Indhold:

1. Artikler
:: Putin genvalgt
:: Paksas afsat som præsident i Litauen
:: Forbudt at demonstrere i Moskva?
:: Præsidentvalg igen i Serbien 
:: NATO officielt udvidet med syv lande
:: Danske valgobservatører til Makedonien
:: Russisk landbrug har brug for teknologi
:: Bilindustrien vokser i Slovakiet
:: Køb af jord i Slovakiet
:: Russisk H.C. Andersen film på vej
:: Hjemmesider om Estland
:: IT til Rusland
:: Stor IT vækst i de nye EU lande

2. Opinion
:: Arbejdslivet i de baltiske lande
Kronik af Øst Nyt

3. Næste udgivelse

Modtag Øst Magasinet med mail Modtag en månedlig e-mail med  Øst Magasinet. Se sidste udgave i Arkivet 10 årlige udgivelser:  *Privat abonnement: gratis. Tilmeld her!  *Firma abonnement: kr. 100,00 excl. moms. pr. år (kr. 125,00 incl. moms). Tilmeld her!

1. Artikler

Putin genvalgt
af Øst Magasinet

Vladimir Putin blev som forventet genvalgt som Ruslands præsident for de næste fire år. Mere interessant var valgprocenten, som skal være mindst 50% for at valget kan godkendes ifølge forfatningen. Man frygtede, at mange pga. det sikre resultat ville blive hjemme i sofaen, men forventningen blev gjort til skamme, da ca. 65% mødte frem til valgurnerne. Der er ca. 109 mil. stemmeberettige i Rusland, så ca. 70 mil. afgave stemme. Heraf fik Putin ca. 71% svarende til ca. 49 mil. stemmer. Kommunisterne repræsenteret af  Nikolai Kharitonov fik 13, 7%.

Paksas afsat som præsident i Litauen
af Øst Magasinet

Det litauske parlament har afsat den president Paksas med et snævert flertal. Paksas har haft en lynkarriere i Litausk politik. Han har en fortid som testpilot, blev senere borgmester i Vilnius, derefter premierminister og sidst præsident i februar 2003. Hans afsættelse skyldes forbindelser til den russiske mafia. Hans forbindelser til den russiske forretningsmand Yuri Borisov, som politiet hævder har forbindelse til den russiske mafia medførte den populære politikers fald. Skandalen brød ud i Oktober 2003 med beskyldninger om, at Paksas ulovligt havde givet Borisov litausk statasborgerskab. Herefter rullede lavinen og medførte en rigsretsag. Tidspunktet er ubehageligt, da Litauen netop er blevet officielt medlem af NATO og bliver medlem af EU d. 1 maj. Parlamentets formand vil fungere som præsident, indtil der kan afholdes et nyt præsident valg inden for de næste to måneder.

Forbudt at demonstrere i Moskva?
af Journalist Tina Altenburg

Præsidentvalg igen i Serbien
af Øst Magasinet

Der vil blive afholdt præsident valg d. 13. juni i Serbien. Tre tidligere præsidentvalg har ikke kunnet finde en vinder. Mindst 50% af alle stemmeberettigede skal afgive deres stemme for at valget er gyldigt. Det er ikke sket. Det serbiske parlament har i februar 2004 fjernet pct.paragraffen i den serbiske grundlov. Så nu er valget gyldigt med mindre end 50%. Serbien har siden december 2002 været uden præsident, og fungeret med parlamentsformanden som fungerende præsident. 

Danske valgobservatører til Makedonien
af Øst Magasinet

Udenrigsministeriets Internationale Humanitære Beredskab (IHB) udsender den 25. marts 2004 Lars Johan Jensen som dansk langtidsvalgobservatør til Makedonien for at medvirke i forberedelserne til observation af valget til ny præsident i landet, efter at den tidligere præsident, Boris Trajkovski, døde i en flyulykke den 26. februar. En gruppe på ca. 20 langtidsobservatører vil i de kommende uger under ledelse af Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) forberede en international valgobservation af præsidentvalget, som finder sted den 14. april 2004. Efter et par dages informationsmøder i Skopje bliver observatørerne fordelt til forskellige distrikter over hele Makedonien. Et internationalt hold på to langtidsvalgobservatører gennemfører i hvert distrikt alle de praktiske forberedelser til valgobservationen. Nogle dage før valgdatoen ankommer yderligere 250 valgobservatører, som skal foretage de egentlige valgobservationer på valgstederne den 14. april. Der vil også blive udsendt danske valgobservatører til selve valgobservationen.

