LEGO har fået stor ordre i Moskva
af Redaktør Allan Loumann Lissau, Øst Magasinet

Ifølge Russisk Erhverv har LEGO fået en ordre på 1,5 mio. euro eller ca. kr. 11 mio. fra bystyret i Moskva. Legoklodserne er til børnehaver og de de mindre skoleklasser. Jørgen Skov, LEGO Educational Divison udtaler til Russisk Erhverv: "Jeg håber, at denne aftale på sigt kan fungere som en løftestang for os til resten af det russiske marked". LEGo forventer at ordren vil bane vejen for yderligere referencer.

Polen "Land of opportunity"
af Danmarks Eksportråd

Set med danske øjne kan Polen i de kommende år betegnes som "Land of opportunity". For fødderne af Danmark, 80 km syd for Bornholm, én times flyvning fra København og fem timers kørsel fra Sønderjylland åbner der sig et marked med 40 mio. forbrugere, hvis velstandsniveau i de kommende år vil være støt stigende.
Med afslutningen af forhandlingerne med EU på topmødet i København den 13. december og et positivt udfald af folkeafstemningen i juni vil Polen om kun et år - den 1. maj 2004 - blive medlem af EU. Polens optagelse i EU og deltagelse i det indre marked har en række positive konsekvenser, som ambassaden præsenterede i en rapport i efteråret 2002. De væsentligste er:

• Væksten i polsk økonomi vil være 4-6% i perioden 2004-2008.
  
• Danmarks eksport til Polen vil tredobles i perioden frem til 2008.
  
• Risikoen ved at investere og drive forretning i Polen vil falde.
  
• En række barrierer, herunder grænsekontrol og importafgifter vil forsvinde eller blive reduceret.

Den dynamiske udvikling i Polen vil blive trukket af øgede udenlandske investeringer, en effektivisering af de polske virksomheder som følge af den skærpede konkurrence samt store infrastrukturinvesteringer blandt andet finansieret af overførsler fra EU. En væsentlig forudsætning for det positive scenarium er dog, at den polske regering fører en strammere finanspolitik og foretager en grundlæggende reform af de offentlige finanser blandt andet for at skaffe midler til medfinansiering af EU-strukturfondsprojekter.
Mulighederne på det polske marked er meget store og dansk erhvervsliv er godt i gang med at udnytte dem. Danske virksomheder har investeret næsten DKK 10 mia. i Polen. Ca. 100 danske virksomheder har etableret produktion i Polen. Yderligere 300 danske virksomheder er etableret på anden vis typisk med salgskontor eller repræsentationskontor. Dertil kommer de flere tusinde virksomheder, som eksporterer fra Danmark til Polen. Det er bemærkelsesværdigt, at den danske eksport til Polen i sin struktur og fordeling på produkter allerede i dag ligger tæt på den danske eksport til Sverige. Bortset fra tekstiler er der ikke nogen enkelt produktkategori som dominerer dansk eksport til Polen. Med andre ord: Den danske eksport til Polen er bredt sammensat. Stort set alle eksportprodukter som klarer sig godt på andre markeder vil også have gode muligheder på det polske marked.
Som følge af konjunkturafmatningen var dansk eksport til Polen i 2002 stagnerende. Men efterspørgslen efter de serviceydelser, Danmarks Eksportråds tre repræsentationer i Polen udfører steg med 40%. I 2002 udførte ambassaden i Warszawa og handelskontorerne i Gdynia og Poznan konsulentarbejde for over 300 danske virksomheder. I samme periode blev antallet af medlemmer i ambassadens informations- og netværkskoncept "Danish Business Club Warsaw" øget fra 124 medlemsvirksomheder til 219. Listen over medlemsvirksomheder findes på www.danskeambassade.pl.

Flere au pair piger fra Østeuropa
af Redaktør Allan Loumann Lissau, Øst Magasinet

Hundredvis af østeuropæiske piger rejser hvert år til Danmark på et au pair-ophold skriver Politiken. I 2002 blev der givet opholdstilladelse til 1156 person uden for EU som arbejdede som au pair. Dermed en fordobling på 3 år. Og faktisk en ti dobling på ti år. Udlændingestyrelsen har ingen statistiske oplysninger om hvor mange der rejser hjem efter kontraktudløb, og hvor mange som bliver i Danmark. 

