|
|
|
East-X-Net's e-Magasin om Østeuropa - 10 årlige udgivelser - April 2005 - Nr. 65 |
|
|
|
| |||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
Aktiviteter Søgning
Brugergruppe Øst
Magasinet | ||||||||||||||||||||||||||||||
|
Indhold: Af Jan Birkemose, Ugebrevet A4
::
What Would Happen if Russia Exploded in
Protest? 4.
Tilmelding / afmelding
Modtag
Øst Magasinet med mail Modtag
en månedlig e-mail med Rusland gældfri om to år Ruslands regering har overraskende meddelt, at man nu er nået så langt
med at tilbagebetale den enorme udlandsgæld, at gælden er tilbagebetalt i
2007. Tilbagebetalingen af udlandsgælden har været en stor post på det
russiske statsbudget, og det vil derfor være en stor lettelse at få
gælden ud af verden. Regeringen har da også arbejdet målrettet på at få
gælden tilbagebetalt og har brugt de mange penge, som staten har fået ind
på olieeksporten til at betale gælden tilbage. Læs
mere...tilmeld
her!
R Hører telekommunikation til blandt vækstområderne i Kina?
Står miljø højt på dagsordenen i de nye EU lande? Kan jeg sælge mit produkt
i Sydøstasien – og hvor begynder jeg? Hvilke toldregler gælder i Rusland,og
hvorledes sikrer jeg mine produktrettigheder? Disse
spørgsmål og mange andre kan du finde svar på via Danmarks Eksportråds nye
online service ’Markedsmuligheder‘. Land for land indeholder den nye service
viden om markedsmuligheder og forhold, analyser af udvalgte vækstsektorer –
tilgængelige på hjemmesiden.
Med Markedsmuligheder har Danmarks Eksportråd sat ekstra fokus på
formidlingen af aktuelt markedsviden
til danske virksomheder på en let og tilgængelig måde og når det
passer den enkelte virksomhed. Hjemmesiden stiller skarpt på både etablerede
eksportmarkeder og nye vækstmarkeder. Du får gratis adgang til vores eksportrådgiveres lokalkendskab og
vurderinger af markedspotentialet for danske virksomheder. Du finder også gode råd om blandt andet den lokale forretningskultur,
told-og import-forhold, facts om landet, kommende udstillinger osv. Er du interesseret i en bestemt sektor, for eksempel mulighederne inden
for miljø og energi på en række markeder, kan du lave sektorsøgninger
på tværs af flere markeder. Når du har fundet de informationer, du er interesseret i på et bestemt
marked, kan du printe din egen markedsrapport – så har du din
markedsviden lige ved hånden. Se den redesignede hjemmeside og "Markedsmuligheder" ved at følge
dette link: www.eksportraadet.dk. Støttekroner i Estland
Bulgarien sænker beskatning
Kroatien har brug for energi Ifølge Eksportrådet så forudse den kroatiske regering, at landets nuværende energiproducenter ikke
er i stand til at følge udviklingen, og må se sig nødsaget til at importere.
Energiforbruget i Kroatien forventes at stige over de næste 10 år og da
energisektoren er højt prioriteret fra regeringens side, må der også
forventes store investeringer inden for sektoren. Med udsigt til store
investeringer i tidligere statsejede energivirksomheder over de næste år,
byder energisektoren på store muligheder for virksomheder, der er forberedt på
at investere tid og ressourcer i at etablere lokal repræsentation og
partnerskaber. Der er også øget interesse for vedvarende energikilder.
Den kroatiske regering har i mange år haft fokus på vedvarende energi.
Kroatien er i dag et af de lande i verden, hvor vandkraft, tegner sig for den største
del af den samlede energiproduktion. Mellem 40 procent og 60 procent af den
samlede energiproduktion stammer fra vandkraft. Også i befolkningen er
interessen for vedvarende energi øget. Det er dels på grund af en voksende
forståelse for vigtigheden af at anvende bæredygtige energi, dels på grund af
hensynet til miljøet. Læs
mere...tilmeld
her!
East-X-Net / Øst Magasinet påtager sig ikke
ansvar for artiklernes nøjagtighed og fuldkommenhed eller for nogen skader
eller tab opstået som følge af dispositioner foretaget på baggrund af
artiklernes informationer og vurderinger.
Læs User
Policy.