Russisk landbrug har brug for teknologi
af Christina Lund Jakobsen

I januar 2003 mistede reformmodstanderne i Rusland en vigtig bastion. Herefter blev det ikke blot i princippet lovligt, men også i realiteten muligt at købe og sælge russisk landbrugsjord.
Den private ejendomsret til jorden er et ideologisk varmt spørgsmål, som politikerne har danset om siden reformernes begyndelse, imellemtiden har de gigantiske, sovjetiske landbrugskollektiver fået lov til at stå eller falde, som de bedst kunne, uden skyggen af udefrakommende kapital at støtte sig. Så længe jorden ikke kunne omsættes, kunne den heller ikke bruges som sikkerhed for finansiering.
Men der er tegn på nye tider i Øst, og med muligheden for salg af jord ser udviklingen af det russiske landbrug ud til at komme op i omdrejninger.
Formanden for landbrugskomiteen i Leninggradamtet – det amt, der dækker oplandet til millionbyen Skt. Petersborg – Nikolaj Syzikh fortæller, at landbrugsjord nu handles over hele Rusland. "Den proces, hvor de, der forstår at dyrke jorden effektivt, køber den op fra dem, der ikke selv er i stand til at dyrke den eller dyrker den ineffektivt, er allerede godt i gang."
Gennem de sidste fire-fem år har der ifølge Nikolaj Syzikh været en stabil vækst i den russiske landbrugsproduktion. Den vigtigste udvikling, han for øjeblikket konstaterer, er, at de private banker er begyndt at interessere sig for mulighederne i det russiske landbrug.
Den begyndende kommercielle interesse for landbruget ændrer dog ifølge Syzikh ikke ved, at det er absolut nødvendigt, at landbruget bliver prioriteret højt med en aktiv landbrugspolitik, som endnu mangler. Det russiske landbrug er af stor strategisk betydning for udviklingen generelt i Rusland.
Én stor bekymring nager Nikolaj Syzikh. Det sovjetiske produktionsudstyr, som hidtil har båret væksten i landbruget, er overalt spændt til sit yderste og på randen af nedbrud. Behovet for ny teknologi er akut. Nikolaj Syzikh er overbevist om, at den bedste strategi til at indhente de 30 år, som vestligt landbrug ifølge landbrugskomiteens formand er forud for russisk, er, at importere det fremmeste landbrugsudstyr ny teknologi kan præstere.
Ægteparret Irina Tjebotarovitj og Mikhail Kolodij kommer fra det 11 år gamle landbrugsfirma Fauna ved byen Ukhta i den olie- og gasrige autonome republik Komi. De har 700 svin, får, ænder, høns og kaniner. Ægteparret er i Danmark, fordi Fauna er interesseret i at udvide med et staldkompleks til i første omgang 1200 svin.
For at opspare størst mulig kapital lader Fauna hele sin produktion foregå i et lukket kredsløb fra produktion af foder til salg af kød på markedet, hvis det ikke sælges fra deres egen butik. Eller serveres på gårdens restaurant, der ifølge Mikhail Kolodij er velbesøgt på grund af den gode kvalitet, Fauna er kendt for.
Irina Tjebotarovitj fortæller, at det russiske landbrug så småt er begyndt at mærke interessen fra de store russiske holdingselskaber i byerne. Pengene findes allerede i Rusland, de skal blot derud, hvor de gør størst nytte. Men Fauna er samtidig i sig selv et eksempel på, at også de 'små penge' er begyndt at gøre sig gældende i den russiske økonomi. Russerne har ifølge Irina Tjebotarovitj fået mærkbart bedre råd til at være kvalitetsbevidste. Tidligere havde Fauna svært ved at stå sig i konkurrencen med den lave pris på importeret svinekød, men i dag er langt flere russere i stand til at betale den ekstra pris, det koster at få frisk kød også på hverdage. I Ukhta er markedet stort, og det vokser. Landbrugsfirmaet Fauna kan i dag sælge alt, hvad det kan producere og mere til.
Marina Piotrovskaja fra det danske generalkonsulat i Skt. Petersborg er medorganisator af det danske eksportfremstød af svineavlsudstyr i Rusland, AgriTech. Hun kan tydeligt mærke, at de russiske landmænd, hun er i kontakt med, år for år bliver mere købedygtige og mere målrettet ved, hvad de går efter, når det gælder kvaliteten af udstyr.
Dansk højteknologisk landbrugsudstyr hører til den absolutte verdenstop, men Marina Piotrovskaja pointerer, at hvis Danmark vil være med på det russiske marked, så er det nu, det gælder om at lægge sig i front. Om to til tre år er det for sent. Til den tid vil hollandske og tyske firmaers forspring på det russiske marked ikke længere kunne indhentes.