Ex-Jugoslavien i EU?
af Redaktør Allan Loumann Lissau, Øst Magasinet

I 2004 vil vi se en stor gruppe nye medlemmer i EU. Det vil skabe en forøget samhandel og vil samtidigt sikre fredelige tilstande i det samlede Europa. Vi får herefter en EU grænse mod Rusland, Hviderusland og Ukraine. Disse lande vil herefter for alvor blive EU nærmarkeder. Der vil blive basis for handelsaftaler til gensidig fordel, samt en mulighed for at påvirke i en demokratisk retning.
I løbet af de næste 5-8 år kan vi forvente at få Bulgarien og Rumænien med i EU. Det vil for alvor samle Europa. Men vi glemmer et vigtig sikkerhedsproblem, nemlig Kroatien, Bosnien, Serbien og Montenegro og Makedonien. Ikke sådan forstået, at der ligger en konflikt om hjørnet. Men der er potentiale, hvis vi ikke sørger for at se på problemerne i det centrale Europa. Her er det ikke kun et spørgsmål om penge, men om stabilitet. Samt det faktum, at vi ikke igen kan sidde passive i forhold til stabilitetsproblemer og konflikter i Europa. Det bør derfor være et oplagt mål at få disse lande med i EU. Helst indenfor samme tidsramme som Bulgarien og Rumænien.
Er det realistisk? Ja, tænk ti år tilbage; og tanken om Baltikum og Polen i EU. Dengang for mange urealistisk, nu en realitet. Det vil naturligvis kræve at EU igangsætter solide udviklingsprogrammer for at nå målet. Der er mange problemer med gammelt had, store grupper af flygtninge, en lav levestandard og ødelagt infrastruktur. Så der er nok at tage fat på! Men en optagelse i EU vil skabe den stabilitet, som kan skabe udvidet samhandel. Samhandel medfører kommunikation og den gensidige afhængighed, som er vejen frem for et samlet stabilt Europa.
Hvis vi fortsætter den nuværende udvikling, så vil vi, i løbet af 10-15 år, se et tidligere Jugoslavien omgivet af naboer med vækst og stigende velstand. Vi må ikke skabe et første og anden grads Europa, hvor lande centralt placeret ikke har en plads omkring bordet.
Både den forrige og denne regering har især arbejdet hårdt for de baltiske lande optagelse i EU.
Det bør fremover være en overordnet prioritet for den danske regering at arbejde mod optagelse af Kroatien, Bosnien, Serbien og Montenegro og Makedonien i EU.

Russerne gør noget ved affaldet
af Danmarks Eksportråd

Nu er der penge i den russiske økonomi til at gøre noget ved de stigende mængder affald. Lovgivningen på området er i mange tilfælde skrap, og der er ingen tvivl om, at firmaer, der kommer ind på markedet nu, vil komme på et meget gunstigt tidspunkt. Der har hidtil ikke været midler til at gennemføre kontrol, men det er der nu ved at komme.
I samarbejde med det rådgivende firma dk-Teknik Energi / Miljø og den danske ambassade i Moskva gennemførte generalkonsulatet i Skt. Petersborg udstillingen WasteTech 2003. Udstillingen fandt sted i Moskva i begyndelsen af juni i år.
Wastetech 2003 var ifølge samtlige deltagere en succes og skal følges op i de kommende år. Derfor søges der nu yderligere firmaer, som vil deltage i initiativet og præsentere den danske affaldsmodels fire elementer: renere teknologi, genbrug, affald-til-energi (Waste to Energy eller WTE) og deponi samlet omkring en stamme af viden inden for affaldshåndtering. Opfølgningen ventes støttet af Danmarks Eksportråd.
Affaldsmodellen tænkes præsenteret i en lang række russiske regioner gennem udstillinger med tilhørende seminarer og indlæg om finansieringsmodeller. Et sådant 'road-show' forventes at blive bygget op omkring en række firmaers plancher og brochurer med tilhørende fælles præsentation i form af trykte rapporter og en CD-præsentation med tilhørende hjemmeside. Road-showet forventes at turnere over de næste to år for at slutte med Wastetech 2005, hvorefter der tages nyt bestik af markedssituationen.
Road-showet og affaldsmodellen tænkes forankres visuelt i form af et stateligt egetræ, der skal være varemærke. Selve standen opbygges over samme tema: Affaldsdeponiet udgør affaldsmodellens grundpille og er træets rodfæstede grund. Hovedstammen udgøres af WTE-anlæg og røg-rens samt luftmonitorering. Sidegrenene præsenterer genbrug gennem en række temaer gående over biomasse, slambehandling, særligt/farligt affald og hospitalsaffald, genbrug af industriaffald, genbrugsstationer m.v. I det grønne løv er renere teknologi anbragt.
Alle interesserede danske virksomheder er velkomne med yderligere ideer til ovenstående initiativ. Ideer og tilmelding bedes sendt eller telefaxet til: Commercial Counsellor, Consul Nils Peter Astrupgaard, ambassaden i Skt. Petersborg. Telefon: +7 812 1033 907 og +7 812 1033 900. E-mail: nilast@um.dk

