske vækst i området giver
også øget pres på naturressourcerne og miljøet, som åbner muligheder for
danske virksomheder inden for forurenings- og miljøområdet, sagde Per Stig
Møller. Han kom også ind på, at globaliseringen ikke er uden problemer. Et
konkret eksempel er de danske tøj- og modefirmaer, som nu brænder inde med
deres efterårskollektion, fordi EU har genindført kvoter på dele af
tekstilimporten fra Kina. Naboskabsprogramment af Udenrigsministeriet - www.um.dk Udenrigsministeriets
program for EU’s naboer mod øst
og sydøst er på 730 mio. kr. og omfatter Rusland,
Belarus, Ukraine, Moldova, Kaukasus, Rumænien, Bulgarien,
Tyrkiet og det vestlige Balkan. Målsætningen for Udenrigsministeriets
Naboskabsprogram er at fremme åbne demokratiske retssamfund baseret på en
stabil politisk og økonomisk udvikling i landene. Regeringen
iværksatte i 2004 et nyt bistandsprogram for EU's naboer mod øst og sydøst,
Naboskabsprogrammet. For perioden 2004-2007 er der afsat 850 mio. kr. til
programmet. Udenrigsministeriets andel af programmet er på 730 mio. kr. Med
Naboskabsprogrammet har regeringen sat handling bag ønsket om at undgå nye
skillelinier i Europa. Med optagelsen af 10 nye lande i EU i maj 2004
forsvandt det tidligere jerntæppe endegyldigt. 15 år efter Berlinmurens
fald er det vigtigt, at det forsvundne jerntæppe ikke erstattes med et nyt
"sølvtæppe", der adskiller det nye udvidede EU fra dets naboer.
Det danske Naboskabsprogram skal yde sit bidrag til at forhindre en sådan
udvikling og understøtter Danmarks udenrigspolitiske prioritering om et
fredeligt og stabilt Europa i fremgang. Den Nordlig dimension af Udenrigsministeriet - www.um.dk Den Nordlige Dimension er en ramme om dialog om prioriteter og koordinering af samarbejdet om udviklingen i det nordlige Europa. Rusland, Norge og Island er EU’s partnere i dette samarbejde. EU vedtog i september 2003 en handlingsplan for Den Nordlige Dimension for perioden 2004-06. Den afløser handlingsplanen fra 2000.Den nye plan lægger op til et mere formaliseret samarbejde med de fire regionale råd: Østersørådet, Barentsrådet, Nordisk Ministerråd og Arktisk Råd. Forslag til aktiviteter under disse råd udgør en væsentlig del af handlingsplanen. Kommission har dog fortsat den ledende rolle i initiativet. Der er ikke afsat midler på EU-budgettet til planens gennemførelse, men der kan søges midler fra TACIS og andre EU-programmer til gennemførelse af projekter. Planens værdi ligger i høj grad i den koordinering af prioriteter og aktiviteter, der forudses i planperioden. Den nye handlingsplan er udarbejdet på grundlag af de retningslinier, der blev fastlagt på to ministerkonferencer under det danske EU-formandskab. Efter oprindeligt dansk oplæg fokuserer planen mere klart end tidligere på samarbejde med det nordvestlige Rusland over den nye ydre EU-grænse. Planen er udtryk for, at EU er indstillet på at undgå nye skillelinier i Europa, og den kan således ses som et supplement til udvidelsen. På dansk foranledning er der to nye prioriteter i planen:
Den nye plan sætter også øget fokus på arktiske emner, hvilket er et
resultat af en aktiv grønlandsk indsats for at påvirke planen fra et
tidligt tidspunkt. Kendelse om russiske amb. bygninger i DK Østre
Landsret afsagde den 26. august kendelse i en sag, anlagt af
Ukraine mod tinglysningsdommerne i Gentofte og København, m.h.p. at få
omgjort omregistreringen af tidligere sovjetisk ejendom i Danmark.
Ny Redaktør på Øst Magasinet
East-X-Net / Øst Magasinet påtager sig ikke
ansvar for artiklernes nøjagtighed og fuldkommenhed eller for nogen skader
eller tab opstået som følge af dispositioner foretaget på baggrund af
artiklernes informationer og vurderinger.
Læs User
Policy.