Bilindustrien vokser i Slovakiet
af Danmarks Eksportråd

Bilindustrien har udviklet sig til en af de drivende kræfter i omstruktureringen af Slovakiets maskinproduktion. Således voksede omsætningen fra 2002 til 2003 til 2,6 milliarder euro, hvilket er en fordobling i forhold til året før.
Interessen fra bilfabrikanternes side har givet et enormt løft for underleverandørerne og er et ideelt udgangspunkt for danske virksomheder, der er interesserede i at samarbejde med slovakiske underleverandører eller producere til den slovakiske bilindustri.
De største grupper af komponenter fra slovakiske underleverandører til bilindustrien er gear-kasser, pedaler, bremser, aksler, metal produkter og kabelbundter, og der er gode udsigter for den videre produktion. Foreningen af den slovakiske bilindustri (ZAP) estimerer, at produktionen af biler vil være tredoblet i år 2010. En lignende fremgang ventes inden for omfanget af underleverandører.
De største grupper af komponenter fra slovakiske underleverandører til bilindustrien er gearkasser, pedaler, bremser, aksler, metal produkter og kabelbundter, og der er gode udsigter for den fremtidige produktion. Også virksomheder, der fremstiller elektroteknik, metalarbejde, gummiprodukter, kemikalier og tekstilvarer ventes at nyde godt af produktionsudviklingen. Flere bilfabrikanter har fået øjnene op for Slovakiets fordele og har gennem det sidste års tid vist landet stor interesse. Dette gælder ikke mindst for PSA Peugeot Citroën, som i starten af 2003 meddelte, at virksomheden havde besluttet at opføre sin Centraleuropæiske fabrik i Slovakiet. Der er i første omgang tale om en investering på 700 millioner euro, hvilket er den største investering, der nogensinde er gjort i at opføre en helt ny fabrik, en såkaldt greenfield investering, nogensinde i Slovakiet. Investeringen forventes at skabe cirka 10.000 nye arbejdspladser -- 3.500 direkte og 6.500 afledt af investeringen. Fabrikken, som projekteres at være klar i 2006 skal producere 300.000 biler om året. Det estimeres at denne produktion vil øge Slovakiets eksport med godt 2,4 milliarder euro om året. Den absolut største kunde hos de slovakiske underleverandører er Volkswagen, der aftager komponenter til en værdi af 49 procent af det samlede salg af bilkomponenter i Slovakiet. Samtidig vender tjekkiske Skoda sig i større grad mod de slovakiske komponentproducenter i takt med at arbejdsomkostningerne i Tjekkiet vokser.