Optagelse i Erhvevskontakt Østeuropa
af Redaktør Allan Loumann Lissau, Øst Magasinet

East-X-Net tilbyder rabat på optagelse i databasen Erhvervskontakt Østeuropa. Databasen er et register over virksomheder, som arbejder med Østeuropa.
Prisen for optagelse vil herefter være kr. 100,00. Beløbet er et engangsbeløb, og der opkræves ikke årlige gebyrer.
Besøg www.east-x-net.dk/erhverv

2. Opinion

Friske markedsprofiler – Central- og Østeuropa
af Danmarks Eksportråd

Markedsprofilerne indeholder konkrete vurderinger af mulighederne for at afsætte danske produkter og tjenesteydelser til Danmarks vigtigste markeder i Central- og Østeuropa. Vurderingerne foretages af Danmarks Eksportråds medarbejdere i de pågældende lande og omfatter information, der ikke findes andre steder, heller ikke på Internettet. Derudover indeholder profilerne en række makroøkonomiske oplysninger. Yderligere oplysninger kan fås hos Danmarks Eksportråd på telefon 33 92 13 70 og 33 92 13 76. Se også Danmarks Eksportråds hjemmeside på www.eksportraadet.dk.
Danmarks Eksportråd lavede i 2002 en analyse af de nye medlemslande i EU ('The Challenge of EU Enlargement'). Analysen konkluderede, at det største eksportpotentiale for dansk erhvervsliv fandtes i Central- og Østeuropa, og at danske eksportvirksomheder var i en særdeles gunstig position i forhold til denne regions markeder. Eksporten til Central- og Østeuropa som helhed gik 3,6 procent frem i 2002 og det forventes, at dansk eksport til området vil være seks gange større i 2015 end i dag.

Bulgarien
Den bulgarske økonomiske vækst fortsætter med at ligge godt over verdensgennemsnittet og over gennemsnittet i nabolandene. Den økonomiske vækst ventes for indeværende år at blive 4,3 procent mod en skønnet vækst på 4,8 procent i 2002. Det vurderes, at væksten i 2004 vil ligge omkring 4,6 procent. Forventningerne om lavere vækst i 2003 er baseret på de økonomiske udsigter på verdensplan og en forventet stærkere vækst i importen.
Dansk eksport til Bulgarien er steget siden 1995, undtagen i 1999; i 2002 var den på 515,39 millioner kroner, hvilket giver en samlet stigning på 10,5 procent. Faldet i 1999 skyldtes krisen i Kosovo, hvor mange traditionelle transportveje blev afbrudt. Der er grund til at antage, at eksporten også vil stige i de kommende år.
Der forestår store investeringer i miljø- og energisektoren; landbruget og fødevareindustrien står over for store moderniseringer. Med den stigende købekraft er der også begyndende efterspørgsel efter bedre fødevarer end de lokalt fremstillede.
Med bistand fra Investeringsfonden for Central- og Østeuropa er der siden 1992 investeret i fem projekter. Godt 60 danske virksomheder er repræsenterede på markedet enten med eget firma eller ved agent eller importør.

Kroatien
Kroatien betragtes som et af de mest dynamiske udviklingsområder i regionen. Ifølge Verdensbankens vurdering ligger landet sammen med Tjekkiet og Slovenien på en delt førsteplads som den mest udviklede transitionsøkonomi i Europa.
Begyndelsen af 2002 var præget af en generel stigning i den økonomiske aktivitet takket være voksende hjemlig efterspørgsel. Denne udvikling fortsatte i løbet af året og nåede et højdepunkt i tredje kvartal af 2002, hvor den kroatiske økonomi voksede med 6,5 procent. Det var den højeste vækst i BNP siden 1997. Den samlede vækst i BNP for året 2002 var 4,5 procent.
Der er en stærkt stigende interesse for Kroatien fra danske virksomheders side. Mange af de virksomheder, der med succes har etableret sig i de andre central- og østeuropæiske lande, ser nu det kroatiske marked som en naturlig ekspansion. Foruden eksport af de mere traditionelle danske produkter er der en stigende interesse for eksport fra producenter af IT- og telekommunikationsudstyr.