Erhverslivet bør kigge mod øst af Udenrigsministeriet - www.um.dk Udenrigsministerens tale til Dansk Eksportdag i Esbjerg den 22. august 2005. 1. Indledning Tak fordi I er kommet i dag og en særlig tak til Agroferm og Vagn Hundebøll for at lægge lokaler til. Det værdsætter jeg i høj grad. Jeg vil også gerne takke de tidligere indlægsholdere
for nogle meget interessante indlæg. Den dynamik og professionalisme, som er karakteristisk også for de mindre og mellemstore danske virksomheder, bringer jer i front både innovationsmæssigt og på markedspladserne rundt om i verden. Noget af det fremsynede, der gælder for rigtig mange innovative virksomheder er, at de er energieffektive, sparer ressourcer og skåner miljøet. Det gælder i høj grad for de virksomheder, som har præsenteret sig i dag. Det er i grunden ikke så underligt – da der jo ofte ligger en stor omkostningsbesparelse ved at tænke ressourcer og miljø ind helt fra starten. Og i den verden, som tegner sig fremover, er det givet den rigtige vej at vælge. God økonomi er god økologi og god økologi er god økonomi! Jeg vil gerne i det følgende knytte nogle kommentarer til, hvad det er for en økonomisk-politisk verden, som vi er på vej ind i og hvilke muligheder og udfordringer, det stiller os overfor. Det drejer sig dels om at beskrive forholdene uden for vores grænser, og dels om vores ressourcer og muligheder herhjemme. Afslutningsvis vil jeg give mit bud på de store udfordringer for dansk erhvervsliv i de kommende år. Men først… For hvad er det for en verden, vi er på vej ind i – eller vel i grunden allerede befinder os i? Jeg kunne godt forestille mig, at det er en verden, som af vores eftertid, vil blive betegnet som en ”gylden tidsalder”. Det var den periode, hvor 100vis af millioner af mennesker sagde farvel til politisk tyranni i Østeuropa og Rusland og arbejdede sig ud af fattigdommen, mest i Asien, men også i store dele af Sydamerika og enkelte steder i Afrika og Mellemøsten. Det lykkedes, og ikke på bekostning af de rige lande i Amerika og Vesteuropa – tvært imod – men nærmere i samarbejde, eller faktisk i symbiose med de rige lande. For ligesom USA efter Den 2. Verdenskrig havde store økonomiske fordele af at genrejse Europa økonomisk og nedbryde handelshindringerne mellem Europa og USA, så har den rige verden i dag også store fordele af at stimulere den økonomiske vækst i Kina, Indien, Brasilien og andre fremvoksende økonomier. Mange faktorer har skabt denne nye verden. Det er
både politik, økonomi og teknologi. De politiske vedrører dannelsen af NATO
og EU, Berlin-murens fald, opløsningen af Sovjetunionen, og åbningen af Kina
og Indien. Hertil kommer politiske beslutninger om nedsættelse af told og
handelshindringer i internationale handelsrunder, GATT og WTO, frigørelse af
kapitalbevægelser og liberaliseringer og dereguleringer i næsten alle lande. Når
dertil lægges de enorme tekniske fremskridt inden for transport, kommunikation
og databehandling, så har vi de fleste af ingredienserne til vores nye verden. Men situationen viser meget kontant, at den ”gyldne tidsalder”, som vi lever i, bestemt ikke er uden problemer. Globaliseringen betyder store ændringer i mange brancher og kræver konstant omstilling og opgradering. Det er for så vidt ikke nyt. Tidligere har det bare været sådan, at det især var den tekniske og teknologiske udvikling, som førte til krav om omstilling, jf. f.eks. udviklingen i landbruget eller fiskeriet, som er blevet højteknologiske og kapitalintensive erhverv, og slet ikke beskæftiger det antal mennesker, som det gjorde engang. Men til forskel fra tidligere gælder det i dag, at det både er de tekniske fremskridt og de frie handelshold samtidig med lave internationale transportomkostninger og frie kapitalbevægelser, som kræver omstilling. Og nu går det stærkt! Det er naturligvis hårdt for dem, der har svært ved at følge med eller som simpelthen ser deres job forsvinde til Østen. At løse dette er imidlertid et indenrigspolitisk problem, nemlig at omstille uddannelser og arbejdsmarkeder samt produkterne og forskningen i Danmark. De, som glemmer dette, kan ikke bebrejde globaliseringen, men mest sig selv! Regeringen har derfor nedsat et Globaliseringsråd for at Danmark kan høste maksimal nytte af globaliseringen. I den sammenhæng er det bekymrende og ærgerligt, at flere af de store lande i Europa har så svært