Køb af jord i Slovakiet
af Danmarks Eksportråd

Reglerne med hensyn til udlændinges køb af slovakisk jord og ejendom er detaljerede.
På nuværende tidspunkt og igennem de senere år har lovgivningen omkring udlændinges køb af slovakisk jord og ejendom været meget strikt. I forbindelse med landets fuldgyldige medlemskab af EU den 1 maj 2004 vil lovgivningen blive harmoniseret og dermed blive mere lempelig. Dette undlod dog ikke at Finansministeriets forslag om at gøre det muligt for udlændinge at købe jord umiddelbart efter 1 maj 2004 blev nedstemt af parlamentet.
Jf. seneste lovgivning på området vil udlændinge (personer såvel som juridiske enheder) fra den 1 maj frit kunne erhverve slovakiske ejendomme. Denne liberalisering gælder dog ikke erhvervelsen af landbrugsjord såvel som skov, hvor Slovakiet har en 7 årig. overgangsperiode frem til 2011. Fra 2011 vil samtlige restriktioner omkring køb af jord og ejendom være fjernet og området liberaliseret i forhold til EU lovgivning.
Der gælder dog undtagelser fra ovenstående regler. Det vil således være muligt for udlændinge at købe slovakisk jord i 2007 såfremt at den potentielle ejer gennem de forgående 3 år har brugt jorden til landbrug samt har en midlertidig opholdstilladelse i landet. Herudover kan interesserede virksomheder gå udenom ovenstående restriktioner ved at etablere et selskab registreret i Slovakiet.
Analytikere forventer ikke enorme prisstigninger som følge af det fuldgyldige medlemskab af EU den 1 maj. Dette skyldes at interesserede udenlandske investorer via etableringen af slovakiske selskaber allerede opererer på det slovakiske marked. Salg af jord og ejendom beskattes med 3% mod tidligere 6%. Denne skat skal med få undtagelser betales af sælger. Som følge af de omfattende reformændringer planlægger man helt at fjerne denne skat fra begyndelsen af 2005. Ejendomsskatten, der på nuværende tidspunkt ikke udgør nogen væsentlig størrelse forventes at stige betragteligt. Dette gælder især for ejendomme på attraktive områder. Eventuel profit ved salg af ejendom beskattes med 19% hvis ejendommen sælges til en slovakisk statsborger.
Slovakisk jord koster ca. en tiendedel af den gennemsnitlige pris i EU. Mens et hektar jord i EU gennemsnitligt koster EUR 16.900 er prisen mellem EUR 950 og 2.900 i Slovakiet alt efter kvalitet og lokalitet.

Russisk H.C. Andersen film på vej
af Øst Magasinet

Den russiske instruktør Eldar Ryjasanov arbejder intensivt med planer om produktion af en russisk spillefilm baseret på H.C. Andersens eventyr. Filmen har indtil videre arbejdstitlen "Andersens eventyr". Der vil indgå skuespillere fra Danmark, Rusland, Tyskland, England og USA. Filmen bliver baseret på 4 kendte eventyr, nemlig, "Svinedregen", "Skyggen", "Princessen på ærten" og "Den lille pige med svovlstikkerne.

Hjemmesider om Estland
af Øst Magasinet

Hvordan kommer jeg i gang med at eksportere til Estland? Hvor finder jeg oplysningerne? Det kan man finde svarene på i den rapport, som den danske ambassade i Tallinn har udgivet med nyttige estiske hjemmesider på engelsk under titlen 'The Most Useful Homepages in Estonia'. Rapporten giver et bredt overblik over det estiske marked og Estland generelt. Den er et godt udgangspunkt for dem, der har behov for at gøre lidt forarbejde, inden man bevæger sig ind på det estiske marked. Ud fra en kort beskrivelse af de enkelte hjemmesider kan man klikke sig frem til estiske ministerier og andre offentlige myndigheder, effektive søgemaskiner, brancheorganisationer for diverse sektorer, nyhedskilder, turistinformationer, servicefunktioner etc. Rapporten koster 300 kroner og kan købes hos ambassadens handelsafdeling.