Østarbejderne er kommet for at
blive
Østarbejderne er kommet
for at blive ØSTARBEJDERE Spørgsmålet er, om det er landbruget eller den danske arbejdskraft, der er noget galt med. Arbejdspladserne i landbruget er stort set de eneste jobs i produktionssek-toren, der ikke kan flyttes til udlandet, og hvad sker der så? Landmændene importerer udlændinge til at besætte de ledige jobs. Ud af omkring 17.000 ansatte i landbruget vurderer Land-brugsraadets præsident gennem de seneste ni år, Peter Gæmelke, at over 2.000 er udlændinge. Landbrugsarbej-dere fra Østeuropa, der enten er ansat i ordinære job eller i uddannelses-stillinger under den såkaldte praktikantordning. Da de østeuropæiske landarbejdere ifølge loven skal have samme løn og ansættelsesvilkår som danske ansatte, og ansættelsen af dem er forbundet med bureaukrati og lange sagsbehandlingstider i Udlændingestyrelsen, bad Ugebrevet A4 for tre uger siden de regionale landboformænd om at forklare, hvorfor landmændene ikke i stedet ringede til Arbejdsformidlingen og fik visiteret nogle af de cirka 170.000 ledige danskere. Svaret lød samstemmende, at ansættelsen af de mange udlændinge var af nød, fordi der er mangel på dansk arbejdskraft. Den vurdering deles af Peter Gæmelke, der ud over at være præsident i landbrugets paraplyorganisation, Landbrugsraadet, også er formand for brancheorganisationen Dansk Landbrug. »Når vi ansætter en udlænding, er det, fordi vi har brug for det. Vi har ligesom andre erhverv i en periode mærket konsekvenserne af de små ungdomsårgange. Der har ganske enkelt været for få, der har ønsket at uddanne sig til landmand. Når der så ikke har været nok danskere, der vil arbejde i landbruget, er det naturligt at kigge på de udlændinge, som er meget interesserede i at arbejde i Danmark,« siger Peter Gæmelke. Offensiv på skoler og gymnasier Sådan var situationen vel også, før EU blev udvidet den 1. maj 2004. Dengang kunne I ikke importere østeuropæisk arbejdskraft i samme målestok som nu. Hvad gjorde I så? »Vi har hele tiden kunne ansætte udlændinge under praktikordningen. Der har faktisk været rigtig mange østeuropæiske praktikanter igennem de seneste ti år. Frem til 2002 var andelen af dem stigende, men siden da er det faldet lidt. Til gengæld er andelen af voksen arbejdskraft så steget siden udvidelsen af EU. Dog ikke så meget som jeg faktisk havde troet, og som befolkningen havde frygtet.« Det betyder, at I før udvidelsen af EU erstattede manglende dansk arbejdskraft med udenlandske praktikanter, der går for en fjerdedel af det, en dansk ordinært ansat skal have i løn?»Nej, nej. De udenlandske praktikanter får det samme i løn som danske praktikanter, og det svarer vel cirka til halv løn af en uddannet landmand. Der ligger en vejledende lønskala på området, og det er tilladt for landmanden at give mere, hvis han synes, at opgaven bliver udført godt. Desuden havde vi også uddannede udlændinge før udvidelsen. Dengang var det bare mere besværligt.« De fleste andre erhverv, der oplever mangel på arbejdskraft, indleder en charmeoffensiv mod de unge og de ledige. Hvorfor gør I ikke det i stedet for udelukkende at vende blikket mod Østeuropa? »Vi har faktisk også intensiveret vore kontakter til både folkeskolerne og gymnasierne. Vi fortæller om livet på landet, og at arbejdet i dag er langt mere avanceret end at gå med en skovl og muge ud efter grisene. For eksempel er it jo i dag stort set integreret i alle arbejdsprocesser i landbruget. Det positive er, at vi nu oplever et stigende optag på landmandsuddannelserne. Det er vi glade for, for vi har brug for dem, og vi vil faktisk meget gerne ansætte danskere. Men det skal være mennesker, som har lyst til arbejdet, og som forstår, at arbejdet på et landbrug nødvendigvis må være mere fleksibelt end et almindeligt 37-timers job. Du kan ikke trække stikket ud til dyrene fredag klokken 16 og tænde igen mandag morgen. Et landbrug fungerer døgnet rundt, og det skal man have lyst til.« Det er vel et paradoks, at jeres arbejdspladser er nogle af de få i produktionen, der ikke kan udflyttes. Og så lader I det modsatte ske, nemlig indflytning af udenlandsk arbejdskraft? »Det kan du sige. Men jeg accepterer ikke præmisserne i den analyse. Landbruget er præget af rigtig mange selvstændige. I alt er der omkring 70.000 beskæftigede i landbruget. Heraf er 17.000 ansat, og af dem er der måske 2.000 udlændinge. Og sådan vil niveauet sikkert også være i fremtiden. Men det er rigtigt, at vi ikke flytter vores arbejdspladser til udlandet. Tværtimod vil vi gerne udvide antallet af arbejdspladser i Danmark. Men stærke kræfter forsøger at forhindre os i det med for eksempel begrænsninger på, hvor store svinebedrifterne må være.« Stort set alle andre uddannelsesområder har besvær med at skaffe praktikpladser. Men i landbruget er der ud af de 17.000 ansatte omkring 3.500 danske praktikanter og omkring 1.500 udenlandske. Er du sikker på, at de mange praktikanter ikke bare fungerer som billig arbejdskraft? »Landbruget har altid haft tradition for at uddanne mange. Det er der slet ikke noget nyt i. Og vi har faktisk gennemført en stikprøvekontrol på 10 procent af samtlige praktikantstillinger, og resultatet var, at samtlige forhold var i orden.