ved at få gang i deres økonomier. Vi har vores høje velstand ikke mindst takket være vor evne til at indgå i en international arbejdsdeling og skabe værdi på den måde. Derfor er den lave vækst i centrale lande som Tyskland, Frankrig og Italien både direkte og indirekte skadelig for dansk økonomi. Direkte: Fordi det er vanskeligere for mange danske eksporterhverv at sælge i et fladt marked – selv om jeg godt er opmærksom på, at der er mange danske underleverandører til den tyske eksportindustri, som har klaret sig godt indtil nu. Og indirekte: Fordi de pågældende lande bliver fristet til at foreslå protektionistiske handelshindringer, for at beskytte sig mod udenlandsk konkurrence, som vi netop i øjeblikket ser det på tekstilområdet. Det er derfor uhyre vigtigt, at vi får gang i Lissabon-processen, så Europa kan gøre sig forhåbninger om at genvinde sin konkurrencekraft. Det skal ske med udgangspunkt i en dynamisk vidensbaseret økonomi, der kan skabe holdbar vækst med flere og bedre jobs og større social samhørighed. Derfor arbejder regeringen for at lægge betydeligt flere penge i denne kurv i EU’s næste budget. Danmark er blandt de lande, som scorer højst på Lissabon-målepunkterne. Men det hjælper os desværre ikke så meget, hvis ikke også de andre europæiske lande får gang i deres udviklingsarbejde. Langt hovedparten af dansk eksport går jo til Europa, og øget økonomisk vækst i Europa er derfor en direkte vej til vækst i Danmark. Og vi har ikke alverdens tid. For det måske mest markant nye ved vor situation er som nævnt den hastighed, med hvilken ændringer sker. Sådan var det ikke tidligere, hvor man trods alt havde tid til at forberede sig på – og uddanne sig til – nye markedsforhold. Men i dag gør kombinationen af frie kapitalbevægelser og lave transportomkostninger det muligt at flytte produktion med næsten øjeblikkelig virkning, som vi jo desværre også husker det fra Flextronics for et par år siden – og måske nu skal se det med Novo. Det er derfor vigtigt, at det politiske niveau
kan følge med og reagere både tilstrækkeligt hurtigt og tilstrækkeligt
velorienteret i tide og ikke giver virksomhederne chok-oplevelser med
protektionistiske hovsa-løsninger, som Kommissionen netop har gjort! I Danmark har vi været dygtige til at indstille os på de nye, globale markedsvilkår. Faktisk så dygtige, at hvis vi fortsætter, hvor vi er begyndt, så forudser The Economist Intelligence Unit, at Danmark i de kommende år (2005-9) bliver verdens bedste sted for erhvervslivet at investere i. Det er resultatet, når der sammenlignes mellem de vigtigste rammebetingelser landene imellem – økonomisk politik, erhvervspolitik, finansieringsforhold, infrastrukturen osv. – Til sammenligning kommer Sverige ind på plads nr. 11, Norge på 17. pladsen og Kina først som nr. 41. Danmark har bestemt ikke altid scoret så højt i internationale målinger. Den største del af æren for, at vi klarer os så godt, kan vi tilskrive Schlüter-regeringer 1982-93, som førte Danmark væk fra den truende økonomiske afgrund, som Anker Jørgensen-regeringerne var kommet tæt på. Uden det politisk/økonomiske opgør Schlüter-regeringerne tog dengang, havde vi ikke i dag stået med udnævnelsen fra The Economist Intelligence Unit. Socialdemokraterne var godt nok imod regeringens økonomiske politik i 80’erne, men da de selv igen blev regeringsbærende udviste de op gennem 1990’erne betydelig økonomisk ansvarlighed og omstillingsvilje. Socialdemokraterne var også imod Det indre Marked i 1986, men i dag er der bred enighed om EU-politikken – endda med SF. Det betyder meget for virksomhedernes langtidsplanlægning. Det har også stor betydning, at vi i dag er enige om, at vi skal fastholde den makro-økonomiske stabilitet og kronens faste kurs. Denne brede enighed om økonomi og EU giver os et meget stærkt udgangspunkt. De store overskud på betalingsbalance og statsbudget samt lav arbejdsløshed giver os luft til den omstilling, som andre lande har svært ved at gennemføre. Som udgangspunkt har vi en række styrkepositioner. Vi har et fleksibelt arbejdsmarked og en bredt funderet erhvervsstruktur. Og vi har en god infrastruktur og en veludbygget og effektiv, offentlig sektor Men det er også nogenlunde givet, hvad det er for en omstilling, som vi skal i gang med: Globaliseringsrådet peger på 4 overskrifter, som vedrører vores svage sider:
Vi hverken kan eller skal konkurrere på lønnen. Vi skal bygge på dygtighed og foretagsomhed. Det er grundlaget for den konkurrencekraft, som skal sikre velstand og gode, vellønnede arbejdspladser Regeringen har derfor sat sig nogle klare mål: Vi skal have uddannelser i verdensklasse. Vi skal være et førende vidensamfund. Vi skal være et førende iværksættersamfund. Og vi skal være et innovativt samfund, hvor alle bidrager til fornyelse. Det gælder også for den offentlige sektor. Den er stor sammenlignet med en del andre lande. Derfor er det særligt vigtigt, at den er effektiv og bidrager til værdiskabelsen. Hvilke er så de største udfordringer for dansk erhvervsliv i de kommende år? 4. Fremtidige udfordringer Det er nok indlysende for alle her tilstedeværende, at en virksomhed, der vil vokse og leve længe, skal være innovativ og produktudvikle. Det gælder både produkter og forretningsmodeller. Selvfølgelig skal man være uhyre omkostningsbevidst, men man kan ikke erobre fremtiden gennem besparelser. Det er nødvendigt at investere i udvikling og gå efter de nye vækstmarkeder, for det er kun på kort sigt, at man kan spare sig til en positiv bundlinje. Men at træffe de rigtige beslutninger kræver en ganske god fornemmelse for markedsudviklingen og verdens gang i øvrigt. Selv om meget ikke kan forudses, og der altid sker det uventede, kan vi allerede i dag sige en del ting med nogenlunde sikkerhed:
Men, netop derfor er det meget vigtigt, at vi styrker de internationale regelsættende organisationer og fastholder folkelig og politisk opbakning bag EU, WTO, FN m.v. Ikke mindst som et lille land, for loven beskytter de svage. Det er derfor store lande ofte har det svært med de internationale organisationer. Men verden er ny og farlig. Derfor må vi i tide skabe de strukturer, der sikrer en fredelig orden og tvistbilæggelsessystemer, der respekteres. Lykkes dette ikke, kan vi let få ødelæggende kriser og konflikter, der gør en ende på de gyldne tider.
Internettet har potentialet til for alvor at løfte uddannelsesniveauet mange stedet i verden. Hermed strammes konkurrencebetingelserne for dansk og europæisk erhvervsliv og det bliver endnu vigtigere at forbedre vore egne uddannelser, forskning og innovation, for at fastholde konkurrenceevnen også på de højteknologiske områder.
5. Konklusion og afslutning Hér ligger efter min mening de store udfordringer for Danmark og dansk erhvervsliv:
Det kræver de bedst mulige rammebetingelser for dansk erhvervsliv og en godt uddannet og kompetent arbejdsstyrke. Og det det hele skal gøres temmelig hurtigt: For et dominerende træk ved den globale økonomi er, at tingene ændrer sig meget hurtigt. Det går godt nu, men det vil være dumt at tro, at det går af sig selv – og det er der jo heller ikke nogen her, der tror – ellers var de her ikke! Det går godt i dansk erhvervsliv. I er hurtige og omstillingsparate og Danmarks Eksportråd og udenrigstjenesten generelt ser det som en hovedopgave at bistå jer efter jeres behov. Det er derfor, vi er her i dag. Tak for ordet. East-X-Net / Øst Magasinet påtager sig ikke ansvar for nøjagtighed og fuldkommenhed vedr. artikler under sektionen Opinion. Artiklerne er udtryk for forfatterens/journalistens personlige holdning. Læs User Policy.
Næste udgave af Øst Magasinet udkommer d. 10. Oktober 2005. Øst Magasinet udkommer 10 gange årligt med udgivelsesdato d. 10 i måneden. Undtaget er januar og juli måned. Indlæg, pressemeddelelser og kommentarer kan sendes til redaktionen.
Modtag
en månedlig e-mail med Øst Magasinet. Se sidste udgave i Arkivet.
Der er 10 årlige udgivelser.
Læs mere om East-X-Net's målsætninger: Mål. Se tidligere udgivelser i Arkivet. Nyhedsbrevet er ejet, udviklet og udgives af East-X-Net. Læs evt. Bruger information, Fortrolighedserklæring, Copyright & Trademarks og User Policy.
Lokation:
Odinsgade 29,
7100 Vejle
All rights reserved © 205 East-X-Net / Øst Magasinet. Sections of the information displayed on this page (dispatches, photographs, logos) are protected by intellectual property rights owned by East-X-Net / Øst Magasinet. As a consequence, you may not copy, reproduce, modify, transmit, publish, display or in any way commercially exploit any of the content of this section without the prior written consent of East-X-Net. |
| |||||||||||||||||||||||||||||||
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
Print
this page.
|