Stor IT vækst i de nye EU lande
af Øst Magasinet

Ifølge en undersøgelse foretaget af analysefirmaet Gartner, så vil de nye EU landes It vækst væe tre gange større end i resten af EU. Det forventes at de vil øge deres andel af det eurpæiske IT marked fra 8 til 10 %. Der er dog også problemer da en stor del af de nye EU landes IT udstyr er forældet og skal udskriftes. Lande som som Estland og Slovenien er dog allerede på niveau med EU gennemsnittet. Men lande som Polen og Ungarn er bagefter. Der forventes en kraftig udvandring af kvalificerede IT medarbejdere til det gamle EU, men det forventes ikke at berøre væksten betydeligt. 

2. Opinion

Arbejdslivet i de Baltiske lande
af Øst Nyt

Udgangspunktet for denne tema artikel er rapporten: ”Working Life Barometer in the Baltic Countries 2002” . Der er foretaget ca. 2700 personlige interview af arbejdstagere i alderen 16 - 64 fra både Estland, Letland og Litauen. Spørgsmålene har været rettet mod arbejdstagernes personlige oplevelse af arbejdslivet i Baltikum. Rapporten sammenligner forholdene med oplysninger fra en tidligere rapport fra 1998. Et stærkt fokus bliver derfor hvilke forandringer, der er sket inden for de sidste fire år og hvad årsagen til forandringerne har været. Her resumeres del 3 - de udviklings-tendenser for arbejdslivet forskerne Juha Antila og Pekka Ylöstalo opstiller i rapporten.

Perspektiver for det Baltiske arbejdsmarked
På afstand synes de baltiske lande Estland, Letland og Litauen meget ens – de er alle små lande, når det gælder geografisk størrelse, antal indbyggere og størrelsen af bruttonationalproduktet. Desuden er de alle tidligere sovjetrepublikker, der efter uafhængigheden i 1991, har kæmpet indædt for at bryde båndet til Rusland og udvikle deres egne politiske systemer. Dette har ikke været en let proces.
De baltiske lande bliver medlem af NATO og EU samtidigt, og sigter politisk som økonomisk at integrere sig så meget som muligt med vestlige lande. Som udgangspunkt er de baltiske landes policy udvikling derfor meget ens. Både Estland, Letland og Litauen har alle valgt at indføre et proportionelt skattesystem, der ikke bidrager til en mere lige fordeling af indtægterne, sådan som vi kender det fra det progressive skattesystem, vi anvender i Danmark og de fleste andre EU medlemslande. De skiftende regeringer har ikke bevidst arbejdet for at nærme sig et mere vestligt velfærdssystem, hvor indtægterne omfordeles via skatterne. Derfor er det at være eksempelvis arbejdsløs eller pensioneret, som oftest forbundet med ringe, økonomiske kår. Dette forhold medfører en udbredt følelse af usikkerhed blandt lønmodtagere i de baltiske lande. Der eksisterer en vedvarende frygt blandt lønmodtagere for at miste sit job og dermed sit økonomiske sikkerhedsnet. Denne følelse af usikkerhed bunder i den nyvundne uafhængighed og afslutningen på den sovjetiske æra. Under sovjetunionen var alle mennesker (officielt set) garanteret et arbejde – sagt på en anden måde: Begrebet arbejdsløshed har kun eksisteret i de baltiske lande de sidste 13 år. De nuværende og fremtidige udfordringer landene står over for er ens. Markedsfordelen med et lavere prisniveau, der primært skyldes et væsentligt lavere lønniveau, vil for hvert år blive reduceret hvert år. Når dette sker, vil både virksomheder og lønmodtagere blive nødt til at fokusere mere og mere på kvalitet, overholdelse af leveringstider etc., for at fastholde produktionen i landet. Dog har hvert land taget forskellige social-politiske beslutninger, der direkte eller indirekte har påvirket arbejdslivet. Derfor er arbejdstagernes oplevelse af arbejdslivet i Estland, Letland og Litauen også varierende og langt fra ens. 
 