« Hvad synes du om, hvis en landmand fyrer en ansat og erstatter ham med en praktikant? »Det kan jeg jo ikke udtale mig om. Hvis man fyrer en medarbejder, er der vel altid en grund til det. Jeg tror ikke, at nogen arbejdsgiver bare uden videre ville gøre det. Som landmand er du afhængig af, at der er ro og stabilitet omkring medarbejderne. Jeg har selv to dygtige medarbejdere (danske, red.), og jeg er dybt afhængig af, at de passer min gård. Det ville være hasard at skifte dem ud med ukrainske praktikanter.«Ud over den legale udenlandske arbejdskraft har den senere tid også budt på flere eksempler på illegal arbejdskraft. Fagforbundet 3F har vurderet, at der er op mod 5.000 illegale ansatte i landbruget. Hvor udbredt tror du, at problemet er? »Efter Tørnæs-sagen gør man sig selvfølgelig nogle tanker om, hvor mange det drejer sig om. Men jeg har ingen fornemmelse af det, ud over at 3F’s bud er taget ud af den blå luft og er helt udokumenteret.« Nej tak til overenskomst Men Tørnæs er næppe den eneste?»Nu er en del af forklaringen i den sag jo de lange sagsbehandlingstider, som Tørnæs blev fanget i. Men selvfølgelig er det ikke den eneste sag. Jeg oplever selv, at østeuropæere banker på min dør om aftenen for at spørge efter arbejde. Jeg takker nej tak. Men selvfølgelig er der nogen, der siger ja, ellers ville der jo ikke være nogen, der blev afsløret.« Hvordan kan I som organisation være med til at bekæmpe det illegale arbejde?»Det kan vi ved at oplyse om, hvordan reglerne er, og at sige klart og tydeligt, at vi mener, de skal overholdes, uanset om vi er enige i dem eller ej.« Helt ærligt. Landmænd er i dag nødt til at kunne forstå komplicerede regler om landbrugsstøtte, gylleudledning og meget andet. Tror du ikke, at de også kan forstå reglerne om udenlandsk arbejdskraft? >»Jo, naturligvis. Men som organisation er det vores pligt at oplyse om de gældende regler og så i øvrigt arbejde for, at reglerne bliver tilpasset til vores behov. Og der er sagsbehandlingstiderne i øjeblikket alt for lange. De bør nedbringes, så det aldrig tager mere end højest en måned at få en arbejdstilladelse.«De arbejdstilladelser, det i øjeblikket tager mere end en måned at få udstedt, er til de landmænd, der ikke har en overenskomst. Så skal sagen sendes til høring i arbejdsmarkedsrådet, og det tager tid. Hvorfor kan I ikke tegne en overenskomst, når kravet under alle omstændigheder er, at udlændingene får samme løn som danskere? »Hvis landmændene i øvrigt betaler en ordentlig løn, kan jeg ikke se, hvorfor de skal tvinges ind i en overenskomst. Det skal være frit for den enkelte, og vi ønsker ikke fagforeningstvang eller organisationstvang. De fleste landmænd er små arbejdsgivere, og de ønsker mere frihed, end en firkantet overenskomst giver. Man kan sagtens lave udmærkede aftaler mand til mand, som lever op til de krav, som samfundet stiller.« Men når lovgivningen nu stiller krav om, at landmændene alligevel skal tilbyde løn- og ansættelsesvilkår, der i det store hele ligger meget tæt op af overenskomsternes krav, hvorfor så ikke lade sig organisere og på den måde selv være med til at nedbringe sagsbehandlingstiden, hvis man vil have en udlænding ansat? »Det er et holdningsmæssigt spørgsmål, om man vil tvinges ind i et system, eller om man vil have frihed til at stå selv. Og der er et stærkt ønske i landbruget om frihed.« Er det derfor, så mange landmænd stemmer på
Venstre? »Ha, ha, det kan da godt være. Men der er da i
øvrigt også mange Venstre-vælgere, som er medlem af en fagforening,« griner
Peter Gæmelke. East-X-Net / Øst Magasinet påtager sig ikke
ansvar for nøjagtighed og fuldkommenhed
vedr. artikler under sektionen Opinion. Artiklerne er udtryk for
forfatterens/journalistens personlige holdning. Læs
User
Policy.
Næste udgave af Øst Magasinet udkommer
d. 10. maj 2005. Øst magasinet udkommer 10 gange årligt med udgivelsesdato d. 10 i måneden.
Undtaget er januar og juli måned. Indlæg, pressemeddelelser og kommentarer kan
sendes til
redaktionen.
Modtag
en månedlig e-mail med Øst Magasinet. Se sidste udgave i Arkivet.
Der er 10 årlige udgivelser.
Lokation:
Odinsgade 29,
7100 Vejle
All rights reserved © 205 East-X-Net / Øst Magasinet. Sections of the information displayed on this page (dispatches, photographs, logos) are protected by intellectual property rights owned by East-X-Net / Øst Magasinet. As a consequence, you may not copy, reproduce, modify, transmit, publish, display or in any way commercially exploit any of the content of this section without the prior written consent of East-X-Net. |
| ||||||||||||||||||||||||||||||
|
| |||||||||||||||||||||||||||||||
|
| |||||||||||||||||||||||||||||||
|
| |||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
Print
this page.
|