Rumænien
Perspektiverne på det rumænske marked tegner sig lysere end tidligere på grund af et forventet højere vækstniveau. Også udviklingen i Rumæniens internationale relationer trækker i den rigtige retning; i 2002 opnåede rumænske statsborgere visumfrihed ved indrejse til Schengen-området. Rumænien blev inviteret til NATO-medlemskab og af konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i København i december 2002 fremgår det, at målet er, at Rumænien bliver medlem af EU i 2007. Rumænien modtager i forbindelse med forberedelserne til EU-medlemskab en betydelig og stigende bistand fra EU. Denne bistand samt långivningen fra Verdensbanken, Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD) og Den Europæiske Investeringsbank (EIB) vil spille en betydelig rolle for udviklingen i den rumænske økonomi i de kommende år.
Det er fortsat forholdsvis vanskeligt og dyrt at opnå garantier for eksportkreditter ved handel med Rumænien. De bedste muligheder for finansiering er fortsat ved eksport til projekter, der er finansieret af internationale organisationer. Det kan for eksempel være inden for miljø, energi, transport og agro-industri.

Rusland
For det russiske marked gælder fortsat, at det kræver langsigtede strategier. Uanset om målet er eksport, etablering, lokal produktion eller samarbejde med russiske virksomheder, er der behov for klart at definere sine ambitioner og have planer for, hvordan problemer overvindes.
Det skyldes, at Rusland fortsat vil være et land, hvor forholdet til myndighederne spiller en vigtig rolle, og hvor politiske beslutninger har afgørende betydning for udformningen af virksomhedens strategiske, taktiske og operationelle planlægning. Et aktuelt eksempel er fødevareområdet, hvor udlandet i dag har en konkret mulighed for en nøglerolle i etableringen af en moderne russisk landbrugsproduktion og fødevareindustri.
Næppe noget andet land har potentielle vækstmarginer af samme størrelse som Rusland. Når den kritiske reformmasse er nået, vil landet ligge åbent for en erhvervsudvikling uden sidestykke. Hertil kommer at Rusland fortsat vil være en væsentlig etape i eller et udgangspunkt for økonomiske initiativer i SNG-området

Serbien og Montenegro
Serbien og Montenegros økonomi har været meget svingende, men der har generelt været tale om fremgang siden 2000. BNP pr. indbygger er stadig et af de laveste i Europa, men landet oplever nu stabil vækst. Tætte relationer mellem politik, økonomi og organiseret kriminalitet er et af fortidens levn, som det nuværende demokratiske styre har iværksat et effektivt opgør med.
Serbien og Montenegros markedsorienterede økonomi er efter en forsinket start kommet godt af sted og har vist modstandsdygtighed over for den generelle krise i europæisk økonomi. De senere års reformer har fremmet makroøkonomisk stabilitet og har medført pæne vækstrater. Prognoser for de nærmeste år forudser en økonomisk vækst på 4-5 procent pr. år. Landets inflation og valutakurs er under kontrol, privatiseringsprocessen er i god gænge, og landet arbejder på en forbedring af investeringsklimaet for at tiltrække internationale investorer.
Med sin geografiske beliggenhed, relativt veluddannede arbejdsstyrke og fortsat stabilitet vil landet udgøre et attraktivt marked, i første række investeringsmæssigt og siden hen også med henblik på eksport.

Slovakiet
Slovakiet oplevede i 2002 en opblomstring i efterspørgslen på hjemmemarkedet, hvilket hjalp til at opveje effekten af de negative tendenser i verdensøkonomien. Med forbedringerne i landets økonomi og de gunstige perspektiver for den økonomiske udvikling må der ventes øgede muligheder for danske eksportører på det slovakiske marked. Danske eksportører bør desuden overveje muligheden for at benytte det slovakiske marked som springbræt til Øst- og Sydøsteuropa.
For mange eksportører er det væsentligste udgangspunkt for eksport til Slovakiet, at deres produkt allerede er konkurrencedygtigt på andre eksportmarkeder i Europa. Er dette tilfældet – og yder den danske eksportør en målrettet indsats for at finde den rigtige slovakiske samarbejdspartner – er der stor sandsynlighed for at få succes på det slovakiske marked.