Estland
Arbejdslivet i Estland er generelt set på vej mod ”normalisering” og udviklingen på arbejdsmarkedet har inden for mange områder af arbejdslivet været positiv.  Estland er det eneste baltiske land, hvor medlemstallet i fagbevægelsen ikke er faldet de seneste år, men derimod øget en smule. Dog er andelen af organiserede stadig meget lav (14%). Ligesom i de to andre baltiske lande, er organiserede som oftest offentlige ansatte. Dette gælder også for nytilkomne medlemmer. Det er oftere ældre mennesker, der er medlem af fagbevægelsen, end yngre. Et betydeligt problem for fagbevægelsen i Estland må siges at være, at kun 14% af de adspurgte arbejdstagere, var klar over hvilken rolle fagbevægelsen spiller i nutidens Estland. En positiv udvikling er at skellet mellem mænd og kvinder er blevet mindre siden 1998. Dog er der stadig betydelig større forskel på lønningerne: mænd får gennemsnitligt 30% mere i løn end kvinderne.
Der er stadig relativt mange der har et ekstra arbejde i Estland, ca. 15% af arbejdstagerne har mere end et job. Af de adspurgte arbejdstagere, meldte færre estere om indkomst, de ikke opgav til skattevæsenet – måske et tegn på at omfanget af den ”grå” økonomi er mindsket. På samme måde var antallet af arbejdstagere, der havde virkelig lange arbejdsdage, dvs. over 50 timer per uge også mindsket siden 1998. Lidt færre arbejdede også mindre end 40 timer om ugen. Andelen af arbejdstagere, hvis arbejdsuge var normal, er vokset en smule. Til gengæld er mængden af overarbejde, som ikke bliver kompenseret, eller som blev kompenseret ved afspadsering lige så almindelig som før. Det er derfor svært at sige om denne trend er positiv eller ej.  
Antallet af skriftlige ansættelsesaftaler er steget. Antallet af arbejdstagere, der er ansat under en tidsbegrænset skriftlig kontrakt er stadig høj i Estland (23%), men mindre end i Letland og Litauen. Stigningen af arbejdstagere, der er ansat under faste forhold, skyldes at ulovlige (mundtligt aftalte) ansættelsesforhold ikke er så udbredte længere.
Generelt set er arbejdslivet på nuværende tidspunkt en del bedre i Estland end i Letland og Litauen. Dog forholder det sig modsat, når det drejer sig om muligheden for at øve indflydelse på egen arbejdssituation - mere end halvdelen af arbejdstagerne føler de har ringe mulighed for at øve indflydelse. Dette forhold gælder både i de offentlige og private organisationer.
 
Letland
Arbejdslivet er på mange områder udviklet sig i en positiv retning i Letland og det er generelt sket på et tidligere tidspunkt end i de andre to baltiske lande. Til gengæld er der nærmest tale om en uændret situation i arbejdslivet siden 1998. Dette er et interessant fund, idet landet som helhed ellers har undergået megen politisk tumult. Som eksempel kan nævnes, at Letland på 11 år har haft ikke færre end 10 forskellige regeringer. Letland er det land i Baltikum, hvor det er mest normalt at være organiseret. Alligevel er andelen af medlemmer dalet de seneste år. En ud af fem er organiseret og som oftest er det inden for den offentlige sektor frem for den private sektor, at arbejdstagerne er organiseret. Et andet positivt fænomen er at skellet mellem mænd og kvinders lønninger er mindsket. Dog er lønforskellen ligesom i Estland på ca. 30%. Forskellen mellem den offentlige og den private sektor er betydelig, når det drejer sig om længden på arbejdsugen. I den offentlige sektor, hvor 38% af arbejdstagerne er organiseret, er den faktiske arbejdsuge tæt på normen – 40 timer per uge. Modsat forholder det sig i den private sektor, hvor det ikke er normalt at være organiseret, ligesom arbejdsugen for de fleste langt overstiger de traditionelle 40 timer. Her arbejder kvinder gennemsnitligt 45 timer om ugen og mænd gennemsnitligt 48 timer om ugen.  Der arbejdes meget overtid på de private arbejdspladser, men de ekstra timer kompenseres sjældent. Dette fænomen finder som oftest sted for arbejdstagere på ledelsesniveauet. Fænomenet er velkendt i mange andre lande og arbejdstageren på ledelsesniveau kompenseres som regel for de mange overarbejdstimer gennem et væsentlig højere løntrin.  Derfor er problemet med ikke kompenseret overtid primært et problem for mellem- og lavtlønnede, der ender med at strække arbejdsugen, uden at få ekstra løn for det.
Vedrørende ansættelseskontrakter, er situationen på det lettiske arbejdsmarked foruroligende. Ca. 30% er ansat under tidsbegrænsede kontrakter. Allerede i undersøgelsen fra 1998 var antallet af arbejdstagere ansat under en tidsbegrænset kontrakt højere end i både Estland og Litauen og antallet er steget støt siden da. Antallet af forskellig atypiske ansættelsesforhold er bemærkelsesværdigt stort. Tæt ved halvdelen af de lettiske arbejdstagere (44%) har atypiske ansættelsesforhold i stedet for en traditionel, skriftlig ansættelseskontrakt. Selv om det er lovpligtigt at nedfælde en skriftlig kontrakt for et ansættelsesforhold i Letland, arbejder 1 ud af 10 lettiske arbejdstagere uden en skriftlig aftale.

Entreprenører i de baltiske lande har generelt set ikke lagt stor vægt på at investere i at udvikle ansattes kompetencer og den procentdel, der har modtaget arbejdsrelateret uddannelse, er for hele Baltikum meget lille. I Letland havde en fjerdedel af de adspurgte kvinder og en femtedel af mændene modtaget undervisning, der delvist eller helt var betalt af arbejdsgiveren.
 