Slovenien
Danmarks Eksportråd anslår at den danske eksport til de nye EU-lande, herunder Slovenien, vil kunne seksdobles over de næste 5-6 år. Hertil kommer, at Slovenien af mange betragtes som en god indfaldsvej til samhandel med og investeringer i de øvrige tidligere jugoslaviske republikker. Hermed åbnes et marked med yderligere 20 millioner forbrugere.
Slovenien er alt i alt et lukrativt marked, og det kommende EU-medlemskab vil give mange nye muligheder for danske eksportører. Konkurrencen er ganske vist hård, blandt andet på grund af de mange udenlandske leverandører, som allerede har fået øje på den relativt høje købekraft. Men for mange produkter er kvalitet den afgørende konkurrenceparameter, og dét skulle give dansk eksport særligt gode muligheder.

Tjekkiet
Tjekkiet er inde i en positiv økonomisk udvikling efter nogle år med recession i slutningen af 1990'erne. Den økonomiske vækst skyldes øget privat forbrug og især stigende investeringer.
Stigende direkte udenlandske investeringer inden for produktion samt en forudset vækstrate i Tjekkiets industri på 4-5 procent i 2003 (4,8 procent i 2002) er et godt udgangspunkt for en fortsat udvidelse af den betydelige danske eksport af kapitaludstyr og underleverancer. Hertil kommer investeringer, der forventes afledt blandt andet af EU's program for førtiltrædelsesstøtte til landbrugs- og fødevaresektoren, SAPARD, der blev iværksat i foråret 2002.

Ukraine
Ukraine er inde i en periode med relativ kraftig og stabil økonomisk vækst, og der er betydelige muligheder både for eksportører og for risikovillige investorer.
Hjemmemarkedserhvervene inden for fremstilling og service efterspørger know-how og investeringer til modernisering og videreudvikling. Det gælder i fødevareindustrien samt i tele-, energi- og forsyningssektorerne. Nye varehuse og supermarkeder bygges, udstyres og fyldes med varer. Private renoverer de nedslidte boliger, og nybyggeriet boomer. Et besøg i Kyiv vil hurtigt bekræfte, at dette er en by i rivende udvikling. Andre ukrainske byer udvikler sig langsommere, men gør også fremskridt.
Den stigende efterspørgsel i Ukraine betyder, at der er et betydeligt vækstpotentiale. Det er især inden for boligudstyr, leverancer af udstyr og maskiner samt hjælpestoffer og halvfabrikata til den ukrainske fødevare- og forbrugsvareindustri. Der kan desuden ventes vækst i dansk outsourcing og stigende dansk produktion i Ukraine til det lokale marked. Eksporten af fødevarer og medicinvarer til konsum er vokset siden 2000, men der er stadig markedsandele at vinde på et voksende marked for kvalitetsprodukter.

Ungarn
Ungarn er den største modtager af udenlandske investeringer i Central- og Østeuropa målt pr. indbygger. De årlige stigninger i investeringerne inden for handel, transport, catering, telekommunikation og i de producerende sektorer er højere end i de fleste EU-lande.
Ud over penge til udskiftning og modernisering af produktionsapparatet har de udenlandske investorer bidraget med teknologisk, ledelsesmæssig, organisatorisk og markedsføringsmæssig know-how, hvilket har medført større konkurrenceevne for ungarske eksportvarer.
Imidlertid er der begyndende tegn på, at indsatsen øges på en række nye områder, hvor danske varer og tjenesteydelser er konkurrencedygtige. For eksempel sporer ambassaden stigende interesse inden for miljø- og fødevareforarbejdningsindustrien og forbrugsgodesektoren.

Markedsprofiler kan købes hos Danmarks Eksportråd. 

3. Næste udgivelse

Næste udgave af Øst Magasinet udkommer d. 10. okt. 2003. Indlæg, pressemeddelelser og kommentarer kan sendes til redaktionen.

Øst Magasinet's nyhedsgruppe, som modtager Øst Magasinet har p.t. ca. 950+ medlemmer.
Tilmeld/Afmeld: Nyhedsgruppe

Markedsføring af et produkt

Har du et produkt eller en service som du ønsker at markedsføre? Vi kan placere dit budskab på vores website, samt i vores nyhedsbrev. Læs mere

Reserver dit sponsorat her!

Nyhedsmail

Tilmeld dig East-X-Net's nyhedsgruppe og få tilsendt Øst Magasinet hver måned med artikler om østeuropæisk erhverv og politik.

Tilmeld dig her!

Hot links!

Projekt Øst - Hjælper børnehjem i Skt. Petersborg.

Reserver dit hot link her!

All rights reserved © 2003 Øst Magasinet. Sections of the information displayed on this page (dispatches, photographs, logos) are protected by intellectual property rights owned by Øst Magasinet. As a consequence, you may not copy, reproduce, modify, transmit, publish, display or in any way commercially exploit any of the content of this section without the prior written consent of East-X-Net.