Litauen
Arbejdslivet i Litauen er på mange områder problematisk. Rapporten fra 1998 forudsagde, at der lå store forandringer forude og mange forandringer har også fundet sted, men udviklingstendenserne har været modsatrettede.
Det er blevet mindre normalt at være organiseret i Litauen end i Estland og Litauen. Organiseringsgraden er faldet de seneste år. Frafaldet er sket både blandt mænd og kvinder, og blandt både litauere med litauisk og anden etnisk (russisk, polsk, hviderussisk)oprindelse. Faldet i antallet af organiserede har været begrænset, men inden for den private sektor er det nu kun 5% der er medlem af en fagbevægelse. Organiseringsgraden i den private sektor er den laveste i hele Baltikum og samtidig er det i netop denne sektor, at de største problemer i arbejdslivet findes.
Den lave organisationsgrad skal ses i sammenhæng med den stigning, der har været i individuelle aftaler og nedgangen i kollektive aftaler.  Flere og flere arbejdstagere har aftalt indholdet af deres arbejdskontrakt personligt med arbejdsgiveren.
Individuelle aftaler finder sted oftere end arbejdstagerne ville foretrække. Under de nuværende forhold på det litauiske arbejdsmarked, er arbejdstagernes forhandlingsstyrke svag. Blandt privatansatte er følelsen af usikkerhed og frygt normal og særlig kvinders status er lav. Troen på økonomiske forbedringer er lav ligesom troen på at beskæftigelsessituationen vil forbedres i den nærmeste fremtid er lav. Derfor tolereres dårlige arbejdsvilkår af frygt for at miste sit arbejde.
En lang arbejdsuge er blevet mere udbredt i Litauen. På samme måde som i Letland, er forskellen mellem den private og den offentlige sektor meget stor. Den generelle stigning af antal arbejdstimer skyldes at der arbejdes flere arbejdstimer per uge i den private sektor. Særlig kvinder i den private sektor arbejder meget – hele 46,8 timer hver uge. Dette antal er højere end hos nogen anden kvindegruppe i de baltiske lande.
Ligesom i Letland, arbejder en stor del af de litauiske arbejdstagerne over og de ekstra timer kompenseres sjældent, hverken i ekstra løn eller afspadsering. Næsten tre fjerdedele af kvinderne, får ingen kompensation for overtid. Mændenes situation er kun lidt bedre.
Generelt set, er levestandarden for arbejdstagere i Litauen mere eller mindre forblevet den samme de seneste år. En positiv udvikling er dog, at skellet mellem mænd og kvinders lønninger nu er det mindste i de baltiske lande. Forskellen er faldet fra 24% til nuværende 17%. Reduktionen skyldes primært at lønningerne inden for den offentlige sektor er steget en del mere end lønningerne i den private sektor. Da flertallet af de offentligt ansatte er kvinder, har lønstigningen bidraget positivt til denne udligning.
Den ”grå” økonomi er blevet mere udbredt de seneste år i Litauen, både blandt kvinder og mænd. Dette kan skyldes at antallet af arbejdstagere, der har et ekstra job, er steget til det dobbelte og nu på linie med Estland og Letland udgør 15% af arbejdstagerne. Denne stigning kan forklares med at for sent udbetalt løn er blevet mere almindeligt. For at være sikker på at have noget at leve af, tager mange et ekstra job. Mere end en tredjedel af arbejdstagerne havde oplevet at lønnen blev udbetalt for sent det seneste år. Dette antal er tre gange større end i Estland og næsten to gange større end i Letland.
Tilfredshed med egen arbejdssituation, herunder arbejdsforholdene på arbejdspladsen, er blevet mere polariseret i Litauen. Offentligt ansatte er tilfredse, mens private ansatte er den gruppe arbejdstagere, der er mest utilfredse i hele Baltikum. Kun halvdelen af de private ansatte føler, at de har mulighed for at klage, hvis de er utilfredse med deres arbejdssituation. Frygten for at miste jobbet er sandsynligvis årsagen til arbejdstagernes tavshed. Desuden opleves arbejdet som være blevet mere stresset og intenst – en oplevelse privat og offentligt ansatte deler.
I Litauen står det også sløjt til med uddannelse betalt af arbejdsgiveren, særligt i den private sektor. Kun 1 ud af 10 ansatte i den private sektor havde i det forløbne år deltaget i et kursus der var enten delvist eller fuldstændig finansieret af arbejdsgiveren. Ca. en tredjedel af de offentligt ansatte havde deltaget i undervisning finansieret af arbejdsgiveren.
En positiv udvikling i det litauiske arbejdsliv er arbejdstagernes forbedrede muligheder for at øve indflydelse på deres arbejdsopgaver og arbejdstempoet. Her mente ca. halvdelen af arbejdstagerne at de havde enten ekstremt gode eller temmelig gode muligheder for at øve indflydelse. Dette forhold er en væsentlig positiv forbedring. Men også her er der stor forskel på offentligt og private ansatte - offentligt ansatte har langt bedre muligheder for at øve indflydelse end privat ansatte.

---

3. Næste udgivelse

Næste udgave af Øst Magasinet udkommer d. 10. maj 2004. Øst Magasinet udkommer 10 gange årligt med udgivelsesdato d. 10 i måneden. Undtaget er Januar og Juli måned. Indlæg, pressemeddelelser og kommentarer kan sendes til redaktionen.

Øst Magasinet's nyhedsgruppe, som modtager Øst Magasinet har p.t. ca. 1000+ medlemmer.
Tilmeld/Afmeld: Nyhedsgruppe

Markedsføring af et produkt

Har du et produkt eller en service som du ønsker at markedsføre? Vi kan placere dit budskab på vores website, samt i vores nyhedsbrev. Læs mere

Reserver dit sponsorat her!

Nyhedsmail

Tilmeld dig East-X-Net's nyhedsgruppe og få tilsendt Øst Magasinet hver måned med artikler om østeuropæisk erhverv og politik.

Tilmeld dig her!

Hot links!

Projekt Øst - Hjælper børnehjem i Skt. Petersborg.

Reserver dit hot link her!